Prestigefyldt MBAuddannelse i fare
For mange tilbud går ud over kvaliteten
Danske lederkurser mister værdi
Landets dyreste lederuddannelser er ved at drukne i takt med deres egen succes. På 10 år er antallet af MBA-uddannelser mere end tidoblet, og i næste uge åbner Handelshøjskolen i København dørene for endnu en. Men erhvervsledere og uddannelsesinstitutionerne advarer nu selv om, at der er ved at gå inflation i den prestigefyldte uddannelse. Det bliver stadig sværere at gennemskue kvaliteten og værdien af en dansk MBA-uddannelse, vurderer førende headhuntere og topchefer. De skeler derfor i stigende grad til, om den eftertragtede uddannelse er erhvervet på et af de internationale universiteter. På Handelshøjskolen har man erkendt problemet, og inden for de næste år skal eksklusiviteten sikres ved at fjerne MBA-titlen fra to af graderne, siger skolens direktør Claus Valentiner.