Industrien tror ikke på den fuldautomatiske fabrik

Fremtidens robotter bliver fantastiske værktøjer. Men robotterne skal stadig fodres med ideer, og den menneskelige behændighed går aldrig af mode, lyder det fra både professor og industrikæmpe.

Debatten om automatisering handler meget ofte om alle de arbejdspladser, der forsvinder, når robotter og kunstige intelligenser tager over. Men selv hvis – eller når – den fuldautomatiske produktion bliver en realitet, vil menneskets rolle ikke være udspillet.

Det mener professor i virksomhedsteknologi på Aalborg Universitet og mangeårig robotforsker Ole Madsen. Han fremhæver, at mange virksomheder i dag taler om såkaldt human centered automation, når de arbejder med at implementere robotteknologi – altså automation med mennesket i centrum.

”Det kunne jo godt være et realistisk scenarie, at alting ender med at blive fuldautomatiseret, og et stykke ad vejen har det også været det fokus, der tidligere har været i automatisering, at det har handlet om at få mennesket ud. Men det er ikke det, der er det primære længere,” siger Ole Madsen.

I stedet arbejder virksomhederne med den optimale udnyttelse af de ’mennesketimer’, der bliver frigjort, når maskinerne klarer det tunge arbejde.

”Der vil selvfølgelig forsvinde funktioner, og der vil også være brug for færre medarbejdere. Men fokus er i dag på arbejdsprocesserne og forretningssystemerne og på at skabe det mest effektive flow. I den proces flytter menneskets rolle sig til at blive mere overvågende og idéskabende, men den bliver ikke udspillet, og mennesker har altså stadig en behændighed, som det bliver svært at efterligne,” siger han.

Flere får adgang til robotter

Ole Madsen understreger ligesom flere andre eksperter, at der er gigantisk potentiale for at sende flere robotter ind i den danske fremstillingsindustri. Det er der også stort politisk fokus på. I august lancerede regeringen det nye Erhvervspartnerskab for avanceret produktion, der over de næste fire år dels skal formidle viden, og dels uddele 42 mio. kr. til fremme af ny teknologi i danske produktionsvirksomheder.

Tiltaget er en udløber af Erhvervs- og Vækstministeriets ’Redegørelse om vækst og konkurrenceevne’ fra starten af året, som bl.a. viste, at de mest automatiserede virksomheder har næsten dobbelt så høj arbejdskraftproduktivitet som gennemsnittet og producerer værdi for op mod 1.600 kr. per arbejdstime per mand. Gennemsnittet ligger på omkring 800 kr.

Eksperter, rådgivere og selv fagbevægelsen tager derfor godt imod regeringens håndsrækning til robotiseringen. Det gælder også Ole Madsen, der i det hele taget ser en udvikling, hvor nye brancher og mindre virksomheder får lettere adgang til ny teknologi. Han fremhæver den kendte blå robot-arm til brug i industrien fra fynske Universal Robots, der er forholdsvis billig, yderst fleksibel og ikke mindst enkel at anvende.

”Den har været med til at sænke barrieren væsentligt, og samtidig kommer der i takt med digitaliseringen hele tiden nye fantastiske værktøjer, der er målrettet effektivisering i industrien,” siger han.

Ole Madsen forudser, at opfattelsen af robotter som netop værktøjer bliver mere udbredt. I den forbindelse fremhæver han to tendenser:

”For det første bevæger vi os mod, at robotterne bliver mere intelligente. Hvor vi i dag fortæller robotten, hvordan den skal løse en opgave, vil vi i fremtiden blot skulle fortælle den, hvad det er for en opgave, vi skal have løst, og så finder den mere eller mindre selv ud af hvordan.”

”For det andet handler det mere og mere om, hvordan teknologien kan understøtte medarbejderne og virksomheden i det hele taget. Man kan sige, at robotten bliver mere ligesom et klassisk håndværktøj; den kan nok ikke hænge på væggen, men man henter den, når man skal bruge den.”

Haldor Topsøe: Vi af-automatiserer også

Hos en af landets største virksomheder, katalysatorvirksomheden Haldor Topsøe, spiller robotter en naturlig stor rolle på virksomhedens i alt 15 fabriksanlæg i Danmark, USA, Kina og Brasilien. Alle steder har produktionen et meget højt automationsniveau, og mange processer foregår stort set uden menneskelig indvirkning.

Alligevel understreger produktionsdirektør Henrik Guldberg Pedersen, at netop det humane aspekt i automatiseringen er afgørende.

”Automatisering skal ikke bare iværksættes for at erstatte medarbejdere, men for at understøtte medarbejdere, og vores erfaring er klart, at det er det rigtige samspil mellem mennesker og maskiner, der skaber den højeste værdi,” siger Henrik Guldberg Pedersen og fortsætter:

”Det handler selvfølgelig om at arbejde mere systematisk og mere effektivt, men altid ud fra en holistisk tilgang.”

Han fastslår, at der endnu er meget lang vej til en produktion fuldstændig uden menneskelig indblanding. Samtidig anerkender han, at robotter naturligt medfører færre ansatte, men, endnu vigtigere, medfører de nye funktioner og skaber nye muligheder. Det afgørende er, at man gør det smart, når man implementerer ny teknologi, lyder det.

”Teknologien og robotterne spiller en afgørende rolle i fremtiden, men det gør medarbejderne altså også. Og nogle steder har vi endda af-automatiseret processer, fordi det havde skabt en stivhed i situationer, hvor fleksibiliteten var vigtigere,” siger Henrik Guldberg Pedersen.

Denne artikel er fra særtillægget “Når teknologien tager over, giver det plads til mennesket”, hvor vi sætter fokus på, hvordan teknologien i højere grad kan blive til muligheder end til trusler. Du kan læse hele tillægget her.

Forrige artikel Årets mest læste Årets mest læste Næste artikel Demokratiet i Danmark: Mindre tryghed, mindre tillid og mere lukkethed Demokratiet i Danmark: Mindre tryghed, mindre tillid og mere lukkethed
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.