Ingen læser industriens grønne regnskaber

Regeringens forsøg på at skabe større åbenhed om de særligt forurenende danske virksomheder er indtil videre slået fejl. Godt 1.000 af dem har siden 1996 været lovmæssigt forpligtet til at indsende “grønne regnskaber” til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor de gratis kan afhentes af investorer, kreditgivere, græsrødder, naboer o.s.v. Der er bare stort set ingen, som bruger de nye regnskaber. Interessen er “forsvindende lille”, konkluderes det i en længe ventet og meget omfattende evalueringsrapport, som Miljøstyrelsen offentliggør i dag. Den viser også, at 41 pct. af de virksomheder, som har offentliggjort grønne regnskaber de seneste to år, har opnået en række fordele som mindre energiforbrug, større engagement fra medarbejderne m.v. Men 50 pct. siger, at resultaterne ikke har stået mål med besværet. De fleste amter og kommuner mener heller ikke, at de grønne regnskaber giver dem bedre indsigt i virksomhedernes miljøforhold eller letter dem i deres arbejde. Efter sommerferien skal rapporten danne grund-lag for en politisk diskussion. Dansk Industri mener, at konsekvensen må være, at de grønne regnskaber skal gøres frivillige. Andre mener tværtimod, at reglerne skal ændres, så de bliver mere anvendelige. I dag skal man f.eks. sammenholde 16 forskellige grønne regnskaber for at få overblik over Daniscos miljøforhold. En rating, Mandag Morgen har foretaget, viser, at Novo Nordisk, SAS, Borealis, Rockwool, DSB, Det Danske Stålvalseværk, Brdr, Hartmann, Post Danmark, Grundfos, DONG, Coloplast, B&O og H. Lundbeck er meget langt fremme, når det gælder frivillig miljørapportering. Men hovedparten af de mest miljøbelastende koncerner informerer enten utilstrækkeligt eller slet ikke om deres miljøforhold.