Jobfest eller aktiveringsboom?

Set med politiske øjne kan statistik som bekendt være en taknemmelig ting at have med at gøre – for nu at formulere det pænest muligt. Arbejdsmarkedsstatistik er bestemt ingen undtagelse.

Der var således optimisme i luften, da Danmarks Statistik i sidste uge offentliggjorde de officielle ledighedstal for juli. “Der er noget, der tyder på, at virksomheder så småt begynder at ansætte igen. Så sent som i går viste nye tal fra både DI og Danmarks Statistik, at beskæftigelsen stiger for første gang siden krisen,” sagde beskæftigelsesminister Inger Støjberg.

Det er en sandhed med modifikationer. For nok er den registrerede ledighed faldet med 800 personer i forhold til juni. Men den såkaldte bruttoledighed, der også medregner de “arbejdsmarkedsparate” grupper blandt aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, er steget med 5.100. Og det opvejes ikke af en tilsvarende ledighedsnedgang blandt de øvrige aktiverede – de tunge matchgrupper 4-5. Tværtimod.

Mens den registrerede ledighed nu ligger på 112.800 personer, er bruttoledigheden oppe på 171.000 personer – en stigning på 150 pct. siden bundniveauet i juni 2008. Se figur.

Antallet af aktiverede er steget støt under krisen, men på intet tidspunkt så stærkt som nu. Det har skabt fornyet bekymring for, at den såkaldte aktiveringsmølle er gået i tomgang. Formålet med aktivering er at hjælpe de ledige (tilbage) i ordinær beskæftigelse. Men i en situation, hvor ledigheden stiger, vil kommunerne først og fremmest være interesserede i, at aktiveringsprojekterne er så billige som muligt. Kommunerne er i forvejen stærkt pressede på økonomien, og mange steder er der udsigt til fyringer. Pga. den statslige refusionsordning kan kommunerne derfor have et økonomisk incitament til at inddrage de ledige hænder i løsningen af kommunale serviceopgaver.