Indre marked bliver rødt og grønt

EU Det indre marked er ikke alene værdsat af erhvervsledere. Fagforeningsfolk og miljøforkæmpere mener, at det indre marked kan gøre EU både mere fair og grønnere. Geopolitiske spændinger vil også gøre det mere protektionistisk. 

EU’s ambition for det indre marked i de kommende år går ud på at gøre Europas økonomi mere digital og mere miljøvenlig. Særligt det grønne klimafokus har klangbund hos millioner af EU-borgere.
EU’s ambition for det indre marked i de kommende år går ud på at gøre Europas økonomi mere digital og mere miljøvenlig. Særligt det grønne klimafokus har klangbund hos millioner af EU-borgere.
Claus Kragh

MM Special: Euroland 2030

I denne uges Special bringer Mandag Morgen et scenarie for EU i 2030. Vi trækker nutidens tendenser ti år frem og tænker de mulige konsekvenser af dem til ende. Vi Vi kalder scenariet for Euroland 2030. Og det er ikke kedeligt!

2030-scenarie: Et grønt og værdikonservativt Europa griber til våben

En omkalfatring af hele EU's migrationspolitik

Euroens finanspolitiske vendepunkt

EU bliver en global aktør

Indre marked bliver rødt og grønt

Det indre marked er EU’s største succes – men det er langt fra uden skyggesider. 

Mens stadigt mere åbne grænser og færre barrierer for foretagsomhed har løftet velstanden hos millioner af EU-borgere, har det indre marked også dannet baggrund for et utal af skandaler fra grov udnyttelse af lønmodtagere over omfattende hvidvask af kriminelle milliardformuer til eksport af farligt affald til mindre udviklede tredjelande.  

Motoren i det europæiske samarbejde

Danmark har haft sin del af skandalerne. Hvidvaskskandalen i Dansk Bank kan dybest set føres tilbage til, at banken ekspanderede over landegrænserne i EU, alt imens de danske tilsynsmyndigheder ikke kunne følge med, og kriminelle netværk derfor fik frit spil til hvidvask af milliarder.  

På samme står det i sommeren 2020 klart, at et stort antal tilfælde af coronasmitte på danske og tyske slagterier formentlig hænger sammen med østeuropæiske migrantarbejderes ringe bolig- og arbejdsforhold, der for manges vedkommende byder på 16 timers arbejde seks dage om ugen. 

Skandalerne til trods står det i 2020 også klart, at det indre marked reelt er motoren i det europæiske samarbejde, fordi det store hjemmemarked giver millioner af virksomheder bedre vækstbetingelser, end de ville have, hvis de skulle forholde sig til 27 nationale markeder.

Ifølge EU-Kommissionen er 56 millioner jobs i EU knyttet til det indre marked. Selvom den slags beregninger skal tages med et gran salt, og selvom coronakrisen har ført til et voldsomt økonomisk tilbageslag, er det givet, at EU’s indre marked i alle 27 EU-lande ses som stor fordel for virksomheder og befolkninger.

I Danmark anslår senest Industriens Fond, at flere end 500.000 danske jobs er knyttet til danske virksomheders handel i EU’s indre marked. I de senere år har også fagbevægelsens største organisationer sammen med de store miljøorganisationer taget det europæiske indre marked til sig.

Fortsat stærkt fragmenteret marked

Selvom topfolk i fagbevægelsen ser social dumping som en udfordring, er de generelt af den opfattelse, at man ikke kommer uden om EU, hvis man på langt sigt skal sikre lønmodtagerne en fair del af velstanden. Den såkaldte ’vejpakke’, der blev vedtaget i sommeren 2020, er et eksempel på, hvordan det er lykkedes en dansk fagforening – 3F – i samarbejde med andre fagforeninger i Europa at få skabt lovgivning, der gør op med de værste urimeligheder, som har præget europæisk landevejstransport i årtier.

EU’s ambition for det indre marked i de kommende år går ud på at gøre Europas økonomi mere digital og mere miljøvenlig. Særligt det grønne klimafokus har klangbund hos millioner af EU-borgere, og EU har en fin track record på det grønne område. Mange danskere frygtede i sin tid, at det indre marked ville svække miljøbeskyttelsen. Men det er ikke sket. Tværtimod er EU globalt førende på grøn omstilling.

Denne analyse er skrevet efter interviews med...

• Bente Sorgenfrey, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, og næstformand i det europæiske ETUC, som repræsenterer millioner af lønmodtagere i 38 europæiske lande

• Mogens Rüdiger, historiker ved Aalborg Universitet

• Jørgen Henningsen, debattør, seniorrådgiver, European Policy Centre, seniorrådgiver, Concito, fhv. direktør i EU-Kommissionen.

EU’s indre marked lyder meget færdigt. Det er det ikke. Tværtimod er det trods årtiers integration fortsat stærkt fragmenteret på en række områder over energiforsyning og våbenproduktion til bank- og forsikringsprodukter. 

Samtidig er tredjelandes adgang til det indre marked et helt kapitel for sig selv, hvor man kan forudse, at klimahensyn og geostrategiske overvejelser med stor sandsynlighed vil betyde ændringer i, hvordan virksomheder fra tredjelande som Storbritannien, USA, Kina, Rusland og en række afrikanske lande vil kunne agere på det indre marked. EU’s indre marked vil både indadtil og udadtil tage farve af den gældende konsensus blandt EU’s nationale ledere i Det Europæiske Råd. 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu