Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Torben K. AndersenJens Reiermann

MM Special: Venstres velfærdsdilemma
 Venstres kommende formand er ude i en svær balancegang. Han skal have en klar borgerlig profil, der kan samle de blå partier. Samtidig skal han trække velfærdsglade vælgere over midten fra især S og R.
  • S har sat sig historisk tungt på ejerskabet til velfærd og klima
  • Venstres vælgere er i dag lige så opsatte på forbedrede offentlige kerneydelser som S-vælgere i 1979
  • Lars Løkke fejllæste valget i 2015 og fik først vendt den svage formkurve, da han droppede reformerne og lovede mere velfærd.

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme
Sådan kan Venstre trække vælgere over midten
Løkke grundlægger sit exit i 2015

Når Jakob Ellemann-Jensen og andre af Venstres topledere skal lægge den politiske kurs for de kommende år, står de med et alvorligt dilemma.

De skal ikke bare samle partierne i blå blok med en klar borgerlig, liberal profil, sådan som Jakob Ellemann-Jensen allerede nu lægger op til. De skal også appellere til vælgere i rød blok, som er parate til at bruge flere penge på velfærden og hæve skatterne – og især topskatterne.

Den udfordring er markant, fordi Socialdemokratiets ejerskab til velfærden næsten aldrig har været større, siden valgforskerne begyndte at måle den slags for over 30 år siden. Et stort flertal af vælgere mener, at en S-ledet regering er bedst til at løse de massive klima- og miljøproblemer og sikre bedre børnehaver, mere velfungerende sygehuse og gode forhold for nedslidte arbejdere. Se Sådan kan Venstre skaffe vælgere over midten.

Det er det klare budskab i den omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger, som en af landets førende valgforskere, professor i statskundskab ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen, har lavet i samarbejde med Mandag Morgen.

 

Stor forskel mellem S og V

Selv om en række politiske kommentatorer taler forskellene mellem de to største partier ned, ser det helt anderledes ud, når man spørger Socialdemokratiets og Venstres egne vælgere.

Den nye undersøgelse viser, at de to partiers vælgere har forskellige holdninger til nogle af de mest klassiske linjer i dansk politik. Forskelle, der har været overraskende stabile helt tilbage til slutningen af 1970’erne, hvor S og V dannede regering.

På den ellers så omdiskuterede venstre-højre-akse i dansk politik er Socialdemokratiets vælgere og Venstres vælgere ikke i tvivl: Socialdemokratiske vælgere står til venstre, og Venstres vælgere til højre.

Hvor næsten to ud af tre socialdemokratiske vælgere vil have mere lighed, er Venstres vælgere tilfredse med den nuværende situation og ser ikke et stort behov for at få bugt med den stigende ulighed.

Når det kommer til spørgsmålet om skat, vil et massivt flertal af Venstre-vælgerne ikke tillade skattestigninger, mens næsten 60 procent af de socialdemokratiske vælgere er klar til mindre skattestigninger – og særligt for de højeste indkomster. Se figur 1.

”Det er selvfølgelig ikke det mest naturlige politiske valg at danne en SV-regering. Som udgangspunkt passer det nok bedst til en krisesituation, hvor danskerne rykker mod midten og er indstillet på, at der skal føres krisepolitik, hvor alle samfundsgrupper bidrager. Men som vi så det med den hidtil eneste SV-regering i 1978-1979, altså under den økonomiske krise i 1970’erne, så var det selv i den situation mere end vanskeligt,” siger Jørgen Goul Andersen.

Tydelige forskelle på røde og blå vælgere

De markante forskelle mellem S- og V-vælgernes holdninger går igen på flere områder.

Når vælgerne bliver spurgt, om de er enige i, at høje indkomster bør beskattes hårdere, er flest socialdemokratiske vælgere helt eller delvist enige, mens flest Venstre-vælgere er helt eller delvist uenige. Se figur 2.

I forhold til de mange reformer for at øge danskernes arbejdsudbud, siger de socialdemokratiske vælgere nu stop. Her er et lille flertal af Venstre-vælgerne enige i, at der bør vedtages flere reformer for at øge danskernes arbejdsudbud, mens socialdemokratiske vælgere omvendt er helt uenige.

Statsminister Mette Frederiksen udtrykker derfor meget godt sine vælgeres holdninger, når hun vil tage fat på en ny generation af reformer. I stedet for at have fokus på at øge arbejdsudbuddet skal der fremover være fokus på at højne danskernes kompetencer, så de matcher behovene på arbejdsmarkedet i de kommende år.

Lige det modsatte billede tegner sig, når vælgerne skal tage stilling til, om de enige eller uenige i, at der ikke er råd til at øge de offentlige velfærdsopgaver i den nuværende økonomiske situation.

Et flertal på 51 procent af de socialdemokratiske vælgere mener, at der er råd til mere velfærd, mens Venstre-vælgerne er delt i to næsten lige store grupper. En gruppe på 31 procent af Venstre-vælgere er ligesom det store flertal af de socialdemokratiske vælgere enige i, at der er råd til mere velfærd, mens lige så mange – 31 procent – mener, at der ikke er råd.

Venstre-vælgerne er også markant mere enige end S-vælgerne i, at mange arbejdsløse ikke ønsker at påtage sig et arbejde.

Udlændinge kløver også

På det tredje af de politiske emner, der dominerer den politiske debat i Danmark, holdningen til flygtninge- og indvandrerpolitikken, er der også forskelle mellem de to partier.

39 procent af S-vælgerne og 55 procent af V-vælgerne mener, at de seneste års stramninger af flygtninge- og indvandrerpolitikken har været passende.

31 procent af S-vælgerne mener, stramningerne har været for vidtgående, mens det kun er tilfældet for 13 procent af Venstres vælgere.

Mere overraskende er det, at mere end hver sjette S-vælger (17 procent), og hver fjerde V-vælger (25 procent) mener, at stramningerne ikke har været vidtgående nok.

På lige netop dette område kunne en SV-regering formentlig lande en politik, begge partiers vælgerbase kunne acceptere. Til gengæld udfordrer S-regeringens nuværende stramme kurs 

de vælgere, der stemmer på De Radikale eller Enhedslisten. Mere end 70 procent af de to partiers vælgere mener, at stramningerne har været for vidtgående.

Kun få vælgere flytter over midten

Når vælgerne fordeler sig efter overraskende klassiske mønstre på nogle af det seneste århundredes helt centrale spørgsmål som lighed og skat, skal der noget ekstra til, før vælgerne rykker fra venstre til højre – eller omvendt.

Erfaringerne fra de seneste mange valg viser også, at jo tydeligere Venstre tegner den liberale og borgerlige profil, des sværere har partiet ved at trække de nødvendige vælgere hen over midten.

”For langt de fleste vælgere er det et stort skifte at gå fra rød til blå eller omvendt. Hvis de gør det, så er det, fordi de vurderer, at den politiske situation er helt gal. Og så rykker de. Men det kræver en ekstra overvindelse. Eller et skifte i politik,” siger Jørgen Goul Andersen.

Valget i 2001 er et af de folketingsvalg, hvor flest vælgere skiftede blok. Her lykkedes det Venstres Anders Fogh Rasmussen at overtage statsministerposten fra Socialdemokratiets Poul Nyrup Rasmussen. På forhånd var Nyrup Rasmussen svækket af skandalen om det brudte valgløfte fra 1998 om at fastholde efterlønnen.

Derudover vandt Anders Fogh Rasmussen valget af to grunde ifølge Jørgen Goul Andersen.

For det første reagerede Fogh på store vælgergruppers ønske om at stramme politikken på flygtninge- og indvandrerområdet. Et tema, som konstant skabte ballade internt i Socialdemokratiet dengang, og som Nyrup aldrig fik bugt med.

For det andet havde Fogh droppet alle sine ideer om minimalstaten og i stedet flyttet Venstre tættere på Socialdemokratiet end nogensinde før på holdningen til både velfærd og skat. Han lovede både mere velfærd og droppede de årelange krav om skattelettelser til fordel for et skattestop.

”Socialdemokratiske vælgere, der ønskede en strammere udlændingepolitik, behøvede ved valget i 2001 ikke som tidligere frygte et opgør med velfærden, hvis de stemte på Venstre og Anders Fogh Rasmussen. Det blev derfor nemmere for den gruppe af socialdemokratiske vælgere at skifte side og stemme på Venstre,” siger Jørgen Goul Andersen.

De mange partiskift gjorde det muligt for Fogh Rasmussen at danne en borgerlig regering, der for første gang siden 1950’erne ikke var afhængig af De Radikales stemmer. 

Valgundersøgelsen
Med et unikt datagrundlag baseret på svar fra et repræsentativt udsnit af 5.800 vælgere stiller Mandag Morgen skarpt på vælgernes holdninger, værdier og adfærd.

Analyserne bygger på en omfattende undersøgelse af folketingsvalget udført i samarbejde med YouGov og professor Jørgen Goul Andersen fra Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet samt Forlaget Columbus Fond.

Den nye undersøgelse ligger i forlængelse af Jørgen Goul Andersens vælgerundersøgelser gennem de seneste 40 år, hvor han har fulgt vælgernes holdninger og vandringer tæt. Dermed kan de nye svar også sættes ind i et historisk perspektiv, der rækker helt tilbage til begyndelsen af 1970’erne.

Del 1: 26. august
Historisk skifte: Vælgerne har fået større tillid til politikerne.

Del 2: 2. september
Klimaforkæmperen er en ung rød veluddannet kvinde.
Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen.
Også blå vælgere ønsker minimumsnormeringer.

Venstres pendulsving

Lars Løkke Rasmussen forsøgte delvis at kopiere Venstres store valgtriumf i 2001 ved det seneste folketingsvalg i juni.

Partiets egne analyser viste, at han skulle flytte 130.000 vælgere over midten for at bevare regeringsmagten. Målgruppen var en stor gruppe af vælgere, som havde tænkt sig at stemme S eller R, men som kunne lokkes over midten af forskellige grunde. En meget stor del af målgruppen var også positivt stemt over for en SV-regering.

Derfor gik Løkke all in. Først fremlagde han et velfærdsløfte om at øge de offentlige udgifter til sygehuse, skoler og ældre. Derefter satte han trumf på med sin hemmelige bog ’Befrielsens øjeblik’ og sit overraskende forslag om at danne en SV-regering.

Det var med til at give Venstre en stor valgsejr i form af en fremgang på ni mandater.

Forskellen fra Venstres linje ved valget i 2019 sammenlignet med valget i 2015 er dog slående. Her gik Venstre til valg på en reformdagsorden, tabte 13 mandater og vandt kun statsministerposten takket være Dansk Folkepartis exceptionelle fremgang. Se Løkke grundlagde sit exit i 2015.

I den seneste valgperiode har Venstre særlig på skatteområdet fortsat den klassiske borgerlige linje og løbende prioriteret skattelettelser. Skatteministeriet gjorde i januar regnestykket op og kunne påvise, at der siden valget i 2015 er gennemført skattelettelser for et beløb, der i 2025 betyder, at danskernes skat er lettet med 27,2 milliarder kroner.

Til sammenligning har finansminister Nicolai Wammen (S) netop fremlagt beregninger, der viser, at det økonomiske råderum i 2025 er på 29 milliarder kroner. Råderummet kunne altså have været næsten dobbelt så stort, hvis Venstre fra 2015 til 2019 ikke havde gennemført sine skattelettelser.

Det er først under valgkampen op til valget i juni, at Venstre med sit velfærdsløfte tydeligt prioriterer velfærd frem for skattelettelser og bruger alle disponible midler i det økonomiske råderum til velfærd og ikke lægger op til yderligere skattelettelser.

Og med det gjorde Løkke Rasmussen det endnu en gang muligt for Venstre at tiltrække vælgere, der ellers ville foretrække Dansk Folkeparti eller måske ligefrem Socialdemokratiet.

Operationen lykkedes. Venstre gik markant frem. Men lægen døde. Lars Løkke Rasmussens historiske valgstunt, hvor han kæmpede om en enmandshær og vandt, endte med at koste ham formandsposten.

Stabile forskelle mellem S- og V-vælgere

Det er bemærkelsesværdigt, at forskellene mellem Venstres og Socialdemokratiets vælgere stort set en den samme i dag, som da de to partier dannede regering tilbage i 1978-79.

Den udbredte myte om, at vælgerne efterhånden skal bruge en lup for at se forskel på Socialdemokratiet og Venstre, holder ikke ved et nærmere eftersyn. Det gælder i særlig grad på to af de helt klassiske spørgsmål, holdninger til topskat og til lighed, hvor de appellerer til to vidt forskellige vælgertyper. Se figur 3.

Helt det samme mønster går igen, når vælgerne skal tage stilling til, om der skal bruges flere eller færre penge til for eksempel sundhedsvæsen, miljøproblemer, uddannelse, folkepension og daginstitutioner. Her er der nærmest præcis den samme forskel i dag som for 40 år siden mellem de to partiers vælgere.

Det viser en sammenligning af en vælgerundersøgelse fra perioden med en SV-regering fra 1978-79 og valgundersøgelsen, der er foretaget lige efter valget i juni 2019.

Den gennemgående tendens er, at den markante forskel mellem de to partiers vælgergrupper er fastholdt. Det er dog også værd at bemærke, at begge partiers vælgergrupper i dag mener, der bliver brugt for få penge på velfærden.

Sundhedsvæsenet er et meget illustrativt eksempel. Under SV-regeringen tilbage i 1970’erne ville kun 20 procent af Venstres vælgere bruge flere penge på sundhed, mens dobbelt så mange af Socialdemokratiets vælgere – 42 procent – gerne så, at pengekassen blev åbnet mere op.

I dag mener 59 procent af Venstres vælgere, at der skal bruges flere penge til sundhedsvæsenet. Det samme gør 82 procent af Socialdemokratiets vælgere. Samme tendens går igen på andre velfærdsområder. Se figur 4.

”Der er en imponerende stabilitet i forskellene mellem S- og V-vælgere. På mange områder er Venstres 2019-vælgere mere villige til at bruge penge på velfærd, end socialdemokraterne var i 1979. Men samtidig er Socialdemokratiets vælgere også villige til at bruge endnu flere penge på velfærd. Så forskellene er næsten på procent den samme i dag som i 1979. I dag er det groft sagt kun Liberal Alliance, der undsiger velfærden. Og det viser, at Løkke havde fat i den lange ende, da han slog til lyd for en mere midtsøgende kurs under valgkampen,” siger Jørgen Goul Andersen.

Ellemann-Jensens håb

Forskellene mellem S-vælgere og en V-vælgere er stabile og store. Der er dog tale om et meget overordnet billede af de to partiers vælgergrupper.

Dykker man ned i Venstres vælgergrupper, er der bestemt ikke tale en gruppe med ensartede holdninger. På den ene side afviser Venstres vælgere meget markant skattestigninger, men skulle der være råd til at sænke skatten eller i stedet bruge pengene på at forbedre den offentlige service, deler Venstres sig i to næsten lige store grupper.

På den ene side foretrækker et lille flertal på 49 procent af Venstre-vælgerne i dag en forbedring af den offentlige service, hvis der er råd til det, mens 43 procent foretrækker at sænke skatterne.

”Venstres vælgere står af, hvis man spørger dem, om skatterne må stige, men de er ikke enige i behovet for skattelettelser. For rigtig mange af Venstres vælgere betyder velfærden også meget,” siger Jørgen Goul Andersen.

For en Venstre-formand, som kunne hedde Jakob Ellemann-Jensen, betyder det, at han på de indre linjer skal holde sammen på et parti, hvor vælgerne fordeler sig mellem klare liberale holdninger til velfærd og skat og på den anden side vælgere, hvis holdninger til velfærd og skat minder om socialdemokratiske vælgeres.

Jo mere et klassisk borgerligt og liberalt bagland presser en Ellemann-Jensen til at fremføre traditionelle og liberale positioner, des mindre mulighed har han for at overbevise røde vælgere om, at en eventuel kommende V-ledet regering ikke er er et korstog mod velfærden.

Hvis Venstre derimod igen, som under Anders Fogh Rasmussen, omfavner velfærden, kan partiet blive et attraktivt alternativ til en S-ledet regering, der på et tidspunkt bliver slidt af regeringsmagten.

Omtalte personer

Anders Fogh Rasmussen

Formand og stifter, Rasmussen Global og Alliance of Democracies Foundation, seniorrådgiver, Citigroup, fhv. generalsekretær, Nato, fhv. statsminister (V), partiformand & MF
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1978)

Jørgen Goul Andersen

Professor, Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet, forfatter
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1977)

Jakob Ellemann-Jensen

Fhv. vicestatsminister og økonomiminister, fhv. partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu