Infrastruktur er en overset vækstmotor

Bjarke Wiegand

Den danske hovedstadsregion har unikke muligheder for at gøre infrastruktur og mobilitet til en drivkraft for vækst. Regionen er et oplagt centrum for rejser ind og ud af Nordeuropa og et naturligt bindeled for transport af personer og gods mellem den skandinaviske halvø og Tyskland.

Der er således tale om massive vækstmuligheder. Ikke bare for hovedstadsregionen, men for hele Danmark. Skal potentialet indfries, kræver det dog langt bedre koordinering af transport og infrastruktur på tværs af regioner og landegrænser. Og ikke mindst at snævre lokale interesser i kommuner og transportselskaber viger pladsen for helhedstænkning.

Sådan lyder konklusionen på den nye rapport Infrastruktur – nye veje til vækst, som på mandag offentliggøres som et særtillæg til Mandag Morgens månedsmagasin, Navigation.

Publikationen er udarbejdet af Mandag Morgen i samarbejde med Region Hovedstaden. I dag diskuteres hovedkonklusionerne i rapporten på en konference om infrastruktur arrangeret af Region Hovedstaden på hotel Hilton ved Kastrup Lufthavn.

”Jeg håber, at publikationen kan give inspiration til, at vi nu lægger snæversynet på hylden og i stedet løfter blikket og træffer veldokumenterede beslutninger om hovedstadsregionens fremtidige infrastruktur, der udnytter vækstpotentialet og samtidig sikrer et renere miljø,” siger regionrådsformand Vibeke Storm Rasmussen.

Ny superregion med hjerte i København

Konkret beskriver publikationen, hvordan en mere sammenhængende infrastruktur kan binde en nordeuropæisk superregion sammen, der favner ikke mindre end 16 millioner mennesker. Alene inden for det skandinaviske område, der afgrænses af hovedstæderne i Norge, Sverige og Danmark, bor 12 millioner mennesker. Og med den trafikkorridor, der skabes til Tyskland og millionbyen Hamborg med åbningen af den faste forbindelse over Femern Bælt i 2021, kan yderligere fire millioner mennesker blive en del af den nye superregion.

[graph title="Infrastruktur – nye veje til vækst" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/78528-infrastruktur-nye-veje-til-vaekst-forside.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/2285a-infrastruktur-nye-veje-til-vaekst-forside.png" text=""] [/graph]

Det kræver imidlertid, at der investeres i højhastighedstog fra Hamborg via København til Oslo og Stockholm, så rejsetiden afkortes markant.

Den danske hovedstad er geografisk centrum for den nye superregion, og Kastrup Lufthavn er i forvejen knudepunkt for flyrejser ind og ud af regionen. Styrkes denne position med en grænseoverskridende transportinfrastruktur, der også gør det nemt og hurtigt at rejse til, fra og igennem regionen med tog og vejtrafik, vil hovedstadsregionen blive centrum for langt større rejseaktivitet. Det kan være med til at skabe ny vækst i form af øget handel, turisme og øvrig økonomisk aktivitet.

Disse aktiviteter vil ikke alene gavne hovedstadsregionen, men være en gevinst for hele Danmark. Hovedstadsregionen bidrager således allerede i dag med næsten halvdelen af Danmarks BNP. Den er hjemsted for 80 pct. af Danmarks hightech-virksomheder. I de seneste ti år er 75 pct. af samtlige nye job i Danmark skabt i Region Hovedstaden. Samtidig viser beregninger fra det økonomiske konsulenthus Copenhagen Economics, at hver gang der skabes 100 nye job i hovedstadsregionen, skaber det 20 nye job i resten af landet.

Trængsel overskygger visioner

Udfordringen er imidlertid, at disse perspektiver ikke har fundet vej ind i planlægningen af den regionale og kommunale infrastruktur og trafik i Danmark. Alene i hovedstadsregionen skal Region Hovedstaden, 29 regionskommuner, Trafikstyrelsen, DSB, Metroen, Movia m.fl. enes om planlægning og koordinering af den kollektive trafik. Nok har det optimeret trafikafviklingen i den enkelte kommune, men det har til gengæld været en udfordring i forhold til at sikre en sammenhæng i trafikken over kommunegrænserne og på tværs af de forskellige trafikselskaber.

På tilsvarende vis er vækstperspektiverne i en grænseoverskridende infrastruktur ikke en del af dagsordenen, når regeringens såkaldte Trængselskommission skal udarbejde forslag til nye trafikale infrastrukturløsninger til hovedstadsområdet.

Kommissionen, som skal barsle med sine anbefalinger til august 2013, er primært sat i verden for at løse et regionalt trængselsproblem. Det risikerer at fordyre og udsætte etableringen af de tværregionale transportkorridorer, der er nødvendige for at gøre regionen til knudepunkt for transport ind og ud af Nordeuropa og mellem den skandinaviske halvø og Nordtyskland. I værste fald betyder det, at hovedstaden forpasser chancen for at blive trafikknudepunkt i Nordeuropa.

”Udfordringen er, at kommissionens arbejde, som udgangspunkt, baseres på løsning af historiske problemer – ikke på visioner om, hvad vi gerne vil bruge infrastrukturen til i fremtiden,” siger Vibeke Storm Rasmussen.

Grænseoverskridende infrastruktur

Anbefalinger til konkrete infrastrukturprojekter, der understøtter tværgående trafik over lande-, regions- og kommunegrænser. Anbefalingerne er udarbejdet i forbindelse med uformelle samarbejder mellem kommuner og regioner i såvel Danmark, Sydsverige og Sydnorge som Nordtyskland.

De væsentligste anbefalinger er:

  • Etablering af højhastighedstog som led i en skandinavisk og europæisk korridor – koblet til Københavns Lufthavn.
  • Etablering af en fast forbindelse ved Helsingør/Helsingborg (HH) til både bane og vej for på sigt at sikre den nødvendige kapacitet over Øresund for godstog, højhastighedstog og regionaltog.
  • Udbygning af det kollektive tognet i Øresundsregionen, såvel S-bane og metro som regional banebetjening.
  • Udbygning af den kommende letbane langs Ring 3 og metrosystemet hurtigst muligt, så der skabes en sammenhængende banebetjening.
  • Etablering af en ny ringforbindelse i forlængelse af HH-forbindelsen med tilslutning til Femern-forbindelsen via Høje-Taastrup til både bane (gods- og persontransport) og vej.
  • Etablering af en ny fjordforbindelse ved Frederikssund.
  • Etablering af centrale omladningsterminaler til gods, som skal til og fra regionen, og i forbindelse hermed miljøvenlige logistikløsninger for varetransport ind i regionens bykerner.
  • En ny østlig havneforbindelse i København.
  • En regional, sammenhængende plan for opsætning af standere til opladning af elbiler, f.eks. på p-pladser i hovedstadsregionen.
  • Udbygning og forbedring af cykelforholdene med fokus på rejsetid, tilgængelighed, komfort og tryghed/sikkerhed, så cyklen bliver et reelt alternativ til bilen.

Ud over de rent fysiske infrastrukturprojekter anbefales det:

  • At der satses på strategisk udvikling af attraktive flyforbindelser for at styrke lufthavnen.
  • At der udvikles et nyt betalingssystem på de faste forbindelser, der gavner gods på skinner frem for lastbiler i transit gennem regionen.
  • At udbrede delebiler som redskab til at fremme andre bæredygtige transportmidler såsom kollektiv transport, cykling og elbiler (1 delebil erstatter 4-8 biler).

Alle anbefalinger er allerede uddybet og offentligt tilgængelige i form af diverse udspil og udviklingsplaner fra bl.a. Region Hovedstaden, Kommunekontaktrådet i Hovedstaden, IBU-Øresund, STRING og det fællesskandinaviske projekt "8 million city".

Hun sidder selv i Trængselskommissionen, som i netop disse dage er ved at lægge afsluttende hånd på det idekatalog, der skal danne udgangspunkt for de kommende anbefalinger: ”Jeg er rimelig forskrækket over, hvad der foregår. Det er overhovedet ikke mit indtryk, at Trængselskommissionen tænker internationalt. Det synes jeg, er en katastrofe. Det er, som om man vil løse trængslen i hovedstadsregionen med cykelstier, en havnetunnel og en udvidelse af Helsingør-motorvejen. Det er for småt tænkt.”

Faste forbindelser og højhastighedstog som bindemiddel

Ifølge Vibeke Storm Rasmussen giver det ingen mening at etablere en havnetunnel, hvis ikke der også etableres en vestlig ringforbindelse med både jernbane og motorvej. Og meget gerne også en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg.

Det er løsninger, der ikke står særlig højt på dagsordenen hos hverken Trængselskommissionen eller i den politiske debat mellem kommuner og stat om regionens infrastrukturudvikling. ”Men uden en ringforbindelse og en ny fast forbindelse over Øresund risikerer man at sende al trafikken fra en kommende Femern-forbindelse ind over den københavnske vestegn og lige ind i hjertet af København. Det gavner hverken trængselen, miljøet eller vækstmulighederne,” fastslår Vibeke Storm Rasmussen.

Netop forslaget om en ringforbindelse og en tunnelforbindelse mellem Helsingør og Helsingborg står imidlertid højt på ønskelisten hos en række mere uformelle grænseoverskridende samarbejder mellem Danmark, Sydsverige, Sydnorge og Nordtyskland.

Det gælder eksempelvis projekterne IBU-Øresund (Infrastruktur- og Byudvikling i Øresundsregionen), The Scandinavian 8 million City samt STRING, der er et regionalt samarbejde mellem hele Øresundsregionen og Hamborg og Slesvig-Holsten i Tyskland.

Grøn mobilitet som ledestjerne

Mandag Morgens nye publikation giver et overblik over de mest visionære forslag til konkrete infrastrukturprojekter, der kan indfri visionen om at gøre den danske hovedstad til trafikalt knudepunkt for en nordeuropæisk superregion.

Foruden de nævnte ring- og tunnelforbindelser, gælder det også en sammenhængende intern infrastruktur i form af bl.a. udbygning af metrosystemet og en kommende letbane. Og derudover ikke mindst en grænseoverskridende højhastighedstogforbindelse, der gør det muligt at rejse i tog mellem København og regionens yderpunkter, Oslo og Stockholm i nord og Hamborg i syd, på under to og en halv time. Se boks.

Ligeledes tegner publikationen et billede af de udfordringer, der er forbundet med at få knudepunktsvisionen til at understøtte de ambitiøse miljø- og klimaplaner, der er i Danmark på både nationalt, regionalt og kommunalt plan.

Det kræver bl.a., at grøn mobilitet gøres til et helt centralt fikspunkt for den kommende infrastrukturudvikling, og at Danmarks historiske styrker inden for grøn teknologi og bæredygtig erhvervsudvikling aktivt inddrages i innovative offentlig-private samarbejdskonstellationer, der kan gøre regionen til et internationalt udviklingscentrum for nye grønne infrastrukturløsninger.

”Infrastrukturprojekter og miljø- og klimastrategier skal ses i en sammenhæng,” fastslår Vibeke Storm Rasmussen. ”Vi skal ikke anlægge en kvadratmeter asfalt eller en centimeter jernbaneskinne, hvis ikke det bidrager til både miljøet og væksten,” siger hun.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu