Kære leder, du kan ikke regne fremtiden ud

Den agile organisation er ikke en fast model, en løsning eller et produkt. Det er en tilstand, hvor organisationen tør eksperimentere mere og forudsige mindre, og hvor man tør producere færre svar og stille flere spørgsmål.

Offentlige organisationer skal agere i en stadig mere kompleks verden præget af nye teknologiske muligheder, forandrede borgerkrav, reformbølger og skiftende reguleringskrav. Forandringerne stiller nye krav til ledelsen, og det i en sådan grad, at der er brug for et regulært paradigmeskifte i måden, vi leder og udvikler offentlige organisationer på.

De ledere, der stædigt holder fast i, at dette ikke er tilfældet, har endnu ikke opdaget, at de bidrager til at afvikle velfærden snarere end at udvikle den.

Heldigvis har langt de fleste offentlige ledere for længst opdaget behovet for at gøre noget andet. I disse år bliver dette ’andet’ ofte oversat til eksplicitte krav om, at organisationerne skal være ’samskabende’, ’sætte borgeren i centrum’ eller ’tænke innovativt’. Organisationen skal være agil, forstået på den måde, at den indretter sig på at reagere på sin omverden på nye måder.

I nogle tilfælde bliver der sat handling bag ordene, men det reelle ryk mod den agile organisation udebliver i stor stil på tværs af den offentlige sektor. Det er der formentlig flere grunde til, men det er min erfaring, at det typisk er én kritisk forudsætning, som mangler. Den øverste ledelse bliver nemlig nødt til at erkende, at den agile organisation ikke er en fast model, en løsning, et produkt eller en given ’forretningsmodel’.

Den agile organisation er en tilstand, hvor organisationen tør eksperimentere mere og forudsige mindre, og tør producere færre svar og stille flere spørgsmål.

Drop narresutten

Men lad os lige standse ved præmissen, for hvorfor er agilitet egentlig en nødvendighed?

Svaret er enkelt. Lad os kigge mod universitetsverdenen for et eksempel: Et moderne universitet står i dag over for en række parallelle udviklingsbehov, som fordrer en agil tilgang. Groft sagt kan behovene kategoriseres i tre puljer.

  • Inkrementel udvikling: Omfatter den løbende optimering af både kerne- og administrative ydelser – for universitetets vedkommende er det forskning, undervisning og formidling. Her skal organisationen f.eks. tage stilling til anvendelse af robotics og machine learning i de administrative processer og den digitale ejendomsdrift. På kerneområderne kunne tilsvarende eksempler være anvendelse af gamification eller realtidsoversættelse i undervisningen.
  • Evolutionær udvikling: Omfatter større koncernorganisatoriske og strukturelle udviklingstiltag, f.eks. implementering af reformer, gennemførsel af effektiviseringsprogrammer og implementering af ERP-systemer. For universitetet drejer det sig også om implementering af fremdriftsreform, nye finansieringsmodeller til at øge ekstern finansiering og udvikling af nye digitale serviceplatforme for studerende.
  • Disruptiv udvikling: Omfatter omvæltende tiltag, som ændrer markant på organisationen og de ydelser, den leverer. For universitetet er det f.eks. muligheden for implementering af teknologier baseret på virtual reality og adaptiv læring, Massive Open Online Courses, Open Source Research (NASA) og anvendelse af realtidsdata til forebyggelse af frafald.

De udviklingsbehov, jeg her skitserer, favner kun en brøkdel af de impulser fra omverdenen, som et universitet på den ene eller anden måde er tvunget til at forholde sig til. Ikke desto mindre illustrerer eksemplerne tydeligt det utopiske i at tro, at man som offentlig leder kan forudsige, hvor organisationen er om bare fem år.

Tiden, hvor du som leder kunne sætte dig ned og nøje planlægge den strategisk helt rigtige vej til de helt rigtige løsninger, er forbi. Strategihjul og udviklingsprogrammer formuleret fra toppen kommer med andre ord til at spille fallit. Holder du fast i troen, holder du fast i en ledelsesmæssig narresut, der giver falsk tryghed. 

Eksperimenter vs. forudsigelser

Frem for at producere entydige svar på, hvad I skal gøre, bør du som leder fokusere på at stille de spørgsmål, som får jer rigtigt fra start.

Det handler for det første om at tage udgangspunkt i det formål, organisationen er sat i verden for at indfri. Kerneopgaven, om man vil. Hvilket formål arbejder vi efter og hvorfor? Et klart formål kan agere rettesnor for den agile udviklingsproces, således at alle nye muligheder altid tolkes i forhold til organisationens eksistensberettigelse. Opgaven for ledelsen bliver på den måde at vurdere, om nye tiltag er ’inden for skiven’ eller ej.

For det andet bør ledelsen være præcis omkring behovet for forandring. Hvilke tendenser i organisationens omverden kalder på forandring? Eller sagt med andre ord: Hvilke tiltag, tendenser eller reformer har betydning for organisationens evne til at levere på kerneopgaven, både her og nu og i fremtiden?

Hvis I som organisation lader de to spørgsmål guide jeres udviklingsarbejde, er I allerede kommet et godt stykke. For vores eksempel, universitetets, vedkommende består opgaven f.eks. i at finde de områder, hvor udviklingen af uddannelse og forskning kan gå hånd i hånd med den teknologiske udvikling, så universitetet også i fremtiden kan uddanne kvalificerede kandidater og sikre produktion af viden.

Din fornemste opgave som leder består derfor i at designe rammerne for, at organisationen kan udforske de områder. Det er her, agiliteten er så afgørende. For skal områderne findes, må ledelsen nødvendigvis bero mindre på forudsigelser og mere på eksperimenter. På universitetet kan det f.eks. ske ved at afprøve ting i sprint for at teste nye ideer, som måske / måske ikke har potentiale. Selv hvis det ikke lykkes eller ikke giver gevinst, så lagres vigtig viden i organisationen, som kan bruges til at sætte de næste forsøg i gang.

Fri leg?

Det organisatoriske tankesæt, som jeg her advokerer for, forudsætter dels modige offentlige organisationer, som tør kaste sig ud i eksperimenter uden at være sikre på resultatet, og dels offentlige ledere, der lever efter, at alle forandringer starter hos dem selv – ledere, som tør kigge indad og ned i egen værktøjskasse, og som fokuserer på organisationens evne til at navigere i konstant ændrede muligheder og krav.

Den agile offentlige organisation gør en dyd ud af løbende at identificere, vurdere og prioritere i de forandringsimpulser, som byder sig til for organisationen. Den agile organisation formår at beslutte og handle hurtigt på de tendenser, som synes interessante. Den agile organisation tester, afprøver og eksperimenterer. Og den agile organisation lader spørgsmål frem for svar guide arbejdet.

Er der så hermed dømt fri leg, spørger nogle måske så? Til det er svaret nej. En agil organisation kræver både fokuseret og nærværende ledelse, men mest af alt en ledelse, som tør sætte en retning uden at definere de endelige mål.

Forrige artikel Ikke alt, der kan tælles, tæller Ikke alt, der kan tælles, tæller Næste artikel Tre lektier fra den tabte kamp om lægemiddelagenturet Tre lektier fra den tabte kamp om lægemiddelagenturet

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh anbefaler en udstilling, der sætter Emil Nolde i helt nyt lys, barokmusik fremført af Les Ombres og dansk poesi.

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Næsten halvdelen af alle vælgere besluttede sig først under selve valgkampen for, hvem de ville stemme på ved folketingsvalget i juni, viser stor undersøgelse. Det er det største antal usikre vælgere, der nogensinde er registreret i den slags målinger. Næsten hver tiende besluttede sig først på selve valgdagen.

Det polariserede demokrati

Det polariserede demokrati

KOMMENTAR: Mens vi kan glæde os over, at tilliden til politikerne er steget for første gang i mange år, har vi fortsat brug for at finde veje til indflydelse for de grupper, som føler sig marginaliseret og overhørt.

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

ANALYSE: Storbritannien har under Boris Johnsons kortvarige ledelse opgivet konservatismen og erstattet den med en revolutionær politik som den, Trump fører i USA.