Indsigter i børnehøjde

Alle mennesker har noget at byde på. Den måde vi indretter velfærdssamfundet på, har afgørende betydning for vores muligheder for at blive den bedste version af os selv.

Man siger, at det er fra børn (og fulde folk), at man skal høre sandheden. Og at der er noget om snakken, viser DR’s fremragende serie ”Børnenes hemmelige verden”.

I en børnehave, som DR havde udstyret med kameraer og mikrofoner, møder ti børnehavebørn hinanden for første gang. Det kunne lyde som et upassende koncept til reality-tv i børnehøjde, men er i stedet et unikt indblik i, hvad der sker mellem børn – også når voksne ikke er til stede.

Igennem seriens fem afsnit, der er blevet vist hen over det tidlige efterår, og som i skrivende stund endnu er tilgængelige på DR’s hjemmeside, bliver man klogere på både sig selv og på børnene. Det gælder selvfølgelig i særlig grad, når man, som jeg, er forælder til flere børn i institutionsalderen.

Børn er altid skønne på tv. Det gælder også Morgan, Asger, Mejse og Inaya. Men med til at løfte serien er også den nærmest alvidende lektor i børnepsykologi Grethe Kragh-Müller, der observerer og guider os igennem børnenes handlinger.

Vi ser venskaber opstå, grædende børn blive fravalgt i lege og den altid nysgerrige tilgang til verden, som mindre børn endnu ikke er blevet fralært.

Professionelle sætter rammerne

Men serien er ikke kun tankevækkende for småbørnsforældre, og denne blog er ikke tænkt som en tv-anmeldelse. Serien er nemlig også én lang bevisførelse for, hvor meget de rammer, som børnene er i, betyder for deres interaktioner og udvikling.

”Pædagogerne har ikke kun betydning for børnenes trivsel. De voksne er også med til at styrke børnenes sociale kompetencer og derved skabe et godt fundament for resten af barnets liv,” siger den myndige voiceover i et af programmerne, mens billedsiden viser den guitarspillende – og helt igennem fantastiske – pædagog Ib i gang med en sangleg med børnene.

”Alle børn har noget at byde på til et fællesskab, men det nytter jo ikke noget, hvis de ikke får mulighed for at vise det,” slår Grethe Kragh-Müller fast, da hun i femte og sidste afsnit skal opsummere hovedpointen i programserien. ”Derfor er det så vigtigt, hvordan de voksne indretter legemiljøet.”

Den næsten larmende banale påmindelse er selvfølgelig noget, som pædagoger og institutionsledere er klar over, men næppe tager skade af at blive mindet om.

Det mest interessante perspektiv er dog at tage erkendelsen fra børnenes verden og brede den ud til alle de andre steder i samfundet, hvor professionelle indretter et miljø, som borgere skal agere i. For også i alle andre sammenhænge har de rammer, som de professionelle sætter, afgørende betydning for borgernes muligheder for at være den bedste version af dem selv.

Systemet skal gøre plads til borgerne

Det kunne være på plejehjemmet, hvor muligheden for at komme med i køkkenet og tage del i madlavningen sammen med både ansatte og andre beboere beviseligt kan fremme ikke bare glæden ved mad, men også glæden ved selve livet.

Eller det kunne være på den kommunale handicapinstitution, hvor en spritdispenser ved indgangen til beboernes værelser eller laminerede plejeinstrukser på stuevæggene har afgørende (negativ) betydning for, i hvilken grad både beboere og deres pårørende føler sig hjemme.

[quote align="left" author=""]Vi skal blive bedre til at sætte mennesker før systemer. Eller i det mindste gøre systemerne mere opmærksomme på det liv, borgerne gerne vil leve.[/quote]

Indretter vi det i stedet som et hjem først og en arbejdsplads derefter, ja, så giver det langt bedre muligheder for gode relationer mellem beboere, pårørende, ansatte og frivillige besøgsvenner.

Det viser det præmierede projekt ’Design af relationer’, som Vejle Kommune og Designskolen Kolding står bag. Det handler helt grundlæggende om, at vi skal blive bedre til at sætte mennesker før systemer. Eller i det mindste gøre systemerne mere opmærksomme på det liv, borgerne gerne vil leve.

Vi skal interessere os for, hvordan systemet kan være med til at invitere borgere indenfor på matriklen for derigennem at skabe bedre – og ofte også billigere – løsninger. Det kan være pårørende, naboer eller andre fra lokalområdet. På Levehjemmet Bjergbyparken i Slagelse har man haft succes med at vise landskampe på storskærmen i opholdsrummet og på den måde brudt skellet om matriklen lidt ned i forhold til omgivelserne.

Velkommen indenfor

Det er ikke kun på det, man ofte kalder for de ’bløde’ velfærdsområder, at de offentlige organisationer og de ledere og medarbejdere, der befolker dem, skal være opmærksomme på de rammer, de sætter for borgernes interaktioner og engagement. Det viser erfaringer fra Aarhus, hvor kommunen efter lidt indledende stridigheder lykkedes med at inddrage borgere fra den frivillige forening Botanisk Haves Venner i driften af den store park i byen, som kommunen ellers havde besluttet at skære på vedligeholdelsen af. Konkret har ’vennerne’ siden 2012 stået for plejen af tre blomsterbede i haven, der ellers ville være blevet nedlagt.

[quote align="right" author=""]Opgaven er at sikre, at et byrum inviterer til ophold, til tilfældige møder, til fællesskab.[/quote]

”Selv om vi startede som en protestbevægelse, står vi som borgere i dag med en fornemmelse af at være med til at videreudvikle en have, som kan give en masse spændende oplevelser tilbage til byen,” sagde Ophelia Achton, formand for bestyrelsen i Botanisk Haves Venner, for nylig til en af mine kolleger.

Den verdensberømte danske arkitekt Jan Gehl har i sit mangeårige virke blandt andet fokuseret på, hvordan man kan skabe mere sammenhængende byer med liv mellem husene. Et af hans nøglebegreber er det lille ord invitation. Og opgaven er at sikre, at et byrum inviterer til ophold, til tilfældige møder, til fællesskab.

Med den indsigt i ryggen tror jeg fuldt og fast på, at alle os, der arbejder med at udvikle velfærdssamfundet, skal bestræbe os på at designe og indrette ikke bare vores byer, men også vores organisationer og systemer, så de byder velkommen indenfor og inviterer til engagement og fællesskaber.

En tur i børnehave

Tilbage i fjernsynsbørnehaven forklarer lektor Grethe Kragh-Müller, hvordan et barn altid handler efter de muligheder, der er i den situation, som barnet bliver sat i.

[quote align="left" author=""]Vi kan lære meget om vores samfund – og hvordan vi kan gøre det endnu bedre – ved at tage en tur i børnehave.[/quote]

Og hvorfor det derfor er vigtigt, at de voksne er opmærksomme på, hvordan de tilrettelægger de muligheder, børnene har for at lege med hinanden og være en del af fællesskabet.

Og pædagogen Ib viser forbilledligt, hvordan man som professionel i praksis bærer sig ad med netop det. Han doserer opmærksomhed, empati, aktiviteter og interventioner på den bedst tænkelige måde – f.eks. da han arrangerer en stor pudekamp mellem børnene. Alle, jeg har talt om serien med, ønsker sig netop sådan en pædagog i deres børns institution.

Jeg siger tak for påmindelsen om, at de vigtigste indsigter ofte er at finde i børnehøjde, og at vi kan lære meget om vores samfund – og hvordan vi kan gøre det endnu bedre – ved at tage en tur i børnehave.

Forrige artikel Udviklingen i Arktis påvirker os alle Næste artikel Når holdninger trumfer fakta

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Regeringen freder alle de eksisterende sygehuse. Hverken de 21 akutsyge eller nogen af landets mindre sygehuse bliver lukket med den nye sundhedsreform, garanterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby. ”En hullet garanti,” siger Socialdemokratiets Astrid Krag.

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Den ene tror på, at dialog kan gøre Exxon og Shell grønnere. Den anden mener, at man bør sælge sine aktier i olieselskaberne. To danske pensionsdirektører forvalter milliarder af pensionskroner, men de er langtfra enige om, hvordan man bedst hjælper klimaet, når medlemmernes opsparinger skal investeres.

Nu rykker danskerne sammen om EU

Nu rykker danskerne sammen om EU

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Mette Frederiksen fremstår som en langt mere forbeholden europæer end forgængeren Helle Thorning-Schmidt. Når det gælder skat og klima, kan hun sagtens arbejde sammen med andre socialdemokrater i EU. Når det gælder udlændingepolitikken, hører hun hjemme i den konservative lejr i EU.

EU er vigtigt for Løkke

EU er vigtigt for Løkke

Lars Løkke Rasmussen går til EP-valget på en langt mere EU-positiv dagsorden og retorik, end man har hørt fra ham i flere år. Venstre vil styrke EU's skatte- og klimapolitik. Løkke kan drage nytte af et sent folketingsvalg til at sikre sig et EU-job, selvom han skulle tabe statsministerposten.