Danmarks største private servicekoncern, ISS, erklærer sig nu parat til at påtage sig et socialt ansvar og oprette fleks- og skånejob, når kommunerne udliciterer opgaver inden for f.eks. rengøring og pleje. “Vi kan godt se, at vi ikke bare kan komme og skumme fløden og overtage attraktive opgaver og så lade kommunen sidde tilbage med problemerne med at få aktiveret langtidsledige og grupper, som har svært ved at klare sig på det almindelige arbejdsmarked,” siger direktør for ISS Scandinavia Sven Ipsen. Selvom S-kon-gres-sen i forrige uge afviste fire fremtrædende medlemmers forslag til “rød udlicitering”, fortsætter udliciteringen af kommunale opgaver usvækket.