Færre end hver femte danske virksomhed har fået mere omsætning ud af sit innovationsarbejde i løbet af det seneste år. Selv om danske virksomheder lancerer stribevis af nye produkter, tjenester og forretningsmodeller, får de mindre ud af deres investeringer i de nye tiltag end virksomheder i andre lande. I vores nabolande Sverige og Norge har otte ud af ti virksomheder f.eks. skabt vækst på baggrund af innovation det seneste år.

Det viser en ny global undersøgelse fra konsulenthuset PA Consulting Group med den sigende titel ’Innovation Matters’. Undersøgelsens danske resultater offentliggøres i dag, og de viser, at mens det kun er 18 pct. af de danske virksomheder, der har skabt vækst med innovation som drivkraft, findes der en global gruppe af virksomheder, i undersøgelsen omtales de som ’superinnovatører’, hvor nyskabelserne står for 100 pct. af den vækst, virksomhederne har haft i det forgangne år. Se figur 1.

”Umiddelbart er det da fint, at danske virksomheder lige nu kan skabe vækst uden om deres innovation. Men vi ryger bagud, hvis ikke vi baserer væksten på innovation, og vi kommer aldrig til at tage de helt store kvantespring uden innovation,” siger Mads Kjøller Damkjær, der er innovationskonsulent hos PA Consulting Group.

En sammenligning med de globale superinnovatører viser store forskelle på den gennemsnitlige danske virksomheds tilgang til innovation og så frontløbernes. Mens seks ud af ti superinnovatører øger chancerne for succes ved at samarbejde med eksterne partnere, er det kun tre ud af ti danske virksomheder, der har set lyset i at finde sammen med folk udefra, når der skal skabes innovation.

”I dag er der så mange elementer i innovation, at ingen kan klare det hele alene. Partnerskaber fylder mere, og helt generelt handler innovation i dag mere om samarbejde og om at dele end tidligere, hvor innovation var noget der foregik bag lukkede døre i virksomhedernes udviklingsafdeling,” siger Mads Kjøller Damkjær.

De kloge går i beta

En voksende tendens blandt superinnovatørerne er at indgå samarbejder med startups for at accelerere processen fra ide til nyt produkt. Mange bruger også startup-tilgangen til udvikling af nyt ved at teste og justere processen løbende undervejs, så man ikke når at bruge alt for mange penge og tid på nyudvikling, som markedet ikke har behov for.

”Rigtig mange firmaer udvikler nye produkter uden at sikre, at de løser et problem i markedet. Man bruger ressourcer, uden at det måske er det, kunderne og markedet vil have. Det er slående, hvor mange der udvikler noget, men ikke tester det undervejs og får det justeret eller lukket ned. Mange kan lære meget af en virksomhed som Google, der altid er i beta-testfasen,” siger Mads Kjøller Damkjær.

De virksomheder, der høster mest vækst ud af deres innovation, har flere fællestræk. Et af dem er, at de har forankret innovationsarbejdet hos topledelsen. I Danmark er det kun en ud af ti, der peger på, at ansvaret for innovation ligger hos CEO’en. Samtidig mener kun 40 pct. af de danske virksomheder i undersøgelsen, at ledelsen har ’vision og passion’ i forhold til at få succes med innovationen i organisationen.

Konkret kan det f.eks. handle om, at topchefen melder klart ud, at hvis nogen i organisationen beder om hjælp til en bestemt innovation, så skal alle smide, hvad de har i hænderne og hjælpe innovationen frem. Det er et klart og tydeligt signal at sende ud i organisationen.

”Det er nedslående, at innovation endnu ikke skaber den vækst, den er sat i verden for at skabe. Det er der flere årsager til. En af de vigtigste er, at ledelsen ikke tager det nødvendige ansvar. I de virksomheder, hvor det lykkes, er ledelsen dybt involveret i at få innovationstiltag gennemført på tværs af organisationen,” siger Mads Møller Damkjær.

For mange sylter innovation

Undersøgelsen fra konsulenthuset er dugfrisk, men de danske virksomheders problemer med at skabe vækst på ryggen af innovation er velkendt. Mens Danmark scorer helt i top på det årlige European Innovations Scoreboard, så fremgår det også her, at en af Danmarks største udfordringer i forhold til innovation netop er at få de nye produkter og tjenester ud på markedet, hvor de kan skabe mere omsætning.

Mette Præst Knudsen, der er professor og leder af Center for Integrerende Innovationsledelse på Syddansk Universitet, peger på, at det største problem for danske virksomheders innovation er, at for få virksomheder faktisk innoverer systematisk. Ifølge forskningen er det således under halvdelen, der inden for en treårig periode har lanceret nye produkter eller tjenester. Med andre ord arbejder over halvdelen af de danske virksomheder slet ikke med innovation.

Forklaringen på Danmarks flotte andenplads på European Innovation Scoreboard er da også, at det især er offentlig forskning af høj kvalitet, der trækker Danmark op. Til gengæld klarer danske virksomheder sig markant dårligere på at omsætte innovationen til noget, der giver profit i markedet.

”Den største fare herhjemme kommer ikke fra disruption udefra. Den kommer internt fra de mange virksomheder, der ikke er innovative. Det er alle dem, der ikke udnytter deres potentiale, og som ikke kan fastholde arbejdspladser og produktivitet, fordi de sylter innovationen. De sidste ti år er der faktisk blevet færre virksomheder, der er innovative,” siger Mette Præst Knudsen.

Tendensen er dog ikke generel for alle danske virksomheder. Især de største virksomheder har styr på innovationsarbejdet, og det er også dem, der er længst med at samarbejde med innovative startups og andre eksterne partnere. Blandt flere gode eksempler er Danske Bank, der sammen med Rainmaking Loft har etableret startuppen The Hub, som er en jobportal for iværksættere, og forsikringsselskabet Tryg, der har åbnet iværksætterfællesskabet The Camp for selv at komme tættere på nye startups og derigennem etablere innovative partnerskaber. Også en række helt små selskaber er gode til at udnytte den hurtighed og tilpasningsevne, en lille virksomhed har.

Har travlt med at drifte

Den helt store udfordring, når det kommer til innovation, ligger imidlertid hos landets mellemstore virksomheder. Det er også dem, der er flest af i den nye undersøgelse fra PA Consulting. Se tekstboks. Et gennemgående træk for flere af de mellemstore virksomheder er, at de tidligere i deres vækstforløb har været dygtige til at frembringe nyskabelser, der har skabt stor vækst, men at de nu har travlt med at drifte virksomheden.

”Årsagen til, at de ikke innoverer, er banal. De har for travlt med driften. Men der skal hele tiden nytænkning til for at fortsætte væksten. På et tidspunkt stagnerer det, og de rammer en mur. Det overrasker mig slet ikke, at de stadig synes, at det er svært,” siger Jens Holmgren, der er lektor ved Institut for Økonomi og Ledelse ved Aalborg Universitet.

Han stod sidste år bag et stort forskningsprojekt om innovationsarbejdet i 1.700 danske virksomheder. Også her var resultatet, at innovationen generelt har det svært i mange danske virksomheder. Samme resultat gav en lignende undersøgelse fra samme forsker i 2014. Innovationen i de danske virksomheder har tilsyneladende ikke fået bedre kår, til trods for at flere har fået øjnene op for nye teknologiske muligheder og eksempelvis risikoen for disruption.

”Danske virksomheder er gode til at optimere driften og tage sig af de eksisterende kunder. Men nytænkningen drukner i drift, og det går ud over fornyelsen af produkter og ydelser,” siger han.

Jens Holmgren peger på, at danske virksomheder under finanskrisen fokuserede på at trimme og øge produktiviteten. Efterfølgende har mange fået gang i innovationsarbejdet, men de gør det med udgangspunkt i virksomhedens eksisterende kunder, og det giver ikke de store innovationer eller muligheder for f.eks. at udvikle en helt ny forretningsmodel.

”På et tidspunkt bliver de overhalet af teknologien, konkurrenterne og nye startups, og så mangler den etablerede virksomhed et gear til at følge efter. De er slet ikke disruptionsparate,” siger Jens Holmgren.

Mette Præst Knudsen fra SDU er enig. Hun oplever, at mange virksomheder aldrig får nyskabelserne gjort færdige, eller også kommer de ud med noget, der ligner det, der allerede findes, og dermed spiser de blot af deres egne markedsandele.

”Mange har problemer med kommercialiseringen. Det hjælper bare ikke at få gode ideer og lave innovation, hvis ingen køber det. Innovation er for mig alene det, der kommer ud på markedet og skaber omsætning. Alt andet er uinteressant,” mener Mette Præst Knudsen.

Lad gøgeungen leve

Hun peger på to områder, hvor især de mellemstore virksomheder støder på barrierer for innovationsarbejdet:

Det ene er siloer. I de fleste virksomheder af en vis størrelse foregår det meste innovationsarbejde hos andre end dem, der skal kommercialisere det nye produkt eller den nye tjeneste. Når det nye lander hos en produktchef, skal hun eller han integrere det i en portefølje af eksisterende produkter. Måske udgør det nye ligefrem en konkurrent til en storsællert i den eksisterende portefølje, og derfor mangler der ofte ejerskab internt i organisationen til at få det nye frem.

Det andet område er, at de fleste har en indbygget trang til at slå gøgeunger, der ikke passer ind i den eksisterende portefølje eller de eksisterende tjenester, ihjel, før de får en chance for at vise deres værd. I stedet sætter man en forbedret udgave af noget eksisterende på hylden. Og det sker samtidig, uden at man rydder ud i produkter, der ligner hinanden. Det er i høj grad en strategisk øvelse, hvordan produktprogrammet skal se ud, og alt for mange virksomheder har svært ved at tage produkter af hylden, når noget nyt lander. For når man alligevel skal sælge reservedele til en gammel model, så kan man lige så godt producere den, lyder et typisk argument ifølge Mette Præst Knudsen.

”Bundlinjen er, at radikal innovation har det svært i store organisationer, så ofte bliver projekterne slået ihjel, før de når at blive udviklet. Det er gøgeunger med potentiale til at blive radikale innovationer, og uden dem udvikler toplinjen sig ikke,” siger hun.

Den pointe understreges også i den nye undersøgelse fra PA Consulting, hvor over halvdelen af de i alt 821 adspurgte virksomheder giver udtryk for, at de jævnligt kasserer disruptive ’gøgeungeideer’, som potentielt kunne føre til succes.

Mette Præst Knudsen har fulgt danske virksomheders arbejde med innovation i en årrække, og hun oplever, at færre virksomheder innoverer i praksis, på trods af at innovation er kommet på radaren hos flere. Og det selv om der fra politisk side er kommet fokus på at skabe gode rammevilkår for innovation, hvilket bl.a. indebærer, at virksomheder kan søge offentlige midler til innovationsarbejdet.

”Problemet ligger internt i virksomhederne. Jeg bliver bekymret, når det offentlige afsætter midler og rådgivning, og det så alligevel går tilbage med innovationen. Det er en beskæmmende udvikling,” mener Mette Præst Knudsen.