”Jeg har ikke noget imod, at de med de store indkomster flytter til København”

København socialdemokratiske overborgmester vurderer, at Københavns succes de seneste år uvilkårligt skaber større ulighed. Men smart city-udviklingen vil komme alle til gavn, siger Frank Jensen. Og så går han til valg på, at der skal bygges 9.000 almene boliger inden 2027.

MM Special: Smart cities på godt og ondt

For to år siden tilkendegav Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), at København aldrig måtte ende som et vip-projekt, som han udtrykte det. Tilbage i 2014 var ulighed ligeledes et tema, da man diskuterede planloven og kravet til kommunerne om at øremærke 25 pct. af nyudlagte byggegrunde til almennyttigt byggeri. Men til trods for de seneste aftaler og meldinger er uligheden steget i København, både hvad angår indkomstforskelle, antallet af hjemløse og andre socioøkonomiske parametre.

Det fremgår af Københavns Kommunes seneste såkaldte Lighedsudredning fra 2016. København er blevet en rigere by – men også en mere ulige by. Og uligheden er større end i resten af Danmark, primært fordi hovedstaden er blevet en by for de superrige.

Frank Jensen, er intentionerne om at fastholde lighedsprincippet dermed slået fejl?

”Nej altså – man kan sige, at den periode med succes, som København har været inde i, den har selvfølgelig også gjort, at de som bosætter sig i København i dag, er nogle andre end tidligere. Vi kan jo se, at halvdelen af væksten i befolkningstallet er organisk vækst. Der er et fødselsoverskud af københavnere, og så flytter børnefamilierne ikke ud af byen og i parcelhuse i forstæderne i samme omfang, som de gjorde i 1980’erne. Derfor er vi også blevet Danmarks yngste by (målt på borgernes gennemsnitsalder, red.). Men der er en anden side af befolkningsvæksten, som handler om englændere, tyskere, amerikanere, kinesere og folk fra Tyskland og Frankrig, som nu også bosætter sig i hovedstadsområdet. Før valgte de at bosætte sig oppe nord for København, hvis de arbejdede for Lundbeck, Novo eller på Esplanaden. Og som socialdemokrat kan jeg ikke være utilfreds med, at vi nu er en attraktiv hovedstad, hvor de, der tjener store lønninger, nu også gerne vil bo i København,” siger Frank Jensen.

En række smart city-eksperter forklarer, at teknologiske løsninger kan være en fantastisk katalysator for vækst, innovation og øget produktivitet, men de advarer om, at det ofte har en række negative kulturelle og sociale konsekvenser. Groft sagt er prisen for større velstand og udviklingen af smart cities, at man risikerer større ulighed og social segregation. Hvordan skal det løses i København? 

”Det, der er mit socialdemokratiske afsæt, er jo, at jeg hele tiden har fokus på, at de andre – dem med de små indkomster og de studerende – også kan være en del af København. Jeg har ikke noget imod, at de med de store indkomster flytter til. Og så er det klart, at så stiger uligheden. Men det, at de er her – dem med de store penge – synes jeg, kun er udtryk for en succes,” siger overborgmesteren og gør opmærksom på, at f.eks. de mange sociale ydelser, fripladsordninger og ordentlig mad i byens institutioner ikke tæller med i opgørelser af Gini-koefficienten, der ofte bruges til at måle graden af ulighed i samfundet.

”Alt det, som kommunen gør for at sikre en social sammenhængskraft, kommer jo ikke med i Gini-koefficienten, for der er vi ovre i en helt anden side af, hvordan vi sørger for at udligne ulighederne i vores samfund.”

For mange dommedagsprofeter

I 2002 udgav den amerikanske økonomiprofessor Richard Florida bogen ‘The Rise of the Creative Class: And How It’s Transforming Work, Leisure, Community and Everyday Life”, hvor han introducerede begrebet den kreative klasse og bl.a. beskrev, hvordan kunstnere og it-iværksættere blot ved at bosætte sig i storbyerne kunne være katalysatorer for ny vækst i ellers hensygnende kvarterer. Groft sagt kunne Floridas vision for den kreative by koges ned til en form for easy living forenet med økonomisk vinding.

Det fik mange politikere, samfundsforskere, erhvervsfolk m.fl. til at omfavne Floridas tanker og ideer. Det Radikale Venstre formulerede i 2005 sågar oplægget Det kreative Danmark, om hvilket daværende partileder Marianne Jelved i nærværende publikation dengang erklærede, at ”der går en lige linje tilbage til Floridas analyse”.

Her 15 år senere er Florida netop udkommet med bogen ’The New Urban Crisis”, og i den har tonen fået en anden lyd. Konsekvenserne af den kreative klasses indtog har ganske enkelt været for voldsomme, og det har været medvirkende til at presse arbejder- og middelklassen ud af bykernen i mange storbyer, fordi byerne er blevet for attraktive, hvilket har sendt priserne på både ejer- og lejeboliger på himmelflugt. Med andre ord er den økonomiske kløft mellem de kreative og andre vellønnede grupper og så folk med gennemsnitslønninger ifølge Florida blevet gift for byernes fremtidige samhørighed og dermed succes.

Er det en omkostning, som København bare er nødt til at acceptere, når man vil tiltrække internationale virksomheder, investorer og sikre fremgang?

”Der er jo mange, der har talt dommedagsprofetier om byers udvikling inden for de seneste 10-20 år. Jeg har aldrig tilhørt dem. Og ja, København forandrer sig, der er kvarterer, der ændrer karakter. Men hvis vi ikke havde fokus på, at der også skal være plads i byen til mennesker med helt små indkomster og bare overlod det hele til markedet, så er det rigtigt, så ville vi ende som byer som London, Paris og Stockholm, hvor man fortrænger og segregerer almindelige lønmodtagere ud af byen. Så får man sådan en pendlerby, men det er ikke sådan et København, vi vil have. Vi vil have, at dem, der arbejder i byen – i Netto eller kører bussen – at de også kan bo i den by, de arbejder i,” siger Frank Jensen og peger på, at netop planlovens krav om, at op mod 25 pct. af de boliger, der skal bygges efter en ny lokalplan, skal være almene boliger.

”Det betyder, at der både i Nordhavn, på Enghave Brygge og i Carlsberg Byen kommer almene boliger, fordi vi vil det og tager et politisk ejerskab. Og mange af mine borgmesterkolleger, som jeg mødes med i C40 og EuroCities, de beundrer København for evnen til at træffe de her store bybeslutninger, som griber ind i den almindelige markedsmekanisme. Det gør vi, når vi stiller krav til den grønne udvikling. Og når vi har fjernvarme hos 98 pct. af samtlige borgere i København, er det fordi, vi har turdet at bryde byen op og lægge fjernvarmerør ned i hele byen. Det er der ikke mange byer, der tør gøre. Og når vi har over 400 km cykelsti, så er det fordi, vi har turdet at tage vejarealer væk fra bilerne. Det er der heller ikke mange af mine borgermesterkolleger, der tør, for så rejser byerne sig i protest. Og vi har turdet tage et ansvar for, at almindelige lønmodtagere kan bo i byen ved at stille krav til grundejerne om, at de ikke bare kan lave luksuslejligheder og alene imødekomme markedet, men at de også skal lave plads til 25 pct. studieboliger og familieboliger.”

Livskvalitet vigtigt parameter

Hvis man nærstuderer de forskellige globale indekser, som specifikt handler om smart cities, så er København enten ikke blandt de 10 bedste byer eller røget mærkbart ned ad listerne i de seneste år. Så i storbyernes globale kamp om investeringer og talent er hovedstaden knap så attraktiv som tidligere. Hvad er svaret på den udfordring?

”Altså, nu er der rigtig mange rankings, og det er ikke i alle, vi klarer det dårligt. Adecco, som er verdens største headhunter- og rekrutteringsfirma, og eliteuniversitet INSEAD udpegede tidligere i år København som den by, der er bedst til at tiltrække, fastholde og udvikle talent. Og lad mig bare sige, vi følger selvfølgelig de her rankings – både i forhold til livskvalitet og andre temaer som smart city-koncepter – og i november 2014 vandt København den internationale pris World Smart City Award, fordi vi er den by, der er bedst til at skabe en grønnere by på baggrund af data og have fokus på borgernes livskvalitet. Så jo – vel er der mange rankings, og nogle går vi ned på, og nogle er vi slet ikke i. Men den, jeg lægger vægt på, er Monocle, som er den årlige tilbagevende måling af livskvalitet, og der har København tre gange været nummer et inden for de seneste syv år. Og på Mercer er vi også med. Ser vi på Verdensbanken, Forbes og Transparency International, så er Danmark vurderet som et af verdens bedste steder at lave forretning og investeringer. Så der er ingen grund til, at vi skal gå og bøje nakken. København er en førende grøn og intelligent by. Og København er blevet en populær by, hvor vi kan se frem til 20 pct. vækst i befolkningstal inden 2027. Det er jo – havde jeg nær sagt – kinesiske vækstrater. Hvem havde forestillet sig det?”

Ser vi specifikt på livskvalitet, hvor København i 2013 og 2014 lå nr. et på Monocles opgørelse, er vi nu nede på en sjetteplads. På Mercers opgørelse er vi rykket ned på niendepladsen. Monocle forklarer det med, at København simpelthen er blevet for dyr og advarer mod, at byen er ved at blive en ghetto for de privilegerede. Byplanlæggernes nestor, Jan Gehl, advarer også mod øget ulighed, men du er tryg ved udviklingen?

”Nej nej nej. Man skal hele tiden være over sine sager, når man udvikler en by som København. Det er lidt som ham i cirkusmanegen, der skal holde 12 tallerkener oppe på pinde samtidigt – uden at nogen af dem falder ned.  Og selv om du måske har flere end 12 tallerkener, når du er overborgmester, og skal være med til at lede byen, så er København inde i en fantastisk udvikling. Og på Monocles liste har vi tre gange på syv år været i top, og man får helt ærligt ikke lov til at være nummer et hele tiden.”

Men er kravet om 25 pct. almennyttigt boligbyggeri tilstrækkeligt til at modvirke den stigende ulighed, som jeres udredning af uligheden i København viste?

”De 25 pct. er det, som det er lykkedes at komme igennem med. Og jeg er overbevist om, at vi har nok at gøre med at fastholde målet om, at 20 pct. af den nye boligmasse i København, som skal bygges frem mod 2027 bliver almennyttige boliger. Altså med 100.000 flere københavnere, så er det 45.000 flere boliger, der skal laves inden 2027, hvoraf 9.000 af de boliger skal være støttet af kommunen med grundkapital. Ved du hvad: Det er i sig selv en gigantisk opgave,” siger Frank Jensen og kommer med sit første valgløfte forud for kommunalvalget den 21. november i år:

”Jeg går til valg på at indfri det løfte. Og indtil videre har jeg fået det redskab, der skal til, for at vi kan gøre det: Jeg har fået sat pengene af, så de første 6.000 almene boliger vil blive bygget. Det vil sige, at der både er et politisk ejerskab og et politisk lederskab, der vil indfri det. Og så kan det godt ske, at der er nogen, der vil overmelde. Der er givetvis politikere til venstre for mig, som vil sige, at vi skal have endnu flere almene boliger. Og der vil jeg bare sige, at det at være socialdemokrat er også at levere det, man har sagt – både før og efter et valg.”

I arbejdet med at gøre København til smart city, hvad er så dine væsentligste mål for den kommende valgperiode?

”Det er at holde fast i, at vi skal bruge nye smarte løsninger for at skabe en bedre kernevelfærd, en renere byudvikling med brug af færre fossile brændstoffer og skabe bedre luftkvalitet. Og ingen af os kan spå om, hvad de næste store innovationer bliver, men det er vigtigt, at vi har et beredskab i Københavns Kommune til at bruge de løsninger, som markedet kan skabe. Det er baggrunden for, at vi over de sidste to budgetter har sat 900 mio. kr. af til en investeringspulje, hvor vi hele tiden kan erobre og udrulle de nye smarte digitale løsninger, der kan gøre vores drift og forvaltningen af kommunen og service til borgerne mere effektiv og mere smart. Dermed kan vi holde driftsomkostningerne på samme niveau, selv om befolkningstallet vokser med 20 pct. frem mod 2027.”

Forrige artikel Realdania: ”Gode byer kommer ikke af sig selv” Realdania: ”Gode byer kommer ikke af sig selv” Næste artikel Livskvalitet, magt eller finansiel styrke – hvad er vigtigst for en by? Livskvalitet, magt eller finansiel styrke – hvad er vigtigst for en by?

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

Har du brug for en blockchain? Svaret er nok nej. I lang tid blev jeg som erhvervsredaktør overdynget med konsulentberetninger om teknologien blockchain som det nye og nærmest oversete guld. Men hvad er realiteterne egentlig? Det satte vi os for at undersøge i et tema i efteråret, og sandheden er mere nuanceret. 

God læselyst og glædelig jul,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

I dagens anbefalede historie ser jeg nærmere på den industrielle økonomis logik, som vi har levet med i snart 200 år. Masseproduktion af ensartede varer, global outsourcing og et knivskarpt fokus på lave priser. Men modellen er udfordret fra mange sider: Forbrugerne efterspørger personligt tilpassede produkter, og nye funktioner og stilarter veksler hurtigere og hurtigere.

Fleksibilitet og individualisering er nøgleord, og derfor skifter fokus fra produkter til løsninger til lejligheden. Ganske praktisk passer det fint med den teknologiske udvikling: 3D print, fleksible robotter og digitale platforme gør det muligt at organisere værdiskabelsen, så den kan levere varen i den økonomi, der kommer efter industrisamfundet.

God læselyst og glædelig jul,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

Dagens anbefalede historie er en, der desværre vil være relevant længe endnu. 2018 har vist, hvordan sociale medier gør det let at støtte politisk virksomhed, uden at støtten kan spores.

I Tyskland har partiet AfD’s kandidater tilsammen modtaget mellem 150 og 250 mio. kr. i små, ikke sporbare donationer. Det samme finder sted i Danmark, USA, Storbritannien og andre lande. Det svækker Europas nationale demokratier, og det svækker det europæiske samarbejde. De danske myndigheder er derfor på vagt i forbindelse med forårets valg til hhv. Folketinget og Europa-Parlamentet.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

Forskningsprojekt skal undersøge, om såkaldt studiobaseret undervisning påvirker studerendes karrierevalg. Den projektorienterede metode er udbredt på designuddannelserne, men ikke på de danske universiteter. Det kan ændre sig i takt med, at erhvervslivet efterspørger nye kompetencer, mener forskningsleder Bo Christensen.

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

KOMMENTAR: Har du Brexit-blues og drømmer om, at briterne besinder sig og afholder en ny folkeafstemning? Og til sidst ender med at blive i EU? Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh kan godt genkende følelsen. Men han mener også, at Danmark og resten af EU reelt er bedst tjent med, at Storbritannien forlader EU.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.