Innovationsstaten er en klog kapitalist
Mandag Morgen
Det er ikke kun de danske regioner, der har svært ved at få offentlige sundhedsbudgetter til at hænge sammen, når der skal betales svimlende summer for nyudviklet medicin mod eksempelvis sygdommen hepatitis C. Det samme sker i USA, hvor den dyre medicin ligeledes dræner sundhedsvæsenets kasser.
Den situation er uacceptabel – ikke mindst fordi den selvsamme medicin er udviklet med betydelig støtte fra offentlige amerikanske budgetter, mener flere eksperter. Derfor bør staterne i fremtiden sikre sig, at de får deres fair andel af de milliardgevinster, som f.eks. den farmaceutiske industri henter hjem på ny medicin udviklet for offentlige midler.
Dani Rodrik, der er professor i socialvidenskab ved Princeton University i New Jersey, USA, mener, at sagen om medikamentet Sovaldi og andre statsstøttede innovative landvindinger bør få staterne til at optræde som en langt mere forretningsbevidste aktører. Rodrik taler for, at man skal omdøbe velfærdsstaten til innovationsstaten, og at regeringer i fremtiden skal oprette en række statsejede og professionelt ledede venturefonde, som skal tage aktieandele i selskaberne bag de innovative teknologier, man støtter. Disse statslige venturefonde skal operere på markedsvilkår, og de skal være underlagt strenge regler for politisk tilsyn og transparens.
Økonomen Jeffrey Sachs fra Columbia University har blotlagt pengestrømmene bag udviklingen af medikamentet Sovaldi, der hos mange patienter helt kan helbrede kronisk hepatitis C, og som koster 84.000 dollars – mere end en halv million kroner – for et 12 ugers behandlingsforløb. Den dyre behandling skyldes, at selskabet bag medicinen, Gilead Sciences, i kraft af deres patent kan kræve meget høje priser for produktet hos det amerikanske sundhedsvæsen. Og dét selvom USA’s nationale farmaceutiske forskningsagentur, NIH, og andre offentlige myndigheder stillede med betydelig statsstøtte i den tidlige fase af udviklingen af Sovaldi.
Kemal Dervis, tidligere tyrkisk økonomiminister og nu ansat ved tænketanken Brookings, mener, at de meget høje priser for den nye medicin og andre produkter, som er udviklet med offentlig støtte, bidrager til at øge den i forvejen voksende økonomiske ulighed i verden. Han mener, at Rodriks forslag om de offentlige venturefonde kan være én vej at gå. En anden vej kan være at knytte offentlig innovationsstøtte sammen med regler for skattebetaling, når en iværksætter høster den store økonomiske gevinst på en statsstøttet opfindelse. Dervis underbygger sit forslag med, at data fra OECD og Eurostat viser, at selv i USA udgør den offentlige andel over en tredjedel af de samlede forsknings- og udviklingsbudgetter.
”Takket være offentlig støtte kan nogle få private spillere hente store indtægter, som er en væsentlige kilde til overdreven koncentration af velstand,” skriver Dervis, som samtidig fremlægger andre ideer til, hvordan man kan adressere problemet.
Det kunne enten være strammere patentlovgivning eller statspålagt priskontrol på monopolvirksomhed i eksempelvis medicinalindustrien.
Kilder – ”From Welfare State to Innovation State”, Dani Rodrik, Princeton, 2015; ”Publicly Funded Inequality”, Kemal Dervis, Brookings, 2015.