Iværksætter i tryghedens slagskygge

En håndfuld kolleger fra Nokia smed trygheden over bord og overvandt den lønmodtagermentalitet, som de var indpodet helt fra barnsben. De sprang ud som iværksættere, da mobilgiganten for to år siden lukkede sin danske afdeling, med noget så umuligt som et højteknologisk stykke hardware. Nu er Acorn Projects i luften med sit banebrydende gps-sportsur. Det begyndte med personlig overvindelse, men viste sig at være endnu sværere end ventet i et Danmark, der ikke er gearet til iværksætteri. Med opbakning fra Nokia og effektiv sparring med forretningsudviklere blev historien om sportsuret Leikr fortællingen om, at hjernekraften til at skabe iværksættersucces er til stede i Danmark. Men at den danske model alligevel gearer os så hårdt til en klassisk lønmodtagerkultur, at gode ideer kun realiseres imod alle odds.

Anders Rostgaard Birkmann

Lars Møller og Cristiano Cairo, de to direktører i Acorn Projects, behersker efterhånden den særegne kunst at sælge en ikke-eksisterende vare.

I løbet af de seneste to år har de sammen med de tre andre stiftere af virksomheden været på en sej vandring for at overbevise risikovillige investorer om fornuften i at sætte deres kapital i, hvad der kan gerne skulle blive et banebrydende hightech-produkt. Meget var imod dem: Det skulle ske med udgangspunkt i Danmark, hvilket er helt uhørt for den slags produkter. Og det skulle ske i skarp konkurrence med globale konkurrenter som Garmin, Polar og Timex.

Den umulige mission er indtil videre lykkedes: De første kunder har modtaget et forudbestilt sportsur med navnet Leikr indgraveret.

Mandag Morgen møder de to direktører. De er sportstrænede. Passionen for at skabe et nyt sportsur kommer fra deres egen tilværelse. Med sig har de nogle af de rekvisitter, der supplerede en diger powerpoint-fil på den langstrakte salgsturne til investorerne. Dengang var produktet hovedsageligt en vision, så på bordet ligger en lille voksafstøbning, en overskåren mobiltelefon og forskellige slags gummiremme, der skulle visualisere visionen.

De fem bag Leikr

Direktør
Cristiano Cairo, 38 år

Er ansvarlig for totaloplevelsen omkring Leikr-uret – kundeoplevelsen, brugerinterfacet og marketing. Før Leikr arbejdede han bl.a. hos Nokia, men også i andre elektronikvirksomheder. Han har bl.a. arbejdet fire år med forretningsudvikling og seks år med nye produktkoncepter. Desuden har han global erfaring fra USA, Italien og Kina. Italienskfødt og opvokset i en iværksætterfamilie. Er uddannet ingeniør.

Direktør
Lars Møller, 37 år

Er ansvarlig for det overordnede produkt fra konceptfase til produktion. Bag sig har han 12 år i Nokias udviklingsafdeling, hvoraf han i de 4 ledede de konceptteams, der leverede smartphones til det globale marked. Han er uddannet ingeniør, og i sin fritid dyrker han bl.a. svømning og står på rulleskøjter.

Chef for mekanik
Jesper Christoffersen, 40 år

Er ansvarlig for designet af alle mekaniske dele, tilbehør og udviklingen af det værktøj, der skal til for at få produktionen til at lykkes. Med sig har han 13 års erfaring som mekanisk ingeniør, og han har dækket alt fra konceptdesign til selve integrationen af de mekaniske komponenter, som hører til elektronikken. I sin fritid er han fitness-instruktør. Er uddannet ingeniør.

Chef for hardwareudvikling
Palle Staffeldt, 45 år

Er ansvarlig for alt det, der vedrører elektronikken – strømstyring, forbindelser og certificering. Han har 12 års erfaring med at designe og udvikle hardware-elektronik og har været med til at føde adskillige nye succesfulde produkter. Er uddannet ingeniør.

Chef for softwareudvikling
Nikolaj Østerbye, 34 år

Er ansvarlig for al softwarekode i uret – fra design over implementering til test. Han har ni års erfaring med alle de mange lag af softwareudvikling inden for spil, internet og mobilindustrien. I sin fritid er han aktiv på cykel og mountainbike. Uddannet ingeniør.

De mødte utælleligt mange skeptiske miner undervejs, og det var egentlig ret uvant for dem. Dengang de arbejdede hos Nokias danske – og i medierne ofte højt besungne – udviklingsafdeling, var de en del af en stor maskine, der fødte succesfulde mobiltelefoner på stribe.

Men uden Nokias brand viste virkeligheden sig at være en anden. Her har de kæmpet med at få adgang til kapital. De har bokset med at få ansatte med om bord i den selvsagt mere risikable forretning. Og de har stødt på personlige fordomme, som Lars Møller beskriver således:

“Når man fortæller, at man er iværksætter, så tænker folk: Ja ja, du er altså arbejdsløs. Det er simpelthen bare ikke normen i Danmark.”

Den norm, han taler om, giver sig også udslag i, at en virksomhed som Acorn Projects sjældent kan konkurrere om de dygtige ansatte. Mens det er hot at arbejde i iværksættervirksomheder i Silicon Valley, er det diametralt modsat for professionelle i Danmark, siger den italienskfødte Cristiano Cairo.

“Det er svært at finde folk, der vil være med til noget nyt og tage risici. Amerikanerne er født til at tage risici, og derfor ser man i San Francisco, at folk er parate til at arbejde uden løn i flere år for til gengæld at få del i virksomhedens succes. Det har de fra grundskolen.”

Beretningen om, at det lykkedes at få løbeuret Leikr skabt i Danmark, er med andre ord enestående. Og dommen på baggrund af erfaringerne fra Leikr og nogle af de andre succesfulde iværksættervirksomheder, der blev født i kølvandet på Nokias danske kollaps, er ifølge flere kendere af iværksættermiljøet i Danmark ganske klar: Vi har viden, knowhow og evner til at skabe noget nyt og stort. Men den danske samfundsmodel er som udgangspunkt ikke konstrueret til at forløse ideerne. 

Den eneste grund til, at Leikr-uret er kommet så vidt, er løftestangen fra Nokia, vurderer Jakob Ekkelund fra ventureinvestoreren SEED Capital, der kastede penge efter udviklingen.

“Barriererne for at komme ind på hardwaremarkedet er meget høje. Her har vi set nogle, der har haft mulighed for at prøve det af – og det har de kun kunnet gøre, fordi Nokia har haft en meget generøs ordning,” siger han.

Tech-kommentator Rolf Ask Clausen har bevæget sig meget i det tidligere Nokia-miljø og mener, at historierne viser, at manglen på risikovillig kapital er kernen i den danske udfordring – i en tid, hvor man ikke længere kan regne med de store virksomheder som vækstlokomotiver.

“Vi mangler konkurrence mellem investorerne. At gå ud til investorerne burde være noget, man glæder sig til, og ikke et arbejde, der kræver otte kilometer forretningsplaner, der alligevel ikke holder, fordi der er tale om ny og uprøvet teknologi,” siger han.

En dunst af smøreolie

Hos Acorn i Glostrup er produktet færdigt. Men usikkerheden hænger stadig i luften.

“Vi følte især i starten, at vi enten balancerede på kanten af en katastrofe eller var på vej mod noget meget stort,” siger Lars Møller om den nye tilværelse.I

den seneste tid har hans indre stemme dog mest kredset om “noget stort”. De sidste detaljer skal blot på plads ,og nyt udstyr er købt ind: En limrobot og en kuvøse, hvor elektronikken samles, skal sikre fejl- og støvfri masseproduktion.

I lokalerne hænger lugten af smøreolie. Men det har intet med uret at gøre. Acorn er rykket ind i nogle tomme baglokaler på første sal hos virksomheden Løwener, der sælger industri- og entreprenørmaskiner. Kun et lille blåt og meget anonymt skilt ved vejen Smedeland – den pulserende aorta, der sender lastbiler gennem Glostrups store industrikvarter – indikerer, at her huserer folkene bag det nye sportsur.

Både fysisk og mentalt er alt en ganske anden verden end den, de var vant til, da de arbejdede i Nokia Danmarks fashionable glasdomicil ved Frederikskaj med udsigt til bølgerne i Københavns Sydhavn.

Rejsen mod et nyt sportsur begyndte med en begivenhed, som ingen af de fem stiftere – eller ret mange andre i Danmark – havde forestillet sig blot få år tidligere: lukningen af den finske mobilgigant Nokias udviklingsaktiviteter i Danmark. 

Et valg for livet

Den skæbnesvangre dag fandt sted i slutningen af april 2011. Alle 1.000 ansatte fra Nokia i Danmark havde fået besked på at møde op i Bella Center. Her overbragte chefen for Nokias division for mobiltelefoner, Mary T. McDowell, et mavepumpende budskab: Nokia ville lukke sine udviklingsaktiviteter i Danmark.

Beskeden kom efter længere tids murren i det danske hovedkvarter i Sydhavnen. Men at Nokias overvejelser endte med en egentlig lukning, kom som en stor overraskelse for de fleste ansatte og i særdeleshed omverdenen. Kun få år tidligere var Nokia et urokkeligt forbillede for skandinavisk innovation. Men Apples iPhone havde kvalt Nokia, og den finske mobilgigant blev dermed symbolet på en ny tids fortælling om, hvordan selv store virksomheder, der tidligere var solide ankre i økonomien, kunne kollapse på relativt kort tid. 

Det var her i Bella Center, at Lars Møllers tanker begyndte at kredse om at begynde for sig selv.

“Vi fik muligheden for at arbejde på et andet Nokia-site – det handlede primært om Beijing. Det blev overvejet. Vi kunne også få efteruddannelse. En tredje mulighed var at få hjælp til at starte sin egen virksomhed – selv om det dengang stadig var meget fluffy, hvad det indebar,” siger han.

Han havde været ansvarlig for udvikling af Nokias nye smartphones i 5 år, og i alt været hos Nokia i 12 år. Født og opvokset i en dansk lønmodtagerkultur var et velbetalt og udviklende job i en stor virksomhed den “rigtige vej” i karrieren. Alligevel var det den anden vej, der fristede ham, da han sad i Bella Center.

“Jeg kunne se, at vi kunne få brugbare ting fra Nokia: faciliteter, lommepenge og vores løn i en periode. Vi havde altså et halvt år til at prøve ideen, og det eneste tab ville være spildt tid,” siger den ingeniøruddannede Lars Møller, der husker sin konklusion på de mange overvejelser: “Det var nok den bedste mulighed, jeg nogensinde ville få, for at starte mit eget.”

På det personlige plan vidste han godt, at det ville have konsekvenser.

“Min kæreste og jeg var på et tidspunkt i livet, hvor det næste skridt ville være at købe et hus. De planer er sat på pause,” siger han.

“Men min kæreste har bakket mig op hele vejen,” tilføjer han og forklarer, at det var vanskeligere at få den samme ukritiske opbakning fra familien, der anså et fastlønnet job i en virksomhed som den “rigtige” karrierevej.

Uret var en ide fra skuffen

En af de andre ting, der var med til at overbevise ham om at bryde sit hidtidige karrieremønster, lå i hans skuffe hos Nokia. En meget tidlig prototype på et ur med gps – i virkeligheden blot en overskåren mobiltelefon – som var en af mange ideer, der blev præsenteret internt i Nokia ved årsskiftet 2009-2010.

Ideen til uret opstod på grund af en personlig irritation hos Lars Møller, der skøjter, svømmer og dyrker styrketræning i sin fritid. I butikkerne mødte han et væld af sportsure med gps, men ingen af dem var, som han drømte om: Ingen havde farveskærm eller kunne vise et decideret landkort på skærmen. Og de fleste var langsomme – ofte tog det flere minutter, før urene lokaliserede satellitterne.

“Det var en personlig irritation. Jeg vidste, at vi teknologisk kunne meget mere,” siger han.
Men ideen om et gps-armbåndsur vandt ikke gehør hos Nokia i 2010. Den passede ikke ind i produktporteføljen, lød forklaringen. Konceptbeskrivelserne landede derfor i Lars Møllers skuffe.E

n anden ting, der var med til at overbevise ham om at gå iværksættervejen, var adgangen til det rigtige team. Hos Nokia lå udviklingen af nye produkter typisk i ad hoc-teams bestående af f.eks. en designer, en elektronikkyndig, en softwareudvikler, en produktansvarlig og en ansvarlig for hele udviklingsprocessen. Lars Møller havde oplevet et projektteam, hvor tingene kørte som smurt. Når de mødte hinanden på Nokias gange, havde de tit talt om, at det kunne være sjovt at genetablere teamet omkring et nyt produkt.

Et af teammedlemmerne var Cristiano Cairo, der var skiftet fra København til et job hos Nokia i San Diego. Lars Møller ringede til ham.

“Det lød interessant,” siger Cristiano Cairo, der dog havde lidt mere på spil, hvis han skulle hoppe med i projektet. Han var ikke opsagt og ville ikke få de samme gunstige vilkår som de danske Nokia-ansatte.

“I min amerikanske kontrakt var der ingen sikkerhed, opsigelsen var kortere, og jeg skulle flytte min familie. Men jeg dyrker selv triatlon og kunne se, at der manglede et ur af denne type,” siger han.

På det mere personlige plan lå der ikke den samme udfordring i at skifte til rollen som iværksætter. Hans italienske far var iværksætter, så han kendte til usikkerheden.

“For mig var det mere en anden type job, et job med en lidt større risikoprofil. Og vi vidste jo, hvornår vi skulle hive stikket undervejs, hvis det ikke lykkedes,” siger han.

Før han rykkede tilbage til Danmark, researchede han sig også frem til en omfattende markedsanalyse, der gav ham den nødvendige tryghed i sin beslutning. Den viste nemlig klart, at der var købere: Markedet for gps-ure er domineret af en spiller, Garmin, der har en markedsandel på op mod 90 pct. Mange løbere og triatlonudøvere ledte efter bedre alternativer, vidste Cristiano Cairo efter sin gang i San Diego, der betragtes som triatlon-mekka. Og teknologien var moden til mere end de eksisterende modeller på markedet.

Mismodet vokser

Allerede fra begyndelsen var Acorn-teamet og de mange andre, der valgte iværksættervejen hos Nokia, i trygge hænder. Tidligere Nokia-chef for smartphones Lars Buch blev involveret i netop start up-delen af Nokias såkaldte Bridge-program.

Inkubatoren Symbion, der står bag et udviklingsprogram for ambitiøse iværksættere kaldet Accelerace, udstationerede den erfarne forretningsudvikler Peter Tøttrup fast et par gange om ugen. Hans opgave var primært at vurdere, om de personer, der brændte for en ide, også havde krudtet til at gennemføre den. Nokia ville nemlig give en lille startkapital til de ideer, der klarede nogle forscreeninger.

“De kom i en lind strøm forbi mit kontor. Et slag på tasken, så har jeg forholdt mig til cirka 100 projekter. Der har været alt lige fra én, der brændte for at lave kitesurfingboards af træ, til folkene fra Acorn Projects, som jeg har brugt mange ressourcer på,” siger Peter Tøttrup.

“Når man starter selv, skal man sælge en ide. Jeg brugte min værktøjskasse til at bringe folk ud af deres comfortzone og få dem til at indse, om de virkelig er kommercielt indstillet. Jeg kiggede også efter lyst, energi og fandenivoldskhed,” siger han.

Lars Buch kalder screeningen benhård:

[graph title="" caption=" " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/d3d77-0_samlyhet.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/a0404-0_samlyhet.png" text=""] [/graph]

“Til gengæld var vi sikre på, at der var potentiale i dem, der gik videre,” siger han om de omkring 50 virksomheder, der blev etableret i kølvandet på Nokias lukning.

Der var uden tvivl vækstpotentiale i ideen om Leikr-sportsuret. De fem stiftere fik hjælp til at udpege ti relevante venturekapitalfirmaer, som skulle kontaktes. Men hurtigt steg mismodet i teamet.

“80 procent af investorlisten røg væk med det samme, fordi vi hverken fokuserede på medicinalindustri eller software,” siger Lars Møller.

Nogle få investorer stod tilbage på listen. Men det viste sig svært at overbevise dem om at investere i hardware – noget, der ganske enkelt ikke er tradition for i Danmark. Og pengene var nødvendige, for mens udviklingen af software typisk kun kræver computere, adgang til servere og tid, er virkeligheden en anden, når et nyt fysisk produkt tager form.

“Se denne blok,” siger Lars Møller og hiver en massiv, grå voksklods frem, der viser størrelsen på slutproduktet.

“Den koster mere end 1.000 kroner at producere. Men den er meget værdifuld for at vise formen på slutproduktet, så dem lavede vi mange af. Men det er kun en af mange ting, der koster. Senere i processen skal vi også investere i støbeforme til plastikdelene, og det kan koste op mod 100.000 kroner,” siger han.

Nej fra Silicon Valley

Den seje vandring fra investor til investor bragte dem også på et tidligt tidspunkt over Atlanten.

Med base i Udenrigsministeriets center i Palo Alto i Silicon Valley gik jagten på finansiering ind i en amerikansk fase. Responsen på produktet var fin, og det styrkede selvtilliden. Et aber dabei dukkede dog op hos alle de risikovillige amerikanske investorer:

“De spurgte, om vi var til stede i Silicon Valley, hvilket vi jo ikke var,” siger Cristiano Cairo. Og dermed var der reelt lukket for kassen. Men de overvejede ikke at blive i Silicon Valley: “Dengang vidste vi endnu ikke, at det danske venturekapitalmarked var så besværligt – og at de danske venturekapitalfirmaer primært arbejder med at videreudvikle eksisterende forretningskoncepter,” fortsætter han.

Deadline for at få en investor med om bord var 1. januar 2012. Først i begyndelsen af 2012 lykkedes det imidlertid at få SEED Capital som investor med et beløb, der er en hemmelighed, ligesom den andel, som stifterne måtte afgive, er ukendt. Men det var nok til, at projektet kunne fortsætte sine udviklingsaktiviteter frem mod et konkret produkt.

At det lykkedes for Leikr-folkene at hente dansk kapital er exceptionelt, vurderer tech-kommentator Rolf Ask Clausen. I hans optik er den besværlige adgang til risikovillig kapital hele hjørnestenen i udfordringerne med at udvikle nye iværksættervirksomheder.

“Jeg gider ikke spille den sang om, at det offentlige skal gøre mere. Det handler om mangel på konkurrence blandt venturekapitalister i Danmark. Hvis vi skal have noget til at ske for alvor, så skal vi have koblingen mellem penge, kompetencer og reel risikovillighed til at fungere. Det er tydeligt, at det er det, der fungerer i Silicon Valley,” siger han.

Udfordringen med at finansiere ny teknologi er nemlig, at man ofte ikke ved, hvor ideen bærer én hen. Alligevel beder banker eller potentielle investorer om budgetter, prog-noser og forretningsplaner, som man bruger måneder på at skrive. Ofte bliver det fri fantasi og tidsspilde.

“I Silicon Valley kan man til gengæld sidde på en café, få en ide og et par timer senere forsøge at pitche den for en venturekapitalist. Siger vedkommende nej, så er der hundredvis af andre, man kan forsøge, og hver gang bliver man lidt skarpere på sin ide,” siger Rolf Ask Clausen.

Med andre ord: Mens Danmark har et trygt system for lønmodtagere – med opsigelsesvarsler, dagpengeret og hjælp fra jobcentre – har Silicon Valley skabt tryghed i iværksættermiljøet ved at have en skarp konkurrence mellem venturekapitalisterne om at spotte den næste HP, Google eller Facebook med en indbygget risiko for, at kun 1 ud af 10 investeringer giver gevinst.

Rolf Ask Clausen foreslår, at alle danskere kunne blive venturekapitalister, hvis de kunne benytte en lille del af deres pensionsopsparing på risikoprojekter.

“Havde man måske 50.000 kroner at disponere over, og var der mellem 10.000 og 100.000 mennesker, der brugte den mulighed, så havde virksomhederne fra Nokia ikke haft noget stort problem,” siger han. 

På det tidspunkt, Acorn Projects fik adgang til kapital fra SEED Capital, bestod produktet endnu kun af en voksafstøbning og den overskårne mobiltelefon.

Nu skulle de i gang med det egentlige udviklingsarbejde. Der skulle bygges en lille computer, selve uret skulle designes og softwaren programmeres. Det var alle opgaver, som de fem stiftere var vant til fra Nokia, men det skulle alligevel vise sig at være en udfordring.

Produktet fungerede ikke

Efter et par minutters load-tid dukker Leikr-uret frem i et 3D-designprogram på computerskærmen hos en af de andre medstiftere, Jesper Christoffersen. Hos Nokia brugte han den samme type software til at designe mobiltelefoner. Programmet gør det muligt, lag for lag og ned i de mindste detaljer, at designe uret. Hver enkelt del kan herefter sendes separat til forskellige leverandører, som kan producere delelementer ud fra de eksakte specifikationer.

“Hos Nokia sendte vi bare det hele ud til en stor kinesisk underleverandør, der stod for hele entreprisen. Men det har vi ikke kunnet her, fordi vi arbejder i meget mindre skala,” siger han og løfter sløret for udfordringerne som lille hardwareproducent.

De store leverandører vil nemlig ikke lege med en lille spiller. Leikr kan godt få prøver. Men lige så snart en større produktion skal i gang, vil producenterne ikke bare have skala, men storskala.

Tidligere kunne Jesper Christoffersen også slippe sit designarbejde, når det var godkendt, men hos Acorn har han fået et væld af kasketter. Han skal sikre, at de enkelte komponenter er i orden, at materialet føles rigtigt, og at prisen er i orden. I Nokia blev det alt sammen håndteret af forskellige afdelinger.

Lars Møller genkalder sig også en af de mere besværlige dage under udviklingen af uret. Langt om længe modtog de i sommeren 2012 den lille printplade med komponenter, der udgør hjertet i sportsuret. Selve printpladen var produceret hos en leverandør i Schweiz, og de komponenter, som hardwareudvikler og medstifter Palle Staffeldt havde stykket sammen, var monteret på printpladen i Horsens. Men:

“Første version virkede ikke,” siger Lars Møller.

“Vi havde efterfølgende en lang periode med debugging, og det viste sig til sidst, at en af chippene havde en fejl,” siger han. Det var også en af de mange dage i livet som iværksætter, hvor han blot havde lyst til at rejse sig og forlade det hele.

“Der er dage, hvor the sky is the limit, og andre, hvor man bare har lyst til at gå hjem,” siger han.

“Det her var en hård periode.”

Til gengæld var den rare følelse så meget desto større få måneder efter, da de første velfungerende ure dukkede op.

“Den bedste oplevelse var den følelse, jeg fik, da vi i efteråret 2012 fik de første devices, der viste tal på et display, og som man kunne tage med sig ud at løbe. Nu var det virkelighed. Og endnu en fantastisk oplevelse var, da vi gik til postkontoret med de første æsker med ure, der skulle sendes ud til kunderne,” siger han og kommer i tanker om en hel generel styrke ved livet som iværksætter:

“Her er der ingen, der fortæller dig, hvad du skal gøre. Du er på egen hånd. I en stor virksomhed skal du ofte op på niveau 27, før der sker noget. Her beslutter vi det over bordet, og så gør vi det. Den fleksibilitet vil jeg savne, hvis jeg kommer andre steder hen,” siger han.

I efteråret 2012 var der helt overordnet medvind. Her begyndte Leikr-teamet at få de første positive kommentarer fra en af de såkaldte beta-testere, der mod kravet om at komme med feedback havde mulighed for at prøve sportsuret før alle andre. En kvinde løb i Dyrehaven, og urets virtuelle landkort gav hende mod på at afprøve nye og ukendte ruter.

Men var den positive respons nok? Leikr-teamet tog endnu et taktisk skridt for at teste det globale marked af. Og det kastede flere ting af sig.

Vejen – tilbage – til USA

“Leikr: State of the art training GPS watch coming to the US with at first movers kickstarter edition”.

Sådan lød en af de første slagsætninger, da Leikr bevægede sig ud i en pengejagt på det amerikanske website Kickstarter.com – et amerikansk website, der er blevet en slags løfteraket for små amerikanske garagevirksomheder.

Ideen med Kickstarter er, at virksomhederne får en forhåndsordre på produkter, som de derefter begynder at producere. Leikr havde et mål om et forsalg på 250.000 dollar, og det lykkedes at skaffe helt op mod 270.000. 800 ure skal nu sendes over Atlanten.

For Leikr handlede det lille forsøg med Kickstarter dog om mere end at få en likvid kapital og en bunke ordrer. Målene var dels international synlighed, dels at teste det amerikanske marked.

“Finansielt giver det os ikke en voldsom fordel, for vi skal også levere varen. Men vi fik bevist, at konceptet virker, og at vi kunne få det ud til et bredere publikum. Vi timede vores lancering på Kickstarter til elektronikmessen CES i USA, og tech-medier som The Verge og TechCrunch skrev om os,” siger Cristiano Cairo.

Det andet mål var at teste reaktionen på det amerikanske marked.

“At få urene godkendt til salg i USA kræver, at de gennemgår en FCC-approval. Og det koster. Så hvis du ikke har et sikkert salg, er der ingen grund til at bruge penge på det,” siger Lars Møller.

I første omgang er det nemlig planen at begynde i Danmark og senere de europæiske nærmarkeder. USA er først længere ude i horisonten. Cristiano Cairo forklarer:

“Vi skal passe på ikke at blive for brede, for vi skal sikre os en høj brandværdi. Vi skal op mod store spillere. Vi skal gøre det, så det giver mest værdi for os. Så først sælger vi i Danmark, derefter Europa og til sidst USA.”

Synligheden i de internationale medier åbnede i øvrigt også døren til Leikrs nyeste investor, den tidligere stifter af mobilselskabet M1, Mads Peter Veiby. Han kom med om bord i midten af marts.

Fordel at undgå kælder-start

Der er kun gået to år, siden Lars, Cristiano, Palle, Jesper og Nikolaj vinkede farvel til jobbet hos Nokia. Allerede nu går de rundt med et færdigt sportsur på håndleddene.

I det lille lokale i Glostrup arbejder limrobotten næsten lydløst og med stor hast for at yde sit bidrag til at få samlet urene. En meter fra den lille samlefabrik udvikles der videre på softwaren, der stadig mangler en del, før den kan alt det, som Leikr-teamet har lovet.

Alt tegner godt. Det er fortsat alt for tidligt at klistre succesprædikatet på Leikr, men det at udvikle ny højteknologisk hardware på dansk jord er en sjælden bedrift i det danske iværksættermiljø. En del af forklaringen på, at det lod sig gøre, skal findes i det inkubatormiljø, som Nokia skabte i kølvandet på lukningen af sine danske udviklingsaktiviteter. Leikr-teamet var privilegerede, mener Lars Møller.

Læren af Leikr

Mandag Morgen har samlet fem af de vigtigste erfaringer og iagttagelser, som Leikr-stift-erne har gjort undervejs i deres første år som nogle af Danmarks sjældne iværksættere:

  • De fysiske rammer – sammen med ligesindede

Det var helt afgørende, at de fra dag et havde en adresse, et kontorfællesskab og mulighed for sparring med andre iværksættere i de tidligere Nokia-bygninger. Mange kontorpladser i såkaldte inkubatormiljøer er i dag alt for dyre for virksomheder i den første tid, hvor pengene er små.

  • Sparring på udvikling af forretningen

Uden tidligere erfaring med forretningsudvikling havde de fem stor gavn af coaching og sparring med bl.a. eksperterne fra Symbions accelerator-forløb Accelerace. De sad selv med en unik viden om produktudvikling, men manglede den kommercielle indsigt og viden.

  • Nemmere tiltrækning af højtuddannede

Som iværksættere havde de vanskeligt ved at hyre de skarpeste hjerner, fordi danske lønmodtagere ofte søger tryghed i de store virksomheder, hvor der også er god løn, som de mindre virksomheder sjældent kan matche. En mulighed kunne være at åbne for optionsaflønning.

  • Nemmere adgang til risikovillig kapital

Adgangen til risikovillig kapital er yderst vanskelig i Danmark – og stifterne bag Leikr mødte særlige barrierer, fordi de ville udvikle et nyt hardwareprodukt. De savner nye modeller for at få et større flow af risikovillig kapital til iværksættere.

  • Styrk iværksætterkulturen fra barnsben

Danske børn flaskes op med spørgsmål om, hvor de vil arbejde henne, men tilskyndes kun sjældent til at stifte egen virksomhed. Leikr-stifterne savnede selv basal viden om, hvordan man starter en virksomhed, og foreslår, at det bliver sat på skemaet for eleverne i folkeskolen.

“Det betød mere, end man forestiller sig, at vi havde en ramme at starte fra. Det første halve år kunne vi med løn undersøge, om det ville give mening. Vi skulle ikke bruge tid på at købe kuglepenne,” siger han som et eksempel på de meget basale udfordringer, iværksættere møder.

Peter Tøttrup fra Accelerace peger også på, at opbakningen fra nogle, der har prøvet møllen før, var vigtig.

“Hvad er det for nogle processer, man skal igennem? Hvordan søger man penge? På den måde har vi alle sammen brug for nogle, der har været igennem møllen før. Og bare det, at man har et kontorfællesskab og ikke skal sidde alene i en kælder, det har været en kæmpe fordel for projekterne,” siger han.

Båndene til Nokia blev først kappet den 1. marts i år. Da blev den fashionable adresse på Frederikskaj udskiftet med en mere jordnær i Glostrup.

Et svagt iværksættermiljø

Siden dengang har de lært meget, og både Lars Møller og Cristiano Cairo har undervejs mange gange undret sig over, at det skal være så vanskeligt at sparke liv i nye virksomheder i Danmark. For det fungerer ikke, som tingene er i dag. Havde Nokia ikke spillet aktivt med i processen med at føde Leikr-uret, var det ikke blevet til noget på dansk jord. Længere er historien ikke, lyder det fra Lars Møller.

Cristiano Cairo vurderer, at mange danskere generelt har det vanskeligt med at skifte til noget nyt og usikkert.
“Velfærden i Danmark er meget struktureret. Der er en stat, der tager hånd om dig, og der er individer, som er vant til, at der bliver taget hånd om dem. Det er for mange et job, de store virksomheder skal klare,” siger han.

Den rolle har de store virksomheder også klaret i en årrække. Men den nyere historie viser, at det ikke længere alene er en opgave, man kan overlade til de store virksomheder at varetage. Nokias kollaps er et blændende eksempel på, at både individer og samfund må reagere, mener Cristiano Cairo.

Lars Møller supplerer med, at man skal forberede børn på den virkelighed allerede i skolen:
“Du kan begynde i det danske uddannelsessystem. Man lærer folk at læse, skrive og regne, men fortæller ikke om, hvordan man starter sin egen forretning. Hvorfor ikke undervise i det fra grundskolen? Bare så eleverne ved, at det også er en mulighed. I Danmark leder alle efter, hvilket firma de kan blive ansat i, ikke efter, hvad de selv kan bygge op,” siger han.

Acorn Projects var unik i den forstand, at opstartens behov for kapital var den største barriere. Men de mentale barrierer, som Acorn også har oplevet, betyder noget for alle mindre kapitalslugende projekter.

Og når virksomheder forlader landet, som Nokia gjorde, skal vi se det som en ny mulighed. Peter Tøttrup fra Accelerace kalder det “leftovers” – altså rester – i positiv forstand. Men det er et potentiale, der normalt ikke bliver udnyttet.

“Når Intel forlader landet, eller når Cisco gør det, så efterlader de en masse projekter, der godt kunne blive til nye virksomheder. Der er nogle mennesker, der bare kaster sig ud i det, og så er der andre, der har brug for ekstra hjælp,” siger han Peter Tøttrup.

Investment manager Jakob Ekkelund fra SEED Capital tror også på, at der – ligesom med Leikr – gemmer sig et skjult potentiale.

“Jeg kan sagtens forestille mig, at mange andre vil kunne løbe efter en ide eller drøm, hvis de får de samme muligheder som hos Nokia – og at der ville opstå mange flere virksomheder. Mange persontyper er måske ikke så risikovillige og har brug for en relativt sikker ramme. Det er sådan nogle som dem, der har set muligheden for at lave noget inden for rammerne af Nokia,” siger han.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu