IDA-formand: ”Det eneste, du ikke kan tillade dig, er at sidde stille”

Den teknologiske udvikling går nu så stærkt, at selv ingeniører har svært ved at følge med. Ingeniørforeningen IDA har derfor for længst stiftet sit eget disruptionråd: SIRI-kommissionen. ”Alle bliver nødt til at forholde sig til den fjerde industrielle revolution,” siger IDA-formand, Thomas Damkjær Petersen.

”Jeg kender ikke fremtiden. Jeg ved ikke, hvordan verden ser ud om 20 år. Men jeg ved, at der allerede er sket voldsomt meget de foregående 20 år, og at den teknologiske udvikling går endnu hurtigere nu. Det er det dilemma, vi står i, og hvis ikke vi gør noget, så går det galt.”

Så opløftende lyder budskabet fra Ingeniørforeningen IDA’s formand, Thomas Damkjær Petersen. Som formand for 100.000 ingeniører, der dagligt arbejder med frontteknologier i såvel den private som den offentlige sektor, har han den teknologiske udvikling tæt inde på arbejdslivet. Alligevel trækker han blankt på spørgsmålet om, hvad den såkaldte fjerde industrielle revolution helt præcist kommer til at betyde for Danmark.

”Jeg har ikke løsningen på dit spørgsmål. Men det er helt sikkert, at vi alle kommer til at skulle omstille os, så det eneste, du ikke kan tillade dig, er at sidde stille,” siger Thomas Damkjær Petersen.

Mandag Morgen har sat IDA’s formand stævne til en snak om, hvordan Danmark skal finde sin rolle i den nye globale arbejdsdeling, der netop nu er ved at blive defineret af en hastig global udbredelse af nye produktions – og automationsteknologier, herunder nye landvindinger inden for digitalisering og kunstig intelligens.

Det er en dagsorden, der med sidste uges etablering af ’Disruptionrådet – Partnerskab for Danmarks fremtid’, hvor otte ministre deltager med statsminister Lars Løkke for bordenden, er kommet helt op i toppen af den politiske agenda. I den sammenhæng er Thomas Damkjær Petersen og IDA blevet topaktuel af to årsager:

For det første er kommissoriet for regeringens disruptionråd nærmest en tro kopi af dagsordenen for den såkaldte SIRI-kommission, som Ingeniørforeningen stiftede allerede sidste sommer sammen med folketingsmedlem for Radikale Venstre Ida Auken. Se tekstboks.

Det alternative disruptionråd

Og for det andet har det vakt røre, at hverken IDA eller akademikernes hovedorganisation AC har repræsentanter med i regeringens disruptionråd, på trods af at de repræsenterer en stor og vigtig del af de faggrupper, der skal udvikle danske svar på Industri 4.0-udfordringen.

”Jeg synes, at politikerne på det punkt har lavet en fejl. De skriver jo, at det er et partnerskab om Danmarks udvikling og nævner bl.a. universiteterne som vigtige aktører. Det er jo akademikernes område, og IDA alene har 100.000 medlemmer, som arbejder med teknologi, implementering og udnyttelse. I praksis er vores medlemmer med til at udvikle de Industri 4.0-teknologier, vi taler om,” understreger Thomas Damkjær Petersen.

At IDA, som organisation, er blevet udelukket fra det gode selskab, betyder imidlertid ikke, at de trækker følehornene til sig i debatten. Tværtimod. Såvel IDA som SIRI-kommissionen vil fortsat arbejde på højtryk med at producere indspark til disruptionrådet for at påvirke den vej, vi som samfund skal tage for bedst muligt at omstille os til fremtidens globale arbejdsdeling. Det gælder også i forhold til de kommende trepartsforhandlinger om efter- og videreuddannelse, som Thomas Damkjær Petersen ser som en afgørende komponent i det Industri 4.0-fundament, Danmark nu skal støbe.

”Hele efter- og videreuddannelsesdelen er vigtig. Det gælder alle, og der er det vigtigt, at akademikerne – herunder ingeniørerne – ikke bliver glemt, når vi nu skal i gang med trepartsforhandlinger om efter- og videreuddannelse. Du er ikke færdiguddannet, ligegyldig om du er faglært eller akademiker. Så snart du har fået dit svendebrev eller bevis på, at du er ingeniør, skal du straks i gang med at efter- og videreuddanne dig,” siger Thomas Damkjær Petersen.

Vi har ikke set det før

Udfordringen i den sammenhæng er, hvad man skal efter- og videreuddanne sig til. Det er nogle af de svar såvel disruptionrådet som SIRI-kommissionen arbejder på at finde. Det kræver, at der skabes et bedre overblik over, hvad det er for udfordringer og muligheder, vi står over for, og en indsigt i, hvilke kompetencer det kræver at overvinde og udnytte dem.

Thomas Damkjær Petersen,

Spørgsmålet er, om vi kan lære noget af den måde, arbejdsmarkedet tidligere har tilpasset sig nye teknologier på. Det spørgsmål blev disruptionrådets medlemmer sat til at diskutere på sidste uges opstartsmøde.

Hvad er dit svar på det spørgsmål? Har vi set det her før?

”Vi har ikke set det her før. Derfor er det i virkeligheden også lidt underligt, at vi kalder det Industri 4.0, fordi det her ligger ikke i forlængelse af de tre andre industrielle revolutioner. Vi burde opfinde et nyt begreb, f.eks. Future 1.0. Grunden til, at det ikke kan sammenlignes, er, at i de tre foregående industrielle revolutioner havde man rigtig god tid til at tænke sig om. Alligevel var der nogle, der valgte forkert og f.eks. byggede nye dampdrevne maskiner, fordi de ikke troede på, at elektriciteten ville slå så meget igennem. Denne gang er udfordringen langt større, for der er ikke nær så god tid til at tænke sig om. Udviklingen går lynhurtigt. Samtidig har vi en anden ny trend med, at teknologien bryder grænser ned. Vi har en informationsstrøm, som ikke kender til grænser overhovedet. Det, du opdager i Australien, er kendt i Danmark splitsekundet efter, og det, vi sidder og taler om her i Danmark, kan man ligeså godt løse i Indien, USA, Kina eller Rusland. Den store udfordring – og mulighed – i den forbindelse er, at vi world wide samtidig arbejder på at forholde os til det.”

I folkemunde bliver Industri 4.0/Future 1.0 forbundet med kunstig intelligens, digitalisering, robotter, 3D-printere med mere. Hvordan vil du afgrænse det teknologifænomen, vi ser nu?

”Der er ikke en klar afgrænsning af den teknologiske udvikling. Og det får man nok heller ikke held med at definere. Derfor taler man ofte om Industri 4.0 som et meget, meget bredt område. Når vi taler om det i IDA, så tænker vi på den eksponentielle udvikling, der er inden for datakraft, og hvordan man kan bruge data. Det er det, der er meget anderledes i forhold til Industri 1-2-3.”

Fokuser på muligheder

Den opgave, disruptionrådet og SIRI-kommissionen står over for, minder med andre ord om en koks, når han skal udvikle en ny ret: Der findes ingen opskrift. Den skal udvikles, mens kokken så at sige rører i gryden. Forskellen er så, at mens kokken typisk har god tid til at udvikle nye retter, sidder gæsterne i dette tilfælde og venter på maden – og de er sultne.

Alligevel mener Thomas Damkjær Petersen, at Danmark er bedre stillet end mange andre nationer i forhold til den opgave.

”Det står sådan set meget godt til i Danmark. Vi er rigtig gode til at digitalisere, og vi er et samfund, der er åbent over for at afprøve nye ting. Vi har et fleksibelt arbejdsmarked med aftaler mellem parterne. Vi er med andre ord agile, og det er en vigtig egenskab i det her tilfælde,” siger Thomas Damkjær Petersen.

Så du ser optimistisk på Danmarks muligheder i fremtidens globale Industri 4.0-arbejdsdeling?

”Jeg tror, at det er enormt vigtigt, at vi har fokus på, hvordan vi kan udnytte mulighederne i den udvikling, som nu kommer væltende ind over os. Det kan i hvert fald ikke nytte noget, at vi lukker øjnene og kryber ned i en kasse, i håb om at det så går over. Så har vi dømt os selv ude og dermed vores velfærdssamfund til at gå ned ad bakke. Vores indgang i IDA er derfor, at vi forholder os positivt til den teknologiske udvikling og fokuserer på, hvordan vi kan få noget godt ud af den. Vi tror på, at teknologien kan bidrage til, at vi får et endnu bedre velfærdssamfund med endnu bedre muligheder for, at borgerne kan leve det liv, som de har lyst til, og hvor alle har et godt arbejde, hvor de er mere produktive og mindre syge.”

Netop sidstnævnte er imidlertid den store ubekendte i forhold til Industri 4.0 – eller Future 1.0 på IDA-lingo. Diverse fremtidsscenarier fra ind – og udland antyder, at mange af de arbejdsfunktioner, vi har i dag, står over for at blive automatiseret, og at det bliver en udfordring at få alle med på fremtidens arbejdsmarked. Desuden er Danmark i skrap konkurrence med andre nationer om at udnytte automatiseringsmulighederne til at skabe højproduktive virksomheder, der kan konkurrere på det internationale marked for på den måde at sikre omsætning til at finansiere velfærdssamfundet.

Det stiller os i et dilemma: Hvordan kan vi på den ene side ruste os til international konkurrence og på den anden side skabe et arbejdsmarked, der får alle med?

”Det kommer til at handle om omstillingsparathed. Den skal vi have ind som et dna i vores måde at tænke arbejdsmarked og uddannelse på. Der står vi heldigvis som udgangspunkt stærkt. Vi har en rigtig god dialog mellem arbejdsmarkedets parter med en fælles forståelse af, at hvad der er godt for virksomheden, er godt for medarbejderne, så de kan være sikre på at få deres løn. Der er ikke nogen, som modarbejder hinanden. Hele den fleksibilitet, som vi har i det danske arbejdsmarked, skal vi passe på, at vi ikke ødelægger. Samtidig er vi nødt til at tænke os om, så vi kan uddanne og tiltrække noget arbejdskraft, som er dygtige på de nye teknologiske områder. Vi skal have et stort fundament af kompetencer inden for teknologiforståelse, digitalisering, og i hvordan man kan bruge teknologien, for det kommer til at få enorm betydning fremadrettet på arbejdsmarkedet.”

Men vi er jo i konkurrence med andre nationer om de samme kompetencer. Hvordan adskiller vi os der?

”En af Danmarks store styrker er, at vi er gode til at arbejde på tværs af kompetencer. Det skal vi udnytte til at skabe synergieffekter og en bredere videnudnyttelse. Man skal turde at tage nogle ind, som ikke tænker som en selv. På den måde kan virksomhederne med et populært udtryk disrupte sig selv, inden andre gør det. Det er også noget af det, vi trækker rigtigt meget på i SIRI-kommission, hvor vi inddrager folk med mange forskellige fagligheder. Det er også rigtigt vigtigt, at vi bliver ved med at være et land med et arbejdsmarked, som er omstillingsparat, og hvor folk hele tiden efter- og videreuddanner sig. Her skal vi være opmærksomme på, at der er et kontinuerligt behov for løfte hele arbejdsstyrken, og alle arbejdstagere skal være opmærksomme på – og villige til – at deres arbejdsområde fremover kommer til at skifte oftere, end det har gjort tidligere.”

Teknologien skal tøjles

Det er ifølge Thomas Damkjær Petersen imidlertid ikke kun et spørgsmål om, at Danmark skal halse efter en fremadstormende global teknologiudvikling.

”Vi skal i høj grad have ambitioner om selv at sætte os i førersædet, hvor vi kan,” siger han.

Det gælder også i forhold til anvendelse af teknologien, hvor IDA-formanden ser et påtrængende behov for at diskutere, hvordan og til hvad nye teknologier kan anvendes. Evt. via oprettelsen af en form for et teknologi-etisk råd.

”Ligesom vi i dag har et etisk råd, som sætter grænser for spørgsmål om liv og død, bliver der et stigende behov for en etisk vurdering af teknologier, hvad de potentielt kan bruges til, og hvad vi kan tillade, de kan bruges til. Nogle skal sætte grænserne for, hvordan man reelt kan bruge teknologierne og sikre, at de ikke bliver misbrugt. Det kan også være med til at dæmme op for teknologiforskrækkelse og sikre, at vi får flest muligt med på at se det her på den positive måde.”

Men det er jo bl.a. IDA’s medlemmer, der har kompetencerne til at vurdere teknologierne. Hvad er jeres og SIRI-kommissionens rolle her?

”IDA’s medlemmer har et stort ansvar, fordi de er med til at udvikle disse systemer, og de skal i stigende grad tænke sikkerhed og noget samfundssyn ind i systemerne. Vi kan sætte nogle rammer op for noget teknologi, og så kan vi anvise mulige udfald, men så må nogle andre trække stregen, og det er mest nærliggende, at det bliver politikerne. Foreløbig har vi sat fokus på det i SIRI-kommissionen. Der har vi to temaer, der går på tværs af vores fire foreløbige fokusområder, Transport, Fintec, Sundhedsteknologi og den offentlige sektor: Det ene er efter- og videreuddannelse, og det andet er etiske dilemmaer. Vi har allerede haft en workshop på det etiske område og vil senere komme med et udspil til, hvor ser vi de etiske dilemmaer opstå henne, og hvad lovgiverne bliver nødt til at forholde sig til i den forbindelse.”

No hard feelings

Fokus for det næste udspil fra SIRI-kommissionen bliver dog ikke primært etik, men de udfordringer og muligheder transportsektoren står over for, bl.a. i forbindelse med udbredelse af kunstig intelligens og nye førerløse teknologier. Det tema har kommissionen arbejdet intenst med henover foråret og vil på et møde i næste uge samle de sidste elementer i et nyt udspil, som bliver offentliggjort på Folkemødet på Bornholm i midten af juni.

”Desuden arbejder vi i øjeblikket på et papir på uddannelsesområdet, som skal være lidt tværgående og tænke lidt anderledes, end man har gjort før,” siger Thomas Damkjær Petersen.

Han ønsker ikke at afsløre konkret indhold fra nogle af delene endnu, men understreger, at SIRI-kommissionen ufortrødent vil arbejde på at skabe indspark til regeringen og den debat, der kommer til at foregå i disruptionrådet frem til slutningen af 2018, hvor det efter planen skal nedlægges.

”De har travlt, så vi vil gøre alt for at bidrage positivt til, at de kan komme i mål med noget fornuftigt,” siger Thomas Damkjær Petersen.

Han understreger, at han er ærgerlig, men ikke sur over ikke at have fået en plads i rådet, og at han ser gode muligheder for, at disruptionrådet og SIRI-kommissionen tilsammen kan sætte endnu mere speed på Danmarks omstilling til den fjerde industrielle revolution.

”Vi er ikke sure – vi er rigtig samarbejdsvillige. Vi tror på, at det er vejen frem for at få Danmark godt igennem den her fjerde industrielle revolution. I den sammenhæng er det kun godt, at disrutionrådet har taget vores dagsorden til sig. SIRI-kommissionen fungerer i øvrigt mere som en open source-arbejdsgruppe end en kommission. Vi vil gerne have input fra alle, der gerne vil bidrage, og udvider løbende kredsen af medlemmer med eksperter inden for de områder, vi diskuterer.  Desuden er der fem gengangere mellem disruptionrådets og SIRI-kommissionens medlemmer. På den måde har vi et godt tilbagespil på, hvad der foregår i disruptionrådet, så vi kan få nogle synergieffekter.” Se tekstboks.

Mens regeringens disruptionråd lukker og slukker med udgangen af 2018, er det er planen, at SIRI-kommissionen fortsætter frem til sommeren 2019.

SIRI-kommissionens medlemmer

Der er 22 medlemmer i SIRI-kommissionen, der kan betragtes som et alternativt disruptionråd. Rådet er sammensat af repræsentanter fra forskellige hjørner af arbejdsmarkedet samt udvalgte eksperter. Fem medlemmer går endda igen i begge råd.

Formandskab:
Ida Auken, erhvervsordfører, MF for Radikale Venstre og Young Global Leader og Thomas Damkjær Petersen, formand for IDA. 

Øvrige medlemmer (understregede er gengangere fra disruptionrådet):
Bente Sorgenfrey, formand for FTF, Marianne Dahl Steensen, adm. direktør for Microsoft Danmark, Jens Klarskov, adm. direktør for Dansk Erhverv, Mads Rydahl,  Unsilo – og medskaber af SIRI, Christian Bason, adm. direktør for Dansk Design Center, Anders Hvid, Dare Disrupt, Singularity University ambassadør i Danmark, Thomas Bolander, DTU Compute, Henrik Bodskov, adm. direktør for IBM Danmark, John Finnich Pedersen, kommunikationsdirektør i Siemens,
Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening, Thomas Ploug, Aalborg Universitet og medlem af Etisk Råd, Esben Østergaard, CTO for Universal Robots, Anders Friis, CPO for Corti, Laila Pawlak, CIO for DARE2 og Kim Simonsen, formand for HK. 

Transporteksperter:
Michael Svane, branchedirektør i DI Transport, Nikolaj Nøhr-Rasmussen, Volvo, Ken Falk, adm. direktør for Scopito, Henrik Schärfe, adm. direktør for Foundation Autonomous og Svend Tøfting, formand for ITS DK.

Forrige artikel Bofællesskaber skal afbøde ældrebomben Bofællesskaber skal afbøde ældrebomben Næste artikel Thulesen Dahl klar til nyt opgør om topskatten Thulesen Dahl klar til nyt opgør om topskatten

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

På universitetet oplever professor Nina Smith studerende, særligt piger, der bryder grædende sammen, når de får en ’forkert’ karakter. Kvinder vil være perfekte både ude og hjemme, og det kan man ikke, siger hun. Og hun taler af erfaring.

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskere mener at have fundet formlen for uærlighed. Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist