ICDK: Silicon Valleys digital sundhedsløsninger boomer

Change management har fået et skud steroider under coronakrisen. Gin- og whisky-destillatører laver håndsprit, bilfirmaer laver ansigtsmasker, raketfirmaer leverer ventilatorer til hospitaler, og politiet bruger droner til at kontrollere den offentlige adfærd. Forandringsvillighed er blevet et must.

Af Christian Malherbe
Senior advisor, Healthcare & Life Science, Innovation Centre Denmark, Silicon Valley 

Et af de områder, der ikke overraskende har oplevet et boom, er telekonsultationer i sundhedssektoren. I Silicon Valley er der sket en dramatisk vækst i værdien af udbydere af tjenester, der understøtter telekonsultationer – et firma, Teledoc, rapporterede en fordobling af virtuelle besøg alene i marts måned.

Væksten er understøttet af, at den amerikanske kongres tidligt i coronakrisen besluttede at ændre incitamentsstrukturen for at give patienter, der er dækket af medicare og medicaid, de to store amerikanske offentlige sygeforsikringer, nemmere adgang til denne type lægebesøg. 

Telesundhedsteknologien har åbenlyse fordele. Patienter kan komme i kontakt med deres læge uden at risikere smitte. Derfor udsætter patienter heller ikke nødvendige lægebesøg og risikerer at forværre deres sygdom. 

Et eksempel på en virtuel, patientcentreret model, som har oplevet kraftig vækst under krisen, er One Medical.  

Selskabet har genopfundet den måde, man går til lægen på, ved at tænke teknologi ind fra begyndelsen. Deres app er central i den oplevelse, man har som patient, og i mange henseender er der ikke forskel på, om man besøger sin læge virtuelt, gennem videoopkald på telefonen, eller om man besøger en af de moderne og smart indrettede klinikker. 

One Medical bruger en såkaldt bricks and clicks-model, hvor patienternes serviceres gennem en blanding af klik på computeren og på en fysisk klinik, der er bygget af mursten, bricks.   

Omdrejningspunktet er One Medicals app, hvor patienten gennem video, tale, chat eller beskeder kan have en dialog med deres læge døgnet rundt. Men i erkendelse af at ikke alt kan klares over telefonen, er der også mulighed for at aftale et besøg i en rigtig lægeklinik. 

I Danmark, hvor implementeringen af telemedicin har været en lang proces med mange udfordringer, er der god grund til at kigge mod Silicon Valley for nye innovative og teknologisk avancerede løsninger.

I første kvartal 2020 blev der i Silicon Valley alene investeret 788 millioner dollar i firmaer, der laver telemedicinløsninger. Det er tre gange mere end investeringerne samme kvartal året før. Og udviklingen ses også inden for andre sundhedsområder 

Kliniske studier – med afstand

Også virtuelle kliniske studier, hvor symptomer og resultater af behandling indsamles digitalt, er accelereret under krisen. Det betyder hurtigere, mere effektiv og patientinvolverende processer, hvilket både kan reducere tiden og omkostningerne ved dataindsamlingen til lægemiddeludvikling. Igen er nøglen patienternes egne smartphones. 

Selvom teknologien er begrænset til sygdomsområder, hvor effekten primært afhænger af feedback fra patienten (migræne, hudsygdomme mm.), har den fået fornyet interesse. 

Ligesom telesundhed har virtuelle studier klare fordele, idet kontakt til hospitaler og klinikker er minimeret, og datarapportering og monitorering foregår via internettet og apps på telefonen. 

En af de markante spillere på dette marked er Science 37, som har udviklet en onlineplatform der udnytter mobiltelefoner, for eksempel videochat. Forskere kan bruge denne platform til – på afstand – at rekruttere nye patienter, planlægge besøg fra mobile sygeplejersker og lignende.

Data skal forudsige smitterisiko

Der er også stort fokus på præventive værktøjer under den nuværende krise. Der bliver fortsat investeret millioner i udvikling af bærbare sensorer, som overvåger hjerterytme, aktivitet, hudtemperatur og andre variabler, der kan afsløre, hvad der foregår inde i en person, inklusive infektionsdebut, betændelse og endda insulinresistens. 

Ud over mere end 100 startupvirksomheder ser vi også, at de helt store spillere er kommet på banen. Googles køb af  Fitbit for 2,1 milliarder dollar er et eksempel. Generelt forventes bærbare devices som ure, ringe og plastre at opleve stor vækst i de kommende år. 

Bærbare enheder er som sådan ikke nye, men i fremtiden vil data fra disse enheder blive brugt til langt mere end bare at måle skridt.

I et stort anlagt projekt sigter forskere fra Stanford Universitetet og deres samarbejdspartnere mod at forudsige virusinfektioner gennem data leveret af bærbar teknologi. Teamet håber, at de i fremtiden kan hjælpe med at begrænse spredningen af virusinfektioner såsom covid-19, samtidig med at de vil kunne hjælp folk med monitorering af deres generelle helbred. 

Enheder med kunstig intelligens kan advare brugerne, når deres hjertefrekvens, hudtemperatur eller en anden del af deres fysiologi indikerer, at deres krop kæmper med en infektion, ofte dage inden folk ellers ville blive klar over, at de er syge.

Som covid-19 har understreget, kan smitte spredes af folk uden symptomer. Kan dette spores gennem såkaldt predictive modelling, vil det kunne afhjælpe smittespredning. 

Lab-on-a-chip

Et af de store fokusområder under coronakrisen har været at få testkapaciteten for covid-19 i vejret. Også her har Silicon Valley muligvis en fremtidig løsning, nemlig den såkaldte lab-on-a-chip-teknologi, som vi allerede kender fra eksempelvis blodsukkermålinger. 

Ideen om at kunne foretage blodprøver og -analyser nemt, hurtigt og billigt i stor skala blev alvorligt kompromitteret, da det i 2015 viste sig, at firmaet Theranos og den karismatiske unge stifter Elizabeth Holmes ikke var i stand til at leve op til den storstilede plan, der med lab-on-a-chip-teknologien som omdrejningspunkt skulle revolutionere markedet for test. 

Theranos-skandalen er ikke glemt, men i de senere år er der sket en dramatisk udvikling af teknologien, som nu muliggør endnu mere avancerede test, der kan foretages hjemme hos patienten, for eksempel påvisning af forskellige infektionssygdomme eller tidlig kræft. 

I marts 2020 annoncerede Abbott lanceringen af en molekylær diagnosticeringstest til at opdage covid-19 på så lidt som fem minutter.

Også Alveo Technologies diagnostiske enhed bruger nukleinsyredetektion til at teste for forskellige infektionssygdomme. Enheden er også cloud-forbundet, hvilket giver brugerne adgang til data, der sporer globale smitsomme sygdomsudbrud og forbinder brugere med behandlinger. 

Teknologi kan ændre dine hygiejnevaner

En anderledes brug af ny teknologi er taget i brug af Immutouch, som er et af flere firmaer, der arbejder på at ændre vores adfærd i forhold til hygiejne.

Gode hygiejnevaner er altid vigtige – den gennemsnitlige person rører i gennemsnit sit ansigt 23 gange i timen og udsætter sig derfor for potentiel smittefare 276 gange i døgnet. Immutouchs smarte armbånd vibrerer, hver gang brugeren tager hånden op til ansigtet. 

Oura Health, virksomheden bag Oura-smartring, lancerede for nylig TemPredict, en undersøgelse i samarbejde med forskere ved University of California, San Francisco, i første omgang  målrettet 2.000 sundhedsarbejdere.

Forskerne vil kombinere biometriske data, der konstant indfanges af fingerringen –kropstemperatur, åndedrætsfrekvens og hjerterytme – med daglige symptomundersøgelser for at identificere mønstre, der kan hjælpe med at forudsige start af covid-19, progression og bedring. 

Coronakrisen har understreget vigtigheden af nye teknologier i sundhedens tjeneste.

Sundhed, videnskab og teknologi er som altid i hastig udvikling i Silicon Valley. Og på Innovationscentret er vi i dialog med mange vigtige spillere i industrien, der står på spring til at udvide deres samarbejde med Danmark. Der er masser af inspiration at hente for danske sundhedsvirksomheder, som har ambitioner om at levere globale løsninger, også postcorona.

 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu