Globaliseringen slår nu også igennem på uddannelsesområdet. Uddannelse bliver i stig-ende grad en digital serviceydelse, der kan produceres og afsættes hvor som helst i verden. Amerikanske universiteter udnytter aggressivt internettet som en global markedsplads for ud-dan-nelser. Og der sælges alt fra kostbare udviklingsprogrammer for topledere i erhvervslivet til bløde kurser i dansens kulturhistorie. Den globale efterspørgsel efter ud-dannelse er langt større end udbuddet, og det skaber vækstmuligheder for uddannelse leve-ret over internettet. Danske handelsskoler optræder allerede som importører af en bache-lor-grad i økonomi fra Maryland University i USA. I Skotland har universiteter og private inve-sto-rer skudt over 20 millioner kr. i et selskab, der skal sælge de skotske universitets-uddannelser i Kina og Malaysia. Udviklingen nedbryder den gældende nationalt forankrede struktur omkring uddannelserne og vil gennemtvinge en international kommercialisering. “Der bliver en snæver sammenhæng mellem pris og kvalitet på fremtidens globale marked for uddannelse,” siger direktør Mette Ringsted, Center for Teknologistøttet Uddannelse. I kapløbet om at markere sig på dette nye lovende marked investerer amerikanske universiteter i indeværende regnskabsår tilsammen 1,5 milliarder dollar i at gøre ud-dannelser tilgængelige på internettet. Mandag Morgen beskriver det nye marked, der vil få afgørende indflydelse på også det danske uddannelsessystems udvikling.