Indiens digitale drøm

Indiens premierminister Narendra Modi har netop gennemført en stribe reformer, der skal transformere landet til en digital tiger. Blandt initiativerne er biometriske id-kort til landets 1,3 mia. borgere, et nationalt mobile pay, den største skattereform siden 1947 og afskaffelse af pengesedler.

Det kom fuldstændig som et chok for landets befolkning, da den indiske premierminister Narendra Modi den 8. november sidste år pludselig meddelte, at de mest benyttede pengesedler i landet ikke længere var gyldige. Med øjeblikkelig virkning blev en historisk pengeombytning iværksat som led i en større masterplan om at ville ændre Indien til et kontantløst samfund.

Initiativet var i første omgang rettet mod Indiens to største pengesedler RS500 og RS1000, som på daværende tidspunkt udgjorde 86 pct. af alle penge i omløb, og blev lanceret som et forsøg på bl.a. at få bugt med en del af den sorte økonomi.

Pengeombytningen var dog kun en enkelt brik i den langt større plan om at gennemføre en komplet digital transformation af landet, som blev indledt allerede to år tidligere med dels en omfattende promoveringskampagne ’Make in India’, der satte turbo på den indiske økonomi, og dels indførelsen af et helt nyt nationalt id-kort i stil med det danske centrale personnummerregister. Det nye indiske identifikationskort er dog på mange måder langt mere avanceret, da det bl.a. indeholder biometriske data – heriblandt alle 10 fingeraftryk, scanning af iris på begge øjne og ansigtsfoto.

Oveni kommer så flere andre regeringsinitiativer, der ligeledes har som mål at bringe Indien i front som Asiens nye økonomiske og digitale tiger. Det drejer sig eksempelvis om en national ’mobile pay’-løsning samt et nyt betalingssystem, som gør det muligt for alle borgere at få en almindelig bankkonto og senest også en helt ny skattereform – The Goods, Service and Tax Bill – der trådte i kraft den 1. juli. Se figur 1.

Digitale transaktioner i Indien

Figur 1 | Forstør   Luk

Antallet af digitale pengetransaktioner i Indien er vokset med 55 pct. på et år. Måler man over en tre-årig periode er antallet tredoblet.

Kilde: Den indiske regerings website.

”Indien har gennemført de størst tænkelige forandringer i forhold til identifikation og monetarisering, som landet – og i virkeligheden også det meste af verden – nogensinde har set med indførelsen af en national id-database og ved i høj grad at eliminere fysiske penge. Det er så stort, at det har potentiale til at transformere resten af verden,” skriver journalist og forfatter Tom Ward fra World Economic Forum.

Tager man alene den nylige skattereform, der er den største siden Indien blev et selvstændigt land for 70 år siden, så er der overordnet tale om en massiv forenkling af landets nuværende mange centrale og lokale skatter og afgifter, som ifølge kritikerne har skadet og lammet konkurrenceevnen og tillige blokeret for at få flere løftet ud af fattigdom. Det drejer sig eksempelvis om mindre toldgebyrer og check ved alle de interne grænser mellem Indiens 29 delstater, som hidtil har været et helvede for lastbilers varetransport. Ligesom der er blevet ryddet op i 37 årlige blanketter for alle 29 stater.

I knap to måneder har man nu i stedet haft et samlet skattesystem, det såkaldte GST, med blot fire overordnede skatteniveauer, der varierer alt efter typen af varer og ydelser, og som ikke alene booster skatteinddrivningen, men som reelt skaber et gigantisk fælles indre marked i Indien, eftersom alle 29 indiske delstater nu opererer under én fælles lovgivning.

Dermed opnår man et marked, som er større end USA, Europa, Brasilien, Mexico og Japan – tilsammen.

”Det svarer reelt til, at Indien har indgået en frihandelsaftale med sig selv,” siger Girija Pande, administrerende formand for Apex Avalon Consulting til det amerikanske erhvervsmedie, CNBC.

Verdens hurtigst voksende økonomi

Raghbendra Jha, der er chef for The Economics Department på Australian National University, betegner reformen som intet mindre end en ”skatterevolution”.

”Den indirekte skattestruktur i Indien var tidligere håbløst kaotisk. Men det enorme omfang af den igangværende skattereform er virkelig overvældende,” siger han til Bloomberg.

Billigere produktion

Forventningerne til skattereformen er, at det vil gøre produktionsfremstillingen i landet langt billigere, fordi der blandt andet bliver færre udgifter til logistik, bl.a. mindskes lager- og transportomkostningerne. Endvidere bliver det lettere og mere interessant for virksomheder at investere i hele Indien fordi de kan flytte rundt uden at blive ramt af en lind strøm af lokale og centrale statsafgifter. Endelig vil en stor del af skatteopkrævningen og alle refusioner ske elektronisk via den nye nationale online skatteportal GST Network, som led i premierminister Modis ønske om at digitalisere hele Indien.

Det vil dog tage flere år, før den fulde effekt af den historiske reform materialiserer sig, vurderer Vishnu Varathan, der er chef for Economics & Strategy ved Mizuho Bank.

”Reformen har potentiale til at sætte markant skub i væksten. Det er helt sikkert. Men vi taler om det lange perspektiv – mere end fem år og måske 8-10 år,” siger han til CNBC.

Nok så centralt for transformationen af det indiske samfund i disse år er det nævnte nye 12-cifrede biometriske identitetskort, der går under betegnelsen Aadhaar, som frit oversat betyder ”fundament” eller ”basis”.

Regeringen lancerede Aadhaar med det formål at bekæmpe svindel og lod det fra start være frivilligt, om man ønskede at få det nye id-kort. Den første simple version er fra før Modis regeringstiltrædelse i 2014, men i 2016 fulgte en ny avanceret udgave, der knytter det personlige identitetsnummer sammen med både demografiske og biometriske data i kortet med indførelsen af Aadhaar Biometric Database. Softwareplatformen India Stack, der er en del af regeringsprogrammet Digital India, gjorde det samtidig muligt for landets borgere at gemme en række personlige informationer i tilknytning til id-kortet – eksempelvis adresser, bankoplysninger, selvangivelse, ansættelsesforhold m.m. Og dermed råder Indien nu over det, som Verdensbankens cheføkonom, Paul Romer, betegner som ”den største og mest sofistikerede id-database i verden”, ifølge erhvervsmediet Quartz.

Men ikke nok med det. Med en teknisk kobling til softwareplatformen India Stack har alle indere med det nye id-kort fået direkte adgang til at oprette en konto i en af i alt 11 udvalgte banker, som er koblet på systemet. Dermed har alle i samfundet fået en genial genvej til blot det at få en bankkonto og dermed kunne gennemføre elektroniske betalinger og pengeoverførsler, på nær dog regulære lån. Se figur 2.

Mobilbetaling boomer i Indien

Figur 2 | Forstør   Luk

De sidste tre år er mobile pengeoverførsler eksploderet.

Kilde: Bharatiya Janata Party (BJP)

For regeringen har fidusen til gengæld været, at når man eliminerede en stor del af pengene i samfundet, så blev befolkningen i høj grad tvunget til at adoptere den nye digitale infrastruktur, hvilket har fået 270 mio. indere til at åbne en bankkonto og samtidig indsætte 10 mia. dollar, hvorved det nye system ret hurtigt fik momentum.

”Dermed er der basis for, hvad der kan blive verdens første kontantløse samfund,” noterer World Economic Forum.

Regeringens ønske er i øvrigt, at Aadhaar skal bruges til stort set alt, der handler om at sikre den rette identitet – eksempelvis ved alle valghandlinger. Men id-kortet skal også gøre det nemmere at opkræve skatter og identificere eksempelvis de godt 100 mio. af indiske billister, som hidtil angiveligt har benyttet sig af falske kørekort. Alle de nødvendige biometriske data indsamles på skoler, hospitaler, i børnehaver og særlige lejre. Og skal man tro Aadhaars egen hjemmeside, så er godt 90 pct. af befolkningen nu registreret og udstyreret med det avancerede id-kort. Det svarer til lidt over 1,167 mia. indere, selv om kritikere dog har stillet spørgsmål ved, om det vitterlig er så mange.

Når man i øvrigt først er blevet registreret og har fået sit Aadhaar-kort, så forbliver det unikke 12-ciferede identitetsnummer ens for resten af livet – præcis som det danske cpr-nummer. Kortet har samtidig opnået så høj status, at det reelt er umuligt at gennemføre finansielle transaktioner uden det nye id-kort – eksempelvis at åbne en bankkonto eller indlevere selvangivelse.

Endnu er Aadhaar stadig frivilligt, hvilket i øvrigt blev fastholdt ved en højesteretsdom i juli i år, men der har været røster fremme om, at det skulle gøres tvungent.

Kritikere advarer

Da hele tænkningen om et centralt register er så ny i Indien, og tilliden til datasikkerhed ikke just er formidabel høj, så har flere kritikere dog kraftigt advaret mod, at kortet kan og vil blive brugt til overvågning af borgerne, og at regeringen måske også vil kunne tvinge inderne til at dele deres biometriske data. Tilmed har der været røster fremme om, at det måske kan være et brud på FN’s menneskerettigheder, mens andre – dybdeborende journalister – har forsøgt at kortlægge, at der skulle være tale om ”verdens største overvågningsmaskine”.

Den indiske regering synes dog ikke at have opgivet retningen. Narendra Modi klør på med sin drøm om et digitalt Indien og kontantløst samfund, som i de foreløbige tre første år som premierminister er blevet præsenteret med voldsom pomp og pragt – eksempelvis Digital India Week.

Til den lange række af initiativer er det videre værd at nævne den nye nationale mobile pay-løsning, BHIM, som bl.a. gør det muligt at overføre penge fra mobiltelefoner ved blot et enkelt fingeraftryk.

Fra sidelinjen er der til gengæld blevet skudt en del på Narendra Modi. The Economist noterede for nylig, at den indiske premierminister er en udmærket administrator, men måske i virkeligheden ikke den hårde reformator, når det kommer til stykket. Magasinet efterlyser bl.a. vidtgående arbejdsmarkedsreformer og citerer økonomer for, at den nyligt gennemførte skattereform burde have været endnu skrappere.

The Economist påpeger dog, at Modi reelt har bragt makroøkonomisk stabilitet til landet og på visse punkter mindsket korruptionen. Tillige er det lykkedes at tiltrække rekordstore summer af udenlandske penge, aktiemarkedet er boomet og tech-giganter som Apple og Amazon udpeger begge Indien som det næste store sted at satse. Eksempelvis valgte Amazon for nylig at pumpe yderligere tre mia. dollar ind i Amazons indiske forretningseventyr. Og endelig vurderer The Economist, at den nye biometriske Aadhaar-platform med identifikationskort knyttet til bankkonti med tiden vil få afgørende betydning for landets økonomiske udvikling.

Med andre ord, så vil de mange reformer få betydning, men man skal have lidt tålmodighed.

Andre bemærker da også, at det måske er lige vel tidligt at kræve, at den indiske regering med et snuptag skulle have vendt hele udviklingen i et land med over 1,3 mia. indbyggere.

Og endelig noterer bl.a. The Wire, at man i virkeligheden bør give den tidligere regering æren for en del af de nuværende reformer og dermed det igangværende boost af landets økonomi og kursen mod det digitale samfund.

Uanset hvem, der tillægges ansvaret eller skylden, så er Indien i gang med en historisk transformation af landet både hvad angår økonomien og digitaliseringen.

Forrige artikel FTF: Der mangler 50.000 ansatte til at klare velfærden FTF: Der mangler 50.000 ansatte til at klare velfærden Næste artikel Ti års politisk tomgangssnak om iværksætteri Ti års politisk tomgangssnak om iværksætteri

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.