Indsigter i børnehøjde

Alle mennesker har noget at byde på. Den måde vi indretter velfærdssamfundet på, har afgørende betydning for vores muligheder for at blive den bedste version af os selv.

Man siger, at det er fra børn (og fulde folk), at man skal høre sandheden. Og at der er noget om snakken, viser DR’s fremragende serie ”Børnenes hemmelige verden”.

I en børnehave, som DR havde udstyret med kameraer og mikrofoner, møder ti børnehavebørn hinanden for første gang. Det kunne lyde som et upassende koncept til reality-tv i børnehøjde, men er i stedet et unikt indblik i, hvad der sker mellem børn – også når voksne ikke er til stede.

Igennem seriens fem afsnit, der er blevet vist hen over det tidlige efterår, og som i skrivende stund endnu er tilgængelige på DR’s hjemmeside, bliver man klogere på både sig selv og på børnene. Det gælder selvfølgelig i særlig grad, når man, som jeg, er forælder til flere børn i institutionsalderen.

Børn er altid skønne på tv. Det gælder også Morgan, Asger, Mejse og Inaya. Men med til at løfte serien er også den nærmest alvidende lektor i børnepsykologi Grethe Kragh-Müller, der observerer og guider os igennem børnenes handlinger.

Vi ser venskaber opstå, grædende børn blive fravalgt i lege og den altid nysgerrige tilgang til verden, som mindre børn endnu ikke er blevet fralært.

Professionelle sætter rammerne

Men serien er ikke kun tankevækkende for småbørnsforældre, og denne blog er ikke tænkt som en tv-anmeldelse. Serien er nemlig også én lang bevisførelse for, hvor meget de rammer, som børnene er i, betyder for deres interaktioner og udvikling.

”Pædagogerne har ikke kun betydning for børnenes trivsel. De voksne er også med til at styrke børnenes sociale kompetencer og derved skabe et godt fundament for resten af barnets liv,” siger den myndige voiceover i et af programmerne, mens billedsiden viser den guitarspillende – og helt igennem fantastiske – pædagog Ib i gang med en sangleg med børnene.

”Alle børn har noget at byde på til et fællesskab, men det nytter jo ikke noget, hvis de ikke får mulighed for at vise det,” slår Grethe Kragh-Müller fast, da hun i femte og sidste afsnit skal opsummere hovedpointen i programserien. ”Derfor er det så vigtigt, hvordan de voksne indretter legemiljøet.”

Den næsten larmende banale påmindelse er selvfølgelig noget, som pædagoger og institutionsledere er klar over, men næppe tager skade af at blive mindet om.

Det mest interessante perspektiv er dog at tage erkendelsen fra børnenes verden og brede den ud til alle de andre steder i samfundet, hvor professionelle indretter et miljø, som borgere skal agere i. For også i alle andre sammenhænge har de rammer, som de professionelle sætter, afgørende betydning for borgernes muligheder for at være den bedste version af dem selv.

Systemet skal gøre plads til borgerne

Det kunne være på plejehjemmet, hvor muligheden for at komme med i køkkenet og tage del i madlavningen sammen med både ansatte og andre beboere beviseligt kan fremme ikke bare glæden ved mad, men også glæden ved selve livet.

Eller det kunne være på den kommunale handicapinstitution, hvor en spritdispenser ved indgangen til beboernes værelser eller laminerede plejeinstrukser på stuevæggene har afgørende (negativ) betydning for, i hvilken grad både beboere og deres pårørende føler sig hjemme.

[quote align="left" author=""]Vi skal blive bedre til at sætte mennesker før systemer. Eller i det mindste gøre systemerne mere opmærksomme på det liv, borgerne gerne vil leve.[/quote]

Indretter vi det i stedet som et hjem først og en arbejdsplads derefter, ja, så giver det langt bedre muligheder for gode relationer mellem beboere, pårørende, ansatte og frivillige besøgsvenner.

Det viser det præmierede projekt ’Design af relationer’, som Vejle Kommune og Designskolen Kolding står bag. Det handler helt grundlæggende om, at vi skal blive bedre til at sætte mennesker før systemer. Eller i det mindste gøre systemerne mere opmærksomme på det liv, borgerne gerne vil leve.

Vi skal interessere os for, hvordan systemet kan være med til at invitere borgere indenfor på matriklen for derigennem at skabe bedre – og ofte også billigere – løsninger. Det kan være pårørende, naboer eller andre fra lokalområdet. På Levehjemmet Bjergbyparken i Slagelse har man haft succes med at vise landskampe på storskærmen i opholdsrummet og på den måde brudt skellet om matriklen lidt ned i forhold til omgivelserne.

Velkommen indenfor

Det er ikke kun på det, man ofte kalder for de ’bløde’ velfærdsområder, at de offentlige organisationer og de ledere og medarbejdere, der befolker dem, skal være opmærksomme på de rammer, de sætter for borgernes interaktioner og engagement. Det viser erfaringer fra Aarhus, hvor kommunen efter lidt indledende stridigheder lykkedes med at inddrage borgere fra den frivillige forening Botanisk Haves Venner i driften af den store park i byen, som kommunen ellers havde besluttet at skære på vedligeholdelsen af. Konkret har ’vennerne’ siden 2012 stået for plejen af tre blomsterbede i haven, der ellers ville være blevet nedlagt.

[quote align="right" author=""]Opgaven er at sikre, at et byrum inviterer til ophold, til tilfældige møder, til fællesskab.[/quote]

”Selv om vi startede som en protestbevægelse, står vi som borgere i dag med en fornemmelse af at være med til at videreudvikle en have, som kan give en masse spændende oplevelser tilbage til byen,” sagde Ophelia Achton, formand for bestyrelsen i Botanisk Haves Venner, for nylig til en af mine kolleger.

Den verdensberømte danske arkitekt Jan Gehl har i sit mangeårige virke blandt andet fokuseret på, hvordan man kan skabe mere sammenhængende byer med liv mellem husene. Et af hans nøglebegreber er det lille ord invitation. Og opgaven er at sikre, at et byrum inviterer til ophold, til tilfældige møder, til fællesskab.

Med den indsigt i ryggen tror jeg fuldt og fast på, at alle os, der arbejder med at udvikle velfærdssamfundet, skal bestræbe os på at designe og indrette ikke bare vores byer, men også vores organisationer og systemer, så de byder velkommen indenfor og inviterer til engagement og fællesskaber.

En tur i børnehave

Tilbage i fjernsynsbørnehaven forklarer lektor Grethe Kragh-Müller, hvordan et barn altid handler efter de muligheder, der er i den situation, som barnet bliver sat i.

[quote align="left" author=""]Vi kan lære meget om vores samfund – og hvordan vi kan gøre det endnu bedre – ved at tage en tur i børnehave.[/quote]

Og hvorfor det derfor er vigtigt, at de voksne er opmærksomme på, hvordan de tilrettelægger de muligheder, børnene har for at lege med hinanden og være en del af fællesskabet.

Og pædagogen Ib viser forbilledligt, hvordan man som professionel i praksis bærer sig ad med netop det. Han doserer opmærksomhed, empati, aktiviteter og interventioner på den bedst tænkelige måde – f.eks. da han arrangerer en stor pudekamp mellem børnene. Alle, jeg har talt om serien med, ønsker sig netop sådan en pædagog i deres børns institution.

Jeg siger tak for påmindelsen om, at de vigtigste indsigter ofte er at finde i børnehøjde, og at vi kan lære meget om vores samfund – og hvordan vi kan gøre det endnu bedre – ved at tage en tur i børnehave.

Forrige artikel Udviklingen i Arktis påvirker os alle Næste artikel Når holdninger trumfer fakta

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

KOMMENTAR: For 20 år siden gjorde Vesten op med tanken om, at lande frit kunne mishandle deres egen befolkning. Men to årtier med kaotiske krige har vendt situationen på hovedet: EU og Nato forsøger ikke længere at standse krigsforbrydelserne med væbnet magt – vi satser bare på, det ikke betyder flere flygtninge til os.

9 veje til bedre arbejdsdage

9 veje til bedre arbejdsdage

Hovedtelefoner og gåture kan give store gevinster på arbejdspladsen, mens e-mails i weekenden er noget skidt. Det er nogle af rådene fra tidligere Twitter-topleder Bruce Daisley, der har skrevet en bog om arbejdsglæde.