ICDK: Silicon Valleys digital sundhedsløsninger boomer

Change management har fået et skud steroider under coronakrisen. Gin- og whisky-destillatører laver håndsprit, bilfirmaer laver ansigtsmasker, raketfirmaer leverer ventilatorer til hospitaler, og politiet bruger droner til at kontrollere den offentlige adfærd. Forandringsvillighed er blevet et must.

Af Christian Malherbe
Senior advisor, Healthcare & Life Science, Innovation Centre Denmark, Silicon Valley 

Et af de områder, der ikke overraskende har oplevet et boom, er telekonsultationer i sundhedssektoren. I Silicon Valley er der sket en dramatisk vækst i værdien af udbydere af tjenester, der understøtter telekonsultationer – et firma, Teledoc, rapporterede en fordobling af virtuelle besøg alene i marts måned.

Væksten er understøttet af, at den amerikanske kongres tidligt i coronakrisen besluttede at ændre incitamentsstrukturen for at give patienter, der er dækket af medicare og medicaid, de to store amerikanske offentlige sygeforsikringer, nemmere adgang til denne type lægebesøg. 

Telesundhedsteknologien har åbenlyse fordele. Patienter kan komme i kontakt med deres læge uden at risikere smitte. Derfor udsætter patienter heller ikke nødvendige lægebesøg og risikerer at forværre deres sygdom. 

Et eksempel på en virtuel, patientcentreret model, som har oplevet kraftig vækst under krisen, er One Medical.  

Selskabet har genopfundet den måde, man går til lægen på, ved at tænke teknologi ind fra begyndelsen. Deres app er central i den oplevelse, man har som patient, og i mange henseender er der ikke forskel på, om man besøger sin læge virtuelt, gennem videoopkald på telefonen, eller om man besøger en af de moderne og smart indrettede klinikker. 

One Medical bruger en såkaldt bricks and clicks-model, hvor patienternes serviceres gennem en blanding af klik på computeren og på en fysisk klinik, der er bygget af mursten, bricks.   

Omdrejningspunktet er One Medicals app, hvor patienten gennem video, tale, chat eller beskeder kan have en dialog med deres læge døgnet rundt. Men i erkendelse af at ikke alt kan klares over telefonen, er der også mulighed for at aftale et besøg i en rigtig lægeklinik. 

I Danmark, hvor implementeringen af telemedicin har været en lang proces med mange udfordringer, er der god grund til at kigge mod Silicon Valley for nye innovative og teknologisk avancerede løsninger.

I første kvartal 2020 blev der i Silicon Valley alene investeret 788 millioner dollar i firmaer, der laver telemedicinløsninger. Det er tre gange mere end investeringerne samme kvartal året før. Og udviklingen ses også inden for andre sundhedsområder 

Kliniske studier – med afstand

Også virtuelle kliniske studier, hvor symptomer og resultater af behandling indsamles digitalt, er accelereret under krisen. Det betyder hurtigere, mere effektiv og patientinvolverende processer, hvilket både kan reducere tiden og omkostningerne ved dataindsamlingen til lægemiddeludvikling. Igen er nøglen patienternes egne smartphones. 

Selvom teknologien er begrænset til sygdomsområder, hvor effekten primært afhænger af feedback fra patienten (migræne, hudsygdomme mm.), har den fået fornyet interesse. 

Ligesom telesundhed har virtuelle studier klare fordele, idet kontakt til hospitaler og klinikker er minimeret, og datarapportering og monitorering foregår via internettet og apps på telefonen. 

En af de markante spillere på dette marked er Science 37, som har udviklet en onlineplatform der udnytter mobiltelefoner, for eksempel videochat. Forskere kan bruge denne platform til – på afstand – at rekruttere nye patienter, planlægge besøg fra mobile sygeplejersker og lignende.

Data skal forudsige smitterisiko

Der er også stort fokus på præventive værktøjer under den nuværende krise. Der bliver fortsat investeret millioner i udvikling af bærbare sensorer, som overvåger hjerterytme, aktivitet, hudtemperatur og andre variabler, der kan afsløre, hvad der foregår inde i en person, inklusive infektionsdebut, betændelse og endda insulinresistens. 

Ud over mere end 100 startupvirksomheder ser vi også, at de helt store spillere er kommet på banen. Googles køb af  Fitbit for 2,1 milliarder dollar er et eksempel. Generelt forventes bærbare devices som ure, ringe og plastre at opleve stor vækst i de kommende år. 

Bærbare enheder er som sådan ikke nye, men i fremtiden vil data fra disse enheder blive brugt til langt mere end bare at måle skridt.

I et stort anlagt projekt sigter forskere fra Stanford Universitetet og deres samarbejdspartnere mod at forudsige virusinfektioner gennem data leveret af bærbar teknologi. Teamet håber, at de i fremtiden kan hjælpe med at begrænse spredningen af virusinfektioner såsom covid-19, samtidig med at de vil kunne hjælp folk med monitorering af deres generelle helbred. 

Enheder med kunstig intelligens kan advare brugerne, når deres hjertefrekvens, hudtemperatur eller en anden del af deres fysiologi indikerer, at deres krop kæmper med en infektion, ofte dage inden folk ellers ville blive klar over, at de er syge.

Som covid-19 har understreget, kan smitte spredes af folk uden symptomer. Kan dette spores gennem såkaldt predictive modelling, vil det kunne afhjælpe smittespredning. 

Lab-on-a-chip

Et af de store fokusområder under coronakrisen har været at få testkapaciteten for covid-19 i vejret. Også her har Silicon Valley muligvis en fremtidig løsning, nemlig den såkaldte lab-on-a-chip-teknologi, som vi allerede kender fra eksempelvis blodsukkermålinger. 

Ideen om at kunne foretage blodprøver og -analyser nemt, hurtigt og billigt i stor skala blev alvorligt kompromitteret, da det i 2015 viste sig, at firmaet Theranos og den karismatiske unge stifter Elizabeth Holmes ikke var i stand til at leve op til den storstilede plan, der med lab-on-a-chip-teknologien som omdrejningspunkt skulle revolutionere markedet for test. 

Theranos-skandalen er ikke glemt, men i de senere år er der sket en dramatisk udvikling af teknologien, som nu muliggør endnu mere avancerede test, der kan foretages hjemme hos patienten, for eksempel påvisning af forskellige infektionssygdomme eller tidlig kræft. 

I marts 2020 annoncerede Abbott lanceringen af en molekylær diagnosticeringstest til at opdage covid-19 på så lidt som fem minutter.

Også Alveo Technologies diagnostiske enhed bruger nukleinsyredetektion til at teste for forskellige infektionssygdomme. Enheden er også cloud-forbundet, hvilket giver brugerne adgang til data, der sporer globale smitsomme sygdomsudbrud og forbinder brugere med behandlinger. 

Teknologi kan ændre dine hygiejnevaner

En anderledes brug af ny teknologi er taget i brug af Immutouch, som er et af flere firmaer, der arbejder på at ændre vores adfærd i forhold til hygiejne.

Gode hygiejnevaner er altid vigtige – den gennemsnitlige person rører i gennemsnit sit ansigt 23 gange i timen og udsætter sig derfor for potentiel smittefare 276 gange i døgnet. Immutouchs smarte armbånd vibrerer, hver gang brugeren tager hånden op til ansigtet. 

Oura Health, virksomheden bag Oura-smartring, lancerede for nylig TemPredict, en undersøgelse i samarbejde med forskere ved University of California, San Francisco, i første omgang  målrettet 2.000 sundhedsarbejdere.

Forskerne vil kombinere biometriske data, der konstant indfanges af fingerringen –kropstemperatur, åndedrætsfrekvens og hjerterytme – med daglige symptomundersøgelser for at identificere mønstre, der kan hjælpe med at forudsige start af covid-19, progression og bedring. 

Coronakrisen har understreget vigtigheden af nye teknologier i sundhedens tjeneste.

Sundhed, videnskab og teknologi er som altid i hastig udvikling i Silicon Valley. Og på Innovationscentret er vi i dialog med mange vigtige spillere i industrien, der står på spring til at udvide deres samarbejde med Danmark. Der er masser af inspiration at hente for danske sundhedsvirksomheder, som har ambitioner om at levere globale løsninger, også postcorona.

 

Forrige artikel De lukkede døre åbner ikke altid automatisk De lukkede døre åbner ikke altid automatisk Næste artikel Vi skal tøjle teknologien Vi skal tøjle teknologien

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.