Investorer presser virksomheder til bæredygtighed

De store pensionsselskaber ATP og PFA har sat bæredygtighed højt på dagsordenen. De virksomheder, som selskaberne investerer i, skal opføre sig ordentligt og bæredygtigt. Ellers står den på kammeratlig samtale eller det, der er værre.

Klaus Dalgas

Ledelse er ikke det, man siger. Ledelse er det, man gør. Det gælder ikke mindst inden for bæredygtighedsledelse.

Begrebet bæredygtighed bruges i dag i næsten alle sammenhænge, hvor man skal sige noget positivt om en aktivitet – for eksempel bæredygtigt landbrug, bæredygtigt fiskeri, bæredygtig produktion, bæredygtigt byggeri, bæredygtig fodbold, bæredygtigt genbrug, bæredygtige investeringer, bæredygtig ølbrygning og bæredygtig hvad-som-helst.

Men bæredygtighed kommer ikke af sig selv. Bæredygtighed er et resultat af aktive ledelsesbeslutninger og aktive ledelseshandlinger.

De store pensionsselskaber ATP og PFA har stor indflydelse på, hvordan de virksomheder, de investerer i, opfører sig i henseende til bæredygtighed og til FN’s 17 verdensmål, som frem mod 2030 skal sætte kurs mod en mere bæredygtig udvikling for mennesker over hele kloden. Og begge pensionskasser bruger aktivt deres mange investeringer til at presse virksomhederne i en bæredygtig retning.

”Vores mulighed for at påvirke omverdenen er ikke lige så stor som isoleret virksomhed, som den er som investor. Vi har meget mere gennemslagskraft som investor, og her lægger vi mange kræfter i vores investeringsaktiviteter,” siger ATP’s topchef, direktør Christian Hyldahl.

PFA’s koncernfinansdirektør Anders Damgaard følger op:

”Det er klart, at vi kan påvirke gennem vores investeringer, og det arbejder vi målrettet med,” siger Anders Damgaard.

CO2-budget for investeringsfolk

Mandag Morgen har bedt de to pensionsgiganter om at beskrive, hvad de rent ledelsesmæssigt gør for at skubbe den bæredygtige udvikling fremad i de mange selskaber, som pensionskasserne har ejerandele i. For begge selskaber handler det bl.a. om krav om lavere CO2-udledning, gennemsigtighed og transparens i alle afskygninger og om ordentlighed i skattebetalingerne.

Anders Damgaard har sat sig selv for bordenden i PFA’s særlige Responsible Investement Board, et slags bæredygtighedsråd, som mødes mindst en gang om måneden for at diskutere selskabets investeringer. Her sidder ledelsen sammen med porteføljemanagere, investeringsfolk og kommunikationsfolk for at tjekke, om de enkelte selskaber i porteføljen er på ret kurs.

Selve talmaterialet får PFA fra en ekstern virksomhed, som screener porteføljen for, om selskaberne overholder PFA’s retningslinjer. Og i år har PFA haft særligt fokus på Paris-aftalen fra december 2015 og miljømålsætningerne om en reduktion af CO2 mod et bæredygtigt niveau.

”I øjeblikket arbejder vi på at lave et egentligt CO2-budget for vores investeringsfolk. Her siger vi, at ligegyldigt hvad I investerer i, så må det samlede udslip i vores portefølje ikke overstige det, vi har vedtaget i vores råd, for ellers lever vi ikke op til Paris-aftalen,” siger Anders Damgaard.

PFA har ansat en medarbejder, der sidder sammen med investeringsfolkene. Han har fundet data og en model for, hvordan PFA kan måle CO2-udslippet hos virksomhederne i porteføljen.

”Nu kan vi måle det på vores portefølje, og så er vi optaget af, hvad der er PFA’s rimelige andel af CO2-reduktionen, hvis verden skal leve op til målene i Paris. Selve screeningen af vores mange virksomheder står det eksterne firma for, men vi behandler screeningsresultaterne i vores investement board,” siger Anders Damgaard.

FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling
  1. Afskaf fattigdom i alle dens former overalt
  2. Stop sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring og støt bæredygtigt landbrug
  3. Frem sundhed og trivsel for alle i alle aldre
  4. Frem kvalitetsuddannelse og muligheder for livslang læring for alle
  5. Opnå ligestilling mellem kønnene, og styrk kvinder og pigers rettigheder og muligheder
  6. Frem adgang til og bæredygtig forvaltning af vand og sanitet for alle
  7. Frem adgang til billig, pålidelig, bæredygtig og moderne energi til alle
  8. Frem vedvarende, inkluderende og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle
  9. Opbyg en modstandsdygtig infrastruktur, støt inkluderende og bæredygtig industrialisering, og frem innovation
  10. Reducer ulighed i og mellem lande
  11. Gør byer og lokalsamfund inddragende, sikre, modstandsdygtige og bæredygtige
  12. Frem bæredygtigt forbrug og produktion
  13. Hurtig indsats for at bekæmpe klimaforandringer og deres indvirkninger
  14. Bevar og sikr bæredygtig udnyttelse af verdenshavene og andre hav samt marineressourcer
  15. Beskyt, genopret og støt bæredygtig udnyttelse af økosystemer og af skove, bekæmp ørkendannelse, stands jordforringelser og tab af biodiversitet
  16. Støt fredelige og inkluderende samfund, sikre adgang til retfærdighed for alle, og opbyg effektive, ansvarlige og stærke institutioner på alle niveauer
  17. Styrk det globale partnerskab for handling, og øg midlerne til at nå målene

Kilde: Verdensmaalene.dk.

Hvis PFA får en mistanke om, at et af selskaberne i porteføljen ikke lever op til kravene, så bliver selskabet kontaktet, i første omgang af PFA’s screeningsselskab. Hvis det er alvorligt, så tager Anders Damgaard selv kontakt til virksomheden, og det sker typisk i en ud af tre af de virksomheder, der i screeningen viser sig at have problemer.

”Vi har endnu ikke lagt os helt fast på, hvordan vi ned i detaljen kommer til at gøre det med CO2-budgettet, men det peger på, at det er svært at gøre det for den enkelte manager. Man er nødt til at gøre det for hele gruppen af porteføljemanagere, der laver noget med CO2-udslip. Altså give dem et samlet budget, og så er det en ledelsesopgave, i tilfælde af at der ikke er CO2-budget nok til alle, hvem der så skal have ret til den sidste klump. Vi er ikke endnu kommet så langt, at vi belønner den enkelte manager i forhold til dette budget. Indtil videre er det et krav fra ledelsen, som investeringsfolkene skal leve op til,” siger Anders Damgaard.

Verdensmål styrer hos PFA, men ikke hos ATP

PFA har valgt at gøre 5 af de 17 verdensmål til deres egne, nemlig målene for bæredygtig energi, klimaindsats, ansvarligt forbrug og ansvarlig produktion, sundhed og trivsel samt partnerskab for handling. Ifølge Anders Damgaard er det vigtigt, at erhvervslivet udvælger sig de verdensmål, der kan kobles til forretningen, for derigennem at sikre langsigtede resultater.

Hos ATP leder Christian Hyldahl selskabets Komité for Samfundsansvar, og her har man valgt en anden vej.

”Vi måler også CO2-aftryk og har offentliggjort dette i vores årsrapport for samfundsansvar, men vi har bevidst ikke valgt nogen af verdensmålene. Verdensmålene er glimrende, men for os er det ret svært at prioritere, fordi vi jo rammer sindssygt bredt. Når vi for eksempel investerer i AP Møller-Mærsk, så har vi en dialog med virksomheden om, hvordan det går. Det er en stor transportvirksomhed, som udleder masser af CO2, men inden for sektoren er de relativt set ledende, og så taler vi med dem om, hvordan de og sektoren kan være mere energieffektive. I andre virksomheder vil der være fokus på andre mål, og vi har dem indirekte alle sammen i vores portefølje,” siger direktør Christian Hyldahl.

”Man kan godt overveje, om vi skulle vælge at være specialister på nogle af verdensmålene. Men vi kan ikke ændre vores portefølje, så den kun indeholder virksomheder, der er fokuseret på de samme få verdensmål. Vi er nødt til at investere bredt,” siger Christian Hyldahl, der dog ikke vil udelukke, at der kan komme et tidspunkt, hvor også ATP gør nogle af verdensmålene til deres egne og vil lægge et særligt fokus på dem.

”Vi kigger mere på at integrere ESG (dvs. de tre bundlinjer: Environment, Social og Governance, red.) bredt i vores investeringsprocesser, end vi kigger på at vælge udvalgte verdensmål,” siger Christian Hyldahl.

Hvis en virksomhed ikke har styr på miljø, arbejdsmiljø eller andre former for god selskabsledelse, formuleret i de såkaldte ESG-mål, så skal ATP have et højere afkast, en slags betaling for, at der ikke er styr på risikoen. Og hvis ATP pludselig skal have et højere afkast, så er det jo det samme, som at ATP ikke vil være investor.

”I stedet for at have tre målefunktioner kigger vi på én målefunktion, og så kigger vi på risiko for resten. Det er en mindst lige så god måde at gøre tingene på, synes jeg,” siger Christian Hyldahl.

”For mig er det tilstrækkeligt at have dette incitament via en enkelt bundlinje. Vi kan vi godt håndtere de øvrige dimensioner som risikoparametre. Det er det, der er vores indgang til det for nuværende. Vi sidder ikke og laver to eller tre bundlinjer på hverken os selv eller de virksomheder, vi investerer i. Men vi betragter de andre dimensioner som risikoparametre,” siger han.

Hårdt mod hårdt

Christian Hyldahl bruger en del tid på at kommunikere med ledere i de virksomheder, som ATP investerer i, og med de porteføljeforvaltere, som investerer. Og der er stor forskel på, hvordan han kommunikerer i de enkelte situationer.

”Man skal tænke på, hvem modtageren er. Når man taler med de mest hårdkogte forretningsfolk eller porteføljeforvaltere rundt omkring i verden, så er de bange for risiko. De anerkender, at risici er noget, man skal reducere. Hvis der kommer en hård regulering på skatter eller CO2 eller noget andet, hvordan er du rustet til det? Det er en forretningsmæssig måde at formulere en form for bæredygtighed på, hvordan du kan blive mere samfundsvenlig. Hvis man formulerer det i forretningstermer og taler i risiko og afkast, så taler man til hjernen og ikke hjertet, og det forstår den hårdkogte forretningsmand. Så hvis man ved, at man sidder over for nogen, der ikke har hjertet med, så skal man selvfølgelig ikke appellere til det hjerte, der ikke er der, så skal man appellere til deres hjerne,” siger Christian Hyldahl.

”I andre sammenhænge, hvor du skal være leder og motivere folk og rekruttere dygtige, unge mennesker, så skal man tale til hjertet,” siger ATP-chefen, der gennem årene i stigende grad er blevet en bæredygtig mand af både hjertet og hjernen.

”Hvis du havde spurgt mig for ti år siden, så vil jeg sige, at jeg var en mand af hjernen. Nu er jeg kommet derhen, hvor jeg er så overbevist om, at det her med at gøre tingene ordentligt er en del af mit dna i dag, så jeg behøver ikke at tænke over det, jeg gør det helt af mig selv. Det er min reaktion, at tingene skal gøres ordentligt. Jeg har fået meget mere hjerte med i det, end jeg har haft tidligere.”

Ledelse starter fra toppen

Både PFA og ATP kan mærke, at der er kommet langt mere fokus på bæredygtighed og bæredygtighedsledelse de seneste år.

”Det er rigtig vigtigt, at det her starter fra toppen. Det er vigtigt, at man som leder er fortaler for transparens, og når der skal tages beslutninger, skal det gøres med både et kortsigtet og langsigtet fokus. Der skal være ordentlighed i det, en respekt for, hvad det internationale og danske samfund har vedtaget, at dette her er minimumsoverliggeren for, hvad der er ordentligt, og så skal vi loyalt leve op til det,” siger Anders Damgaard fra PFA.

Christian Hyldahl fra ATP mener, at et øget fokus på ordentlighed og bæredygtighed er et must for virksomhederne fremover, fordi det giver en positiv differentiering, hvor en virksomhed kan adskille sig positivt fra sine konkurrenter.

”Det fokus vil stige i fremtiden. Verden udvikler sig med sociale medier, så ting kan gå viralt ekstremt hurtigt. Den operationelle forretningsmæssige risiko, som virksomheder løber ved ikke at have styr på deres ting og måske blive udstillet på sociale medier, gør, at de skal have meget mere fokus på at have orden i sagerne. Det gælder for alle virksomheder og for investorer. Det har stor bevågenhed, og folk interesserer sig for det. Hvis man skal være en succesfuld virksomhed og en succesfuld arbejdsplads og en god forretning, så skal man have styr på de her ting og investere ressourcer i det,” siger ATP-chefen.

Maj Invest: Bæredygtighed er blevet en samfundsnorm

Investeringsforeningen Maj Invest investerer kun i virksomheder, der overholder internationale konventioner og normer inden for forretningsetik, siger selskabets adm. direktør. 

Jeppe Christiansen, adm. direktør i Maj Invest, hvorfor er det vigtigt, at de virksomheder, Maj Invest investerer i, fokuserer på bæredygtighed og har bæredygtighed med i strategien? 

”Det er vigtigt, at de virksomheder, Maj Invest investerer i, overholder internationale konventioner og normer inden for ESG-området (Environment, Social og Governance, red.). Herudover er god ESG helt konkret relevant, fordi det sænker risikoen i selskabet i forhold til f.eks. at blive ramt af en skandale, der kan påvirke kunder eller leverandører negativt. Dårlig håndtering af ESG-forhold kan lede til overtrædelse af internationale konventioner og/eller national lovgivning, og selskabet kan som følge heraf blive ramt af bøder, underlagt stramninger eller blive fravalgt af andre investorer,” siger Jeppe Christiansen.

Hvilken rolle bør bæredygtighedsledelse efter din mening spille for virksomheder i fremtiden?

”Generelt forholder de fleste virksomheder sig i dag til bæredygtighed, og det er også et must i fremtiden. Det er blevet et vigtigt forretningsparameter for selskaberne. Flere og flere investorer undlader at investere i selskaber, der ikke har fokus på bæredygtighed.”

Er der i dansk erhvervsliv en stigende fokus på bæredygtighed?

”Ja, og det er ikke kun i Danmark. Bæredygtighed er en del af en samfundsnorm, og i takt med at det bliver mere konkret – f.eks. pga. FN’s 17 verdensmål – så bliver der også mere transparens og flere målepunkter, som man kan holde selskaberne op på.” 

Er bæredygtighed blot en trend, eller er det en reel forretningsmodel i virksomhederne?

”Bæredygtighed er ved at blive en samfundsnorm, men begreberne og målestoksforholdet er under løbende udvikling. Flere selskaber har bæredygtighed som en integreret del af deres forretningsmodel og selskabsmission.” 

Kunne Maj Invest finde på at investere i en virksomhed, der ikke fokuserer på bæredygtighed, men f.eks. på god lønsomhed?

”Udgangspunktet for en investering er lønsomhed, men samtidig kan vi heller ikke forsvare at investere i en virksomhed, der er lønsom, men som ikke overholder internationale konventioner inden for ESG.”

DI sætter fokus på verdensmål og ledelse

Dansk Industri søsatte sidste år med støtte fra Industriens Fond et projekt, hvor 21 danske virksomheder blev udvalgt til at løse nogle af verdens største udfordringer og samtidig gøre en god forretning ud af det. De 21 virksomheders arbejde er en central del af projektet ’FN’s verdensmål – fra filantropi til forretning’, og projektet blev skudt i gang under FN’s generalforsamling i september 2017.

I morgen, tirsdag d. 12. juni, fortæller nogle af virksomhederne på en konference i Industriens Hus i København om deres erfaringer med at arbejde med bæredygtighed som forretningsmodel. Her vil de bl.a. fortælle om, hvordan de har identificeret de konkrete verdensmål, som er relevante for netop dem, og giver samtidig eksempler på dos and don’ts, som andre virksomheder kan lære af for at komme tættere på en bæredygtig produktion.

Thomas Bustrup, direktør i DI, mener, at bæredygtighed har fået en stigende betydning for virksomhederne de seneste år.

”Bæredygtighed er kommet ind i den reelle forretningsplan, fordi det ganske enkelt er en god forretning,” siger Thomas Bustrup og fortsætter:

”At tage ansvar for de globale udfordringer er en nødvendighed, hvis man som virksomhed har ambitioner om at rekruttere de gode, unge medarbejdere, der er mangel på nu, og som i stigende grad bliver en mangelvare i de kommende år. Samtidig er både kunder og investorer mere og mere optaget af bæredygtighed i produktionen, og dette fokus vil formentlig kun stige i de kommende årtier.”

Thomas Bustrup peger på, at der f.eks. i Kina er ved at ske en kulturomvæltning, hvor de kinesiske forbrugere i stigende grad fokuserer på bæredygtighed og klima mod tidligere på økonomisk vækst og materiel rigdom.

”De store byer i Asien og i den øvrige del af verden bliver større og større, og det skaber nogle udfordringer, som vi herhjemme er rigtig gode til at finde løsninger på. Vi er allerede i dag langt fremme med bæredygtige løsninger omkring grøn teknologi, vandforsyning, byggeri og gode arbejdsforhold, og den globale udvikling åbner muligheder for danske virksomheder, der satser på bæredygtighed i produktion og produktudvikling,” siger Thomas Bustrup.

Hos DI håber man på, at de 21 virksomheder i projektet kan blive eksempler til efterlevelse for andre danske virksomheder, der vil forene forretning og bæredygtig udvikling.

”Danske virksomheder er godt rustet til at forvandle globale udfordringer til muligheder. Enkelte er i fuld gang og er allerede blevet globale forbilleder. Dem skal vi have flere af. De 21 virksomheder, vi har udvalgt til projektet, repræsenterer et bredt udsnit af dansk erhvervsliv. De har ambitionerne til at udvikle forretningsmodeller, der sætter fremtidens standarder. Sammen skal vi sørge for, at ambitionerne bliver til virkelighed, og at mange flere virksomheder kommer med på vognen,” siger han.

De 21 virksomheder, der deltager i ’FN’s verdensmål – fra filantropi til forretning’, er:

Bobles, Dupont, Egmont, Fischer Lighting, FLSmidth, GEHL Architects, Haldor Topsøe, Hempel, Herning Vand, Kamstrup, Kopenhagen Fur, Krüger, LE34, Orana, Peter Larsen Kaffe, Plus Pack, Roskilde Festival, Royal Greenland, Stena Recycling, Stjernholm og Tasso.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu