Kære leder, du kan ikke regne fremtiden ud

Den agile organisation er ikke en fast model, en løsning eller et produkt. Det er en tilstand, hvor organisationen tør eksperimentere mere og forudsige mindre, og hvor man tør producere færre svar og stille flere spørgsmål.

Offentlige organisationer skal agere i en stadig mere kompleks verden præget af nye teknologiske muligheder, forandrede borgerkrav, reformbølger og skiftende reguleringskrav. Forandringerne stiller nye krav til ledelsen, og det i en sådan grad, at der er brug for et regulært paradigmeskifte i måden, vi leder og udvikler offentlige organisationer på.

De ledere, der stædigt holder fast i, at dette ikke er tilfældet, har endnu ikke opdaget, at de bidrager til at afvikle velfærden snarere end at udvikle den.

Heldigvis har langt de fleste offentlige ledere for længst opdaget behovet for at gøre noget andet. I disse år bliver dette ’andet’ ofte oversat til eksplicitte krav om, at organisationerne skal være ’samskabende’, ’sætte borgeren i centrum’ eller ’tænke innovativt’. Organisationen skal være agil, forstået på den måde, at den indretter sig på at reagere på sin omverden på nye måder.

I nogle tilfælde bliver der sat handling bag ordene, men det reelle ryk mod den agile organisation udebliver i stor stil på tværs af den offentlige sektor. Det er der formentlig flere grunde til, men det er min erfaring, at det typisk er én kritisk forudsætning, som mangler. Den øverste ledelse bliver nemlig nødt til at erkende, at den agile organisation ikke er en fast model, en løsning, et produkt eller en given ’forretningsmodel’.

Den agile organisation er en tilstand, hvor organisationen tør eksperimentere mere og forudsige mindre, og tør producere færre svar og stille flere spørgsmål.

Drop narresutten

Men lad os lige standse ved præmissen, for hvorfor er agilitet egentlig en nødvendighed?

Svaret er enkelt. Lad os kigge mod universitetsverdenen for et eksempel: Et moderne universitet står i dag over for en række parallelle udviklingsbehov, som fordrer en agil tilgang. Groft sagt kan behovene kategoriseres i tre puljer.

  • Inkrementel udvikling: Omfatter den løbende optimering af både kerne- og administrative ydelser – for universitetets vedkommende er det forskning, undervisning og formidling. Her skal organisationen f.eks. tage stilling til anvendelse af robotics og machine learning i de administrative processer og den digitale ejendomsdrift. På kerneområderne kunne tilsvarende eksempler være anvendelse af gamification eller realtidsoversættelse i undervisningen.
  • Evolutionær udvikling: Omfatter større koncernorganisatoriske og strukturelle udviklingstiltag, f.eks. implementering af reformer, gennemførsel af effektiviseringsprogrammer og implementering af ERP-systemer. For universitetet drejer det sig også om implementering af fremdriftsreform, nye finansieringsmodeller til at øge ekstern finansiering og udvikling af nye digitale serviceplatforme for studerende.
  • Disruptiv udvikling: Omfatter omvæltende tiltag, som ændrer markant på organisationen og de ydelser, den leverer. For universitetet er det f.eks. muligheden for implementering af teknologier baseret på virtual reality og adaptiv læring, Massive Open Online Courses, Open Source Research (NASA) og anvendelse af realtidsdata til forebyggelse af frafald.

De udviklingsbehov, jeg her skitserer, favner kun en brøkdel af de impulser fra omverdenen, som et universitet på den ene eller anden måde er tvunget til at forholde sig til. Ikke desto mindre illustrerer eksemplerne tydeligt det utopiske i at tro, at man som offentlig leder kan forudsige, hvor organisationen er om bare fem år.

Tiden, hvor du som leder kunne sætte dig ned og nøje planlægge den strategisk helt rigtige vej til de helt rigtige løsninger, er forbi. Strategihjul og udviklingsprogrammer formuleret fra toppen kommer med andre ord til at spille fallit. Holder du fast i troen, holder du fast i en ledelsesmæssig narresut, der giver falsk tryghed. 

Eksperimenter vs. forudsigelser

Frem for at producere entydige svar på, hvad I skal gøre, bør du som leder fokusere på at stille de spørgsmål, som får jer rigtigt fra start.

Det handler for det første om at tage udgangspunkt i det formål, organisationen er sat i verden for at indfri. Kerneopgaven, om man vil. Hvilket formål arbejder vi efter og hvorfor? Et klart formål kan agere rettesnor for den agile udviklingsproces, således at alle nye muligheder altid tolkes i forhold til organisationens eksistensberettigelse. Opgaven for ledelsen bliver på den måde at vurdere, om nye tiltag er ’inden for skiven’ eller ej.

For det andet bør ledelsen være præcis omkring behovet for forandring. Hvilke tendenser i organisationens omverden kalder på forandring? Eller sagt med andre ord: Hvilke tiltag, tendenser eller reformer har betydning for organisationens evne til at levere på kerneopgaven, både her og nu og i fremtiden?

Hvis I som organisation lader de to spørgsmål guide jeres udviklingsarbejde, er I allerede kommet et godt stykke. For vores eksempel, universitetets, vedkommende består opgaven f.eks. i at finde de områder, hvor udviklingen af uddannelse og forskning kan gå hånd i hånd med den teknologiske udvikling, så universitetet også i fremtiden kan uddanne kvalificerede kandidater og sikre produktion af viden.

Din fornemste opgave som leder består derfor i at designe rammerne for, at organisationen kan udforske de områder. Det er her, agiliteten er så afgørende. For skal områderne findes, må ledelsen nødvendigvis bero mindre på forudsigelser og mere på eksperimenter. På universitetet kan det f.eks. ske ved at afprøve ting i sprint for at teste nye ideer, som måske / måske ikke har potentiale. Selv hvis det ikke lykkes eller ikke giver gevinst, så lagres vigtig viden i organisationen, som kan bruges til at sætte de næste forsøg i gang.

Fri leg?

Det organisatoriske tankesæt, som jeg her advokerer for, forudsætter dels modige offentlige organisationer, som tør kaste sig ud i eksperimenter uden at være sikre på resultatet, og dels offentlige ledere, der lever efter, at alle forandringer starter hos dem selv – ledere, som tør kigge indad og ned i egen værktøjskasse, og som fokuserer på organisationens evne til at navigere i konstant ændrede muligheder og krav.

Den agile offentlige organisation gør en dyd ud af løbende at identificere, vurdere og prioritere i de forandringsimpulser, som byder sig til for organisationen. Den agile organisation formår at beslutte og handle hurtigt på de tendenser, som synes interessante. Den agile organisation tester, afprøver og eksperimenterer. Og den agile organisation lader spørgsmål frem for svar guide arbejdet.

Er der så hermed dømt fri leg, spørger nogle måske så? Til det er svaret nej. En agil organisation kræver både fokuseret og nærværende ledelse, men mest af alt en ledelse, som tør sætte en retning uden at definere de endelige mål.

Forrige artikel Ikke alt, der kan tælles, tæller Ikke alt, der kan tælles, tæller Næste artikel Tre lektier fra den tabte kamp om lægemiddelagenturet Tre lektier fra den tabte kamp om lægemiddelagenturet

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.