Indiens digitale drøm

Indiens premierminister Narendra Modi har netop gennemført en stribe reformer, der skal transformere landet til en digital tiger. Blandt initiativerne er biometriske id-kort til landets 1,3 mia. borgere, et nationalt mobile pay, den største skattereform siden 1947 og afskaffelse af pengesedler.

Det kom fuldstændig som et chok for landets befolkning, da den indiske premierminister Narendra Modi den 8. november sidste år pludselig meddelte, at de mest benyttede pengesedler i landet ikke længere var gyldige. Med øjeblikkelig virkning blev en historisk pengeombytning iværksat som led i en større masterplan om at ville ændre Indien til et kontantløst samfund.

Initiativet var i første omgang rettet mod Indiens to største pengesedler RS500 og RS1000, som på daværende tidspunkt udgjorde 86 pct. af alle penge i omløb, og blev lanceret som et forsøg på bl.a. at få bugt med en del af den sorte økonomi.

Pengeombytningen var dog kun en enkelt brik i den langt større plan om at gennemføre en komplet digital transformation af landet, som blev indledt allerede to år tidligere med dels en omfattende promoveringskampagne ’Make in India’, der satte turbo på den indiske økonomi, og dels indførelsen af et helt nyt nationalt id-kort i stil med det danske centrale personnummerregister. Det nye indiske identifikationskort er dog på mange måder langt mere avanceret, da det bl.a. indeholder biometriske data – heriblandt alle 10 fingeraftryk, scanning af iris på begge øjne og ansigtsfoto.

Oveni kommer så flere andre regeringsinitiativer, der ligeledes har som mål at bringe Indien i front som Asiens nye økonomiske og digitale tiger. Det drejer sig eksempelvis om en national ’mobile pay’-løsning samt et nyt betalingssystem, som gør det muligt for alle borgere at få en almindelig bankkonto og senest også en helt ny skattereform – The Goods, Service and Tax Bill – der trådte i kraft den 1. juli. Se figur 1.

Digitale transaktioner i Indien

Figur 1 | Forstør   Luk

Antallet af digitale pengetransaktioner i Indien er vokset med 55 pct. på et år. Måler man over en tre-årig periode er antallet tredoblet.

Kilde: Den indiske regerings website.

”Indien har gennemført de størst tænkelige forandringer i forhold til identifikation og monetarisering, som landet – og i virkeligheden også det meste af verden – nogensinde har set med indførelsen af en national id-database og ved i høj grad at eliminere fysiske penge. Det er så stort, at det har potentiale til at transformere resten af verden,” skriver journalist og forfatter Tom Ward fra World Economic Forum.

Tager man alene den nylige skattereform, der er den største siden Indien blev et selvstændigt land for 70 år siden, så er der overordnet tale om en massiv forenkling af landets nuværende mange centrale og lokale skatter og afgifter, som ifølge kritikerne har skadet og lammet konkurrenceevnen og tillige blokeret for at få flere løftet ud af fattigdom. Det drejer sig eksempelvis om mindre toldgebyrer og check ved alle de interne grænser mellem Indiens 29 delstater, som hidtil har været et helvede for lastbilers varetransport. Ligesom der er blevet ryddet op i 37 årlige blanketter for alle 29 stater.

I knap to måneder har man nu i stedet haft et samlet skattesystem, det såkaldte GST, med blot fire overordnede skatteniveauer, der varierer alt efter typen af varer og ydelser, og som ikke alene booster skatteinddrivningen, men som reelt skaber et gigantisk fælles indre marked i Indien, eftersom alle 29 indiske delstater nu opererer under én fælles lovgivning.

Dermed opnår man et marked, som er større end USA, Europa, Brasilien, Mexico og Japan – tilsammen.

”Det svarer reelt til, at Indien har indgået en frihandelsaftale med sig selv,” siger Girija Pande, administrerende formand for Apex Avalon Consulting til det amerikanske erhvervsmedie, CNBC.

Verdens hurtigst voksende økonomi

Raghbendra Jha, der er chef for The Economics Department på Australian National University, betegner reformen som intet mindre end en ”skatterevolution”.

”Den indirekte skattestruktur i Indien var tidligere håbløst kaotisk. Men det enorme omfang af den igangværende skattereform er virkelig overvældende,” siger han til Bloomberg.

Billigere produktion

Forventningerne til skattereformen er, at det vil gøre produktionsfremstillingen i landet langt billigere, fordi der blandt andet bliver færre udgifter til logistik, bl.a. mindskes lager- og transportomkostningerne. Endvidere bliver det lettere og mere interessant for virksomheder at investere i hele Indien fordi de kan flytte rundt uden at blive ramt af en lind strøm af lokale og centrale statsafgifter. Endelig vil en stor del af skatteopkrævningen og alle refusioner ske elektronisk via den nye nationale online skatteportal GST Network, som led i premierminister Modis ønske om at digitalisere hele Indien.

Det vil dog tage flere år, før den fulde effekt af den historiske reform materialiserer sig, vurderer Vishnu Varathan, der er chef for Economics & Strategy ved Mizuho Bank.

”Reformen har potentiale til at sætte markant skub i væksten. Det er helt sikkert. Men vi taler om det lange perspektiv – mere end fem år og måske 8-10 år,” siger han til CNBC.

Nok så centralt for transformationen af det indiske samfund i disse år er det nævnte nye 12-cifrede biometriske identitetskort, der går under betegnelsen Aadhaar, som frit oversat betyder ”fundament” eller ”basis”.

Regeringen lancerede Aadhaar med det formål at bekæmpe svindel og lod det fra start være frivilligt, om man ønskede at få det nye id-kort. Den første simple version er fra før Modis regeringstiltrædelse i 2014, men i 2016 fulgte en ny avanceret udgave, der knytter det personlige identitetsnummer sammen med både demografiske og biometriske data i kortet med indførelsen af Aadhaar Biometric Database. Softwareplatformen India Stack, der er en del af regeringsprogrammet Digital India, gjorde det samtidig muligt for landets borgere at gemme en række personlige informationer i tilknytning til id-kortet – eksempelvis adresser, bankoplysninger, selvangivelse, ansættelsesforhold m.m. Og dermed råder Indien nu over det, som Verdensbankens cheføkonom, Paul Romer, betegner som ”den største og mest sofistikerede id-database i verden”, ifølge erhvervsmediet Quartz.

Men ikke nok med det. Med en teknisk kobling til softwareplatformen India Stack har alle indere med det nye id-kort fået direkte adgang til at oprette en konto i en af i alt 11 udvalgte banker, som er koblet på systemet. Dermed har alle i samfundet fået en genial genvej til blot det at få en bankkonto og dermed kunne gennemføre elektroniske betalinger og pengeoverførsler, på nær dog regulære lån. Se figur 2.

Mobilbetaling boomer i Indien

Figur 2 | Forstør   Luk

De sidste tre år er mobile pengeoverførsler eksploderet.

Kilde: Bharatiya Janata Party (BJP)

For regeringen har fidusen til gengæld været, at når man eliminerede en stor del af pengene i samfundet, så blev befolkningen i høj grad tvunget til at adoptere den nye digitale infrastruktur, hvilket har fået 270 mio. indere til at åbne en bankkonto og samtidig indsætte 10 mia. dollar, hvorved det nye system ret hurtigt fik momentum.

”Dermed er der basis for, hvad der kan blive verdens første kontantløse samfund,” noterer World Economic Forum.

Regeringens ønske er i øvrigt, at Aadhaar skal bruges til stort set alt, der handler om at sikre den rette identitet – eksempelvis ved alle valghandlinger. Men id-kortet skal også gøre det nemmere at opkræve skatter og identificere eksempelvis de godt 100 mio. af indiske billister, som hidtil angiveligt har benyttet sig af falske kørekort. Alle de nødvendige biometriske data indsamles på skoler, hospitaler, i børnehaver og særlige lejre. Og skal man tro Aadhaars egen hjemmeside, så er godt 90 pct. af befolkningen nu registreret og udstyreret med det avancerede id-kort. Det svarer til lidt over 1,167 mia. indere, selv om kritikere dog har stillet spørgsmål ved, om det vitterlig er så mange.

Når man i øvrigt først er blevet registreret og har fået sit Aadhaar-kort, så forbliver det unikke 12-ciferede identitetsnummer ens for resten af livet – præcis som det danske cpr-nummer. Kortet har samtidig opnået så høj status, at det reelt er umuligt at gennemføre finansielle transaktioner uden det nye id-kort – eksempelvis at åbne en bankkonto eller indlevere selvangivelse.

Endnu er Aadhaar stadig frivilligt, hvilket i øvrigt blev fastholdt ved en højesteretsdom i juli i år, men der har været røster fremme om, at det skulle gøres tvungent.

Kritikere advarer

Da hele tænkningen om et centralt register er så ny i Indien, og tilliden til datasikkerhed ikke just er formidabel høj, så har flere kritikere dog kraftigt advaret mod, at kortet kan og vil blive brugt til overvågning af borgerne, og at regeringen måske også vil kunne tvinge inderne til at dele deres biometriske data. Tilmed har der været røster fremme om, at det måske kan være et brud på FN’s menneskerettigheder, mens andre – dybdeborende journalister – har forsøgt at kortlægge, at der skulle være tale om ”verdens største overvågningsmaskine”.

Den indiske regering synes dog ikke at have opgivet retningen. Narendra Modi klør på med sin drøm om et digitalt Indien og kontantløst samfund, som i de foreløbige tre første år som premierminister er blevet præsenteret med voldsom pomp og pragt – eksempelvis Digital India Week.

Til den lange række af initiativer er det videre værd at nævne den nye nationale mobile pay-løsning, BHIM, som bl.a. gør det muligt at overføre penge fra mobiltelefoner ved blot et enkelt fingeraftryk.

Fra sidelinjen er der til gengæld blevet skudt en del på Narendra Modi. The Economist noterede for nylig, at den indiske premierminister er en udmærket administrator, men måske i virkeligheden ikke den hårde reformator, når det kommer til stykket. Magasinet efterlyser bl.a. vidtgående arbejdsmarkedsreformer og citerer økonomer for, at den nyligt gennemførte skattereform burde have været endnu skrappere.

The Economist påpeger dog, at Modi reelt har bragt makroøkonomisk stabilitet til landet og på visse punkter mindsket korruptionen. Tillige er det lykkedes at tiltrække rekordstore summer af udenlandske penge, aktiemarkedet er boomet og tech-giganter som Apple og Amazon udpeger begge Indien som det næste store sted at satse. Eksempelvis valgte Amazon for nylig at pumpe yderligere tre mia. dollar ind i Amazons indiske forretningseventyr. Og endelig vurderer The Economist, at den nye biometriske Aadhaar-platform med identifikationskort knyttet til bankkonti med tiden vil få afgørende betydning for landets økonomiske udvikling.

Med andre ord, så vil de mange reformer få betydning, men man skal have lidt tålmodighed.

Andre bemærker da også, at det måske er lige vel tidligt at kræve, at den indiske regering med et snuptag skulle have vendt hele udviklingen i et land med over 1,3 mia. indbyggere.

Og endelig noterer bl.a. The Wire, at man i virkeligheden bør give den tidligere regering æren for en del af de nuværende reformer og dermed det igangværende boost af landets økonomi og kursen mod det digitale samfund.

Uanset hvem, der tillægges ansvaret eller skylden, så er Indien i gang med en historisk transformation af landet både hvad angår økonomien og digitaliseringen.

Forrige artikel FTF: Der mangler 50.000 ansatte til at klare velfærden FTF: Der mangler 50.000 ansatte til at klare velfærden Næste artikel Ti års politisk tomgangssnak om iværksætteri Ti års politisk tomgangssnak om iværksætteri

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.