Annonce

Jakob Ellemanns vælgere er lige så velfærdselskende som Anker Jørgensens

Statsminister for SV-regeringen 1978-1979 Anker Jørgensen (S) og udenrigsminister, Henning Christophersen (V). Foto Henning Thempler Ritzau Scanpix.
Statsminister for SV-regeringen 1978-1979 Anker Jørgensen (S) og udenrigsminister, Henning Christophersen (V). Foto Henning Thempler Ritzau Scanpix.Foto: Foto Henning Thempler / Ritzau Scanpix.

Læs den fulde version

Dette er en forkortet version af artiklen. Abonnenter kan gå i dybden med den fulde version.

Ønsker du eller din arbejdsplads et godt tilbud på Mandag Morgen, så klik her.

Fronterne mellem de to store partiers vælgerkorps står stort set, hvor de altid har gjort: Ulighed, topskat og sociale ydelser skiller venstrefolk og socialdemokrater – præcis som dengang sidst i halvfjerdserne, da de to partier gjorde alvor af at danne regering sammen.

Men ser man på holdningerne til velfærd, har det samlede vælgerkorps imidlertid rykket sig så meget, at Venstres vælgere i 2019 på nogle punkter ligner Anker Jørgensens vælgere i 1979.

Det viser en stor undersøgelse foretaget af professor Jørgen Goul Andersen blandt 5.800 vælgere for Ugebrevet Mandag Morgen. Resultaterne har han sammenlignet med en undersøgelse fra 1979, hvor valgforskere stillede samme spørgsmål til vælgerne.

Tre ud af ti vil bruge mere på velfærd

På kernevelfærdsområder som sundhed, uddannelse og børnepasning er V-vælgerne i dag lige så villige (eller mere) til at lade det offentlige bruge penge, som S-vælgerne var det dengang i halvfjerdserne.

31 procent af Venstres vælgere er i dag enige i, at der er råd til mere velfærd, mens lige så mange – 31 procent – stadig mener, at der ikke er råd.

Blandt S-vælgerne mener et flertal på 51 procent, at der skal bruges flere penge på velfærd. Og det er blandt andet nogle af dem, der skal trækkes over midten, hvis Venstre igen skal have regeringsmagten, vurderer Jørgen Goul Andersen, der også har målt de to vælgergrupper på en lang række andre parametre for Mandag Morgen.

”Derfor havde Lars Løkke Rasmussen fat i den lange ende, da han luftede tanken om en SV-regering i valgkampen og sit løfte om flere penge til velfærd. Det kan godt være, at det virker som et fatamorgana. Men det appellerer til nogle vælgere. Nu kan Venstre få svært ved at trække de nødvendige vælgere hen over midten og risikerer at ryge ud på en ørkenvandring,” siger professoren.

Skal Jakob Ellemann-Jensen gøre sig håb om engang at indtage Statsministeriet, så skal han altså finde en liberal vej ind i de velfærdsglade vælgeres hjerter. Skattelettelser behøver han ikke interessere sig for. Det synes Venstres vælgere anno 2019 ikke, der er råd til lige nu.

 

Kun få vælgere flytter over midten

Erfaringerne fra de seneste mange valg viser ifølge Jørgen Goul Andersen, at jo tydeligere Venstre tegner den liberale og borgerlige profil, des sværere har partiet ved at trække de nødvendige vælgere hen over midten.

”For langt de fleste vælgere er det et stort skifte at skifte fra rød til blå eller omvendt. Hvis de gør det, så er det, fordi de vurderer, at den politiske situation er helt gal. Og så rykker de. Men det kræver en ekstra overvindelse,” siger Jørgen Goul Andersen og peger på, at Fogh netop fik magten, da han droppede sine tanker om minimalstat og bekendte sig til velfærdsstaten.

 

Dette er en forkortet udgave af Mandag Morgens Special om S- og V-vælgerne. Den fulde version kan læses af abonnenter her

 

Annonce
Mandag Morgen logo

Læs mindre - forstå mere

  • ChefredaktørAndreas Baumann
  • Adm DirektørAnne Marie Kindberg
  • CFOAnders Jørning
  • Ansv. ChefredaktørJakob Nielsen
  • Kommerciel direktørMichael Thomsen
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 93 93 23mm@mm.dkCVR nr.: 38253395

Mandag Morgen leveres af Mandag Morgen ApS.

Copyright © Mandag Morgen, 2026