En vaffel med tre kugler, lyserødt guf og jordbærmarmelade på toppen. Det er svært at fortænke nogen i at ville have en gammeldaws isvaffel, når solen en sjælden gang trænger gennem en ellers overskyet dansk sommerhimmel.

Isobar er en mindre isbutik med egen produktion beliggende ved Københavns nye Inderhavnsbro – også kaldet Kyssebroen – der forbinder Nyhavn med Nordatlantens Brygge på Christianshavn.

“Jeg vidste ikke, at der var så mange afgifter at holde styr på, da jeg åbnede min butik,” siger Mia Bostrøm, ejer af Isobar, som første gang slog dørene op i 2008.

I butikken sælger hun sin egen hjemmelavede økologiske is, som røres i det trange baglokale. Bagerst står en stor ismaskine, mens mandler, chokolade, sukker og frugter er linet op på det store stålbord i midten af lokalet, klar til at ryge direkte i den næste produktion af is.

Ud over at forsyne butikkens kunder med vaffelis, sælger Mia Bostrøm også sin is til restauranter rundt omkring i København. Is er sæsonbetonet, og i år er sommeren kommet senere end normalt. Det betyder, at Isobar, der har åbent året rundt, i disse dage har en større tilstrømning af kunder end vanligt.

Da Mia Bostrøm startede butikken, hyrede hun som noget af det første en revisor til at guide sig gennem junglen af forskellige afgifter. Det var hun nødt til, for ellers havde butikken været lukket for længst, forklarer hun.

“Om aftenen, når jeg laver regnskab, skal jeg angive, præcis hvilke kugler der er landet i vaflen, hvor meget de har vejet, og hvor store mængder guf og syltetøj jeg har pyntet dem med. Sælger jeg en iskugle med nødder eller chokolade, er min fortjeneste tre til fire gange mindre, end hvis iskuglen kun indeholder frugt,” siger Mia Bostrøm og bruger sin populære pistacieis som eksempel.

“Mine kunder efterspørger pistacieis, så jeg laver den, også selv om det er meget dyrere for mig at producere pistacieis end citronis,” siger hun.

Isobar producerer selv topping til isvaflerne. Butikken sætter en ære i hjemmelavede produkter, men gør det også for at undgå at skulle slås med endnu flere afgifter. Det er nemlig ikke kun isen, nødderne og chokoladen, der er afgiftsbelagt. Det gælder også for forarbejdet guf og gufmiks, men ikke for egenproduceret guf og gufpulver.

Mia Bostrøm bruger generelt mange ressourcer på at holde overblik og tage højde for de forskellige afgifter, både i produktion og i salg.

“Det koster mig og mine ansatte meget tid, og de øgede afgifter kan mærkes på butikkens bundlinje. Jeg kunne godt tænke mig en løsning med én stor afgift i stedet for mange små,” siger hun.

Siden hun åbnede sin butik for snart ti år siden, er konsumis-afgiften steget støt. Da hun startede, lå afgiften på sukkerholdig konsumis på 3,80 kr. pr. liter is, mens den i år er oppe på 6,98 kr. pr. liter is. Dertil er alle andre afgifter, som Isobars produktion og salg er omfattet af, steget i samme tidsrum.

“Den stigning, vi oplever i afgifterne, kan vi ikke bare placere hos vores kunder. Der er en begrænsning for, hvor meget kunderne vil betale. Jeg kan godt blive nervøs for min forretning, hvis afgifterne fortsætter med at stige på den her måde,” siger hun, inden hun gør sig klar til at betjene det næste hold af kinesiske turister.

Afgiften på konsumis stiger i 2018 til 5,88 kr. pr. liter is med lavt sukkerindhold og 7,36 kr. pr. liter is med højt sukkerindhold.

LÆS OGSÅ: Bøvl med afgifter reducerer arbejdsudbuddet