Invester i fremtiden, og drop kortsigtet overbudspolitik

Valgkampens velfærdsdebat har indtil videre ramt helt ved siden af de udfordringer, som landets velfærdsledere prioriterer højest. Både rød og blå bloks statsministerkandidat koncentrerer i sig om promiller i stedet for visioner. Helle Thorning-Schmidt (S) har gjort 6 promille i den økonomiske politik til valgets velfærdspolitiske hovedtema. Lars Løkke Rasmussen (V) har fokus på 11 promille af det samlede antal kontanthjælpsmodtagere. 900 velfærdsledere efterlyser i en ny meningsmåling helt andre prioriteter. De vil investere i forebyggelse, nytænke velfærden og have større frihed til at løse opgaverne. "Det handler om innovation og om at minimere unødvendigt bureaukrati og kontrol," siger et af medlemmerne af Mandag Morgens Velfærdspanel.

Torben K. Andersen

Det kommende folketingsvalg bliver et velfærdsvalg. Partierne står i kø for at love bedre velfærd. Men glem alt om mærkesager som håndværkerfradrag, skattelettelser i bunden og hårdere straffe for at bekæmpe kriminalitet.

Næsten 900 nøglepersoner fra velfærdssamfundets frontlinje mener, at disse områder ikke bør prioriteres højest de næste fire år. Velfærdslederne har i stedet fokus rettet mod den lange bane for at sikre et mere bæredygtigt velfærdssamfund.

Velfærdspanelet

Mandag Morgen har samlet ca. 3.000 personer fra velfærdssamfundets frontlinje i Danmarks største velfærdspanel. Alle medlemmer af panelet er nøglepersoner med ledelses- og/eller udviklingsansvar inden for velfærdsområdet.

Fra det offentlige deltager bl.a. skoleledere, institutionsledere, afdelingsledere, kontorchefer og kommunaldirektører. De faglige og frivillige organisationer er repræsenteret af sekretariatsledere, kredsformænd, formænd m.v. Og fra private virksomheder deltager chefkonsulenter, udviklingschefer og direktører.

Panelets medlemmer bidrager gennem holdningsundersøgelser og andre surveys til at give et billede af tingenes tilstand i Velfærdsdanmark.

Undersøgelsen er gennemført som et rundspørge blandt medlemmerne af panelet i dagene den 27. til 29. maj 2015 efter statsministerens udskrivelse af valg. 867 har besvaret spørgeskemaet.

De prioriterer bedre integration af flygtninge og indvandrere i det danske samfund, styrket forebyggelse på både social- og sundhedsområdet, øget kamp mod regeltyranniet samt investeringer i daginstitutioner og skoler for at ruste de unge til fremtiden.

Sådan lyder den overraskende opfordring fra Mandag Morgens Velfærdspanel forud for det kommende folketingsvalg. De knap 900 nøglepersoner har det til fælles, at de til daglig har velfærdssamfundets udfordringer tæt inde på livet og derfor ved, hvor skoen trykken.

Panelet består af et bredt udsnit af personer lige fra kommunaldirektører, afdelingschefer og offentlige institutionsledere, over ledere fra fagbevægelsen, til repræsentanter fra private virksomheder og frivillige organisationer. Se tekstboks.

Velfærdspanelets prioriteringer overrasker professor på Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen, der er en af landets førende forskere inden for velfærdsstaten, valg og vælgerholdninger. Han understreger, at flere af velfærdsledernes højest prioriterede ønsker skiller sig markant ud i forhold til vælgernes ønsker.

”Forebyggelse og afbureaukratisering er de temaer, som klarest adskiller sig fra de tal, vi kender på den generelle befolknings prioriteringer,” vurderer Jørgen Goul Andersen, der opsummerer sin læsning af tallene som ”mere langsigtet perspektiv og mindre ’send flere penge’ eller ’drej på incitamentsknapperne’ hos velfærdslederne”.

Han har dog også en mulig forklaring:

”En stor del af de offentlige ledere er jo blevet ganske hårdt opdraget til at overholde særdeles magre budgetter i de seneste år,” påpeger han.

Bæredygtig velfærdsmodel

Velfærdspanelets medlemmer har prioriteret mellem 20 centrale udfordringer. Hver af dem har haft mulighed for at pege på op til fem udfordringer, som de mener, den kommende regering og medlemmerne af det nye folketing bør prioritere højest de næste fire år.

Mere fokus på forebyggelse, integration og afbureaukratisering ønskes" caption="Figur 1

Figur 2 " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/a0475-msj_fig02_integrationen-har-milliardpotentiale.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/805d8-msj_fig02_integrationen-har-milliardpotentiale.png | Forstør   Luk

De offentlige finanser ville blive forbedret med milliarder af kroner, hvis flere indvandrere kom i arbejde.

Kilde: Survey hos Mandag Morgens Velfærdspanel gennemført i perioden 27.-29. maj, 2015. [/graph]

Flere af de store og klassiske velfærdsopgaver som bedre behandling på sygehuse og bedre ældrepleje opnår kun middelmådige placeringer på velfærdsledernes rangliste. Kun ca. hver femte peger på sygehuse og ældrepleje som de højest prioriterede områder for en ny regering. Samme score opnår en anden væsentlig udfordring som at sikre bedre vækstmuligheder for det private erhvervsliv. Se figur 1.

Under hver 10. af velfærdslederne prioriterer bekæmpelse af kriminalitet gennem hårdere straffe højt. Også Venstres forslag om at øge incitamenterne til at tage et job ved at nedsætte skatten i bunden på arbejdsindkomster bliver prioriteret af få velfærdsledere.

Velfærdslederne har derimod rettet deres fokus på den lange bane for at sikre et mere bæredygtigt velfærdssamfund. Som en velfærdsleder udtrykker det:

”Vi skal finde frem til en velfærdsmodel, der både kan fungere med de knappe ressourcer, der er til rådighed, og samtidig imødekomme borgernes forventninger om service. Det handler om forebyggelse, uddannelse og inklusion. Det handler også om innovation og om at minimere unødvendigt bureaukrati og kontrol. Og så handler det om, at vi alle lærer at opfatte velfærdssamfundet som et forpligtende fællesskab i stedet for den supermarkedsopfattelse, vi har i dag.”

Det er også bemærkelsesværdigt, at to andre store, klassiske velfærdsområder – bedre forhold for børn i daginstitutioner og bedre undervisning i folkeskolerne – ligger i toppen på velfærdsledernes ønskeseddel. Det underbygger yderligere, at velfærdslederne har fokus rettet mod den lange bane.

”Der skal sættes ind i forhold til børn og unge. De er Danmarks fremtid. Vi kan ikke være bekendt, at børn og unge svigtes, fordi de måske kommer fra en baggrund med manglende ressourcer og indsigt,” siger en velfærdsleder.

Velfærdsmodellen skal nytænkes

Velfærdspanelet lægger med sine overraskende prioriteringer op til at nytænke den danske velfærdsmodel over de næste fire år.

Fokus skal drejes væk fra et behandlingssamfund, der bruger milliarder af kroner hvert år på at reparere skaderne, når de er sket, for stofmisbrugeren på bænken, den anbragte unge på institution eller den hårde kriminelle. I stedet skal der mere fokus på at forebygge, at de sociale problemer overhovedet opstår. Det kan på sigt spare samfundet for store økonomiske udgifter og reducere spild af menneskelige ressourcer.

Efter valget

Dagpenge, indvandring og nulvækst er af kommentatorer udråbt til folketingsvalget helt store temaer. Men bag palaveren om de store valg– blockbustere gemmer sig en række oversete politiske dagsordener, som vil sætte rammerne for næste regeringsperiode, hvad end det bliver Thorning eller Løkke, der sidder for enden af regeringsbordet efter folketingsvalget den 18. juni.

Under overskriften “Efter valget” sætter Mandag Morgen hver uge frem mod sommerferien fokus på de politiske temaer, som vil præge Danmarks fremtid, og som uanset valgets udfald vil udgøre hovedopga­verne for Christiansborgs politikere, når valgtømmermændene har lagt sig. I stedet for valgflæsk og luftige løfter, sætter Mandag Morgen allerede nu fokus på, hvad der skal til for at videreudvikle Danmarks velstand.

Næsten fire ud af ti medlemmer af velfærdspanelet peger på social forebyggelse som et af de områder, den kommende regering bør prioritere højest.

”Der er god økonomi i forebyggelse, og det giver bedre livskvalitet,” som et af panelmedlemmerne udtrykker det.

Danmark betaler år efter år en astronomisk høj pris for, at næsten hvert 10. barn kommer til at leve et liv på kanten af samfundet på grund af f.eks. psykiske lidelser, anbringelse uden for hjemmet eller misbrugsproblemer. Den samlede regning løber op i 72 milliarder kroner for hver eneste ungdomsårgang, der fødes i Danmark. Det viser en analyse, som Centre for Economic and Business Research ved CBS har udført for pensionskoncernen Skandia. Til sammenligning bruger kommunerne ”kun” 41 milliarder kroner om året på folkeskolerne.

Den skyhøje regning for hver eneste ungdomsårgang dokumenterer det enorme økonomiske potentiale, Danmark kan høste ved at satse endnu mere på forebyggelse, opsøgende arbejde og på sociale indsatser med dokumenteret effekt.

En række økonomiske cost-benefit-analyser har i de senere år med al tydelighed dokumenteret det gamle ordsprog om, at det er bedre at forebygge end at behandle. Analyserne viser, at samfundet kan høste milliardgevinster ved at udbrede en række sociale projekter som f.eks. Mødrehjælpens projekt om unge, enlige mødre, Bedre Psykiatris projekt om større inddragelse af pårørende til psykisk syge og Holstebros projekt om særlige forældreuddannelser.

”Investeringer i forebyggelse i socialt arbejde betaler sig. Men det kræver, at politikerne investerer over flere budgetår, hvorefter besparelserne viser sig,” som et panelmedlem formulerer det.

De tre jyske kommuner Herning, Holstebro og Ikast-Brande er eksempler på, hvordan en fremtidig socialpolitik kan skrues sammen. De har netop fokus på forebyggelse, tidlig indsats og systematisk brug af metoder med dokumenteret effekt på børne- og ungeområdet. Det har givet gode resultater – både menneskeligt og økonomisk.

Når andre kommuner typisk anbringer udsatte børn på institution, sender Herning dem i skole, så tre gange flere af dem nu får en ungdomsuddannelse. Det kan også mærkes i kommunekassen. For en anbringelse på en institution koster op imod en million kroner om året. Men Herning sparer i snit over 400.000 kroner for hver af de unge, når de systematisk bruger metoder med dokumenteret effekt.

Hold folk ude af sygehuset

En anden af de overraskende topscorere på Velfærdspanelets rangliste er forebyggelse på sundhedsområdet.

Hver tredje velfærdsleder peger på dette tema som et af de højest prioriterede. Til sammenligning peger kun hver femte på generelt bedre behandling på sygehusene. Men alligevel har forebyggelse på sundhedsområdet mildest talt ikke været et tema, der har domineret de første fem dage i valgkampen.

De fleste partier er indstillet på at tilføre flere penge til sygehusene. Statsminister Helle Thorning-Schmidt har gjort flere ressourcer til sygehusene til et af sine stærkeste angrebsvåben over for Venstres Lars Løkke Rasmussen og hans plan om udgiftsstop. Men kun få politikere taler om at styrke forebyggelse, så borgerne undgår at ende på sygehusene. Som en velfærdsleder forklarer sin prioritering:

”Styrkelsen af forebyggelse på sundhedsområdet er afgørende for velfærdsstaten, idet robustheden i befolkningen giver grundlæggende mulighedsbetingelser for vækst og reduktion af velfærdsydelsernes samlede omkostninger.”

Mange års lav prioritering af forebyggelse har betydet, at titusindvis af danskere hvert år må leve med stærke smerter eller dør unødvendigt tidligt som følge af rygning, alkohol, overvægt eller for lidt motion.

Danskernes usunde levevaner betyder, at vi i snit lever kortere tid, end borgerne i lande som Sverige, Norge, Tyskland, Holland og Storbritannien. For hver 100 kr., der bliver brugt på behandling i sundhedsvæsenet, bruger kommunerne kun 2-3 kr. på forebyggelse. Samtidig er der meget stor forskel på, hvor meget kommunerne prioriterer forebyggelsesindsatsen.

Et forebyggelsesudvalg med repræsentanter fra tre ministerier, KL og Danske Regioner har konkluderet, at der især er et meget stort potentiale over for ældre medicinske patienter og folk med kroniske sygdomme.

En mere effektiv forebyggelse kan reducere mange af de ca. 128.000 årlige såkaldte forebyggelige indlæggelser som f.eks. knoglebrud, lungebetændelse, KOL eller væskemangel – svarende til 16 pct. af det samlede antal akutte indlæggelser. Den kan også nedbringe mange af de ca. 78.000 genindlæggelser inden for 30 dage eller de ca. 160.000 såkaldte korttidsindlæggelser, hvor patienten som regel udskrives samme dag eller dagen efter indlæggelse.

Dermed sender velfærdslederne også på dette område et klart signal til de to statsministerkandidater om at prioritere forebyggelse på sundhedsområdet højt i et nyt regeringsgrundlag.

Integration er topscorer

En tredje overraskende topscorer på velfærdsledernes rangliste er bedre integration af flygtninge og indvandrere. Det er mildest talt heller ikke et tema, som har været dominerende i valgkampens første fem dage.[graph title="Integrationen har milliardpotentiale" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Finansministeriet, 2014.

Debatten om udlændinge har indtil nu mest handlet om, hvor lukkede Danmarks grænser skal være, hvordan vi undgår at tage imod de mange bådflygtninge på Middelhavet, hvorvidt østeuropæerne tager arbejde fra danskerne, og om stramningerne af asylreglerne er for hårde eller bløde.

Næsten fire ud af ti velfærdsledere har peget på bedre integration af flygtninge og indvandrere som den opgave, den kommende regering bør prioritere højest. Dermed sætter de også fingeren på et politisk ømtåleligt emne. For Danmarks integrationsindsats har indtil nu slået fejl.

Over halvdelen af ikke-vestlige indvandrere i den erhvervsaktive alder er uden arbejde. Danmark vil få en økonomisk samfundsgevinst på 17 milliarder kr. om året som følge af lavere udgifter til forsørgelse og højere skatteindtægter, hvis ikke-vestlige indvandrere havde samme beskæftigelsesmønster som indvandrere fra vestlige lande som Norge, Sverige og USA. Det viser beregninger fra Finansministeriet. Se figur 2.

Der er også fortsat store problemer i de særlig belastede boligområder. Næsten halvdelen af førstegenerationsindvandrerne forlader stadig folkeskolen uden tilstrækkelige kompetencer og vil få svært ved at tage en ungdomsuddannelse eller begå sig på arbejdsmarkedet. Og problemerne med radikaliserede unge synes at vokse.

Partier i både rød og blå blok erkender, at der er brug for en langt stærkere integration af udlændinge. Både regeringen og Venstre har lanceret hvert sit forslag til et nyt integrationsprogram med fokus på job og uddannelse. Men de er ikke enige om de konkrete metoder. Venstre vil også indføre en ny og lav integrationsydelse på SU-niveau – svarende til ca. 6.000 kr. om måneden. Det er S og R imod.

Inden valgkampen var gået i gang, havde Helle Thorning-Schmidt reelt kastet håndklædet i ringen og opgivet at få landet en bred aftale om en ny integrationsreform. Hun ville i stedet sende sit udspil direkte til førstebehandling i folketingssalen. Det blev stoppet med valgudskrivelsen.

Men med sin prioritering har velfærdslederne sendt et klart signal til både Thorning og Løkke om, at en styrket integrationsindsats bør få en fremtrædende rolle i et nyt regeringsgrundlag, uanset hvem der bliver statsminister.

Kamp mod regeltyranniet

Velfærdspanelet appellerer også til politikerne om at rydde op i papirbøvlet og bekæmpe bureaukrati. Hele 35 pct. af Velfærdspanelets medlemmer stemmer det ind på ranglistens top-5, og et opgør med bureaukratiet ligger dermed langt over klassiske velfærdsopgaver som bedre ældrepleje og bedre behandling på sygehusene.

For selvom skiftende regeringer siden Schlüter i 1980’erne har lanceret talrige kampagner mod bureaukrati og procesregulering, så går det den stik modsatte vej. Antallet af nye regler er vokset markant de seneste årtier.

Thornings regering har også forsøgt at rydde ud i regeltyranniet. Den har søsat sin såkaldte tillidsreform. Den har fået ros for at luge ud i bureaukratiet med både sin folkeskolereform og beskæftigelsesreform. Og senest har den med sit udspil om fem pejlemærker for den fremtidige offentlige sektor forsøgt at få bugt med regeltyranniet. Se også artiklen ”Opråb fra rådhusenes maskinrum.

Alligevel synes der at være en udbredt opfattelse blandt mange af de centrale aktører på velfærdsbanen om, at den statslige detailstyring er gået over gevind. Dette billede genkendes også af Lene Holm Pedersen, professor i public management på CBS og forskningsleder hos KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

”Der lovgives på livet løs. Fokus er på at lave love, der rammer rigtigt på Slotsholmen. Her er det vigtigt at tælle til 90. Men ude på institutionerne handler det ikke om at tælle til 90. Her opleves det ikke altid, at de mange regler understøtter leverancen af undervisning, sundhed og pleje,” fortæller hun.

Lene Holm Pedersen fremhæver som eksempel fremdriftsreformen, der skal få studerende til hurtigere at gennemføre deres studier:

”Her kunne Slotsholmen godt bruge inspiration til at revurdere sin optimisme omkring, hvor langt man kan komme med detailstyring og one size fits all,” påpeger hun.

Hun mener også, at det langtfra er alle former for dokumentation, der virker, og fremhæver hospitalsområdet som et sted, hvor det går for vidt.

”Der dokumenteres rigtig meget inden for centrale velfærdsområder som f.eks. skoler, hospitaler og jobcentre. Men bruges dokumentationen til at skabe bedre resultater, eller skaber det blot et unødigt bureaukrati? Mange velfærdsledere oplever, at der i høj grad er tale om det sidste,” siger hun.

Produktivitetskommissionen har opfordret politikerne til at skifte mange af reglerne ud og erstatte dem med klare krav til resultater. De offentlige ledere og medarbejdere skal bestemme mere selv og have større frihed til at løse velfærdsopgaverne. Til gengæld skal de også holdes ansvarlige for, om de når resultaterne. Og gode medarbejdere i børnehaver, på sygehuse og plejehjem skal have en økonomisk bonus for at skabe resultater.

Operation Regeloprydning er en af de metoder, som Produktivitetskommissionen peger på, der kan bidrage til at øge produktiviteten i den offentlige sektor med op imod 10 pct. på visse områder som f.eks. folkeskolen. Bliver det foldet ud på hele det kommunale serviceområde, svarer det til en årlig besparelse på ca. 23 milliarder kr.

De seneste 30 års erfaringer med at bekæmpe regeltyranniet viser, at det er lettere sagt end gjort. Men velfærdspanelet sender med sin klare og utvetydige prioritering et klart signal til både Thorning og Løkke om, at uanset hvem der vinder valget, skal der sættes ekstra turbo på for en gang for alle at komme bureaukratiet til livs.

Professor Jørgen Goul Andersen ser også velfærdsledernes appel som en efterlysning.

”Man fornemmer – i disse svar og generelt – en frustration hos velfærdslederne, og jeg tror, at man først og fremmest savner en erkendelse af problemernes kompleksitet i den politiske debat,” konkluderer han, men han tager også politikerne i forsvar:

”Det her er jo ikke så nemt at udtrykke i oneliners. Meget af det ved politikerne nok godt, men spørgsmålet er, om de kan få det kommunikeret.”


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu