Invester i fremtiden, og drop kortsigtet overbudspolitik
Valgkampens velfærdsdebat har indtil videre ramt helt ved siden af de udfordringer, som landets velfærdsledere prioriterer højest. Både rød og blå bloks statsministerkandidat koncentrerer i sig om promiller i stedet for visioner. Helle Thorning-Schmidt (S) har gjort 6 promille i den økonomiske politik til valgets velfærdspolitiske hovedtema. Lars Løkke Rasmussen (V) har fokus på 11 promille af det samlede antal kontanthjælpsmodtagere. 900 velfærdsledere efterlyser i en ny meningsmåling helt andre prioriteter. De vil investere i forebyggelse, nytænke velfærden og have større frihed til at løse opgaverne. "Det handler om innovation og om at minimere unødvendigt bureaukrati og kontrol," siger et af medlemmerne af Mandag Morgens Velfærdspanel.
Torben K. Andersen
Politisk redaktørMartin Skovbjerg Jensen
Det kommende folketingsvalg bliver et velfærdsvalg. Partierne står i kø for at love bedre velfærd. Men glem alt om mærkesager som håndværkerfradrag, skattelettelser i bunden og hårdere straffe for at bekæmpe kriminalitet.
Næsten 900 nøglepersoner fra velfærdssamfundets frontlinje mener, at disse områder ikke bør prioriteres højest de næste fire år. Velfærdslederne har i stedet fokus rettet mod den lange bane for at sikre et mere bæredygtigt velfærdssamfund.
Mandag Morgen har samlet ca. 3.000 personer fra velfærdssamfundets frontlinje i Danmarks største velfærdspanel. Alle medlemmer af panelet er nøglepersoner med ledelses- og/eller udviklingsansvar inden for velfærdsområdet.
Fra det offentlige deltager bl.a. skoleledere, institutionsledere, afdelingsledere, kontorchefer og kommunaldirektører. De faglige og frivillige organisationer er repræsenteret af sekretariatsledere, kredsformænd, formænd m.v. Og fra private virksomheder deltager chefkonsulenter, udviklingschefer og direktører.
Panelets medlemmer bidrager gennem holdningsundersøgelser og andre surveys til at give et billede af tingenes tilstand i Velfærdsdanmark.
Undersøgelsen er gennemført som et rundspørge blandt medlemmerne af panelet i dagene den 27. til 29. maj 2015 efter statsministerens udskrivelse af valg. 867 har besvaret spørgeskemaet.
De prioriterer bedre integration af flygtninge og indvandrere i det danske samfund, styrket forebyggelse på både social- og sundhedsområdet, øget kamp mod regeltyranniet samt investeringer i daginstitutioner og skoler for at ruste de unge til fremtiden.
Sådan lyder den overraskende opfordring fra Mandag Morgens Velfærdspanel forud for det kommende folketingsvalg. De knap 900 nøglepersoner har det til fælles, at de til daglig har velfærdssamfundets udfordringer tæt inde på livet og derfor ved, hvor skoen trykken.
Panelet består af et bredt udsnit af personer lige fra kommunaldirektører, afdelingschefer og offentlige institutionsledere, over ledere fra fagbevægelsen, til repræsentanter fra private virksomheder og frivillige organisationer. Se tekstboks.
Velfærdspanelets prioriteringer overrasker professor på Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen, der er en af landets førende forskere inden for velfærdsstaten, valg og vælgerholdninger. Han understreger, at flere af velfærdsledernes højest prioriterede ønsker skiller sig markant ud i forhold til vælgernes ønsker.
”Forebyggelse og afbureaukratisering er de temaer, som klarest adskiller sig fra de tal, vi kender på den generelle befolknings prioriteringer,” vurderer Jørgen Goul Andersen, der opsummerer sin læsning af tallene som ”mere langsigtet perspektiv og mindre ’send flere penge’ eller ’drej på incitamentsknapperne’ hos velfærdslederne”.
Han har dog også en mulig forklaring:
”En stor del af de offentlige ledere er jo blevet ganske hårdt opdraget til at overholde særdeles magre budgetter i de seneste år,” påpeger han.
Bæredygtig velfærdsmodel
Velfærdspanelets medlemmer har prioriteret mellem 20 centrale udfordringer. Hver af dem har haft mulighed for at pege på op til fem udfordringer, som de mener, den kommende regering og medlemmerne af det nye folketing bør prioritere højest de næste fire år.
Debatten om udlændinge har indtil nu mest handlet om, hvor lukkede Danmarks grænser skal være, hvordan vi undgår at tage imod de mange bådflygtninge på Middelhavet, hvorvidt østeuropæerne tager arbejde fra danskerne, og om stramningerne af asylreglerne er for hårde eller bløde.
Næsten fire ud af ti velfærdsledere har peget på bedre integration af flygtninge og indvandrere som den opgave, den kommende regering bør prioritere højest. Dermed sætter de også fingeren på et politisk ømtåleligt emne. For Danmarks integrationsindsats har indtil nu slået fejl.
Over halvdelen af ikke-vestlige indvandrere i den erhvervsaktive alder er uden arbejde. Danmark vil få en økonomisk samfundsgevinst på 17 milliarder kr. om året som følge af lavere udgifter til forsørgelse og højere skatteindtægter, hvis ikke-vestlige indvandrere havde samme beskæftigelsesmønster som indvandrere fra vestlige lande som Norge, Sverige og USA. Det viser beregninger fra Finansministeriet. Se figur 2.
Der er også fortsat store problemer i de særlig belastede boligområder. Næsten halvdelen af førstegenerationsindvandrerne forlader stadig folkeskolen uden tilstrækkelige kompetencer og vil få svært ved at tage en ungdomsuddannelse eller begå sig på arbejdsmarkedet. Og problemerne med radikaliserede unge synes at vokse.
Partier i både rød og blå blok erkender, at der er brug for en langt stærkere integration af udlændinge. Både regeringen og Venstre har lanceret hvert sit forslag til et nyt integrationsprogram med fokus på job og uddannelse. Men de er ikke enige om de konkrete metoder. Venstre vil også indføre en ny og lav integrationsydelse på SU-niveau – svarende til ca. 6.000 kr. om måneden. Det er S og R imod.
Inden valgkampen var gået i gang, havde Helle Thorning-Schmidt reelt kastet håndklædet i ringen og opgivet at få landet en bred aftale om en ny integrationsreform. Hun ville i stedet sende sit udspil direkte til førstebehandling i folketingssalen. Det blev stoppet med valgudskrivelsen.
Men med sin prioritering har velfærdslederne sendt et klart signal til både Thorning og Løkke om, at en styrket integrationsindsats bør få en fremtrædende rolle i et nyt regeringsgrundlag, uanset hvem der bliver statsminister.
Kamp mod regeltyranniet
Velfærdspanelet appellerer også til politikerne om at rydde op i papirbøvlet og bekæmpe bureaukrati. Hele 35 pct. af Velfærdspanelets medlemmer stemmer det ind på ranglistens top-5, og et opgør med bureaukratiet ligger dermed langt over klassiske velfærdsopgaver som bedre ældrepleje og bedre behandling på sygehusene.
For selvom skiftende regeringer siden Schlüter i 1980’erne har lanceret talrige kampagner mod bureaukrati og procesregulering, så går det den stik modsatte vej. Antallet af nye regler er vokset markant de seneste årtier.
Thornings regering har også forsøgt at rydde ud i regeltyranniet. Den har søsat sin såkaldte tillidsreform. Den har fået ros for at luge ud i bureaukratiet med både sin folkeskolereform og beskæftigelsesreform. Og senest har den med sit udspil om fem pejlemærker for den fremtidige offentlige sektor forsøgt at få bugt med regeltyranniet. Se også artiklen ”Opråb fra rådhusenes maskinrum”.
Alligevel synes der at være en udbredt opfattelse blandt mange af de centrale aktører på velfærdsbanen om, at den statslige detailstyring er gået over gevind. Dette billede genkendes også af Lene Holm Pedersen, professor i public management på CBS og forskningsleder hos KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.
”Der lovgives på livet løs. Fokus er på at lave love, der rammer rigtigt på Slotsholmen. Her er det vigtigt at tælle til 90. Men ude på institutionerne handler det ikke om at tælle til 90. Her opleves det ikke altid, at de mange regler understøtter leverancen af undervisning, sundhed og pleje,” fortæller hun.
Lene Holm Pedersen fremhæver som eksempel fremdriftsreformen, der skal få studerende til hurtigere at gennemføre deres studier:
”Her kunne Slotsholmen godt bruge inspiration til at revurdere sin optimisme omkring, hvor langt man kan komme med detailstyring og one size fits all,” påpeger hun.
Hun mener også, at det langtfra er alle former for dokumentation, der virker, og fremhæver hospitalsområdet som et sted, hvor det går for vidt.
”Der dokumenteres rigtig meget inden for centrale velfærdsområder som f.eks. skoler, hospitaler og jobcentre. Men bruges dokumentationen til at skabe bedre resultater, eller skaber det blot et unødigt bureaukrati? Mange velfærdsledere oplever, at der i høj grad er tale om det sidste,” siger hun.
Produktivitetskommissionen har opfordret politikerne til at skifte mange af reglerne ud og erstatte dem med klare krav til resultater. De offentlige ledere og medarbejdere skal bestemme mere selv og have større frihed til at løse velfærdsopgaverne. Til gengæld skal de også holdes ansvarlige for, om de når resultaterne. Og gode medarbejdere i børnehaver, på sygehuse og plejehjem skal have en økonomisk bonus for at skabe resultater.
Operation Regeloprydning er en af de metoder, som Produktivitetskommissionen peger på, der kan bidrage til at øge produktiviteten i den offentlige sektor med op imod 10 pct. på visse områder som f.eks. folkeskolen. Bliver det foldet ud på hele det kommunale serviceområde, svarer det til en årlig besparelse på ca. 23 milliarder kr.
De seneste 30 års erfaringer med at bekæmpe regeltyranniet viser, at det er lettere sagt end gjort. Men velfærdspanelet sender med sin klare og utvetydige prioritering et klart signal til både Thorning og Løkke om, at uanset hvem der vinder valget, skal der sættes ekstra turbo på for en gang for alle at komme bureaukratiet til livs.
Professor Jørgen Goul Andersen ser også velfærdsledernes appel som en efterlysning.
”Man fornemmer – i disse svar og generelt – en frustration hos velfærdslederne, og jeg tror, at man først og fremmest savner en erkendelse af problemernes kompleksitet i den politiske debat,” konkluderer han, men han tager også politikerne i forsvar:
”Det her er jo ikke så nemt at udtrykke i oneliners. Meget af det ved politikerne nok godt, men spørgsmålet er, om de kan få det kommunikeret.”