Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Der kommer til at blæse nye vinde ind over Slotsholmen i København, hvis Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, bliver statsminister efter næste valg.

Hun har længe haft et stort ønske om at få rusket godt og grundigt op i embedsværket og få sikret større politisk muskelkraft til de enkelte ministre. Nu står hun som favorit til at overtage nøglerne til Statsministeriet efter Lars Løkke Rasmussen (V) og kan måske realisere sin drøm.

Mette Frederiksen vil først og fremmest styrke Statsministeriet, hvis hun vinder valget. Hun vil bryde den danske tradition med at have et meget lille statsministerium og nogle stærke ressortministerier spredt rundt på Slotsholmen.

Hun vil rekruttere flere folk til Statsministeriet, opbygge et slags politisk sekretariat og sætte sig selv for bordenden på en række topprioriterede områder. Det vil udfordre de partineutrale embedsmænd. Men dermed vil hun sende et klart signal om, at hun tager ejerskab og politisk styring over nøje udvalgte projekter.

Visse andre S-ministre vil formentlig kunne rekruttere et team af erfarne faglige rådgivere og skarpe politikmagere, der skal hjælpe dem med at udvikle politik og finde på nye ideer til løsninger på både små og store udfordringer.

Citater af Mette Frederiksen

På denne måde vil en eventuel kommende S-regering forsøge at få en langt stærkere styring af den politiske ideudvikling, sikre større kreativitet og samtidig udfordre et bomstærkt og magtfuldt embedsværk. Se tekstboks.

Børn skal ind i Statsministeriet

Et af Mette Frederiksens topprioriterede områder, som hun vil tage stærkere politisk styring på i Statsministeriet, er børneområdet.

Hun går til valg på, at hun vil være børnenes statsminister, og hun vil måles på, at børn og unge kommer til at klare sig bedre i vores samfund, at alle børn har de samme muligheder, og at Danmark skal være verdens bedste land at være barn i.

Tanken er ikke, at der nu konkret skal oprettes et børnekontor i Statsministeriet, eller at ministeriet nu skal til at lave konkret sagsbehandling. Den skal fortsat ligge i ressortministeriet. Men Mette Frederiksen vil sikre sig større strategisk styring af området, påtage sig ansvaret for at føre partiets løfter om bedre vilkår for børnene ud i livet og afsætte de nødvendige ressourcer til opgaven. Hun vil formentlig også rekruttere en håndfuld embedsmænd fra Børne- og Socialministeriet for at føre visionerne ud i livet.

På samme måde har Danmarks måske kommende finansminister, gruppeformand Henrik Sass Larsen, luftet ambitionen om at sætte sig i spidsen for et stort grønt projekt. Han vil opbygge en grøn fond på 20 milliarder kroner i Finansministeriet til udvikling af energilagring, så der også er grøn energi til de mere vindstille og regnfulde dage.

Klimaet er den absolut største enkeltstående investering, som en S-regering vil foretage. Det er også et emne, som ligger Henrik Sass Larsen meget på sinde. Og han ville næppe kunne lufte den slags synspunkter om større politisk styring af det grønne i Finansministeriet så tæt på et folketingsvalg, medmindre det var klappet af med hans partiformand.

Risikabel strategi

Andre projekter, som Mette Frederiksen måske vil tage større politisk styring og ejerskab til som ny statsminister, er planerne om et sundhedsvæsen tættere på borgerne og en bedre udligning på tværs af kommunerne.

Det vil sende et signal til vælgerne om, at regeringen tager decentralisering og udfordringerne i Udkantsdanmark alvorligt. Det er højt prioriterede emner blandt S-vælgere. Og hun vil samtidig kunne påtage sig større ejerskab over sine løfter om mere uddannelse tættere på de unge, mere nærpoliti og nye nærhospitaler.

Men strategien indeholder også en stribe risici.

Ved for eksempel at gøre børn til en af sine hovedprioriteter som ny statsminister risikerer Mette Frederiksen at overtage en stribe politiske møgsager, som hun skal finde løsninger på for at leve op til sit løfte om at være børnenes statsminister.

Det kan være sager som den aktuelle strid om normeringer i daginstitutioner, den massive mistrivsel blandt børn på Udrejsecenter Sjælsmark eller det dramatisk stigende antal børn af fattige familier som følge af de lave sociale ydelser.

Alle sammen politisk dybt ømtålelige sager, som ikke lige kan løses med et fingerknips. Hun vil konstant blive udfordret af "vennerne" i de andre røde partier for at levere løsninger. Vokser bunken af den slags sager først på hendes bord, risikerer hun meget let at blive stemplet som løftebryder af både politiske venner og fjender. 

Stort ønske i over seks år

Tanken om at sikre flere politiske muskler til de ansvarlige ministre har længe været et stort ønske hos Mette Frederiksen.

Allerede da hun var beskæftigelsesminister, satte hun gang i debatten om embedsmændenes rolle i forsøg på at få mere innovation, kreativitet og iderigdom ind i ministerierne på Slotsholmen.

"Spørgsmålet er, om ikke tiden snart vil være moden til, at det eneste folkevalgte element i et ministerium styrkes," lød opfordringen fra hende i bogen ’Lobbyistens lommebog’ i 2013 skrevet af de to forfattere Susanne Hegelund og Peter Mose.

Det blev allerede dengang tolket som et stort ønske om at få lov til at rekruttere politiske udvalgte embedsmænd til ressortministerierne, som vi kender det fra mange andre lande, og satte gang i spekulationerne om viceministre og statssekretærer i Danmark. Men det blev dengang ved tankerne.

Mette Frederiksen opgav dog ikke sin plan om at udfordre embedsmændenes rolle og vanetænkning i ministerierne.

"Der er nogle mangler i den måde, systemet er indrettet på. Derfor gør vi os selvfølgelig tanker om, hvordan vi – hvis vælgerne på et tidspunkt betror os ansvaret for at lede landet – kan indrette det bedre, så embedsværket fortsat er fagligt dygtigt og kompetent, men samtidig bliver bedre til at forstå og håndtere omverdenen," sagde hun tre år senere i 2016 i bogen ’Mette F.’ af Bent Winther og Peter Burhøi.

Reformværksted

En god læresætning at skrive sig bag øret, når man færdes på Christiansborg, lyder: "Lyt aldrig til, hvad politikerne siger, men se, hvad de gør."

Hvis man ser på, hvad Mette Frederiksen har gjort siden 2011 som henholdsvis beskæftigelsesminister, justitsminister og formand for Socialdemokratiet, giver det et fingerpeg om, hvad vi kan vente os af hende, hvis hun bliver landets næste statsminister.

Hun begyndte allerede dengang som minister at gøre op med embedsværket og oprettede – ligesom andre tidligere S-ministre som Nicolai Wammen og Dan Jørgensen – en slags politiske sekretariater med et team af politisk tænkende typer, som var gode til at politikudvikle og få ministrene ud over rampen. Det spor vil hun nu fortsætte ud ad, hvis hun vinder folketingsvalget.

Hun begyndte også stort set fra dag et som ny minister at rive det beskæftigelsessystem ned, som embedsmænd havde brugt 10 år på at bygge op under VK-regeringen. Mange embedsmænd fik et mindre chok, da hun lavede et reformværksted, hvor spillere som Mødrehjælpen, Socialrådgiverne og andre organisationer, som ellers ikke havde stået højt på ministeriets balkort, pludselig blev hevet ind i varmen for at brainstorme om nye ideer og løsninger.

Det vidner ikke bare om hendes frustration over embedssystemets begrænsninger. Det vidner også om hendes arbejdsform med at inddrage en bred palet af interessenter.

Denne arbejdsform har hun brugt i mange andre sammenhænge og vil også tage med ind i Statsministeriet, hvis hun vinder valget. Den har gjort, at hun sjældent rager uklar med sit bagland. Og det er måske også hemmeligheden bag, at der ikke har været mere intern ballade om Socialdemokratiets udlændingepolitik på trods af partiets dramatiske kursskifte de senere år.

Mette Frederiksen har også vist, at hun kan være en hård negl, der ikke er bange for at tage et opgør med Djøf-laget. I hendes tid som beskæftigelsesminister forlod fire topembedsmænd deres poster – blandt dem departementschef Bo Smith - efter forskellige ophidsede kontroverser. Hun havde også kun siddet få dage som justitsminister, da departementschef Anne Kristine Axelsson blev forflyttet til Kirkeministeriet.

Nu er det som bekendt langtfra givet, at Mette Frederiksen overhovedet bliver statsminister efter næste valg.

Men hvis hun gør, vil hun komme til at stå i spidsen for et hold af ministre, der kommer til at udfordre embedsmændene på helt nye måder og skabe en helt ny styring af regeringens politikudvikling, som vi ikke tidligere har set i Danmark.



Torben K. Andersen@torbentka

Politisk redaktør på Mandag Morgen med fokus på områder som velfærd, økonomi, sundhed, socialpolitik og offentlig innovation. Har arbejdet i 25 år som politisk journalist og redaktør på bl.a. Aktuelt, Dagen og Jyllands-Posten.

LÆS MERE

Tema: Valg 2019

Forrige artikel Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning Næste artikel EU rører på sig som global stormagt EU rører på sig som global stormagt

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Sådan vil det nye parlament  forandre EU’s klimapolitik

Sådan vil det nye parlament forandre EU’s klimapolitik

Europa-Parlamentet har fået en ny klimapolitisk akse, der strækker sig fra det yderste venstre til den liberale gruppe. Flere medlemslande presser også på for en mere ambitiøs klimapolitik. Men forvent ikke nogen klimarevolution. EU-landene overopfylder allerede de aftalte klimamål. Derfor vil der næppe komme de store systemændringer, som de mest klimabekymrede vælgere drømmer om.

10 træk der skaber en enestående medarbejder

10 træk der skaber en enestående medarbejder

KOMMENTAR: Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire. Her er 10 ting, det er værd at fokusere på.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.