IDA-formand: ”Det eneste, du ikke kan tillade dig, er at sidde stille”

Den teknologiske udvikling går nu så stærkt, at selv ingeniører har svært ved at følge med. Ingeniørforeningen IDA har derfor for længst stiftet sit eget disruptionråd: SIRI-kommissionen. ”Alle bliver nødt til at forholde sig til den fjerde industrielle revolution,” siger IDA-formand, Thomas Damkjær Petersen.

”Jeg kender ikke fremtiden. Jeg ved ikke, hvordan verden ser ud om 20 år. Men jeg ved, at der allerede er sket voldsomt meget de foregående 20 år, og at den teknologiske udvikling går endnu hurtigere nu. Det er det dilemma, vi står i, og hvis ikke vi gør noget, så går det galt.”

Så opløftende lyder budskabet fra Ingeniørforeningen IDA’s formand, Thomas Damkjær Petersen. Som formand for 100.000 ingeniører, der dagligt arbejder med frontteknologier i såvel den private som den offentlige sektor, har han den teknologiske udvikling tæt inde på arbejdslivet. Alligevel trækker han blankt på spørgsmålet om, hvad den såkaldte fjerde industrielle revolution helt præcist kommer til at betyde for Danmark.

”Jeg har ikke løsningen på dit spørgsmål. Men det er helt sikkert, at vi alle kommer til at skulle omstille os, så det eneste, du ikke kan tillade dig, er at sidde stille,” siger Thomas Damkjær Petersen.

Mandag Morgen har sat IDA’s formand stævne til en snak om, hvordan Danmark skal finde sin rolle i den nye globale arbejdsdeling, der netop nu er ved at blive defineret af en hastig global udbredelse af nye produktions – og automationsteknologier, herunder nye landvindinger inden for digitalisering og kunstig intelligens.

Det er en dagsorden, der med sidste uges etablering af ’Disruptionrådet – Partnerskab for Danmarks fremtid’, hvor otte ministre deltager med statsminister Lars Løkke for bordenden, er kommet helt op i toppen af den politiske agenda. I den sammenhæng er Thomas Damkjær Petersen og IDA blevet topaktuel af to årsager:

For det første er kommissoriet for regeringens disruptionråd nærmest en tro kopi af dagsordenen for den såkaldte SIRI-kommission, som Ingeniørforeningen stiftede allerede sidste sommer sammen med folketingsmedlem for Radikale Venstre Ida Auken. Se tekstboks.

Det alternative disruptionråd

Og for det andet har det vakt røre, at hverken IDA eller akademikernes hovedorganisation AC har repræsentanter med i regeringens disruptionråd, på trods af at de repræsenterer en stor og vigtig del af de faggrupper, der skal udvikle danske svar på Industri 4.0-udfordringen.

”Jeg synes, at politikerne på det punkt har lavet en fejl. De skriver jo, at det er et partnerskab om Danmarks udvikling og nævner bl.a. universiteterne som vigtige aktører. Det er jo akademikernes område, og IDA alene har 100.000 medlemmer, som arbejder med teknologi, implementering og udnyttelse. I praksis er vores medlemmer med til at udvikle de Industri 4.0-teknologier, vi taler om,” understreger Thomas Damkjær Petersen.

At IDA, som organisation, er blevet udelukket fra det gode selskab, betyder imidlertid ikke, at de trækker følehornene til sig i debatten. Tværtimod. Såvel IDA som SIRI-kommissionen vil fortsat arbejde på højtryk med at producere indspark til disruptionrådet for at påvirke den vej, vi som samfund skal tage for bedst muligt at omstille os til fremtidens globale arbejdsdeling. Det gælder også i forhold til de kommende trepartsforhandlinger om efter- og videreuddannelse, som Thomas Damkjær Petersen ser som en afgørende komponent i det Industri 4.0-fundament, Danmark nu skal støbe.

”Hele efter- og videreuddannelsesdelen er vigtig. Det gælder alle, og der er det vigtigt, at akademikerne – herunder ingeniørerne – ikke bliver glemt, når vi nu skal i gang med trepartsforhandlinger om efter- og videreuddannelse. Du er ikke færdiguddannet, ligegyldig om du er faglært eller akademiker. Så snart du har fået dit svendebrev eller bevis på, at du er ingeniør, skal du straks i gang med at efter- og videreuddanne dig,” siger Thomas Damkjær Petersen.

Vi har ikke set det før

Udfordringen i den sammenhæng er, hvad man skal efter- og videreuddanne sig til. Det er nogle af de svar såvel disruptionrådet som SIRI-kommissionen arbejder på at finde. Det kræver, at der skabes et bedre overblik over, hvad det er for udfordringer og muligheder, vi står over for, og en indsigt i, hvilke kompetencer det kræver at overvinde og udnytte dem.

Thomas Damkjær Petersen,

Spørgsmålet er, om vi kan lære noget af den måde, arbejdsmarkedet tidligere har tilpasset sig nye teknologier på. Det spørgsmål blev disruptionrådets medlemmer sat til at diskutere på sidste uges opstartsmøde.

Hvad er dit svar på det spørgsmål? Har vi set det her før?

”Vi har ikke set det her før. Derfor er det i virkeligheden også lidt underligt, at vi kalder det Industri 4.0, fordi det her ligger ikke i forlængelse af de tre andre industrielle revolutioner. Vi burde opfinde et nyt begreb, f.eks. Future 1.0. Grunden til, at det ikke kan sammenlignes, er, at i de tre foregående industrielle revolutioner havde man rigtig god tid til at tænke sig om. Alligevel var der nogle, der valgte forkert og f.eks. byggede nye dampdrevne maskiner, fordi de ikke troede på, at elektriciteten ville slå så meget igennem. Denne gang er udfordringen langt større, for der er ikke nær så god tid til at tænke sig om. Udviklingen går lynhurtigt. Samtidig har vi en anden ny trend med, at teknologien bryder grænser ned. Vi har en informationsstrøm, som ikke kender til grænser overhovedet. Det, du opdager i Australien, er kendt i Danmark splitsekundet efter, og det, vi sidder og taler om her i Danmark, kan man ligeså godt løse i Indien, USA, Kina eller Rusland. Den store udfordring – og mulighed – i den forbindelse er, at vi world wide samtidig arbejder på at forholde os til det.”

I folkemunde bliver Industri 4.0/Future 1.0 forbundet med kunstig intelligens, digitalisering, robotter, 3D-printere med mere. Hvordan vil du afgrænse det teknologifænomen, vi ser nu?

”Der er ikke en klar afgrænsning af den teknologiske udvikling. Og det får man nok heller ikke held med at definere. Derfor taler man ofte om Industri 4.0 som et meget, meget bredt område. Når vi taler om det i IDA, så tænker vi på den eksponentielle udvikling, der er inden for datakraft, og hvordan man kan bruge data. Det er det, der er meget anderledes i forhold til Industri 1-2-3.”

Fokuser på muligheder

Den opgave, disruptionrådet og SIRI-kommissionen står over for, minder med andre ord om en koks, når han skal udvikle en ny ret: Der findes ingen opskrift. Den skal udvikles, mens kokken så at sige rører i gryden. Forskellen er så, at mens kokken typisk har god tid til at udvikle nye retter, sidder gæsterne i dette tilfælde og venter på maden – og de er sultne.

Alligevel mener Thomas Damkjær Petersen, at Danmark er bedre stillet end mange andre nationer i forhold til den opgave.

”Det står sådan set meget godt til i Danmark. Vi er rigtig gode til at digitalisere, og vi er et samfund, der er åbent over for at afprøve nye ting. Vi har et fleksibelt arbejdsmarked med aftaler mellem parterne. Vi er med andre ord agile, og det er en vigtig egenskab i det her tilfælde,” siger Thomas Damkjær Petersen.

Så du ser optimistisk på Danmarks muligheder i fremtidens globale Industri 4.0-arbejdsdeling?

”Jeg tror, at det er enormt vigtigt, at vi har fokus på, hvordan vi kan udnytte mulighederne i den udvikling, som nu kommer væltende ind over os. Det kan i hvert fald ikke nytte noget, at vi lukker øjnene og kryber ned i en kasse, i håb om at det så går over. Så har vi dømt os selv ude og dermed vores velfærdssamfund til at gå ned ad bakke. Vores indgang i IDA er derfor, at vi forholder os positivt til den teknologiske udvikling og fokuserer på, hvordan vi kan få noget godt ud af den. Vi tror på, at teknologien kan bidrage til, at vi får et endnu bedre velfærdssamfund med endnu bedre muligheder for, at borgerne kan leve det liv, som de har lyst til, og hvor alle har et godt arbejde, hvor de er mere produktive og mindre syge.”

Netop sidstnævnte er imidlertid den store ubekendte i forhold til Industri 4.0 – eller Future 1.0 på IDA-lingo. Diverse fremtidsscenarier fra ind – og udland antyder, at mange af de arbejdsfunktioner, vi har i dag, står over for at blive automatiseret, og at det bliver en udfordring at få alle med på fremtidens arbejdsmarked. Desuden er Danmark i skrap konkurrence med andre nationer om at udnytte automatiseringsmulighederne til at skabe højproduktive virksomheder, der kan konkurrere på det internationale marked for på den måde at sikre omsætning til at finansiere velfærdssamfundet.

Det stiller os i et dilemma: Hvordan kan vi på den ene side ruste os til international konkurrence og på den anden side skabe et arbejdsmarked, der får alle med?

”Det kommer til at handle om omstillingsparathed. Den skal vi have ind som et dna i vores måde at tænke arbejdsmarked og uddannelse på. Der står vi heldigvis som udgangspunkt stærkt. Vi har en rigtig god dialog mellem arbejdsmarkedets parter med en fælles forståelse af, at hvad der er godt for virksomheden, er godt for medarbejderne, så de kan være sikre på at få deres løn. Der er ikke nogen, som modarbejder hinanden. Hele den fleksibilitet, som vi har i det danske arbejdsmarked, skal vi passe på, at vi ikke ødelægger. Samtidig er vi nødt til at tænke os om, så vi kan uddanne og tiltrække noget arbejdskraft, som er dygtige på de nye teknologiske områder. Vi skal have et stort fundament af kompetencer inden for teknologiforståelse, digitalisering, og i hvordan man kan bruge teknologien, for det kommer til at få enorm betydning fremadrettet på arbejdsmarkedet.”

Men vi er jo i konkurrence med andre nationer om de samme kompetencer. Hvordan adskiller vi os der?

”En af Danmarks store styrker er, at vi er gode til at arbejde på tværs af kompetencer. Det skal vi udnytte til at skabe synergieffekter og en bredere videnudnyttelse. Man skal turde at tage nogle ind, som ikke tænker som en selv. På den måde kan virksomhederne med et populært udtryk disrupte sig selv, inden andre gør det. Det er også noget af det, vi trækker rigtigt meget på i SIRI-kommission, hvor vi inddrager folk med mange forskellige fagligheder. Det er også rigtigt vigtigt, at vi bliver ved med at være et land med et arbejdsmarked, som er omstillingsparat, og hvor folk hele tiden efter- og videreuddanner sig. Her skal vi være opmærksomme på, at der er et kontinuerligt behov for løfte hele arbejdsstyrken, og alle arbejdstagere skal være opmærksomme på – og villige til – at deres arbejdsområde fremover kommer til at skifte oftere, end det har gjort tidligere.”

Teknologien skal tøjles

Det er ifølge Thomas Damkjær Petersen imidlertid ikke kun et spørgsmål om, at Danmark skal halse efter en fremadstormende global teknologiudvikling.

”Vi skal i høj grad have ambitioner om selv at sætte os i førersædet, hvor vi kan,” siger han.

Det gælder også i forhold til anvendelse af teknologien, hvor IDA-formanden ser et påtrængende behov for at diskutere, hvordan og til hvad nye teknologier kan anvendes. Evt. via oprettelsen af en form for et teknologi-etisk råd.

”Ligesom vi i dag har et etisk råd, som sætter grænser for spørgsmål om liv og død, bliver der et stigende behov for en etisk vurdering af teknologier, hvad de potentielt kan bruges til, og hvad vi kan tillade, de kan bruges til. Nogle skal sætte grænserne for, hvordan man reelt kan bruge teknologierne og sikre, at de ikke bliver misbrugt. Det kan også være med til at dæmme op for teknologiforskrækkelse og sikre, at vi får flest muligt med på at se det her på den positive måde.”

Men det er jo bl.a. IDA’s medlemmer, der har kompetencerne til at vurdere teknologierne. Hvad er jeres og SIRI-kommissionens rolle her?

”IDA’s medlemmer har et stort ansvar, fordi de er med til at udvikle disse systemer, og de skal i stigende grad tænke sikkerhed og noget samfundssyn ind i systemerne. Vi kan sætte nogle rammer op for noget teknologi, og så kan vi anvise mulige udfald, men så må nogle andre trække stregen, og det er mest nærliggende, at det bliver politikerne. Foreløbig har vi sat fokus på det i SIRI-kommissionen. Der har vi to temaer, der går på tværs af vores fire foreløbige fokusområder, Transport, Fintec, Sundhedsteknologi og den offentlige sektor: Det ene er efter- og videreuddannelse, og det andet er etiske dilemmaer. Vi har allerede haft en workshop på det etiske område og vil senere komme med et udspil til, hvor ser vi de etiske dilemmaer opstå henne, og hvad lovgiverne bliver nødt til at forholde sig til i den forbindelse.”

No hard feelings

Fokus for det næste udspil fra SIRI-kommissionen bliver dog ikke primært etik, men de udfordringer og muligheder transportsektoren står over for, bl.a. i forbindelse med udbredelse af kunstig intelligens og nye førerløse teknologier. Det tema har kommissionen arbejdet intenst med henover foråret og vil på et møde i næste uge samle de sidste elementer i et nyt udspil, som bliver offentliggjort på Folkemødet på Bornholm i midten af juni.

”Desuden arbejder vi i øjeblikket på et papir på uddannelsesområdet, som skal være lidt tværgående og tænke lidt anderledes, end man har gjort før,” siger Thomas Damkjær Petersen.

Han ønsker ikke at afsløre konkret indhold fra nogle af delene endnu, men understreger, at SIRI-kommissionen ufortrødent vil arbejde på at skabe indspark til regeringen og den debat, der kommer til at foregå i disruptionrådet frem til slutningen af 2018, hvor det efter planen skal nedlægges.

”De har travlt, så vi vil gøre alt for at bidrage positivt til, at de kan komme i mål med noget fornuftigt,” siger Thomas Damkjær Petersen.

Han understreger, at han er ærgerlig, men ikke sur over ikke at have fået en plads i rådet, og at han ser gode muligheder for, at disruptionrådet og SIRI-kommissionen tilsammen kan sætte endnu mere speed på Danmarks omstilling til den fjerde industrielle revolution.

”Vi er ikke sure – vi er rigtig samarbejdsvillige. Vi tror på, at det er vejen frem for at få Danmark godt igennem den her fjerde industrielle revolution. I den sammenhæng er det kun godt, at disrutionrådet har taget vores dagsorden til sig. SIRI-kommissionen fungerer i øvrigt mere som en open source-arbejdsgruppe end en kommission. Vi vil gerne have input fra alle, der gerne vil bidrage, og udvider løbende kredsen af medlemmer med eksperter inden for de områder, vi diskuterer.  Desuden er der fem gengangere mellem disruptionrådets og SIRI-kommissionens medlemmer. På den måde har vi et godt tilbagespil på, hvad der foregår i disruptionrådet, så vi kan få nogle synergieffekter.” Se tekstboks.

Mens regeringens disruptionråd lukker og slukker med udgangen af 2018, er det er planen, at SIRI-kommissionen fortsætter frem til sommeren 2019.

SIRI-kommissionens medlemmer

Der er 22 medlemmer i SIRI-kommissionen, der kan betragtes som et alternativt disruptionråd. Rådet er sammensat af repræsentanter fra forskellige hjørner af arbejdsmarkedet samt udvalgte eksperter. Fem medlemmer går endda igen i begge råd.

Formandskab:
Ida Auken, erhvervsordfører, MF for Radikale Venstre og Young Global Leader og Thomas Damkjær Petersen, formand for IDA. 

Øvrige medlemmer (understregede er gengangere fra disruptionrådet):
Bente Sorgenfrey, formand for FTF, Marianne Dahl Steensen, adm. direktør for Microsoft Danmark, Jens Klarskov, adm. direktør for Dansk Erhverv, Mads Rydahl,  Unsilo – og medskaber af SIRI, Christian Bason, adm. direktør for Dansk Design Center, Anders Hvid, Dare Disrupt, Singularity University ambassadør i Danmark, Thomas Bolander, DTU Compute, Henrik Bodskov, adm. direktør for IBM Danmark, John Finnich Pedersen, kommunikationsdirektør i Siemens,
Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening, Thomas Ploug, Aalborg Universitet og medlem af Etisk Råd, Esben Østergaard, CTO for Universal Robots, Anders Friis, CPO for Corti, Laila Pawlak, CIO for DARE2 og Kim Simonsen, formand for HK. 

Transporteksperter:
Michael Svane, branchedirektør i DI Transport, Nikolaj Nøhr-Rasmussen, Volvo, Ken Falk, adm. direktør for Scopito, Henrik Schärfe, adm. direktør for Foundation Autonomous og Svend Tøfting, formand for ITS DK.

Forrige artikel Bofællesskaber skal afbøde ældrebomben Bofællesskaber skal afbøde ældrebomben Næste artikel Thulesen Dahl klar til nyt opgør om topskatten Thulesen Dahl klar til nyt opgør om topskatten
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.