Selv om de danske velfærdsledere dumper Lars Løkke Rasmussens forslag om at forbedre integrationen med økonomiske incitamenter, betyder det langtfra, at de helt har opgivet integrationen af flygtninge og indvandrere.

De knap 800 velfærdsledere i Mandag Morgens velfærdspanel, som har deltaget i en ny spørgeskemaundersøgelse, sætter derimod deres lid til civilsamfundet. Hele 80 pct. af dem tror på, at integrationen af flygtninge bedst sker ved at engagere civilsamfundet. Se figur 1.

Og det er der god grund til at tro, siger seniorforsker i Rockwool Fonden, Marie Louise Schultz-Nielsen. Det skyldes blandt andet, at det er i civilsamfundet, at der bliver skabt netværk, som har vist sig at have en positiv betydning i forhold til f.eks. aktivering af indvandrere.

Både velfærdsledere, regering og forskere er dermed enige om, at civilsamfundet skal spille en central rolle i integrationsprocessen. Allerede i september sidste år inviterede Lars Løkke Rasmussen virksomheder, uddannelsesinstitutioner og frivillige organisationer til sit stort anlagte integrationsmøde på Marienborg for at bringe det danske civilsamfund ind i centrum af Danmarks store integrationsudfordring. Og det er stadig lige afgørende, siger Venstres integrationsordfører, Marcus Knuth:

”Det er en meget vigtig del af integrationen, at flygtninge bliver budt velkommen og introduceret til lokalsamfundet.”

Barriererne, for at det kan ske, er ifølge 32 pct. af velfærdslederne, at det er svært at koordinere på tværs af den offentlige, frivillige og private sektor, og 41 pct. peger på besværlig lovgivning og bureaukrati.

De gode eksempler

De danske velfærdsledere har mange konkrete bud på, hvor i landet der allerede findes vellykkede integrationsløsninger. Fælles for dem er, at de fleste er igangsat af aktører fra civilsamfundet, og de falder overordnet set i tre forskellige kategorier: Arbejdsmarked, kultur og uddannelse. Se kortet i figur 2.

Mere konkret handler løsningerne om alt fra madbazarer, over bilvaskerier drevet af flygtninge, til danske støttepersoner for de nytilkomne flygtninge. En del af velfærdslederne nævner specifikt Venligboerne som et godt eksempel på, at civilsamfundet i disse dage organiserer sig i stor stil for at hjælpe med at forbedre integrationen, eksempelvis ved at formidle sprogkurser, praktikpladser, overnatninger, transport etc. til flygtninge.

Et andet eksempel er Tune Idrætsforening mellem Roskilde og Greve. Foreningen har oprettet en hjælpegruppe af frivillige på cirka 40 personer, der bl.a. står for sociale arrangementer og finder lokale værtsfamilier til flygtninge. Tune IF giver også flygtningene tre måneders gratis idrætstræning i foreningen, så de nytilkomne kan gå til fodbold, gymnastik og i motionscenter med de lokale danskere.

Judi Jørgensen er medlem af hovedbestyrelsen i Tune IF og løbetræner selv i foreningen. Hun er også med i gruppen af frivillige, der er med til at give foreningen en social ansvarlighed i den nuværende flygtningekrise – men også mere generelt:

”Tune IF har altid haft et socialt ansvar og er bevidst om, at det er vigtigt, at man både får fat i ungdommen og de ældre og gør noget for, at folk kan få en bedre livskvalitet. Når der kommer folk til byen efter for eksempel at have levet i det borgerkrigsramte Syrien, er det vigtigt at byde dem velkommen. Vi er alle sammen tunesere, og det vil vi jo også gerne have, at de bliver,” siger hun.

Foreningen arrangerer eksempelvis også, at flygtningene kan få supplerende danskundervisning, hvor mange af de lokale skolelærere hjælper til. Det hele foregår på frivillig basis og uden særlig økonomisk støtte:

”Det er et nonprofit-arbejde, og dem, der deltager, betaler selv. Vi har dog også fået en donation fra en privatperson, og den har vi brugt til at tage ud at bowle sammen med flygtningene,” siger Judi Jørgensen.

Lille Latakia i Lynæs

Længere mod nord har Lavra Marie Lumholt Holm og Malin Westerlund åbnet restauranten Lille Latakia i Lynæs. Her laver to syriske flygtninge fra den syriske by Latakia traditionel arabisk mad. De har begge tidligere arbejdet som professionelle kokke bl.a. på hoteller og restauranter i Saudi-Arabien og Libyen. Inden restaurantens opstart var de på kontanthjælp, men de har nu været fuldtidsansatte i to måneder.

De to iværksættere opdagede syrernes evner, da de var en del af foreningen Gæstfrie i Halsnæs, som startede omkring et asylcenter i Halsnæs Kommune:

”I den forbindelse havde vi rigtig meget kontakt med flygtninge og fandt ud af, hvor meget de kan. Temaet har hele tiden været at skulle arbejde, leve og forsørge sig selv, og de vil alle sammen gerne arbejde. Men der skete ikke så meget. Vi lavede en masse arrangementer og fandt ud af, at de her mennesker var rigtig gode til at lave mad,” siger Lavra Marie Lumholt Holm.

Derefter gik der blot nogle måneder, inden de i november kastede sig ud i at opstarte projektet.

”Vi tømte bare vores opsparingskontoer, købte en masse mad og gik i gang. Det var fuld succes fra første dag,” siger hun.

Nu er der også ansat en tredje fuldtidsansat flygtning, og to syriske drenge på 17 år hjælper til i fritiden sammen med lokale unge. Kokkene kan deres håndværk, men ved ikke, hvordan man begår sig på det danske arbejdsmarked med skat, moms osv. Og det er netop det, Malin Westerlund og Lavra Holm kan bidrage med.

”Nu vil vi gerne udvide, og vi har masser af drømme om for eksempel at lave madmarkeder med lokale produkter,” siger Lavra Marie Lumholt Holm.

Indsatsen kræver koordination

Omkring halvdelen af de frivillige foreninger indgik i 2014 et samarbejde med kommuner, viser Frivilligrapport 2014, som er finansieret af Social- og Indenrigsministeriet. Rapporten peger dog også på, at der kan opstå barrierer i samarbejdet, fordi kommunerne for eksempel har en forventning til de frivilliges professionalisme, som ikke altid stemmer overens med virkeligheden. 32 pct. af velfærdslederne i Mandag Morgens nye undersøgelse mener da også, at netop koordinationen mellem offentlig, privat og frivillig er en af de største barrierer for at få flygtninge i job.

Torben Møller Hansen, direktør i Foreningen Nydansker, som er stiftet af personalechefer fra en række af landets større virksomheder, tror også, at løsningen ligger i civilsamfundet, men at indsatsen kan være svær at koordinere:

”Jeg tror ikke, at civilsamfundets inddragelse i integrationsindsatsen kan underdrives. I den lille by, jeg bor i, er der fem frivillige for hver ansat på rådhuset, og de spiller en helt afgørende rolle. Det er nyt, at civilsamfundet inddrages i den grad, det bliver, og kommunen har svært ved at koordinere indsatsen med det frivillige arbejde, og det betyder, at der bliver lavet dobbeltarbejde,” siger han.

Derudover kræver et vellykket samarbejde også, at der findes ildsjæle i civilsamfundet, supplerer Helle Linnet, formand for Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark. Hun synes, at ”det er fantastisk, når civilsamfundet deltager. Det er meget givende i begge retninger”.

Men hun lægger også vægt på, at der skal være tale om et samarbejde:

”Hvis det skal fungere, skal det drives af ildsjæle i lokalområdet. Vi kan stille lokaler til rådighed osv., men vi kan ikke drive det. Ofte er det lokalsamfundet, hvor der i forvejen er energi og godt sammenhold, der har lettere ved at indsluse borgere,” siger Helle Linnet.

Bureaukratiske barrierer

Det er ikke kun private borgere og foreninger, som gør en indsats, også virksomheder har et stort integrationspotentiale, fordi de har mulighed for at tage flygtninge i praktik og job. Det er ifølge både Torben Møller Hansen og Helle Linnet en af de bedste måder at integrere folk på. Men den indsats bliver hæmmet af et bureaukratisk system, og 42 pct. af paneldeltagerne ser netop bureaukrati som en af de største barrierer for at få flygtninge i job.

Hedensted Kommune er et eksempel på en kommune, der klarer sig væsentligt bedre end landsgennemsnittet. Her erklæres 50 pct. af flygtningene arbejdsklare, i modsætning til gennemsnittet på 3 pct., fortæller Torben Møller Hansen. Hedensted Kommune arbejder også målrettet med et kort introduktionsprogram for flygtninge og derefter virksomhedspraktik med henblik på ordinær beskæftigelse. Han mener, der er inspiration at hente i de gode eksempler:

”Det er min klare oplevelse, at det godt kan lade sig gøre at få flygtninge i job med det samme. Når nogle kommuner kan løfte sig så markant fra landsgennemsnittet, ligger der et stort potentiale i at udbrede det, der virker, og det, vi kender. Og når vi har gjort det, må vi se, om der mangler redskaber,” siger Torben Møller Hansen.

Og virksomhederne vil gerne have flygtninge i praktik, men de er bange for papirnusseri. ”Der er virksomheder, som tager meget stor afstand fra papirarbejde. Det afholder dem fra at give en ledig en chance. Især i mange små virksomheder er der meget administrativt arbejde i forvejen, så de ønsker ikke mere papirarbejde. Men jobcentrene er meget opmærksomme på, om de kan gøre en indsats for at gøre det mere håndterbart,” siger Helle Linnet.

Torben Møller Hansen genkender billedet: ”Vi har talt med et stort antal virksomheder, og de siger, at de har lyst til at bidrage med den form for samarbejde, der er værdiskabende og informationsudviklende. Virksomhederne er helt klart interesserede i at få flygtninge i praktik. Men det er et spørgsmål om at gøre det tilgængeligt og konkret for dem,” siger han.