Indien overvejer borgerløn

Nu er også Indien med sine 1,3 milliarder mennesker kommet på banen og overvejer at indføre borgerløn.
Torben K. Andersen

Der var en, der var to, der var tre …

Nu er også Indien med sine 1,3 milliarder mennesker kommet på banen og overvejer at indføre borgerløn i et forsøg på at komme den enorme fattigdom til livs.

Dermed melder verdens næstmest folkerige land sig ind i gruppen af globale trendsættere, der overvejer eller har indført en form for borgerløn. Gruppen tæller bl.a. lande som Finland, USA, Holland, Canada og New Zealand.

Indien har siden 2011 med gode resultater gennemført mindre pilotprojekter med universel basisindkomst – i bl.a. 20 landsbyer. Nu overvejer regeringen at brede det ud til hele landet.

Den nye indiske Økonomiske Redegørelse helliger et helt kapitel til emnet og beskriver en række fordele – og risici – ved universel basisindkomst, herunder hvad den store landsfader Mahatma Gandhi ville have sagt om sagen. Her fremgår det også, at over 70 pct. af Indiens befolkning levede under fattigdomsgrænsen, da landet fik sin selvstændighed i 1947. Nu er andelen bragt ned til 22 pct., men det svarer alligevel til langt over 200 millioner mennesker. En basisindkomst kan ifølge analysen ligge på 7.620 indiske rupees om året – svarende til ca. 785 kr.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu