Få danske topdirektører har så meget is i maven som Jyske Banks Anders Dam. Igen og igen har kriser i verdensøkonomien raset i hans tid som topchef, og det store spørgsmål er nu, hvornår det endnu engang vil ske.

For tiderne bliver stadig mere usikre her omkring tiårsjubilæet for den mest toneangivende finansbegivenhed i nyere verdenshistorie, krakket i Lehman Brothers, der var ved at lægge hele verdens banksystem ned tilbage i september 2008. Og det er altid et godt udgangspunkt for en kvalificeret snak, at en bankdirektør har flere økonomiske kriser under bæltet, for den slags viden har det med at gå tabt.

Anders Dam indtog chefstolen i Jyske Bank i 1997, men han var også til stede som cheføkonom i de svære år i slutningen af 1980’erne. I de andre store banker er der for længst skiftet ud efter finanskrisen. Danske Bank har ædt sig gennem flere topchefer, og der er også blevet skiftet ud i cheflaget i Nordea, Nykredit og Sydbank. Så Anders Dam sidder tilbage som en slags bankdirektørernes pokermester. Det skal ikke forstås negativt. For netop erfaring, forudseenhed og evnen til at holde hovedet koldt er ofte det, som tjener en finansvirksomhed bedst, når stormen raser.

Det var også tilfældet, da den danske stat i 2009 stod klar med milliarder i statslån til især Danske Bank. Jyske Bank blev også spurgt, men meldingen fra Silkeborg var klar: Nej tak. Man ville i stedet se tiden an og træffe en beslutning, når man havde overblik over, hvor slemt det stod til. Det er typisk Anders Dam – han er opportunistisk og klar til at gribe de muligheder, der opstår.

Det, der i dag bekymrer ham mest, er de store spændinger mellem verdens stormagter og det økonomiske misforhold mellem Syd- og Nordeuropa, hvilket hver især kan udløse heftige reaktioner på markederne. Især rentestigninger lurer Anders Dam på. For banken vil det give øget indtjening, men nok også markant forøgede tab på dårlige lån. 

”Man ved jo aldrig præcis, hvor man er i et konjunkturopsving, men vi tror, at vi er i den anden halvdel. Så vi er ikke i stand til at forudse, hvornår det her stopper. Derfor er vi godt polstrede,” siger Anders Dam.

Efter 21 år som ordførende direktør i Jyske Bank har han lært ikke at vente på de officielle statistikker for, hvor godt det går med dansk økonomi og verdensøkonomien. For det giver hurtigere og bedre indsigt at sætte sig ind i bankkundernes økonomi her og nu. 

”Kan man stole på diverse statistikker? Jeg er blevet mere skeptisk med tiden. Jeg ser mere og mere på, hvordan vores egne kunder har det. Vi har en markedsandel på lige under 10 pct., og har de kunder det godt, har dansk økonomi det i udgangspunktet godt. Jeg har det sidste halvandet år intensiveret overvågningen, fordi vores kunders tal giver et svar, længe før det ellers bliver til gangbar statistik.” 

Uro kun et fingerknips væk

Svaret omkring udviklingen er indtil videre positivt, for virksomhederne har det med få undtagelser godt, selv om det hurtigt kan gå den anden vej i takt med eventuelle rentestigninger og forøget finansiel uro. Allerede nu bekymrer en eventuel handelskrig erhvervslivet, og det kan lægge en dæmper på opsvinget. Mest bekymrende er dog udviklingen i Sydeuropa, så den har Anders Dam i særlig grad fokus på, fordi økonomierne her slås med tårnhøj statsgæld, arbejdsløshed og mangel på strukturelle reformer.

”Det eneste, man kan sige med sikkerhed, er, at det er udlandet, som slår med taktstokken. Vi har set en kraftig vækst i USA med stop for den mest ekspansive pengepolitik (kvantitativ lempelse, red.). Så stiger renten, og ved slutningen af året stopper de også med den ekspansive pengepolitik i Den Europæiske Centralbank (ECB), og så kommer der i 2020-2021 en decideret opsugning af likviditet i markedet. Det vil formentlig give rentestigninger. Men der er jo nogle hensyn at tage, især til statsgældsproblematikken i Sydeuropa.”

Stiger renten i Europa for hurtigt, risikerer man nemlig, at de mest gældsatte nationer syd for Alperne får svært ved at betale renter og afdrag. Samtidig er der fortsat høj risiko for parlamentarisk uro.

”Der skal kun et knips med fingrene til, før der er finansiel uro. Men Italien har jo fået lagt meget af sin gæld om, så på den korte bane bør det ikke give problemer, men strukturelt ser det jo slemt ud. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, at skulle Nationalbanken opføre sig som ECB, så skulle den jo have købt op for 600-700 mia. kr. realkreditgæld og statsgældsbeviser. Forestil dig en sådan udpumpning her. I det lys kan man undre sig over, at det ikke går bedre sydpå.”

I det hele taget er sammensmeltningen af EU’s valutaer og økonomi noget, som bekymrer Anders Dam, der også var skeptisk over for euroen i sin tid.

”De svage økonomier i Sydeuropa udgør et kæmpe problem. Så vi står over for nogle vanskelige problemstillinger, og hvad det her ender med, tør jeg simpelthen ikke at sige,” siger han.

Uanset hvad ligger Danmark lunt i en eventuel krisesituation – for al historik har vist, at pengene søger mod sikre og sunde økonomier, når det ser slemt ud. Og det vil ske igen, mener Anders Dam. 

”Danmark er et af de steder, jeg helst vil være i en krisesituation. Vi har en fremragende økonomi, og opstår der økonomisk uro i Europa, er det ikke rentestigninger men yderligere rentefald, vi står overfor i Danmark.”

Smertensbarnet landbruget

Til gengæld kan problemer i udlandet ramme dansk erhvervsliv indirekte med fald i eksporten. Det mest udsatte erhverv er og bliver landbruget, der fortsat har en gigantisk gæld på 350 mia. kr., som voksede hastigt med op mod 100 mia. kr. kort før finanskrisen. Den dag i dag trækker landbruget stadig blodrøde streger gennem bankernes bøger, og sommerens tørke har ikke gjort erhvervets situation bedre. 

”Landbrugets situation er tung. Man har svært ved at tjene penge. Dels som følge af prisfald, der er slået igennem på ejendomspriserne, dels som følge af Ruslandsboykotten og af stemningsskift fra Kina. Det er et hårdt presset erhverv.”

Ved det seneste regnskab har Jyske Bank foretaget nedskrivninger for yderligere 100 mio. kr. på landmændene, og Anders Dam frygter, hvad der vil ske, når renterne stiger og belaster landmændenes bedrifter yderligere. I forvejen har Jyske Bank ry for at være ret hårdhændet over for landmænd i krise. 

”Vi har store nedskrivninger på erhvervet, og vi vil strække os langt for at hjælpe overlevelsesdygtige landmænd igennem. Men har man haft fire års underskud, kan man ikke blive ved. Det giver ikke mening at blive ved med at hælde penge i det, hverken for os eller for dem,” siger Anders Dam, der frygter for yderligere nedskrivninger, når regningen for årets tørke er gjort op.

Til gengæld ser det lidt bedre ud for ejendomsmarkedet, end det gjorde op til finanskrisen, selv om der i dag er flere ’kække’ spillere på markedet, som Anders Dam formulerer det:

”Jeg frygter også en markant vending i konjunkturforløbet på ejendomsmarkedet, hvis renten stiger. Dog er det en anden soliditet, vi ser nu, end under krisen i 2008. Dem, der bygger nu, har mere substans end før krisen. Det er folk, der har råd, og det er velhavende fonde og pensionskasser, der køber erhvervsejendomme,” siger han.

Men selv om stigende renter vil ramme Jyske Bank med højere tab på dårlige lån i landbruget, og et eventuelt prisfald på boliger vil ramme de mest forgældede boligejere hårdt, lider Jyske Bank også under de lave renter, da rentemarginalen er klemt, fordi bankerne typisk har udgifter forbundet med at passe på kundernes indlån.

Dam: Kritikere har ret

Flere gange har analytikere kritiseret Jyske Bank for, at banken ikke er god nok til at tjene penge. Det er fortsat situationen trods omfattende effektiviseringer efter fusionen med BRFkredit i 2014.

”Det har de da ret i, men der er bare ikke noget quick fix her. Vi er dem, der efter Nykredit har det tungeste realkreditben, og så er det svært at præsentere en høj indtjening. Var vi forblevet en bank, havde vi også kunnet præstere en bedre indtjening set med aktiemarkedets tilgang. Det eneste, vi kan sige, er, at vi over tid gerne skal præstere en lavere risiko, fordi der ligger flere aktiver bag vores balance.”

Jyske Bank har netop præsenteret omverdenen for en mindre prisforhøjelse på realkreditlån med afdragsfrihed, prisfald på lån uden afdragsfrihed og en række lån, hvor man ikke ændrer prisen. Det er en følge af, at de to produktlinjer, BRF og Jyske Boliglån, bliver slået sammen til én produktpallet, samt at Jyske Bank-direktøren gerne ser bankkunderne spare mere op i boligen, idet banken vurderer, at boligpriserne har toppet i København og Aarhus.

”Vi har 16 års historik på vores boliglån for ikke at ændre prisen på allerede etablerede lån. Har man først fået lånet, har vi endnu aldrig hævet bidragssatsen. Og det holder vi fast i, men vi kan selvfølgelig ikke garantere, at det ikke sker en dag. Så vi har altså kun hævet prisen på nye lån, og vi vil stadig være konkurrencedygtige over for Nykredit.”

Et andet sted, hvor investorerne kan angribe Jyske Bank, er på bankens talrige filialer. P.t. har man med 98 filialer det mest udbredte filialnet i Danmark, og Anders Dam planlægger at fastholde det store filialnet frem til begyndelsen af 2021.

”Vi har fredet det fysiske filialnet frem til 1. januar 2021. Men vi kommer til at stå med nogle udfordringer, for den enkelte afdeling bliver meget lille. Folk går jo stadig kun mindre i banken.”

Tillige er det Anders Dams plan at udfase alle fysisk bemandede kasser i bankens filialer og erstatte dem med hæveautomater, der både kan tage imod kontanter og spytte penge ud til kunderne. I dag er der blot 8 filialer med fysiske kasser.

”Vi ser løbende på de få transaktioner, der er i de tilbageværende filialer. Det kan meget vel være, at vi ved udgangen af næste år slet ikke har kasser tilbage i banken.”

Ny digital strategi

I stedet er Jyske Bank ved at gentænke måden at gøre tingene på. Man har bl.a. hyret tidligere it-direktør i TDC og Danske Bank, Peter Trier Schleidt, som er i fuld gang med at omstrukturere it-delen.

I den kommende tid skal der eksperimenteres med et onlineunivers, hvor kunderne kan ordne deres forretninger selv og møde bankens onlinemedarbejdere, når der er behov for det. Dermed kan bankens filialer understøttes, og Jyske Banks meget fysiske univers under navnet Jyske Forskelle med mange sjove detaljer vil gå hånd i hånd med den digitale udvikling.

Hidtil har det ført til et samarbejde med den lille danske fintech-spiller Spiir, som giver Jyske Bank-kunder mulighed for at se alle deres bankkonti i andre banker via deres netbank. Og man var også en af firstmoverne på et samarbejde med Apple Pay om f.eks. elektroniske kreditkort til mobiltelefonen, ligesom man har skabt opsparingssystemet Munnypot.

Mange af løsningerne er udviklet uden om branchens egne samarbejdskanaler, for Jyske Bank har meldt sig ud af brancheorganisationen Landsdækkende Banker og sektorsamarbejdet BOKIS under Lokale Pengeinstitutter. Meldingen fra Anders Dam er klar: Man har nu størrelsen til at gå egne veje og ønsker ikke bureaukratiet ved samarbejdet med de øvrige banker.

”Vi har isoleret os lidt. Vi vil gerne have mere fart på, så vi vil hellere bokse med os selv end med andre. Det har sat fart i udviklingen, at vi kan koncentrere os om os selv. Efter fusionen har vi fået en størrelse, der gør, at vi i fremtiden kan klare os over for myndighedskrav, kapitalkrav og teknologiske udfordringer. Derfor har vi ønsket at ophæve de samarbejdsulemper, der var med andre banker, mens vi har intensiveret samarbejdet med andre som f.eks. Bankdata,” siger Anders Dam.