Kære leder, du kan ikke regne fremtiden ud

Den agile organisation er ikke en fast model, en løsning eller et produkt. Det er en tilstand, hvor organisationen tør eksperimentere mere og forudsige mindre, og hvor man tør producere færre svar og stille flere spørgsmål.

Offentlige organisationer skal agere i en stadig mere kompleks verden præget af nye teknologiske muligheder, forandrede borgerkrav, reformbølger og skiftende reguleringskrav. Forandringerne stiller nye krav til ledelsen, og det i en sådan grad, at der er brug for et regulært paradigmeskifte i måden, vi leder og udvikler offentlige organisationer på.

De ledere, der stædigt holder fast i, at dette ikke er tilfældet, har endnu ikke opdaget, at de bidrager til at afvikle velfærden snarere end at udvikle den.

Heldigvis har langt de fleste offentlige ledere for længst opdaget behovet for at gøre noget andet. I disse år bliver dette ’andet’ ofte oversat til eksplicitte krav om, at organisationerne skal være ’samskabende’, ’sætte borgeren i centrum’ eller ’tænke innovativt’. Organisationen skal være agil, forstået på den måde, at den indretter sig på at reagere på sin omverden på nye måder.

I nogle tilfælde bliver der sat handling bag ordene, men det reelle ryk mod den agile organisation udebliver i stor stil på tværs af den offentlige sektor. Det er der formentlig flere grunde til, men det er min erfaring, at det typisk er én kritisk forudsætning, som mangler. Den øverste ledelse bliver nemlig nødt til at erkende, at den agile organisation ikke er en fast model, en løsning, et produkt eller en given ’forretningsmodel’.

Den agile organisation er en tilstand, hvor organisationen tør eksperimentere mere og forudsige mindre, og tør producere færre svar og stille flere spørgsmål.

Drop narresutten

Men lad os lige standse ved præmissen, for hvorfor er agilitet egentlig en nødvendighed?

Svaret er enkelt. Lad os kigge mod universitetsverdenen for et eksempel: Et moderne universitet står i dag over for en række parallelle udviklingsbehov, som fordrer en agil tilgang. Groft sagt kan behovene kategoriseres i tre puljer.

  • Inkrementel udvikling: Omfatter den løbende optimering af både kerne- og administrative ydelser – for universitetets vedkommende er det forskning, undervisning og formidling. Her skal organisationen f.eks. tage stilling til anvendelse af robotics og machine learning i de administrative processer og den digitale ejendomsdrift. På kerneområderne kunne tilsvarende eksempler være anvendelse af gamification eller realtidsoversættelse i undervisningen.
  • Evolutionær udvikling: Omfatter større koncernorganisatoriske og strukturelle udviklingstiltag, f.eks. implementering af reformer, gennemførsel af effektiviseringsprogrammer og implementering af ERP-systemer. For universitetet drejer det sig også om implementering af fremdriftsreform, nye finansieringsmodeller til at øge ekstern finansiering og udvikling af nye digitale serviceplatforme for studerende.
  • Disruptiv udvikling: Omfatter omvæltende tiltag, som ændrer markant på organisationen og de ydelser, den leverer. For universitetet er det f.eks. muligheden for implementering af teknologier baseret på virtual reality og adaptiv læring, Massive Open Online Courses, Open Source Research (NASA) og anvendelse af realtidsdata til forebyggelse af frafald.

De udviklingsbehov, jeg her skitserer, favner kun en brøkdel af de impulser fra omverdenen, som et universitet på den ene eller anden måde er tvunget til at forholde sig til. Ikke desto mindre illustrerer eksemplerne tydeligt det utopiske i at tro, at man som offentlig leder kan forudsige, hvor organisationen er om bare fem år.

Tiden, hvor du som leder kunne sætte dig ned og nøje planlægge den strategisk helt rigtige vej til de helt rigtige løsninger, er forbi. Strategihjul og udviklingsprogrammer formuleret fra toppen kommer med andre ord til at spille fallit. Holder du fast i troen, holder du fast i en ledelsesmæssig narresut, der giver falsk tryghed. 

Eksperimenter vs. forudsigelser

Frem for at producere entydige svar på, hvad I skal gøre, bør du som leder fokusere på at stille de spørgsmål, som får jer rigtigt fra start.

Det handler for det første om at tage udgangspunkt i det formål, organisationen er sat i verden for at indfri. Kerneopgaven, om man vil. Hvilket formål arbejder vi efter og hvorfor? Et klart formål kan agere rettesnor for den agile udviklingsproces, således at alle nye muligheder altid tolkes i forhold til organisationens eksistensberettigelse. Opgaven for ledelsen bliver på den måde at vurdere, om nye tiltag er ’inden for skiven’ eller ej.

For det andet bør ledelsen være præcis omkring behovet for forandring. Hvilke tendenser i organisationens omverden kalder på forandring? Eller sagt med andre ord: Hvilke tiltag, tendenser eller reformer har betydning for organisationens evne til at levere på kerneopgaven, både her og nu og i fremtiden?

Hvis I som organisation lader de to spørgsmål guide jeres udviklingsarbejde, er I allerede kommet et godt stykke. For vores eksempel, universitetets, vedkommende består opgaven f.eks. i at finde de områder, hvor udviklingen af uddannelse og forskning kan gå hånd i hånd med den teknologiske udvikling, så universitetet også i fremtiden kan uddanne kvalificerede kandidater og sikre produktion af viden.

Din fornemste opgave som leder består derfor i at designe rammerne for, at organisationen kan udforske de områder. Det er her, agiliteten er så afgørende. For skal områderne findes, må ledelsen nødvendigvis bero mindre på forudsigelser og mere på eksperimenter. På universitetet kan det f.eks. ske ved at afprøve ting i sprint for at teste nye ideer, som måske / måske ikke har potentiale. Selv hvis det ikke lykkes eller ikke giver gevinst, så lagres vigtig viden i organisationen, som kan bruges til at sætte de næste forsøg i gang.

Fri leg?

Det organisatoriske tankesæt, som jeg her advokerer for, forudsætter dels modige offentlige organisationer, som tør kaste sig ud i eksperimenter uden at være sikre på resultatet, og dels offentlige ledere, der lever efter, at alle forandringer starter hos dem selv – ledere, som tør kigge indad og ned i egen værktøjskasse, og som fokuserer på organisationens evne til at navigere i konstant ændrede muligheder og krav.

Den agile offentlige organisation gør en dyd ud af løbende at identificere, vurdere og prioritere i de forandringsimpulser, som byder sig til for organisationen. Den agile organisation formår at beslutte og handle hurtigt på de tendenser, som synes interessante. Den agile organisation tester, afprøver og eksperimenterer. Og den agile organisation lader spørgsmål frem for svar guide arbejdet.

Er der så hermed dømt fri leg, spørger nogle måske så? Til det er svaret nej. En agil organisation kræver både fokuseret og nærværende ledelse, men mest af alt en ledelse, som tør sætte en retning uden at definere de endelige mål.

Forrige artikel Ikke alt, der kan tælles, tæller Ikke alt, der kan tælles, tæller Næste artikel Tre lektier fra den tabte kamp om lægemiddelagenturet Tre lektier fra den tabte kamp om lægemiddelagenturet

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Lederne i familieejede firmaer får ofte stor gevinst ud af at invitere folk udefra ind i deres bestyrelser, viser ny forskning. Alt, alt for mange ledere med egen virksomhed lader sig nøje med rygklappende ‘tante-bestyrelser’, vurderer direktør.