Industrien tror ikke på den fuldautomatiske fabrik

Fremtidens robotter bliver fantastiske værktøjer. Men robotterne skal stadig fodres med ideer, og den menneskelige behændighed går aldrig af mode, lyder det fra både professor og industrikæmpe.

Debatten om automatisering handler meget ofte om alle de arbejdspladser, der forsvinder, når robotter og kunstige intelligenser tager over. Men selv hvis – eller når – den fuldautomatiske produktion bliver en realitet, vil menneskets rolle ikke være udspillet.

Det mener professor i virksomhedsteknologi på Aalborg Universitet og mangeårig robotforsker Ole Madsen. Han fremhæver, at mange virksomheder i dag taler om såkaldt human centered automation, når de arbejder med at implementere robotteknologi – altså automation med mennesket i centrum.

”Det kunne jo godt være et realistisk scenarie, at alting ender med at blive fuldautomatiseret, og et stykke ad vejen har det også været det fokus, der tidligere har været i automatisering, at det har handlet om at få mennesket ud. Men det er ikke det, der er det primære længere,” siger Ole Madsen.

I stedet arbejder virksomhederne med den optimale udnyttelse af de ’mennesketimer’, der bliver frigjort, når maskinerne klarer det tunge arbejde.

”Der vil selvfølgelig forsvinde funktioner, og der vil også være brug for færre medarbejdere. Men fokus er i dag på arbejdsprocesserne og forretningssystemerne og på at skabe det mest effektive flow. I den proces flytter menneskets rolle sig til at blive mere overvågende og idéskabende, men den bliver ikke udspillet, og mennesker har altså stadig en behændighed, som det bliver svært at efterligne,” siger han.

Flere får adgang til robotter

Ole Madsen understreger ligesom flere andre eksperter, at der er gigantisk potentiale for at sende flere robotter ind i den danske fremstillingsindustri. Det er der også stort politisk fokus på. I august lancerede regeringen det nye Erhvervspartnerskab for avanceret produktion, der over de næste fire år dels skal formidle viden, og dels uddele 42 mio. kr. til fremme af ny teknologi i danske produktionsvirksomheder.

Tiltaget er en udløber af Erhvervs- og Vækstministeriets ’Redegørelse om vækst og konkurrenceevne’ fra starten af året, som bl.a. viste, at de mest automatiserede virksomheder har næsten dobbelt så høj arbejdskraftproduktivitet som gennemsnittet og producerer værdi for op mod 1.600 kr. per arbejdstime per mand. Gennemsnittet ligger på omkring 800 kr.

Eksperter, rådgivere og selv fagbevægelsen tager derfor godt imod regeringens håndsrækning til robotiseringen. Det gælder også Ole Madsen, der i det hele taget ser en udvikling, hvor nye brancher og mindre virksomheder får lettere adgang til ny teknologi. Han fremhæver den kendte blå robot-arm til brug i industrien fra fynske Universal Robots, der er forholdsvis billig, yderst fleksibel og ikke mindst enkel at anvende.

”Den har været med til at sænke barrieren væsentligt, og samtidig kommer der i takt med digitaliseringen hele tiden nye fantastiske værktøjer, der er målrettet effektivisering i industrien,” siger han.

Ole Madsen forudser, at opfattelsen af robotter som netop værktøjer bliver mere udbredt. I den forbindelse fremhæver han to tendenser:

”For det første bevæger vi os mod, at robotterne bliver mere intelligente. Hvor vi i dag fortæller robotten, hvordan den skal løse en opgave, vil vi i fremtiden blot skulle fortælle den, hvad det er for en opgave, vi skal have løst, og så finder den mere eller mindre selv ud af hvordan.”

”For det andet handler det mere og mere om, hvordan teknologien kan understøtte medarbejderne og virksomheden i det hele taget. Man kan sige, at robotten bliver mere ligesom et klassisk håndværktøj; den kan nok ikke hænge på væggen, men man henter den, når man skal bruge den.”

Haldor Topsøe: Vi af-automatiserer også

Hos en af landets største virksomheder, katalysatorvirksomheden Haldor Topsøe, spiller robotter en naturlig stor rolle på virksomhedens i alt 15 fabriksanlæg i Danmark, USA, Kina og Brasilien. Alle steder har produktionen et meget højt automationsniveau, og mange processer foregår stort set uden menneskelig indvirkning.

Alligevel understreger produktionsdirektør Henrik Guldberg Pedersen, at netop det humane aspekt i automatiseringen er afgørende.

”Automatisering skal ikke bare iværksættes for at erstatte medarbejdere, men for at understøtte medarbejdere, og vores erfaring er klart, at det er det rigtige samspil mellem mennesker og maskiner, der skaber den højeste værdi,” siger Henrik Guldberg Pedersen og fortsætter:

”Det handler selvfølgelig om at arbejde mere systematisk og mere effektivt, men altid ud fra en holistisk tilgang.”

Han fastslår, at der endnu er meget lang vej til en produktion fuldstændig uden menneskelig indblanding. Samtidig anerkender han, at robotter naturligt medfører færre ansatte, men, endnu vigtigere, medfører de nye funktioner og skaber nye muligheder. Det afgørende er, at man gør det smart, når man implementerer ny teknologi, lyder det.

”Teknologien og robotterne spiller en afgørende rolle i fremtiden, men det gør medarbejderne altså også. Og nogle steder har vi endda af-automatiseret processer, fordi det havde skabt en stivhed i situationer, hvor fleksibiliteten var vigtigere,” siger Henrik Guldberg Pedersen.

Denne artikel er fra særtillægget “Når teknologien tager over, giver det plads til mennesket”, hvor vi sætter fokus på, hvordan teknologien i højere grad kan blive til muligheder end til trusler. Du kan læse hele tillægget her.

Forrige artikel Årets mest læste Årets mest læste Næste artikel Demokratiet i Danmark: Mindre tryghed, mindre tillid og mere lukkethed Demokratiet i Danmark: Mindre tryghed, mindre tillid og mere lukkethed

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Regeringen freder alle de eksisterende sygehuse. Hverken de 21 akutsyge eller nogen af landets mindre sygehuse bliver lukket med den nye sundhedsreform, garanterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby. ”En hullet garanti,” siger Socialdemokratiets Astrid Krag.

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.