”Investorer kan tjene penge og gøre verden bedre på samme tid”

Den grønne omstilling indebærer både betydelige risici og store forretningsmuligheder for investorer, siger direktør Caroline Anstey fra storbanken UBS. Hun har siden 2014 ledet den schweiziske banks globale bestræbelser på at tænke bæredygtighed ind i bankens forretninger.

Verden står over for et vendepunkt, når det gælder både institutionelle og private investorers syn på bæredygtige investeringer. Hvis man ser bort fra en oplyst avantgarde, har den brede kreds af mainstream-investorer hidtil set bæredygtige investeringer som et område for filantroper og andre idealistiske sjæle. Men sådan er det ikke længere. Verdens største formueforvaltere og institutionelle investorer indser i stigende grad, at særligt den globale opvarmning og de klimapolitikker, der vedtages for at bekæmpe den, sætter sig som systemiske risici i deres porteføljer, og at man derfor gør klogt i at investere sine penge i virksomheder, der sætter sig ind i disse risici.

Sådan lyder vurdering fra Caroline Anstey, der er global managing director i den schweiziske storbank UBS med ansvar for en afdeling, der kaldes UBS and Society.

LÆS OGSÅ: Danmark er global frontløber i grøn finansiering

60-årige Anstey, der frem til 2014 var del af topledelsen i Verdensbanken, arbejder organisatorisk og geografisk på tværs i UBS, hvor hun referer til dels Jürg Zeltner, der leder bankens afdeling for Wealth Management, dels Chi-Won Yoon, der leders bankens forretninger i Asien-Stillehavsregionen.

”Folk er ved at indse, at debatten om bæredygtige investeringer ikke kun handler om at skabe en positiv social og miljømæssig forandring, men at disse områder rent faktisk har finansiel impact. Man indser, at hvis ikke man laver bæredygtige investeringer, så kommer det tilbage og bider én i finansiel forstand,” siger Anstey i et interview med Mandag Morgen.

”Hvis man som bank bekymrer sig om de langsigtede afkast til kunderne, så bliver man nødt til at tage disse aspekter alvorligt ud fra en finansiel synsvinkel. Dette har en klar relation til begrebet finansiel stabilitet. Det er på vej ind i mainstream-tankegangen hos formueforvaltere og investorer. Og det vil have positiv betydning fremover,” siger hun.

Fascineret af dansk cykeladfærd

Anstey var i sidste uge i Danmark for at deltage i det årlige Global Green Growth Forum, 3GF, under Udenrigsministeriet. Som så mange andre udenlandske besøgende i København er Anstey imponeret over det store antal cyklister, og dét benytter hun sig af, når hun skal forklare, hvilken strategi UBS har udviklet for at øge antallet af investeringer, som tjener både ædle miljømæssige og sociale formål og samtidig giver kunderne et konkurrencedygtigt afkast.

”Man har fortalt mig, at det kun er 10 pct. af cyklisterne her i København, der cykler, fordi de ønsker at gøre noget godt for miljøet. Og kun 10 pct., der gør det, fordi det er sundt. Langt de fleste københavnere cykler til arbejde, fordi det er den letteste måde at komme på arbejde. I UBS vil vi appellere til vore mainstream-investorer på samme måde, som cykling i København appellerer til mainstream-cyklister, fordi det er der, de store penge er,” siger Anstey, som påpeger, at man går glip af den meget store gruppe af mainstream-investorer, hvis man kun retter sine tilbud inden for bæredygtige investeringer mod filantroper og velgørende fonde.

Under sit besøg i København deltog Caroline Anstey i en paneldebat om nybrud inden for bæredygtige investeringer og finansieringen af den grønne omstilling, som alle FN’s medlemslande med klimaaftalen fra Paris i december sidste år har gjort sig til tilhængere af. I den debat opregnede deltagerne en lang række barrierer for, at verdens investeringer i energi, infrastruktur, produktion, transport og meget andet fremover bliver bæredygtige og langsigtede i stedet for at være kortsigtede og måske ligefrem skadelige i miljømæssig og social forstand. Anstey havde i den forbindelse en pointe, der kan synes et stykke vej fra de ekspertiser, som normalt efterspørges inden for international formueforvaltning.

”De fleste af os er vokset op med en tro på, at hvis man gør noget godt, så bør man ikke profitere af det. Og omvendt, hvis man profiterer af noget, så var det ikke noget godt, man gjorde,” siger Caroline Anstey og fortsætter.

”Denne forestilling har gennem historien ligget dybt i folk på tværs af religioner og på tværs af politiske anskuelser. Det, vi ser nu, er, at det faktisk er muligt at gøre noget, som både er godt og profitabelt på samme tid.”

Den tredobbelte bundlinje

Ifølge Caroline Anstey er det i dag muligt for UBS at tilbyde bankens kunder et investeringsprodukt kaldet Performance Plus, som dels giver et finansielt afkast på linje med bankens øvrige produkter, dels overpræsterer, når det gælder social og miljømæssig impact. Indtil videre udbydes disse produkter kun i Schweiz, men de vil i fremtiden også blive tilbudt kunder i andre lande – simpelthen fordi over 20 pct. af kunderne i Schweiz har sagt ja tak.

UBS har som bank været ude i massiv storm i forbindelse med både finanskrisen og en alvorlig strid med de amerikanske myndigheder, som har tvunget banken til at betale betydelige milliarderstatninger, fordi banken i årevis systematisk har hjulpet amerikanske velhavere med at flytte formuer til Schweiz, så de kunne slippe for amerikansk beskatning. Disse begivenheder ønsker Anstey ikke at kommentere specifikt. Til gengæld giver hun et indblik i, hvilke konklusioner UBS og andre internationale banker generelt er nået til efter finanskrisen.

”Alle banker, der er kommet ud af den finansielle krise, har indset, at de ikke bare skal have en regelbaseret license to operate. De skal også have en social license to operate. UBS er mere end 150 år gammel. Den traditionelle rolle var at være mellemled mellem de mennesker, der havde penge at investere, og de mennesker, der havde kreativiteten til at skabe nyt, skabe vækst. Det var en samfundsmæssig rolle. Denne rolle som mellemled mellem investeringer og muligheder var bankernes sociale, samfundsmæssige licens. Og i dag er alle banker meget optagede af deres relation til den reelle økonomi,” siger Caroline Anstey.

Hun peger videre på, at verdens finans- og businessinstitutioner fortsat er baseret på kvartalsregnskaber og hensynet til den kortsigtede værdiforøgelse.

”Alle anerkender dette problem, og at det er en forhindring. Men der er et stykke vej at gå,” siger Anstey, som dog mener, at der alt andet lige sker en positiv udvikling i retning af, at politikere tænker mere langsigtet.

Hun peger på, at regeringer ikke længere i samme grad som tidligere aflyser projekter, som en tidligere regering har sat i gang. I stedet er der en stigende tendens til, at projekter, hvor det offentlige er involveret, ses som nationale projekter.

Ifølge Caroline Anstey kalder man i UBS de 17 nye verdensmål for globale, bæredygtige investeringsmål.

”Vi tror grundlæggende på, at de tilbyder muligheder til individuelle investorer, som kan få deres afkast på alle tre bundlinjer, fordi de alle er langsigtede. Grøn infrastruktur, rent vand, sundhedsservice, diabetes – det er alt sammen områder, hvor private investorer og pensionsfonde kan spille en rolle ved at finde løsninger. Og der vil være efterspørgsel efter disse løsninger, fordi regeringer verden over har forpligtet sig på disse mål,” siger hun.

Forrige artikel Danmark er global frontløber i grøn finansiering Danmark er global frontløber i grøn finansiering Næste artikel Den danske lovmaskine trænger til et eftersyn Den danske lovmaskine trænger til et eftersyn
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.