Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Prashanth Gorur Varadaraj
Senior innovation advisor, Smart Cities, ICDK Bangalore.

Når du lander i lufthavnen i Bengaluru vil du lægge mærke til, at de store reklamer ikke kun sælger globale mærkevarer – mange af dem er jobannoncer fra de store teknologivirksomheder, der ikke kan få nok af nye talenter.

Fra bilen, på vej ud af lufthavnen ser du de skinnende nye kontorkomplekser, der nærmest vibrerer med dynamisk energi. Aha, tænker du, Bangalore er virkelig Indiens Silicon Valley!

Så rammer du byen, og livet går nærmest i stå igen i trafikken. Når du endelig når frem til din destination, er du i tvivl, om byen overhovedet fungerer!

Præsident Barack Obama gjorde Bengaluru berømt, da han brugte udtrykket ”bangalored” i en af sine taler. Når en amerikaner siger, at hun er blevet ”bangalored”, betyder det, at hun har mistet sit job, fordi hendes arbejdsgiver har besluttet sig for at flytte hendes opgaver til Indien.

Hvis en inder bruger det samme udtryk, betyder det, at hun sidder fast i trafikken.

Siden åbningen af den indiske økonomi i 1990’erne har de indiske storbyer udviklet sig eksponentielt, både økonomisk og befolkningsmæssigt. Flere og flere mennesker fra alle egne af Indien har søgt mod byer som Bengaluru for at blive en del af globaliseringens Indien, ”New India”.

Men bivirkningen har været, at det urbane Indien nu slås med både overbefolkning og en udpint og overbelastet infrastruktur – noget, der for alvor er begyndt at påvirke byboernes livskvalitet negativt.

Med en forventet befolkning på 570 millioner i de indiske byer i 2030 vil de udfordringer kun vokse. På mange områder, herunder forsyningen af vand og energi og sanitet, er indiske byer langt bagud i forhold til byer i økonomisk sammenlignelige lande.

Smart cities handler også om grundlæggende infrastruktur

Positiv vækst i byer afhænger af byernes evne til at adressere de sociale, miljømæssige og økonomiske udfordringer, der følger med urbaniseringen, samtidig med at man understøtter de fremtidsmuligheder, som er drivkraften i væksten. Den dobbelte ambition og balancegang er kernen i det indiske Smart City program, kernen i Indiens vej mod avanceret og moderne urbanisme.

Den indiske regering har siden 2014 haft udvikling af de større byer som et helt centralt fokusområde. Særligt programmet “100 Smart Cities” (100 SC) sætter helt nye rammer for byudviklingen og understøtter og opmuntrer de lokale bystyrer til at sætte effektivt fokus på at opgradere deres byer.

Vægten ligger på såkaldte smarte løsninger, men smart-begrebet har en særlig betydning i Inden. Globalt forbinder man typisk smartness med hi-tech og it-baserede løsninger, men i Inden er man først og fremmest fokuseret på at etablere en effektiv grundlæggende infrastruktur for vand, elektricitet, sanitet, transport og affald samt cirkulær økonomi.

Luftforureningen er ekstrem

Et andet område, der får stigende betydning i indiske byer, og i særdeleshed i smart city-projekterne, er afbødning af klimaforandringer og forureningsproblemer.

Delhi regnes for at have den værste luftforening blandt storbyer i verden: Man skønner, at omkring to millioner indere årligt dør som følge af luftforureningen. Men de indiske byer kæmper generelt med at tilpasse sig de overordnede forandringer i klimaet og de medfølgende hedebølger og hyppige ekstreme nedbør. Samtidig lægger borgerne pres på myndighederne for at gøre noget ved det allestedsnærværende affaldsproblem og forureningen af luft og vand.

Indiske byer er ganske enkelt tvunget til at integrere grønne løsninger i byplanlægningen. I dag producerer kulfyrede kraftværker 59 procent af Indiens elektricitet, men Indien har vedtaget særdeles ambitiøst mål om at installere 175 gigawatt vedvarende energikapacitet i 2022. Til sammenligning bliver de tre store nye havmølleparker, som skal støtte den danske energiomlægning frem mod 2030, på i alt seks gigawatt.

Coronaepidemien har skabt fokus på resiliens

Med covid-19-epidemien er endnu et element blevet fremtrædende i Indiens urbane udvikling: skabelsen af resiliente urbane sundhedssystemer.

Epidemien tvinger indiske byplanlæggere til at gøre smarte løsninger mainstream, især når det gælder levering af sundhedsydelser i hjemmet eller på anden måde på afstand af hospitaler.

Løsninger inden for telemedicin er kommet i fokus, det samme gælder digitale uddannelsestilbud og andre digitale former for offentlig service. Der er netop lanceret en national innovation-challenge for at skabe intelligente sanitære affaldsspande, der kan håndtere smittefaren ved affald – ikke mindst brugte mundbind.

Siden lanceringen i 2015 har de 100 lokale smart city-missioner investeret eller planlagt at investere i omegnen af 96 milliarder kroner. Det er et stort initiativ i Indisk sammenhæng, og meningen er at tage et tydeligt skridt væk fra business as usual, når det gælder byudvikling.

Ambitionerne er store, og der er brug for internationalt samarbejde for at få det til at lykkes. I Danmark har både Aalborg og Aarhus aftaler med indiske byer om at være med. Med de danske mål om grøn omstilling kan dansk ekspertise vise sig som et perfekt match for blandt andet Bengaluru.

Og ja, tilbage til det møde, du forsøger at nå i Bengaluru: Må jeg foreslå et Zoom-call?

 

Forrige artikel Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte Næste artikel Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

POLITIK OG VELFÆRD Seniorordninger på landets arbejdspladser er blevet mere udbredt gennem de senere år. Men de fleste seniorer kender slet ikke mulighederne for at blive på arbejdsmarkedet under mere skånsomme vilkår. Det gælder særligt gruppen af ufaglærte og faglærte, der er målgruppen for regeringens nye reform om tidlig pension til nedslidte.

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Med sin alternative baggrund og kompromissøgende ledelsesstil er Christine Lagarde billedet på et generationsskifte i Den Europæiske Centralbank. Coronakrisen blev en ilddåb, som bød på en væsentlig brøler fra Lagardes side. Alligevel kan hun være lige den person, EU har brug for.