Der er en mere og mere heftig modstand mod Nykredits planer om en børsnotering. Det sker på de indre linjer i repræsentantskabet i Foreningen Nykredit. Her er der nu flere kritiske røster mod den omdiskuterede strategi om børsnotering og polstring af Nykredit.

Også selve ledelsesformen i repræsentantskabet under bestyrelsesformand Nina Smith er under beskydning. Det viser interne referater, fortrolige notater og korrespondance fra Nykredits øverste ledelse, som InsideBusiness har haft adgang til.

De hårde debatter, som hen over sommeren er foregået i det skjulte, har haft Nykredits bestyrelsesformand Nina Smith som omdrejningspunkt. Igen og igen har hun og direktionen måttet forsvare linjen fra Nykredits ledelse.

Centralt i debatten er, at navnlig repræsentantskabsmedlem Jens Vesterbæk ikke vil acceptere Nykredits beregninger for kapitalbehovet. I stedet har han præsenteret Nykredit-toppen for et væsentligt lavere kapitalbehov end det niveau, som ledelsen er nået frem til.

”Hvorfor går bestyrelsen og ledelsen så ud og anbefaler en børsnotering? Har de en helt anden dagsorden med børsnoteringen end at opfylde myndighedernes krav til kapital? Mit bud er, at Nykredit har planer om at udvide bankdriften med opkøb af banker. Nykredit sidder allerede på den største del af realkreditmarkedet i Danmark. Med opkøb af eksempelvis Spar Nord og Sydbank vil Nykredit inden for få år også blive den største aktør inden for bankdrift,” lyder det i notatet fra Jens Vesterbæk til Nykredits bestyrelse og repræsentantskab. Flere eksperter bakker op om, at bankkøb er et sandsynligt scenario.

Vesterbæks konklusion er, at Nykredit med en kapitalstyrke 52,5 milliarder kroner er tilstrækkeligt polstret frem mod 2019. Derfor står Nykredit ikke på den brændende platform, som retfærdiggør børsnoteringen og de stærkt kritiserede stigninger i bidragssatser.

Den mystiske medarbejder i Finanstilsynet

En del af dokumentationen for hans indlæg stammer fra en samtale med en medarbejder i Finanstilsynet, som skulle have skudt Nykredits dokumentation for det høje kapitalkrav ned. Ifølge Vesterbæk passer det ikke, når Nykredit peger på, at kapitalniveauerne skal fastsættes ud fra en situation, hvor realkreditselskabet er under genopretning.

Oppositionen udgør en større, men tilsyneladende begrænset mængde. Kun et medlem, Frank Gad, stemte imod børsnoteringen og trådte derefter ud. Nu er seks medlemmer i repræsentantskabet erklærede modstandere af børsnoteringen.

Nykredits formand og direktion har valgt en hård linje over for modstanderne, og den 20. juni skrev Nykredits koncerndirektør Søren Holm til direktionen i Finanstilsynet. Det bruger man bruger til at stække oppositionens konklusioner over for de andre i repræsentantskabet:

”Dialogen er set fra Nykredits side uheldig, idet den synes at sige det modsatte af den dialog, Nykredit løbende har med tilsynet omkring genopretningsplaner, hvor vi er af den opfattelse, at vi i relation til procedurerne skal have 1 procent højere solvens, cet1 (kapitalkrav, red.) osv. end summen af lovkravene på et givent tidspunkt,” fremgår det af Søren Holms mail til Finanstilsynets øverste direktion.

Som følge af Nykredit-direktørens mail iværksatte Finanstilsynets vicedirektør Kristian Vie Madsen en eftersøgning for at finde den medarbejder i Finanstilsynet, som havde talt med Jens Vesterbæk. Det lykkedes ikke, men Vie Madsen kan ikke afvise, at samtalen har fundet sted. Mailen fra Finanstilsynet rummer dog ikke svar på spørgsmålet om genopretningsplanerne. Vicedirektør Kristian Vie Madsen erklærer sig villig til at hjælpe andre repræsentanter eller bestyrelsesmedlemmer med lignende spørgsmål.

”Selvfølgelig kan man som medlem af bestyrelsen eller et repræsentantskab i en finansiel virksomhed altid kunne henvende sig til Finanstilsynet for en drøftelse af de generelle regler. Men den slags henvendelser er usædvanlige. Det naturlige er, at vi kommunikerer vores budskaber først til direktionen, som er ansvarlig for den daglige drift,” siger Kristian Vie Madsen.

Hvordan bliver Nykredits kapital ramt?

En central del af Nykredits dokumentation for de stigende kapitalkrav kommer fra en forventning om, at man står over for stærkt stigende myndighedskrav. F.eks. har Nykredit været på turné hos en lang række af de førende banker, myndigheder og analysehuse og har fået deres vurdering af situationen, skriver Nykredit i et af de fortrolige referater. En særlig rolle har Baselkomiteen, der ventes at fremlægge sine nye kapitalkrav til finanskoncerner til december.

Det er dog stadig svært at finde af, hvad der er op og ned. I sidste uge kom resultaterne fra den europæiske bankunions (EBA) stresstest af bankerne. Kreditvurderingsselskabet Moody’s roser på den baggrund de skandinaviske banker, herunder også Nykredit.

Andre finansaktører som UBS og Barclays lægger mere vægt på, at Nykredits kapitalniveau falder med 5,26 procentpoint som følge af krisen, hvilket er i den høje ende – selv om det er fra et højere niveau end andre danske og de fleste europæiske banker.

Nykredit slår dog fast, at koncernen er under et stort pres.

”Vi er Danmarks største udlåner. Vi har et stort ansvar for rigtig mange danske boligejere og erhvervsdrivendes økonomi. EBA’s stresstest viste jo netop, at selv om vi står solidt lige nu, kan vores kapitalniveau i en periode med dårlige konjunkturer – eksempelvis en finanskrise – falde markant og også mere end vores konkurrenters, og at vi i visse krisescenarier ryger betydeligt under de kapitalmål, der er nødvendige for at kunne låne ud til lave renter. Derfor bliver vi nødt til at holde et højt kapitalniveau. På den måde var stresstesten også en påmindelse om, hvorfor det – i en verden med omskiftelige konjunkturer og nye reguleringstiltag fra myndighederne – er vigtigt, at Nykredit har adgang til kapitalmarkederne ligesom vores børsnoterede konkurrenter,” lyder det fra Dan Jørgensen, bankdirektør og direktør for Kapital i Nykredit.

Nykredit er bekymret for læk til pressen

Men Nykredits forsikringer om nødvendigheden af børsnoteringen har ikke lukket munden på Jens Vesterbæk. Han har f.eks. bedt formand Nina Smith fremlægge dokumentation for Nykredits dispositioner om børsnoteringen, hvilket Nykredits formand har afvist med henvisning til risiko for læk til pressen. I det hele taget har Nina Smith ad flere omgange henvist til læk til primært Jyllands-Posten:

”Det er ærgerligt, at der stilles spørgsmålstegn ved den gode proces, vi var igennem i årets første måneder, foreningens bestyrelse og repræsentantskab i fællesskab. Det er fuldstændig afgørende, at vi som forening i vores fælles bestræbelser på at hjælpe Nykredit gennem dets udfordringer kan fortsætte med at have en åben debat i repræsentantskabet. Derfor er det også så ærgerligt, at referaterne fra vores seneste repræsentantskabsmøder er blevet lækket til Jyllands-Posten. Det har allerede givet anledning til flere historier i avisen. Senest i onsdags, hvor avisen på baggrund af referaterne tegnede et helt skævt billede af vores repræsentantskabsmøder,” skrev Nina Smith til repræsentantskabet den 30. juni.

At Nina Smith ifølge sine modstandere bruger risikoen for læk til at begrænse informationsstrømmen til repræsentantskabet udløser skarp kritik:

”Min primære bekymring er demokratiet i Foreningen Nykredit – angsten hos bestyrelsen for, at fortrolige tal eller strategier lækkes til uvedkommende, bør ikke være en legitim og accepteret stopklods for, at tingene ikke kan drøftes på et oplyst og faktuelt grundlag af repræsentantskabet. Bestyrelsen burde efter min mening, i respekt for foreningens interne demokrati, bidrage med alle nødvendige og ønskede oplysninger,” lyder det i en intern mail til repræsentantskabet fra Bo Grønvald Christensen til Nina Smith.

En anden repræsentant, Ole Kronholm, er først og fremmest kritisk over for de stigende bidragssatser, som Nykredit har sat i søen:

”Der er ingen tvivl om, at bidragssatserne ikke skal være højere end nødvendigt. Det kommer naturligvis an på, hvad Basel-kravene bliver. Nykredit skal heller ikke overpolstre sig, for de penge ligger bedre i boligejernes lommer. Omkring børsnoteringen tager vi beslutningen til efterretning, for vi kan ikke gøre andet, da beslutningen jo er truffet.”

Også Hans Jørgen Jagd fra Nykredits repræsentantskab er kritisk over for, at Nykredit har truffet beslutningen om børsnotering, længe før de endelige Basel-krav er kendt.

”Det er klart, at den del af grundlaget for, at vi stiller op fra Syd- og Sønderjylland, er, at vi alle er imod en børsnotering. Princippet om en kundeejet kreditforening skal fastholdes. Alt andet lige burde det være billigere end at uddele overskud til eksterne aktionærer. Nykredit er reelt set Danmarks sidste store andelslignende bevægelse. Vi ønsker en solidarisk ordning, hvor vi hæfter for hinanden og ikke tjener på det.”

Eksperter tror på bankopkøb som skjult dagsorden

Hans Jørgen Jagd peger på, at Nykredits ledelse har en skjult dagsorden, som går imod den enkelte låntagers interesser:

”Jeg er meget imod, at Nykredit skal udvikle sig til et finansielt supermarked. Min opfattelse er, at ledelsens klare ambition er at udvikle Nykredit til et finansielt supermarked med bank, pension, forsikring og hele paletten. Jeg har personligt lagt mine æg i fire forskellige kurve, for jeg ønsker som kunde ikke at eventuel uenighed om mine pensionsforhold også skal komme til at handle om mit boliglån. Nykredit skal levere et godt, billigt og sikkert realkreditprodukt. Ikke andet.”

Flere andre steder i finansverdenen hører man også, at der ligger andet end stærkere kapitalstyrke bag Nykredits ønske om en børsnotering.

Seniorrådgiver Lars Krull fra Aalborg Universitet kalder det positivt, at en finansiel aktør af Nykredits størrelse får adgang til børsmarkederne:

”Det er deres begrundelse for at gå på børsen, som jeg er kritisk overfor. De skal selvfølgelig på børsen for at tiltrække kapital og for at kunne agere frit fremover. Men de skal også bruge muligheden til at købe andre banker. Det kan du være sikker på. Det kan være Spar Nord, Den Jyske Sparekasse og måske Sydbank og Vestjysk Bank. Deres aktionærer kan få byttet deres aktier til en endnu mere likvid aktie.”

En af de danske forskere, der har undersøgt situationen i Nykredit til bunds, er professor Jesper Rangvid fra CBS. Herfra er meldingen, at det er godt for Nykredit og for stabiliteten i dansk økonomi, hvis Nykredit bliver børsnoteret, og at det er svært for Nykredit at leve op til de kommende krav.

Jesper Rangvid har ikke analyseret, om det vil være i Nykredits strategiske interesse at bruge pengene fra en børsnotering til at købe banker op i Danmark. Men det er en nærliggende mulighed, siger han.

"Lad os sige, at Nykredit får 25 milliarder kroner ind fra en børsnotering. Lige nøjagtig de penge kan de ikke bruge til at udvide realkreditforretningen på grund af balanceprincippet. Men de kan godt bruges mere ekspansivt til at købe en bank. De kan dog også bruges til at købe finansielle aktiver, det vil sige udvide Nykredits egenbeholdning. Det kommer derfor an på Nykredits interne strategiske dispositioner, om man vurderer, at man har brug for en bank."

Nykredit afviser beskyldningerne

I Nykredit afviser den netop tiltrådte direktør for Foreningen Nykredit, Louise Mogensen, at der er en skjult dagsorden med f.eks. opkøb af banker bag børsnoteringen:

”Nej. Der er ingen skjulte dagsordener, men en klar dagsorden om at kunne låne ud i hele Danmark nu og i fremtiden. Nykredit bliver mødt af en række krav til, hvor meget kapital vi skal have stående for at kunne yde lån til boligejere og erhvervsdrivende. Inden 2019 skal vi have en egentlig kernekapital på 70 milliarder kroner. I dag har vi 60,7 milliarder. Så det eneste, vi har planer om, er at sikre, at Nykredit kan leve op til disse krav, når vi går ud af 2018. Det er hele forudsætningen for, at Nykredit fortsat kan være til gavn for sine kunder.”