”Investorer kan tjene penge og gøre verden bedre på samme tid”

Den grønne omstilling indebærer både betydelige risici og store forretningsmuligheder for investorer, siger direktør Caroline Anstey fra storbanken UBS. Hun har siden 2014 ledet den schweiziske banks globale bestræbelser på at tænke bæredygtighed ind i bankens forretninger.

Verden står over for et vendepunkt, når det gælder både institutionelle og private investorers syn på bæredygtige investeringer. Hvis man ser bort fra en oplyst avantgarde, har den brede kreds af mainstream-investorer hidtil set bæredygtige investeringer som et område for filantroper og andre idealistiske sjæle. Men sådan er det ikke længere. Verdens største formueforvaltere og institutionelle investorer indser i stigende grad, at særligt den globale opvarmning og de klimapolitikker, der vedtages for at bekæmpe den, sætter sig som systemiske risici i deres porteføljer, og at man derfor gør klogt i at investere sine penge i virksomheder, der sætter sig ind i disse risici.

Sådan lyder vurdering fra Caroline Anstey, der er global managing director i den schweiziske storbank UBS med ansvar for en afdeling, der kaldes UBS and Society.

LÆS OGSÅ: Danmark er global frontløber i grøn finansiering

60-årige Anstey, der frem til 2014 var del af topledelsen i Verdensbanken, arbejder organisatorisk og geografisk på tværs i UBS, hvor hun referer til dels Jürg Zeltner, der leder bankens afdeling for Wealth Management, dels Chi-Won Yoon, der leders bankens forretninger i Asien-Stillehavsregionen.

”Folk er ved at indse, at debatten om bæredygtige investeringer ikke kun handler om at skabe en positiv social og miljømæssig forandring, men at disse områder rent faktisk har finansiel impact. Man indser, at hvis ikke man laver bæredygtige investeringer, så kommer det tilbage og bider én i finansiel forstand,” siger Anstey i et interview med Mandag Morgen.

”Hvis man som bank bekymrer sig om de langsigtede afkast til kunderne, så bliver man nødt til at tage disse aspekter alvorligt ud fra en finansiel synsvinkel. Dette har en klar relation til begrebet finansiel stabilitet. Det er på vej ind i mainstream-tankegangen hos formueforvaltere og investorer. Og det vil have positiv betydning fremover,” siger hun.

Fascineret af dansk cykeladfærd

Anstey var i sidste uge i Danmark for at deltage i det årlige Global Green Growth Forum, 3GF, under Udenrigsministeriet. Som så mange andre udenlandske besøgende i København er Anstey imponeret over det store antal cyklister, og dét benytter hun sig af, når hun skal forklare, hvilken strategi UBS har udviklet for at øge antallet af investeringer, som tjener både ædle miljømæssige og sociale formål og samtidig giver kunderne et konkurrencedygtigt afkast.

”Man har fortalt mig, at det kun er 10 pct. af cyklisterne her i København, der cykler, fordi de ønsker at gøre noget godt for miljøet. Og kun 10 pct., der gør det, fordi det er sundt. Langt de fleste københavnere cykler til arbejde, fordi det er den letteste måde at komme på arbejde. I UBS vil vi appellere til vore mainstream-investorer på samme måde, som cykling i København appellerer til mainstream-cyklister, fordi det er der, de store penge er,” siger Anstey, som påpeger, at man går glip af den meget store gruppe af mainstream-investorer, hvis man kun retter sine tilbud inden for bæredygtige investeringer mod filantroper og velgørende fonde.

Under sit besøg i København deltog Caroline Anstey i en paneldebat om nybrud inden for bæredygtige investeringer og finansieringen af den grønne omstilling, som alle FN’s medlemslande med klimaaftalen fra Paris i december sidste år har gjort sig til tilhængere af. I den debat opregnede deltagerne en lang række barrierer for, at verdens investeringer i energi, infrastruktur, produktion, transport og meget andet fremover bliver bæredygtige og langsigtede i stedet for at være kortsigtede og måske ligefrem skadelige i miljømæssig og social forstand. Anstey havde i den forbindelse en pointe, der kan synes et stykke vej fra de ekspertiser, som normalt efterspørges inden for international formueforvaltning.

”De fleste af os er vokset op med en tro på, at hvis man gør noget godt, så bør man ikke profitere af det. Og omvendt, hvis man profiterer af noget, så var det ikke noget godt, man gjorde,” siger Caroline Anstey og fortsætter.

”Denne forestilling har gennem historien ligget dybt i folk på tværs af religioner og på tværs af politiske anskuelser. Det, vi ser nu, er, at det faktisk er muligt at gøre noget, som både er godt og profitabelt på samme tid.”

Den tredobbelte bundlinje

Ifølge Caroline Anstey er det i dag muligt for UBS at tilbyde bankens kunder et investeringsprodukt kaldet Performance Plus, som dels giver et finansielt afkast på linje med bankens øvrige produkter, dels overpræsterer, når det gælder social og miljømæssig impact. Indtil videre udbydes disse produkter kun i Schweiz, men de vil i fremtiden også blive tilbudt kunder i andre lande – simpelthen fordi over 20 pct. af kunderne i Schweiz har sagt ja tak.

UBS har som bank været ude i massiv storm i forbindelse med både finanskrisen og en alvorlig strid med de amerikanske myndigheder, som har tvunget banken til at betale betydelige milliarderstatninger, fordi banken i årevis systematisk har hjulpet amerikanske velhavere med at flytte formuer til Schweiz, så de kunne slippe for amerikansk beskatning. Disse begivenheder ønsker Anstey ikke at kommentere specifikt. Til gengæld giver hun et indblik i, hvilke konklusioner UBS og andre internationale banker generelt er nået til efter finanskrisen.

”Alle banker, der er kommet ud af den finansielle krise, har indset, at de ikke bare skal have en regelbaseret license to operate. De skal også have en social license to operate. UBS er mere end 150 år gammel. Den traditionelle rolle var at være mellemled mellem de mennesker, der havde penge at investere, og de mennesker, der havde kreativiteten til at skabe nyt, skabe vækst. Det var en samfundsmæssig rolle. Denne rolle som mellemled mellem investeringer og muligheder var bankernes sociale, samfundsmæssige licens. Og i dag er alle banker meget optagede af deres relation til den reelle økonomi,” siger Caroline Anstey.

Hun peger videre på, at verdens finans- og businessinstitutioner fortsat er baseret på kvartalsregnskaber og hensynet til den kortsigtede værdiforøgelse.

”Alle anerkender dette problem, og at det er en forhindring. Men der er et stykke vej at gå,” siger Anstey, som dog mener, at der alt andet lige sker en positiv udvikling i retning af, at politikere tænker mere langsigtet.

Hun peger på, at regeringer ikke længere i samme grad som tidligere aflyser projekter, som en tidligere regering har sat i gang. I stedet er der en stigende tendens til, at projekter, hvor det offentlige er involveret, ses som nationale projekter.

Ifølge Caroline Anstey kalder man i UBS de 17 nye verdensmål for globale, bæredygtige investeringsmål.

”Vi tror grundlæggende på, at de tilbyder muligheder til individuelle investorer, som kan få deres afkast på alle tre bundlinjer, fordi de alle er langsigtede. Grøn infrastruktur, rent vand, sundhedsservice, diabetes – det er alt sammen områder, hvor private investorer og pensionsfonde kan spille en rolle ved at finde løsninger. Og der vil være efterspørgsel efter disse løsninger, fordi regeringer verden over har forpligtet sig på disse mål,” siger hun.

Forrige artikel Danmark er global frontløber i grøn finansiering Danmark er global frontløber i grøn finansiering Næste artikel Den danske lovmaskine trænger til et eftersyn Den danske lovmaskine trænger til et eftersyn

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Margrethe Vestager serverer tre kulturanbefalinger til Mandag Morgens læsere. Hun kommer blandt andet omkring en oldgræsk tragedie, som hun har genlæst for første gang siden gymnasiet, og en illusionskunstner på Netflix.

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Christian Harsløf havner i et af de største og mest betændte politiske brændpunkter, når han tiltræder som direktør for digitalisering og teknologi samt sundheds- og ældreområdet i KL.

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

KOMMENTAR: En læge i Grenaa og en læge i Århus midtby får den samme betaling for at tage sig godt af deres patienter. Men hvis de skal have lige god behandling, kræver det en meget forskellig indsats. Et lægefællesskab i Grenaa har taget konsekvensen og lavet deres egen udligningsordning mellem de stærkeste og de svageste patienter.

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale.