IDA-formand: ”Det eneste, du ikke kan tillade dig, er at sidde stille”

Den teknologiske udvikling går nu så stærkt, at selv ingeniører har svært ved at følge med. Ingeniørforeningen IDA har derfor for længst stiftet sit eget disruptionråd: SIRI-kommissionen. ”Alle bliver nødt til at forholde sig til den fjerde industrielle revolution,” siger IDA-formand, Thomas Damkjær Petersen.

”Jeg kender ikke fremtiden. Jeg ved ikke, hvordan verden ser ud om 20 år. Men jeg ved, at der allerede er sket voldsomt meget de foregående 20 år, og at den teknologiske udvikling går endnu hurtigere nu. Det er det dilemma, vi står i, og hvis ikke vi gør noget, så går det galt.”

Så opløftende lyder budskabet fra Ingeniørforeningen IDA’s formand, Thomas Damkjær Petersen. Som formand for 100.000 ingeniører, der dagligt arbejder med frontteknologier i såvel den private som den offentlige sektor, har han den teknologiske udvikling tæt inde på arbejdslivet. Alligevel trækker han blankt på spørgsmålet om, hvad den såkaldte fjerde industrielle revolution helt præcist kommer til at betyde for Danmark.

”Jeg har ikke løsningen på dit spørgsmål. Men det er helt sikkert, at vi alle kommer til at skulle omstille os, så det eneste, du ikke kan tillade dig, er at sidde stille,” siger Thomas Damkjær Petersen.

Mandag Morgen har sat IDA’s formand stævne til en snak om, hvordan Danmark skal finde sin rolle i den nye globale arbejdsdeling, der netop nu er ved at blive defineret af en hastig global udbredelse af nye produktions – og automationsteknologier, herunder nye landvindinger inden for digitalisering og kunstig intelligens.

Det er en dagsorden, der med sidste uges etablering af ’Disruptionrådet – Partnerskab for Danmarks fremtid’, hvor otte ministre deltager med statsminister Lars Løkke for bordenden, er kommet helt op i toppen af den politiske agenda. I den sammenhæng er Thomas Damkjær Petersen og IDA blevet topaktuel af to årsager:

For det første er kommissoriet for regeringens disruptionråd nærmest en tro kopi af dagsordenen for den såkaldte SIRI-kommission, som Ingeniørforeningen stiftede allerede sidste sommer sammen med folketingsmedlem for Radikale Venstre Ida Auken. Se tekstboks.

Det alternative disruptionråd

Og for det andet har det vakt røre, at hverken IDA eller akademikernes hovedorganisation AC har repræsentanter med i regeringens disruptionråd, på trods af at de repræsenterer en stor og vigtig del af de faggrupper, der skal udvikle danske svar på Industri 4.0-udfordringen.

”Jeg synes, at politikerne på det punkt har lavet en fejl. De skriver jo, at det er et partnerskab om Danmarks udvikling og nævner bl.a. universiteterne som vigtige aktører. Det er jo akademikernes område, og IDA alene har 100.000 medlemmer, som arbejder med teknologi, implementering og udnyttelse. I praksis er vores medlemmer med til at udvikle de Industri 4.0-teknologier, vi taler om,” understreger Thomas Damkjær Petersen.

At IDA, som organisation, er blevet udelukket fra det gode selskab, betyder imidlertid ikke, at de trækker følehornene til sig i debatten. Tværtimod. Såvel IDA som SIRI-kommissionen vil fortsat arbejde på højtryk med at producere indspark til disruptionrådet for at påvirke den vej, vi som samfund skal tage for bedst muligt at omstille os til fremtidens globale arbejdsdeling. Det gælder også i forhold til de kommende trepartsforhandlinger om efter- og videreuddannelse, som Thomas Damkjær Petersen ser som en afgørende komponent i det Industri 4.0-fundament, Danmark nu skal støbe.

”Hele efter- og videreuddannelsesdelen er vigtig. Det gælder alle, og der er det vigtigt, at akademikerne – herunder ingeniørerne – ikke bliver glemt, når vi nu skal i gang med trepartsforhandlinger om efter- og videreuddannelse. Du er ikke færdiguddannet, ligegyldig om du er faglært eller akademiker. Så snart du har fået dit svendebrev eller bevis på, at du er ingeniør, skal du straks i gang med at efter- og videreuddanne dig,” siger Thomas Damkjær Petersen.

Vi har ikke set det før

Udfordringen i den sammenhæng er, hvad man skal efter- og videreuddanne sig til. Det er nogle af de svar såvel disruptionrådet som SIRI-kommissionen arbejder på at finde. Det kræver, at der skabes et bedre overblik over, hvad det er for udfordringer og muligheder, vi står over for, og en indsigt i, hvilke kompetencer det kræver at overvinde og udnytte dem.

Thomas Damkjær Petersen,

Spørgsmålet er, om vi kan lære noget af den måde, arbejdsmarkedet tidligere har tilpasset sig nye teknologier på. Det spørgsmål blev disruptionrådets medlemmer sat til at diskutere på sidste uges opstartsmøde.

Hvad er dit svar på det spørgsmål? Har vi set det her før?

”Vi har ikke set det her før. Derfor er det i virkeligheden også lidt underligt, at vi kalder det Industri 4.0, fordi det her ligger ikke i forlængelse af de tre andre industrielle revolutioner. Vi burde opfinde et nyt begreb, f.eks. Future 1.0. Grunden til, at det ikke kan sammenlignes, er, at i de tre foregående industrielle revolutioner havde man rigtig god tid til at tænke sig om. Alligevel var der nogle, der valgte forkert og f.eks. byggede nye dampdrevne maskiner, fordi de ikke troede på, at elektriciteten ville slå så meget igennem. Denne gang er udfordringen langt større, for der er ikke nær så god tid til at tænke sig om. Udviklingen går lynhurtigt. Samtidig har vi en anden ny trend med, at teknologien bryder grænser ned. Vi har en informationsstrøm, som ikke kender til grænser overhovedet. Det, du opdager i Australien, er kendt i Danmark splitsekundet efter, og det, vi sidder og taler om her i Danmark, kan man ligeså godt løse i Indien, USA, Kina eller Rusland. Den store udfordring – og mulighed – i den forbindelse er, at vi world wide samtidig arbejder på at forholde os til det.”

I folkemunde bliver Industri 4.0/Future 1.0 forbundet med kunstig intelligens, digitalisering, robotter, 3D-printere med mere. Hvordan vil du afgrænse det teknologifænomen, vi ser nu?

”Der er ikke en klar afgrænsning af den teknologiske udvikling. Og det får man nok heller ikke held med at definere. Derfor taler man ofte om Industri 4.0 som et meget, meget bredt område. Når vi taler om det i IDA, så tænker vi på den eksponentielle udvikling, der er inden for datakraft, og hvordan man kan bruge data. Det er det, der er meget anderledes i forhold til Industri 1-2-3.”

Fokuser på muligheder

Den opgave, disruptionrådet og SIRI-kommissionen står over for, minder med andre ord om en koks, når han skal udvikle en ny ret: Der findes ingen opskrift. Den skal udvikles, mens kokken så at sige rører i gryden. Forskellen er så, at mens kokken typisk har god tid til at udvikle nye retter, sidder gæsterne i dette tilfælde og venter på maden – og de er sultne.

Alligevel mener Thomas Damkjær Petersen, at Danmark er bedre stillet end mange andre nationer i forhold til den opgave.

”Det står sådan set meget godt til i Danmark. Vi er rigtig gode til at digitalisere, og vi er et samfund, der er åbent over for at afprøve nye ting. Vi har et fleksibelt arbejdsmarked med aftaler mellem parterne. Vi er med andre ord agile, og det er en vigtig egenskab i det her tilfælde,” siger Thomas Damkjær Petersen.

Så du ser optimistisk på Danmarks muligheder i fremtidens globale Industri 4.0-arbejdsdeling?

”Jeg tror, at det er enormt vigtigt, at vi har fokus på, hvordan vi kan udnytte mulighederne i den udvikling, som nu kommer væltende ind over os. Det kan i hvert fald ikke nytte noget, at vi lukker øjnene og kryber ned i en kasse, i håb om at det så går over. Så har vi dømt os selv ude og dermed vores velfærdssamfund til at gå ned ad bakke. Vores indgang i IDA er derfor, at vi forholder os positivt til den teknologiske udvikling og fokuserer på, hvordan vi kan få noget godt ud af den. Vi tror på, at teknologien kan bidrage til, at vi får et endnu bedre velfærdssamfund med endnu bedre muligheder for, at borgerne kan leve det liv, som de har lyst til, og hvor alle har et godt arbejde, hvor de er mere produktive og mindre syge.”

Netop sidstnævnte er imidlertid den store ubekendte i forhold til Industri 4.0 – eller Future 1.0 på IDA-lingo. Diverse fremtidsscenarier fra ind – og udland antyder, at mange af de arbejdsfunktioner, vi har i dag, står over for at blive automatiseret, og at det bliver en udfordring at få alle med på fremtidens arbejdsmarked. Desuden er Danmark i skrap konkurrence med andre nationer om at udnytte automatiseringsmulighederne til at skabe højproduktive virksomheder, der kan konkurrere på det internationale marked for på den måde at sikre omsætning til at finansiere velfærdssamfundet.

Det stiller os i et dilemma: Hvordan kan vi på den ene side ruste os til international konkurrence og på den anden side skabe et arbejdsmarked, der får alle med?

”Det kommer til at handle om omstillingsparathed. Den skal vi have ind som et dna i vores måde at tænke arbejdsmarked og uddannelse på. Der står vi heldigvis som udgangspunkt stærkt. Vi har en rigtig god dialog mellem arbejdsmarkedets parter med en fælles forståelse af, at hvad der er godt for virksomheden, er godt for medarbejderne, så de kan være sikre på at få deres løn. Der er ikke nogen, som modarbejder hinanden. Hele den fleksibilitet, som vi har i det danske arbejdsmarked, skal vi passe på, at vi ikke ødelægger. Samtidig er vi nødt til at tænke os om, så vi kan uddanne og tiltrække noget arbejdskraft, som er dygtige på de nye teknologiske områder. Vi skal have et stort fundament af kompetencer inden for teknologiforståelse, digitalisering, og i hvordan man kan bruge teknologien, for det kommer til at få enorm betydning fremadrettet på arbejdsmarkedet.”

Men vi er jo i konkurrence med andre nationer om de samme kompetencer. Hvordan adskiller vi os der?

”En af Danmarks store styrker er, at vi er gode til at arbejde på tværs af kompetencer. Det skal vi udnytte til at skabe synergieffekter og en bredere videnudnyttelse. Man skal turde at tage nogle ind, som ikke tænker som en selv. På den måde kan virksomhederne med et populært udtryk disrupte sig selv, inden andre gør det. Det er også noget af det, vi trækker rigtigt meget på i SIRI-kommission, hvor vi inddrager folk med mange forskellige fagligheder. Det er også rigtigt vigtigt, at vi bliver ved med at være et land med et arbejdsmarked, som er omstillingsparat, og hvor folk hele tiden efter- og videreuddanner sig. Her skal vi være opmærksomme på, at der er et kontinuerligt behov for løfte hele arbejdsstyrken, og alle arbejdstagere skal være opmærksomme på – og villige til – at deres arbejdsområde fremover kommer til at skifte oftere, end det har gjort tidligere.”

Teknologien skal tøjles

Det er ifølge Thomas Damkjær Petersen imidlertid ikke kun et spørgsmål om, at Danmark skal halse efter en fremadstormende global teknologiudvikling.

”Vi skal i høj grad have ambitioner om selv at sætte os i førersædet, hvor vi kan,” siger han.

Det gælder også i forhold til anvendelse af teknologien, hvor IDA-formanden ser et påtrængende behov for at diskutere, hvordan og til hvad nye teknologier kan anvendes. Evt. via oprettelsen af en form for et teknologi-etisk råd.

”Ligesom vi i dag har et etisk råd, som sætter grænser for spørgsmål om liv og død, bliver der et stigende behov for en etisk vurdering af teknologier, hvad de potentielt kan bruges til, og hvad vi kan tillade, de kan bruges til. Nogle skal sætte grænserne for, hvordan man reelt kan bruge teknologierne og sikre, at de ikke bliver misbrugt. Det kan også være med til at dæmme op for teknologiforskrækkelse og sikre, at vi får flest muligt med på at se det her på den positive måde.”

Men det er jo bl.a. IDA’s medlemmer, der har kompetencerne til at vurdere teknologierne. Hvad er jeres og SIRI-kommissionens rolle her?

”IDA’s medlemmer har et stort ansvar, fordi de er med til at udvikle disse systemer, og de skal i stigende grad tænke sikkerhed og noget samfundssyn ind i systemerne. Vi kan sætte nogle rammer op for noget teknologi, og så kan vi anvise mulige udfald, men så må nogle andre trække stregen, og det er mest nærliggende, at det bliver politikerne. Foreløbig har vi sat fokus på det i SIRI-kommissionen. Der har vi to temaer, der går på tværs af vores fire foreløbige fokusområder, Transport, Fintec, Sundhedsteknologi og den offentlige sektor: Det ene er efter- og videreuddannelse, og det andet er etiske dilemmaer. Vi har allerede haft en workshop på det etiske område og vil senere komme med et udspil til, hvor ser vi de etiske dilemmaer opstå henne, og hvad lovgiverne bliver nødt til at forholde sig til i den forbindelse.”

No hard feelings

Fokus for det næste udspil fra SIRI-kommissionen bliver dog ikke primært etik, men de udfordringer og muligheder transportsektoren står over for, bl.a. i forbindelse med udbredelse af kunstig intelligens og nye førerløse teknologier. Det tema har kommissionen arbejdet intenst med henover foråret og vil på et møde i næste uge samle de sidste elementer i et nyt udspil, som bliver offentliggjort på Folkemødet på Bornholm i midten af juni.

”Desuden arbejder vi i øjeblikket på et papir på uddannelsesområdet, som skal være lidt tværgående og tænke lidt anderledes, end man har gjort før,” siger Thomas Damkjær Petersen.

Han ønsker ikke at afsløre konkret indhold fra nogle af delene endnu, men understreger, at SIRI-kommissionen ufortrødent vil arbejde på at skabe indspark til regeringen og den debat, der kommer til at foregå i disruptionrådet frem til slutningen af 2018, hvor det efter planen skal nedlægges.

”De har travlt, så vi vil gøre alt for at bidrage positivt til, at de kan komme i mål med noget fornuftigt,” siger Thomas Damkjær Petersen.

Han understreger, at han er ærgerlig, men ikke sur over ikke at have fået en plads i rådet, og at han ser gode muligheder for, at disruptionrådet og SIRI-kommissionen tilsammen kan sætte endnu mere speed på Danmarks omstilling til den fjerde industrielle revolution.

”Vi er ikke sure – vi er rigtig samarbejdsvillige. Vi tror på, at det er vejen frem for at få Danmark godt igennem den her fjerde industrielle revolution. I den sammenhæng er det kun godt, at disrutionrådet har taget vores dagsorden til sig. SIRI-kommissionen fungerer i øvrigt mere som en open source-arbejdsgruppe end en kommission. Vi vil gerne have input fra alle, der gerne vil bidrage, og udvider løbende kredsen af medlemmer med eksperter inden for de områder, vi diskuterer.  Desuden er der fem gengangere mellem disruptionrådets og SIRI-kommissionens medlemmer. På den måde har vi et godt tilbagespil på, hvad der foregår i disruptionrådet, så vi kan få nogle synergieffekter.” Se tekstboks.

Mens regeringens disruptionråd lukker og slukker med udgangen af 2018, er det er planen, at SIRI-kommissionen fortsætter frem til sommeren 2019.

SIRI-kommissionens medlemmer

Der er 22 medlemmer i SIRI-kommissionen, der kan betragtes som et alternativt disruptionråd. Rådet er sammensat af repræsentanter fra forskellige hjørner af arbejdsmarkedet samt udvalgte eksperter. Fem medlemmer går endda igen i begge råd.

Formandskab:
Ida Auken, erhvervsordfører, MF for Radikale Venstre og Young Global Leader og Thomas Damkjær Petersen, formand for IDA. 

Øvrige medlemmer (understregede er gengangere fra disruptionrådet):
Bente Sorgenfrey, formand for FTF, Marianne Dahl Steensen, adm. direktør for Microsoft Danmark, Jens Klarskov, adm. direktør for Dansk Erhverv, Mads Rydahl,  Unsilo – og medskaber af SIRI, Christian Bason, adm. direktør for Dansk Design Center, Anders Hvid, Dare Disrupt, Singularity University ambassadør i Danmark, Thomas Bolander, DTU Compute, Henrik Bodskov, adm. direktør for IBM Danmark, John Finnich Pedersen, kommunikationsdirektør i Siemens,
Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening, Thomas Ploug, Aalborg Universitet og medlem af Etisk Råd, Esben Østergaard, CTO for Universal Robots, Anders Friis, CPO for Corti, Laila Pawlak, CIO for DARE2 og Kim Simonsen, formand for HK. 

Transporteksperter:
Michael Svane, branchedirektør i DI Transport, Nikolaj Nøhr-Rasmussen, Volvo, Ken Falk, adm. direktør for Scopito, Henrik Schärfe, adm. direktør for Foundation Autonomous og Svend Tøfting, formand for ITS DK.

Forrige artikel Bofællesskaber skal afbøde ældrebomben Bofællesskaber skal afbøde ældrebomben Næste artikel Thulesen Dahl klar til nyt opgør om topskatten Thulesen Dahl klar til nyt opgør om topskatten

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Angela Merkel er genindtrådt i rollen som EU’s centrale politiker på grund af coronakrisen, og fordi hendes hjemlige politiske generationsskifte er gået i vasken. Nu er Tysklands kansler angiveligt klar til at fordoble EU’s budget for at sikre solidariteten mellem nord og syd i EU.

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Socialdemokratiet tordner frem i meningsmålingerne midt i en af Danmarks største sundheds- og økonomikriser i nyere tid. Men forude venter en stribe svære udfordringer og udskudte reformer, som kan vende optur til nedtur for statsminister Mette Frederiksen.

Sundhedsfaglighed på prøve

Sundhedsfaglighed på prøve

KOMMENTAR: Gennem hele coronakrisen har vi klynget os til troen på sundhedsfagligheden og suget hver en ny melding til os. Men er de sundhedsfaglige modeller rent faktisk for politisk og økonomisk skrøbelige til den tillid? Og forsvandt der alt for mange forbehold undervejs?

Fælles gods eller evig kamp

Fælles gods eller evig kamp

Når samfundet atter er åbnet op, vil vi blive konfronteret med spørgsmålet, om vi i Danmark også kan stå sammen, når det gælder andre vigtige udfordringer. Eller om vi hurtigt vil falde tilbage i nådesløs kamp for særinteresser.