Indiens digitale drøm

Indiens premierminister Narendra Modi har netop gennemført en stribe reformer, der skal transformere landet til en digital tiger. Blandt initiativerne er biometriske id-kort til landets 1,3 mia. borgere, et nationalt mobile pay, den største skattereform siden 1947 og afskaffelse af pengesedler.

Det kom fuldstændig som et chok for landets befolkning, da den indiske premierminister Narendra Modi den 8. november sidste år pludselig meddelte, at de mest benyttede pengesedler i landet ikke længere var gyldige. Med øjeblikkelig virkning blev en historisk pengeombytning iværksat som led i en større masterplan om at ville ændre Indien til et kontantløst samfund.

Initiativet var i første omgang rettet mod Indiens to største pengesedler RS500 og RS1000, som på daværende tidspunkt udgjorde 86 pct. af alle penge i omløb, og blev lanceret som et forsøg på bl.a. at få bugt med en del af den sorte økonomi.

Pengeombytningen var dog kun en enkelt brik i den langt større plan om at gennemføre en komplet digital transformation af landet, som blev indledt allerede to år tidligere med dels en omfattende promoveringskampagne ’Make in India’, der satte turbo på den indiske økonomi, og dels indførelsen af et helt nyt nationalt id-kort i stil med det danske centrale personnummerregister. Det nye indiske identifikationskort er dog på mange måder langt mere avanceret, da det bl.a. indeholder biometriske data – heriblandt alle 10 fingeraftryk, scanning af iris på begge øjne og ansigtsfoto.

Oveni kommer så flere andre regeringsinitiativer, der ligeledes har som mål at bringe Indien i front som Asiens nye økonomiske og digitale tiger. Det drejer sig eksempelvis om en national ’mobile pay’-løsning samt et nyt betalingssystem, som gør det muligt for alle borgere at få en almindelig bankkonto og senest også en helt ny skattereform – The Goods, Service and Tax Bill – der trådte i kraft den 1. juli. Se figur 1.

Digitale transaktioner i Indien

Figur 1 | Forstør   Luk

Antallet af digitale pengetransaktioner i Indien er vokset med 55 pct. på et år. Måler man over en tre-årig periode er antallet tredoblet.

Kilde: Den indiske regerings website.

”Indien har gennemført de størst tænkelige forandringer i forhold til identifikation og monetarisering, som landet – og i virkeligheden også det meste af verden – nogensinde har set med indførelsen af en national id-database og ved i høj grad at eliminere fysiske penge. Det er så stort, at det har potentiale til at transformere resten af verden,” skriver journalist og forfatter Tom Ward fra World Economic Forum.

Tager man alene den nylige skattereform, der er den største siden Indien blev et selvstændigt land for 70 år siden, så er der overordnet tale om en massiv forenkling af landets nuværende mange centrale og lokale skatter og afgifter, som ifølge kritikerne har skadet og lammet konkurrenceevnen og tillige blokeret for at få flere løftet ud af fattigdom. Det drejer sig eksempelvis om mindre toldgebyrer og check ved alle de interne grænser mellem Indiens 29 delstater, som hidtil har været et helvede for lastbilers varetransport. Ligesom der er blevet ryddet op i 37 årlige blanketter for alle 29 stater.

I knap to måneder har man nu i stedet haft et samlet skattesystem, det såkaldte GST, med blot fire overordnede skatteniveauer, der varierer alt efter typen af varer og ydelser, og som ikke alene booster skatteinddrivningen, men som reelt skaber et gigantisk fælles indre marked i Indien, eftersom alle 29 indiske delstater nu opererer under én fælles lovgivning.

Dermed opnår man et marked, som er større end USA, Europa, Brasilien, Mexico og Japan – tilsammen.

”Det svarer reelt til, at Indien har indgået en frihandelsaftale med sig selv,” siger Girija Pande, administrerende formand for Apex Avalon Consulting til det amerikanske erhvervsmedie, CNBC.

Verdens hurtigst voksende økonomi

Raghbendra Jha, der er chef for The Economics Department på Australian National University, betegner reformen som intet mindre end en ”skatterevolution”.

”Den indirekte skattestruktur i Indien var tidligere håbløst kaotisk. Men det enorme omfang af den igangværende skattereform er virkelig overvældende,” siger han til Bloomberg.

Billigere produktion

Forventningerne til skattereformen er, at det vil gøre produktionsfremstillingen i landet langt billigere, fordi der blandt andet bliver færre udgifter til logistik, bl.a. mindskes lager- og transportomkostningerne. Endvidere bliver det lettere og mere interessant for virksomheder at investere i hele Indien fordi de kan flytte rundt uden at blive ramt af en lind strøm af lokale og centrale statsafgifter. Endelig vil en stor del af skatteopkrævningen og alle refusioner ske elektronisk via den nye nationale online skatteportal GST Network, som led i premierminister Modis ønske om at digitalisere hele Indien.

Det vil dog tage flere år, før den fulde effekt af den historiske reform materialiserer sig, vurderer Vishnu Varathan, der er chef for Economics & Strategy ved Mizuho Bank.

”Reformen har potentiale til at sætte markant skub i væksten. Det er helt sikkert. Men vi taler om det lange perspektiv – mere end fem år og måske 8-10 år,” siger han til CNBC.

Nok så centralt for transformationen af det indiske samfund i disse år er det nævnte nye 12-cifrede biometriske identitetskort, der går under betegnelsen Aadhaar, som frit oversat betyder ”fundament” eller ”basis”.

Regeringen lancerede Aadhaar med det formål at bekæmpe svindel og lod det fra start være frivilligt, om man ønskede at få det nye id-kort. Den første simple version er fra før Modis regeringstiltrædelse i 2014, men i 2016 fulgte en ny avanceret udgave, der knytter det personlige identitetsnummer sammen med både demografiske og biometriske data i kortet med indførelsen af Aadhaar Biometric Database. Softwareplatformen India Stack, der er en del af regeringsprogrammet Digital India, gjorde det samtidig muligt for landets borgere at gemme en række personlige informationer i tilknytning til id-kortet – eksempelvis adresser, bankoplysninger, selvangivelse, ansættelsesforhold m.m. Og dermed råder Indien nu over det, som Verdensbankens cheføkonom, Paul Romer, betegner som ”den største og mest sofistikerede id-database i verden”, ifølge erhvervsmediet Quartz.

Men ikke nok med det. Med en teknisk kobling til softwareplatformen India Stack har alle indere med det nye id-kort fået direkte adgang til at oprette en konto i en af i alt 11 udvalgte banker, som er koblet på systemet. Dermed har alle i samfundet fået en genial genvej til blot det at få en bankkonto og dermed kunne gennemføre elektroniske betalinger og pengeoverførsler, på nær dog regulære lån. Se figur 2.

Mobilbetaling boomer i Indien

Figur 2 | Forstør   Luk

De sidste tre år er mobile pengeoverførsler eksploderet.

Kilde: Bharatiya Janata Party (BJP)

For regeringen har fidusen til gengæld været, at når man eliminerede en stor del af pengene i samfundet, så blev befolkningen i høj grad tvunget til at adoptere den nye digitale infrastruktur, hvilket har fået 270 mio. indere til at åbne en bankkonto og samtidig indsætte 10 mia. dollar, hvorved det nye system ret hurtigt fik momentum.

”Dermed er der basis for, hvad der kan blive verdens første kontantløse samfund,” noterer World Economic Forum.

Regeringens ønske er i øvrigt, at Aadhaar skal bruges til stort set alt, der handler om at sikre den rette identitet – eksempelvis ved alle valghandlinger. Men id-kortet skal også gøre det nemmere at opkræve skatter og identificere eksempelvis de godt 100 mio. af indiske billister, som hidtil angiveligt har benyttet sig af falske kørekort. Alle de nødvendige biometriske data indsamles på skoler, hospitaler, i børnehaver og særlige lejre. Og skal man tro Aadhaars egen hjemmeside, så er godt 90 pct. af befolkningen nu registreret og udstyreret med det avancerede id-kort. Det svarer til lidt over 1,167 mia. indere, selv om kritikere dog har stillet spørgsmål ved, om det vitterlig er så mange.

Når man i øvrigt først er blevet registreret og har fået sit Aadhaar-kort, så forbliver det unikke 12-ciferede identitetsnummer ens for resten af livet – præcis som det danske cpr-nummer. Kortet har samtidig opnået så høj status, at det reelt er umuligt at gennemføre finansielle transaktioner uden det nye id-kort – eksempelvis at åbne en bankkonto eller indlevere selvangivelse.

Endnu er Aadhaar stadig frivilligt, hvilket i øvrigt blev fastholdt ved en højesteretsdom i juli i år, men der har været røster fremme om, at det skulle gøres tvungent.

Kritikere advarer

Da hele tænkningen om et centralt register er så ny i Indien, og tilliden til datasikkerhed ikke just er formidabel høj, så har flere kritikere dog kraftigt advaret mod, at kortet kan og vil blive brugt til overvågning af borgerne, og at regeringen måske også vil kunne tvinge inderne til at dele deres biometriske data. Tilmed har der været røster fremme om, at det måske kan være et brud på FN’s menneskerettigheder, mens andre – dybdeborende journalister – har forsøgt at kortlægge, at der skulle være tale om ”verdens største overvågningsmaskine”.

Den indiske regering synes dog ikke at have opgivet retningen. Narendra Modi klør på med sin drøm om et digitalt Indien og kontantløst samfund, som i de foreløbige tre første år som premierminister er blevet præsenteret med voldsom pomp og pragt – eksempelvis Digital India Week.

Til den lange række af initiativer er det videre værd at nævne den nye nationale mobile pay-løsning, BHIM, som bl.a. gør det muligt at overføre penge fra mobiltelefoner ved blot et enkelt fingeraftryk.

Fra sidelinjen er der til gengæld blevet skudt en del på Narendra Modi. The Economist noterede for nylig, at den indiske premierminister er en udmærket administrator, men måske i virkeligheden ikke den hårde reformator, når det kommer til stykket. Magasinet efterlyser bl.a. vidtgående arbejdsmarkedsreformer og citerer økonomer for, at den nyligt gennemførte skattereform burde have været endnu skrappere.

The Economist påpeger dog, at Modi reelt har bragt makroøkonomisk stabilitet til landet og på visse punkter mindsket korruptionen. Tillige er det lykkedes at tiltrække rekordstore summer af udenlandske penge, aktiemarkedet er boomet og tech-giganter som Apple og Amazon udpeger begge Indien som det næste store sted at satse. Eksempelvis valgte Amazon for nylig at pumpe yderligere tre mia. dollar ind i Amazons indiske forretningseventyr. Og endelig vurderer The Economist, at den nye biometriske Aadhaar-platform med identifikationskort knyttet til bankkonti med tiden vil få afgørende betydning for landets økonomiske udvikling.

Med andre ord, så vil de mange reformer få betydning, men man skal have lidt tålmodighed.

Andre bemærker da også, at det måske er lige vel tidligt at kræve, at den indiske regering med et snuptag skulle have vendt hele udviklingen i et land med over 1,3 mia. indbyggere.

Og endelig noterer bl.a. The Wire, at man i virkeligheden bør give den tidligere regering æren for en del af de nuværende reformer og dermed det igangværende boost af landets økonomi og kursen mod det digitale samfund.

Uanset hvem, der tillægges ansvaret eller skylden, så er Indien i gang med en historisk transformation af landet både hvad angår økonomien og digitaliseringen.

Forrige artikel FTF: Der mangler 50.000 ansatte til at klare velfærden FTF: Der mangler 50.000 ansatte til at klare velfærden Næste artikel Ti års politisk tomgangssnak om iværksætteri Ti års politisk tomgangssnak om iværksætteri
En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

Nedslidte lønmodtagere skal kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdslivet, lyder opfordringen fra en stribe af LO-fagbevægelsens topfolk. De frygter, at Folketinget i den kommende valgperiode endnu engang vil sætte pensionsalderen op, uden samtidig at indrette arbejdslivet så danskerne kan holde til det.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.