”Investorer kan tjene penge og gøre verden bedre på samme tid”

Den grønne omstilling indebærer både betydelige risici og store forretningsmuligheder for investorer, siger direktør Caroline Anstey fra storbanken UBS. Hun har siden 2014 ledet den schweiziske banks globale bestræbelser på at tænke bæredygtighed ind i bankens forretninger.

Verden står over for et vendepunkt, når det gælder både institutionelle og private investorers syn på bæredygtige investeringer. Hvis man ser bort fra en oplyst avantgarde, har den brede kreds af mainstream-investorer hidtil set bæredygtige investeringer som et område for filantroper og andre idealistiske sjæle. Men sådan er det ikke længere. Verdens største formueforvaltere og institutionelle investorer indser i stigende grad, at særligt den globale opvarmning og de klimapolitikker, der vedtages for at bekæmpe den, sætter sig som systemiske risici i deres porteføljer, og at man derfor gør klogt i at investere sine penge i virksomheder, der sætter sig ind i disse risici.

Sådan lyder vurdering fra Caroline Anstey, der er global managing director i den schweiziske storbank UBS med ansvar for en afdeling, der kaldes UBS and Society.

LÆS OGSÅ: Danmark er global frontløber i grøn finansiering

60-årige Anstey, der frem til 2014 var del af topledelsen i Verdensbanken, arbejder organisatorisk og geografisk på tværs i UBS, hvor hun referer til dels Jürg Zeltner, der leder bankens afdeling for Wealth Management, dels Chi-Won Yoon, der leders bankens forretninger i Asien-Stillehavsregionen.

”Folk er ved at indse, at debatten om bæredygtige investeringer ikke kun handler om at skabe en positiv social og miljømæssig forandring, men at disse områder rent faktisk har finansiel impact. Man indser, at hvis ikke man laver bæredygtige investeringer, så kommer det tilbage og bider én i finansiel forstand,” siger Anstey i et interview med Mandag Morgen.

”Hvis man som bank bekymrer sig om de langsigtede afkast til kunderne, så bliver man nødt til at tage disse aspekter alvorligt ud fra en finansiel synsvinkel. Dette har en klar relation til begrebet finansiel stabilitet. Det er på vej ind i mainstream-tankegangen hos formueforvaltere og investorer. Og det vil have positiv betydning fremover,” siger hun.

Fascineret af dansk cykeladfærd

Anstey var i sidste uge i Danmark for at deltage i det årlige Global Green Growth Forum, 3GF, under Udenrigsministeriet. Som så mange andre udenlandske besøgende i København er Anstey imponeret over det store antal cyklister, og dét benytter hun sig af, når hun skal forklare, hvilken strategi UBS har udviklet for at øge antallet af investeringer, som tjener både ædle miljømæssige og sociale formål og samtidig giver kunderne et konkurrencedygtigt afkast.

”Man har fortalt mig, at det kun er 10 pct. af cyklisterne her i København, der cykler, fordi de ønsker at gøre noget godt for miljøet. Og kun 10 pct., der gør det, fordi det er sundt. Langt de fleste københavnere cykler til arbejde, fordi det er den letteste måde at komme på arbejde. I UBS vil vi appellere til vore mainstream-investorer på samme måde, som cykling i København appellerer til mainstream-cyklister, fordi det er der, de store penge er,” siger Anstey, som påpeger, at man går glip af den meget store gruppe af mainstream-investorer, hvis man kun retter sine tilbud inden for bæredygtige investeringer mod filantroper og velgørende fonde.

Under sit besøg i København deltog Caroline Anstey i en paneldebat om nybrud inden for bæredygtige investeringer og finansieringen af den grønne omstilling, som alle FN’s medlemslande med klimaaftalen fra Paris i december sidste år har gjort sig til tilhængere af. I den debat opregnede deltagerne en lang række barrierer for, at verdens investeringer i energi, infrastruktur, produktion, transport og meget andet fremover bliver bæredygtige og langsigtede i stedet for at være kortsigtede og måske ligefrem skadelige i miljømæssig og social forstand. Anstey havde i den forbindelse en pointe, der kan synes et stykke vej fra de ekspertiser, som normalt efterspørges inden for international formueforvaltning.

”De fleste af os er vokset op med en tro på, at hvis man gør noget godt, så bør man ikke profitere af det. Og omvendt, hvis man profiterer af noget, så var det ikke noget godt, man gjorde,” siger Caroline Anstey og fortsætter.

”Denne forestilling har gennem historien ligget dybt i folk på tværs af religioner og på tværs af politiske anskuelser. Det, vi ser nu, er, at det faktisk er muligt at gøre noget, som både er godt og profitabelt på samme tid.”

Den tredobbelte bundlinje

Ifølge Caroline Anstey er det i dag muligt for UBS at tilbyde bankens kunder et investeringsprodukt kaldet Performance Plus, som dels giver et finansielt afkast på linje med bankens øvrige produkter, dels overpræsterer, når det gælder social og miljømæssig impact. Indtil videre udbydes disse produkter kun i Schweiz, men de vil i fremtiden også blive tilbudt kunder i andre lande – simpelthen fordi over 20 pct. af kunderne i Schweiz har sagt ja tak.

UBS har som bank været ude i massiv storm i forbindelse med både finanskrisen og en alvorlig strid med de amerikanske myndigheder, som har tvunget banken til at betale betydelige milliarderstatninger, fordi banken i årevis systematisk har hjulpet amerikanske velhavere med at flytte formuer til Schweiz, så de kunne slippe for amerikansk beskatning. Disse begivenheder ønsker Anstey ikke at kommentere specifikt. Til gengæld giver hun et indblik i, hvilke konklusioner UBS og andre internationale banker generelt er nået til efter finanskrisen.

”Alle banker, der er kommet ud af den finansielle krise, har indset, at de ikke bare skal have en regelbaseret license to operate. De skal også have en social license to operate. UBS er mere end 150 år gammel. Den traditionelle rolle var at være mellemled mellem de mennesker, der havde penge at investere, og de mennesker, der havde kreativiteten til at skabe nyt, skabe vækst. Det var en samfundsmæssig rolle. Denne rolle som mellemled mellem investeringer og muligheder var bankernes sociale, samfundsmæssige licens. Og i dag er alle banker meget optagede af deres relation til den reelle økonomi,” siger Caroline Anstey.

Hun peger videre på, at verdens finans- og businessinstitutioner fortsat er baseret på kvartalsregnskaber og hensynet til den kortsigtede værdiforøgelse.

”Alle anerkender dette problem, og at det er en forhindring. Men der er et stykke vej at gå,” siger Anstey, som dog mener, at der alt andet lige sker en positiv udvikling i retning af, at politikere tænker mere langsigtet.

Hun peger på, at regeringer ikke længere i samme grad som tidligere aflyser projekter, som en tidligere regering har sat i gang. I stedet er der en stigende tendens til, at projekter, hvor det offentlige er involveret, ses som nationale projekter.

Ifølge Caroline Anstey kalder man i UBS de 17 nye verdensmål for globale, bæredygtige investeringsmål.

”Vi tror grundlæggende på, at de tilbyder muligheder til individuelle investorer, som kan få deres afkast på alle tre bundlinjer, fordi de alle er langsigtede. Grøn infrastruktur, rent vand, sundhedsservice, diabetes – det er alt sammen områder, hvor private investorer og pensionsfonde kan spille en rolle ved at finde løsninger. Og der vil være efterspørgsel efter disse løsninger, fordi regeringer verden over har forpligtet sig på disse mål,” siger hun.

Forrige artikel Danmark er global frontløber i grøn finansiering Danmark er global frontløber i grøn finansiering Næste artikel Den danske lovmaskine trænger til et eftersyn Den danske lovmaskine trænger til et eftersyn

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Mandag Morgen har bedt uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) om at komme med tre kulturanbefalinger. Han anbefaler blandt andet at tage til kirkekoncerter, og så er han hoppet med på Lykke-Per-bølgen.

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

På universitetet oplever professor Nina Smith studerende, særligt piger, der bryder grædende sammen, når de får en ’forkert’ karakter. Kvinder vil være perfekte både ude og hjemme, og det kan man ikke, siger hun. Og hun taler af erfaring.

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskere mener at have fundet formlen for uærlighed. Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.