”Investorer kan tjene penge og gøre verden bedre på samme tid”

Den grønne omstilling indebærer både betydelige risici og store forretningsmuligheder for investorer, siger direktør Caroline Anstey fra storbanken UBS. Hun har siden 2014 ledet den schweiziske banks globale bestræbelser på at tænke bæredygtighed ind i bankens forretninger.

Verden står over for et vendepunkt, når det gælder både institutionelle og private investorers syn på bæredygtige investeringer. Hvis man ser bort fra en oplyst avantgarde, har den brede kreds af mainstream-investorer hidtil set bæredygtige investeringer som et område for filantroper og andre idealistiske sjæle. Men sådan er det ikke længere. Verdens største formueforvaltere og institutionelle investorer indser i stigende grad, at særligt den globale opvarmning og de klimapolitikker, der vedtages for at bekæmpe den, sætter sig som systemiske risici i deres porteføljer, og at man derfor gør klogt i at investere sine penge i virksomheder, der sætter sig ind i disse risici.

Sådan lyder vurdering fra Caroline Anstey, der er global managing director i den schweiziske storbank UBS med ansvar for en afdeling, der kaldes UBS and Society.

LÆS OGSÅ: Danmark er global frontløber i grøn finansiering

60-årige Anstey, der frem til 2014 var del af topledelsen i Verdensbanken, arbejder organisatorisk og geografisk på tværs i UBS, hvor hun referer til dels Jürg Zeltner, der leder bankens afdeling for Wealth Management, dels Chi-Won Yoon, der leders bankens forretninger i Asien-Stillehavsregionen.

”Folk er ved at indse, at debatten om bæredygtige investeringer ikke kun handler om at skabe en positiv social og miljømæssig forandring, men at disse områder rent faktisk har finansiel impact. Man indser, at hvis ikke man laver bæredygtige investeringer, så kommer det tilbage og bider én i finansiel forstand,” siger Anstey i et interview med Mandag Morgen.

”Hvis man som bank bekymrer sig om de langsigtede afkast til kunderne, så bliver man nødt til at tage disse aspekter alvorligt ud fra en finansiel synsvinkel. Dette har en klar relation til begrebet finansiel stabilitet. Det er på vej ind i mainstream-tankegangen hos formueforvaltere og investorer. Og det vil have positiv betydning fremover,” siger hun.

Fascineret af dansk cykeladfærd

Anstey var i sidste uge i Danmark for at deltage i det årlige Global Green Growth Forum, 3GF, under Udenrigsministeriet. Som så mange andre udenlandske besøgende i København er Anstey imponeret over det store antal cyklister, og dét benytter hun sig af, når hun skal forklare, hvilken strategi UBS har udviklet for at øge antallet af investeringer, som tjener både ædle miljømæssige og sociale formål og samtidig giver kunderne et konkurrencedygtigt afkast.

”Man har fortalt mig, at det kun er 10 pct. af cyklisterne her i København, der cykler, fordi de ønsker at gøre noget godt for miljøet. Og kun 10 pct., der gør det, fordi det er sundt. Langt de fleste københavnere cykler til arbejde, fordi det er den letteste måde at komme på arbejde. I UBS vil vi appellere til vore mainstream-investorer på samme måde, som cykling i København appellerer til mainstream-cyklister, fordi det er der, de store penge er,” siger Anstey, som påpeger, at man går glip af den meget store gruppe af mainstream-investorer, hvis man kun retter sine tilbud inden for bæredygtige investeringer mod filantroper og velgørende fonde.

Under sit besøg i København deltog Caroline Anstey i en paneldebat om nybrud inden for bæredygtige investeringer og finansieringen af den grønne omstilling, som alle FN’s medlemslande med klimaaftalen fra Paris i december sidste år har gjort sig til tilhængere af. I den debat opregnede deltagerne en lang række barrierer for, at verdens investeringer i energi, infrastruktur, produktion, transport og meget andet fremover bliver bæredygtige og langsigtede i stedet for at være kortsigtede og måske ligefrem skadelige i miljømæssig og social forstand. Anstey havde i den forbindelse en pointe, der kan synes et stykke vej fra de ekspertiser, som normalt efterspørges inden for international formueforvaltning.

”De fleste af os er vokset op med en tro på, at hvis man gør noget godt, så bør man ikke profitere af det. Og omvendt, hvis man profiterer af noget, så var det ikke noget godt, man gjorde,” siger Caroline Anstey og fortsætter.

”Denne forestilling har gennem historien ligget dybt i folk på tværs af religioner og på tværs af politiske anskuelser. Det, vi ser nu, er, at det faktisk er muligt at gøre noget, som både er godt og profitabelt på samme tid.”

Den tredobbelte bundlinje

Ifølge Caroline Anstey er det i dag muligt for UBS at tilbyde bankens kunder et investeringsprodukt kaldet Performance Plus, som dels giver et finansielt afkast på linje med bankens øvrige produkter, dels overpræsterer, når det gælder social og miljømæssig impact. Indtil videre udbydes disse produkter kun i Schweiz, men de vil i fremtiden også blive tilbudt kunder i andre lande – simpelthen fordi over 20 pct. af kunderne i Schweiz har sagt ja tak.

UBS har som bank været ude i massiv storm i forbindelse med både finanskrisen og en alvorlig strid med de amerikanske myndigheder, som har tvunget banken til at betale betydelige milliarderstatninger, fordi banken i årevis systematisk har hjulpet amerikanske velhavere med at flytte formuer til Schweiz, så de kunne slippe for amerikansk beskatning. Disse begivenheder ønsker Anstey ikke at kommentere specifikt. Til gengæld giver hun et indblik i, hvilke konklusioner UBS og andre internationale banker generelt er nået til efter finanskrisen.

”Alle banker, der er kommet ud af den finansielle krise, har indset, at de ikke bare skal have en regelbaseret license to operate. De skal også have en social license to operate. UBS er mere end 150 år gammel. Den traditionelle rolle var at være mellemled mellem de mennesker, der havde penge at investere, og de mennesker, der havde kreativiteten til at skabe nyt, skabe vækst. Det var en samfundsmæssig rolle. Denne rolle som mellemled mellem investeringer og muligheder var bankernes sociale, samfundsmæssige licens. Og i dag er alle banker meget optagede af deres relation til den reelle økonomi,” siger Caroline Anstey.

Hun peger videre på, at verdens finans- og businessinstitutioner fortsat er baseret på kvartalsregnskaber og hensynet til den kortsigtede værdiforøgelse.

”Alle anerkender dette problem, og at det er en forhindring. Men der er et stykke vej at gå,” siger Anstey, som dog mener, at der alt andet lige sker en positiv udvikling i retning af, at politikere tænker mere langsigtet.

Hun peger på, at regeringer ikke længere i samme grad som tidligere aflyser projekter, som en tidligere regering har sat i gang. I stedet er der en stigende tendens til, at projekter, hvor det offentlige er involveret, ses som nationale projekter.

Ifølge Caroline Anstey kalder man i UBS de 17 nye verdensmål for globale, bæredygtige investeringsmål.

”Vi tror grundlæggende på, at de tilbyder muligheder til individuelle investorer, som kan få deres afkast på alle tre bundlinjer, fordi de alle er langsigtede. Grøn infrastruktur, rent vand, sundhedsservice, diabetes – det er alt sammen områder, hvor private investorer og pensionsfonde kan spille en rolle ved at finde løsninger. Og der vil være efterspørgsel efter disse løsninger, fordi regeringer verden over har forpligtet sig på disse mål,” siger hun.

Forrige artikel Danmark er global frontløber i grøn finansiering Danmark er global frontløber i grøn finansiering Næste artikel Den danske lovmaskine trænger til et eftersyn Den danske lovmaskine trænger til et eftersyn