Personalepleje
HR-chefer under pres. . .
. . . skal dokumentere økonomisk effekt af personaleudvikling
Fremtidens udfordring: at bygge bro mellem medarbejderne
Human Ressource har mere end nogensinde brug for at bevise sit værd. Nedskæringer i den offentlige sektor og øget fokus på bundlinjen betyder, at HRafdelinger i stigende grad skal bevise effekten af arbejdet. Men det er svært for HRafdelingerne, når det mere er undtagelsen end normen, at de har indflydelse på de strategiske beslutninger i virksomhederne. Samtidig er HR-afdelinger generelt svage til at tale på ledelsens præmisser. Det viser samtaler med otte HR-eksperter og en række personaleansvarlige i danske virksomheder. Og selv om individuel udvikling og faglige udfordringer bliver prioriteret mange steder, så er feltet presset. Den store udfordring for fremtidens HR bliver især at finde de værdier, der kan bygge bro mellem ældre og unge medarbejdere.