Man siger, at det er fra børn (og fulde folk), at man skal høre sandheden. Og at der er noget om snakken, viser DR’s fremragende serie ”Børnenes hemmelige verden”.

I en børnehave, som DR havde udstyret med kameraer og mikrofoner, møder ti børnehavebørn hinanden for første gang. Det kunne lyde som et upassende koncept til reality-tv i børnehøjde, men er i stedet et unikt indblik i, hvad der sker mellem børn – også når voksne ikke er til stede.

Igennem seriens fem afsnit, der er blevet vist hen over det tidlige efterår, og som i skrivende stund endnu er tilgængelige på DR’s hjemmeside, bliver man klogere på både sig selv og på børnene. Det gælder selvfølgelig i særlig grad, når man, som jeg, er forælder til flere børn i institutionsalderen.

Børn er altid skønne på tv. Det gælder også Morgan, Asger, Mejse og Inaya. Men med til at løfte serien er også den nærmest alvidende lektor i børnepsykologi Grethe Kragh-Müller, der observerer og guider os igennem børnenes handlinger.

Vi ser venskaber opstå, grædende børn blive fravalgt i lege og den altid nysgerrige tilgang til verden, som mindre børn endnu ikke er blevet fralært.

Professionelle sætter rammerne

Men serien er ikke kun tankevækkende for småbørnsforældre, og denne blog er ikke tænkt som en tv-anmeldelse. Serien er nemlig også én lang bevisførelse for, hvor meget de rammer, som børnene er i, betyder for deres interaktioner og udvikling.

”Pædagogerne har ikke kun betydning for børnenes trivsel. De voksne er også med til at styrke børnenes sociale kompetencer og derved skabe et godt fundament for resten af barnets liv,” siger den myndige voiceover i et af programmerne, mens billedsiden viser den guitarspillende – og helt igennem fantastiske – pædagog Ib i gang med en sangleg med børnene.

”Alle børn har noget at byde på til et fællesskab, men det nytter jo ikke noget, hvis de ikke får mulighed for at vise det,” slår Grethe Kragh-Müller fast, da hun i femte og sidste afsnit skal opsummere hovedpointen i programserien. ”Derfor er det så vigtigt, hvordan de voksne indretter legemiljøet.”

Den næsten larmende banale påmindelse er selvfølgelig noget, som pædagoger og institutionsledere er klar over, men næppe tager skade af at blive mindet om.

Det mest interessante perspektiv er dog at tage erkendelsen fra børnenes verden og brede den ud til alle de andre steder i samfundet, hvor professionelle indretter et miljø, som borgere skal agere i. For også i alle andre sammenhænge har de rammer, som de professionelle sætter, afgørende betydning for borgernes muligheder for at være den bedste version af dem selv.

Systemet skal gøre plads til borgerne

Det kunne være på plejehjemmet, hvor muligheden for at komme med i køkkenet og tage del i madlavningen sammen med både ansatte og andre beboere beviseligt kan fremme ikke bare glæden ved mad, men også glæden ved selve livet.

Eller det kunne være på den kommunale handicapinstitution, hvor en spritdispenser ved indgangen til beboernes værelser eller laminerede plejeinstrukser på stuevæggene har afgørende (negativ) betydning for, i hvilken grad både beboere og deres pårørende føler sig hjemme.

[quote align="left" author=""]Vi skal blive bedre til at sætte mennesker før systemer. Eller i det mindste gøre systemerne mere opmærksomme på det liv, borgerne gerne vil leve.[/quote]

Indretter vi det i stedet som et hjem først og en arbejdsplads derefter, ja, så giver det langt bedre muligheder for gode relationer mellem beboere, pårørende, ansatte og frivillige besøgsvenner.

Det viser det præmierede projekt ’Design af relationer’, som Vejle Kommune og Designskolen Kolding står bag. Det handler helt grundlæggende om, at vi skal blive bedre til at sætte mennesker før systemer. Eller i det mindste gøre systemerne mere opmærksomme på det liv, borgerne gerne vil leve.

Vi skal interessere os for, hvordan systemet kan være med til at invitere borgere indenfor på matriklen for derigennem at skabe bedre – og ofte også billigere – løsninger. Det kan være pårørende, naboer eller andre fra lokalområdet. På Levehjemmet Bjergbyparken i Slagelse har man haft succes med at vise landskampe på storskærmen i opholdsrummet og på den måde brudt skellet om matriklen lidt ned i forhold til omgivelserne.

Velkommen indenfor

Det er ikke kun på det, man ofte kalder for de ’bløde’ velfærdsområder, at de offentlige organisationer og de ledere og medarbejdere, der befolker dem, skal være opmærksomme på de rammer, de sætter for borgernes interaktioner og engagement. Det viser erfaringer fra Aarhus, hvor kommunen efter lidt indledende stridigheder lykkedes med at inddrage borgere fra den frivillige forening Botanisk Haves Venner i driften af den store park i byen, som kommunen ellers havde besluttet at skære på vedligeholdelsen af. Konkret har ’vennerne’ siden 2012 stået for plejen af tre blomsterbede i haven, der ellers ville være blevet nedlagt.

[quote align="right" author=""]Opgaven er at sikre, at et byrum inviterer til ophold, til tilfældige møder, til fællesskab.[/quote]

”Selv om vi startede som en protestbevægelse, står vi som borgere i dag med en fornemmelse af at være med til at videreudvikle en have, som kan give en masse spændende oplevelser tilbage til byen,” sagde Ophelia Achton, formand for bestyrelsen i Botanisk Haves Venner, for nylig til en af mine kolleger.

Den verdensberømte danske arkitekt Jan Gehl har i sit mangeårige virke blandt andet fokuseret på, hvordan man kan skabe mere sammenhængende byer med liv mellem husene. Et af hans nøglebegreber er det lille ord invitation. Og opgaven er at sikre, at et byrum inviterer til ophold, til tilfældige møder, til fællesskab.

Med den indsigt i ryggen tror jeg fuldt og fast på, at alle os, der arbejder med at udvikle velfærdssamfundet, skal bestræbe os på at designe og indrette ikke bare vores byer, men også vores organisationer og systemer, så de byder velkommen indenfor og inviterer til engagement og fællesskaber.

En tur i børnehave

Tilbage i fjernsynsbørnehaven forklarer lektor Grethe Kragh-Müller, hvordan et barn altid handler efter de muligheder, der er i den situation, som barnet bliver sat i.

[quote align="left" author=""]Vi kan lære meget om vores samfund – og hvordan vi kan gøre det endnu bedre – ved at tage en tur i børnehave.[/quote]

Og hvorfor det derfor er vigtigt, at de voksne er opmærksomme på, hvordan de tilrettelægger de muligheder, børnene har for at lege med hinanden og være en del af fællesskabet.

Og pædagogen Ib viser forbilledligt, hvordan man som professionel i praksis bærer sig ad med netop det. Han doserer opmærksomhed, empati, aktiviteter og interventioner på den bedst tænkelige måde – f.eks. da han arrangerer en stor pudekamp mellem børnene. Alle, jeg har talt om serien med, ønsker sig netop sådan en pædagog i deres børns institution.

Jeg siger tak for påmindelsen om, at de vigtigste indsigter ofte er at finde i børnehøjde, og at vi kan lære meget om vores samfund – og hvordan vi kan gøre det endnu bedre – ved at tage en tur i børnehave.