Kampen mod ghettoerne er slået fejl

Trods regeringens mål om at halvere antallet af ghettoer i de kommende år, går udviklingen den stik modsatte vej. Ifølge det nationale integrationsbarometer er antallet af udsatte boligområder de sidste par år steget, og yderligere 26 boligområder er i farezonen for at komme på regeringens sorte liste, viser en ny opgørelse. Den sidste analyse i Mandag Morgens serie “Integrationens frontløbere” viser, at antallet af udsatte boligområder kan nedbringes, hvis der sættes ind med mere social forebyggelse til og bedre samarbejde mellem de mange forskellige aktører på området. Når kommuner, boligselskaber, politi, sportsklubber og frivillige organisationer samarbejder, lykkes de gode viljer med at nedbringe kriminalitet og ledighed: ”Nu har jeg været i det her felt i 20 år, og der har været skrevet tykke rapporter om, hvor vigtigt det er med samarbejdet,” siger Birgitte Mazanti, der leder Center for Boligsocial Udvikling.
Samtidig er der også behov for at få spredt de gode erfaringer fra succesrige og effektive projekter mellem landets udsatte boligområder. Det mener bl.a. socialforsker Gunvor Christensen fra SFI, der har undersøgt de sociale indsatser. Og de gode initiativer, der dæmper ghettoernes massive sociale problemer, findes.
Mandag Morgen er dykket ned i de sociale indsatser og har udvalgt fem eksempler på metoder, der har skabt resultater. Læs om gevinsterne ved fodboldtræning, brandkadetter, fritidsjob og mentorordninger.

Torben K. Andersen

Mjølnerparken i København. Vollsmose i Odense. Gellerup i Aarhus. De sidste 30 års indvandring af mennesker fra især Mellemøsten og Afrika har skabt en række særligt udsatte boligområder rundt omkring i hele landet – populært kaldet ghettoer.

Regeringen tog i sidste uge hul på de politiske forhandlinger om en ny boligaftale for at forbedre forholdene i de udsatte boligområder, mindske kriminaliteten og skabe større tryghed.

Integrationens frontløbere

Denne analyse er den sidste i Mandag Morgens serie om Integrationens Frontløbere. Over de seneste måneder har ugebrevet sat fokus på integrationen i Danmark, som efter mange års positiv fremgang er sat tilbage under den økonomiske krise. Mandag Morgen har afdækket de store udfordringer og har fundet de gode eksempler på nytænkning, der får integrationen til at lykkes. Serien har bl.a. sat fokus på de stigende udgifter pga. fejlslagen integration, fundet de bedste kommuner og beskrevet hvordan belastede skoler har vendt udviklingen. Endelig har vi set til tysk erhvervsliv, som har skabt bred accept af, at landet har brug for indvandring. I denne uge sætter vi fokus på udfordringerne i de mest belastede boligområder.

Og der er nok at tage fat på.

For trods regeringens mål om at halvere antallet af ghettoer i de kommende år, går udviklingen den forkerte vej. De sidste par år er antallet af udsatte boligområder steget, fremgår det af regeringens nationale integrationsbarometer. Og yderligere 26 boligområder er i farezonen for at komme på regeringens sorte liste.

Indvandrere og efterkommere af indvandrere er overrepræsenteret i samtlige de udsatte boligområder. En stor andel af beboerne er arbejdsløse eller er i fare for at ende på samfundets sidelinje som langtidsledige eller kriminelle. Alle tre forhold er kriterier for at havne på ghettolisten.

De mange udsatte boligområder og den boligsociale indsats spiller derfor en vigtig rolle i Danmarks samlede integrationsarbejde. I ghettoerne risikerer de sociale problemer at blive forstærket og gå i arv til nye generationer.  Hvis antallet af udsatte boligområder skal nedbringes, er der brug for at sætte ind på en lang række forskellige fronter, konkluderer flere eksperter. Læs også "Lær af de bedste - sociale ghettoindsatser, der virker". 

Der er især behov for at få spredt de gode erfaringer fra de mest succesrige og effektive projekter til andre boligområder, og for at indsatsen bliver målrettet, mener socialforsker Gunvor Christensen fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Hun efterlyser også en mere evidensbåret indsats, så man satser mest på metoder, som allerede har vist deres effekt.

Der er også behov for mere social forebyggelse, så indsatsen ikke først bliver sat i værk, når skaden er sket. De gode projekter skal forankres i boligområdernes daglige drift. Fremover skal der også være mere fokus på sociale og tryghedsskabende indsatser, når der bliver afsat milliarder af kroner til fysiske renoveringer af boligområderne.

Og endelig peger eksperterne på, at der er et stort behov for et bedre samspil mellem de forskellige aktører på området: Kommuner, boligselskaber, politi, frivillige organisationer og civilsamfundet.

”Nu har jeg været i det her felt i 20 år, og der har været skrevet tykke rapporter om, hvor vigtigt det er med samarbejdet,” siger Birgitte Mazanti, der leder Center for Boligsocial Udvikling. Hun uddyber:

”Nogle steder kører det rigtig godt. Men der kan godt være langt mellem snapsene. Man kan putte nok så mange boligsociale indsatser med gode effekter ned i et boligområde. Men hvis samarbejdet ikke fungerer, og man modarbejder hinanden, får man bare ikke en effekt, og der er stor risiko for, at det hele går tabt.”

Langt fra målet

Regeringen har et mål om at reducere antallet af udsatte boligområder. Som det hedder i regeringens nationale integrationsbarometer: ”Disse områder skal være levende og attraktive og indbyde mange til at bosætte sig i dem.”

Målet er, at antallet af særligt udsatte boligområder skal være reduceret med mindst en fjerdedel i 2016 og halveret inden 2021. Men udviklingen går i den forkerte retning. For to år siden var der 33 udsatte boligområder. Det var steget til 40 sidste år. Den negative udvikling dækker over, at 9 nye områder var kommet på listen, mens 2 var gledet ud.

Sidste år lavede regeringen, De Konservative og Liberal Alliance nye kriterier for de særligt udsatte boligområder. Når man bruger de nye kriterier, er der igen ”kun” 33 boligområder på regeringens officielle liste over særligt udsatte boligområder.  Se figur 1.

Men yderligere 26 boligområder er tæt på at kvalificere sig til ghettolisten. De opfylder to af de fem kriterier, og for at komme på listen skal de blot opfylde ét kriterium mere. Om det sker, bliver klart den 1. december, når regeringen offentliggør sin næste liste over de mest udsatte boligområder.

I 2012 var 59 pct. af beboerne i de udsatte boligområder indvandrere og efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande. Det fremgår af rapporten fra regeringens Task Force om integration. 15 pct. af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande under 18 år boede i et af de særligt udsatte boligområder. Til sammenligning gjaldt dette kun for 0,5 pct. af børn og unge med dansk oprindelse. Og knap halvdelen af ghettobeboerne i den erhvervsaktive alder var uden tilknytning til arbejdsmarkedet.

For at nå målet om færre udsatte boligområder vil boligminister Carsten Hansen (S) bruge godt 12 milliarder kr. fra 2015 til 2020 til renovering af den almennyttige boligsektor og yderligere knap 2 milliarder kr. til boligsociale indsatser. Han lægger bl.a. op til at skærpe den boligsociale indsats ved at få de mange forskellige parter i den til at trække i samme retning.

”Der er rigtig mange gode projekter. Men der er også brug for, at vi i endnu højere grad sikrer, at de hænger sammen på tværs. Med udspillet til en ny boligaftale sørger vi for, at der er penge til både det fysiske løft og det mentale løft, som i lige så høj grad er nødvendigt,” siger Carsten Hansen.

Projekter har effekt

Gennem årene er talrige boligsociale indsatser sat i gang for at skabe større tryghed i ghettoerne, mindske kriminaliteten og få flere i arbejde.

Nogle boligselskaber har f.eks. ansat sociale viceværter til at hjælpe udsatte beboere med deres ofte meget tunge problemer som isolation, misbrug, gæld og vold. Nogle har også ansat såkaldte relationsmedarbejdere for at motivere områdets unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Lommepengeprojekter, fritidsjobkonsulenter og forskellige mentorordninger har bidraget til at hjælpe f.eks. unge indvandrere og efterkommere i gang med en uddannelse eller et job og dermed forhindret, at de havnede i en kriminel løbebane.

De såkaldte bydelsmødre, hvor ressourcestærke indvandrerkvinder bliver uddannet til at hjælpe isolerede kvinder med børneopdragelse, sundhed, madlavning og det danske daginstitutionssystem, har stor succes med at hjælpe familier, som de offentlige myndigheder har svært ved at komme i kontakt med.

Gadeplansmedarbejdere ansat af typisk det lokale boligselskab eller kommunen bidrager i høj grad til at skabe større tryghed i boligområderne og forhindre specielt unge drenge i at hænge ud på gaderne. Senest har Københavns Vestegns Politi som den første politikreds i landet ansat socialpædagoger til i samarbejde med politifolk at få børn og unge væk fra bandemiljøer og kriminalitet.

Administrerende direktør Jesper Nygård fra Realdania har stort kendskab til forholdene i den almene boligsektor fra 30 år som bl.a. direktør for boligorganisationen KAB, formand for Landsbyggefonden og medlem af regeringens task force for integration. Han mener, at mange af de boligsociale indsatser har stor effekt. Men han ser gerne, at de boligsociale projekter bliver mere forankret i den almindelige daglige drift.

”Udviklingen går i den rigtige retning. For mig er der ikke elementer af tvivl om, at de boligsociale indsatser har gjort en afgørende forskel. Det er klart. Hvis man bare havde puttet de samme midler ind i kommunen, var det ikke sket. Det her lykkes først, når man får integreret det boligsociale arbejde med den daglige drift. Og når man gør det i samarbejde. Det er en opgave i foreningerne, men også i kommunen,” siger Jesper Nygård.

Som eksempel fremhæver han et konkret samarbejde mellem boligselskaberne KAB, Landsbyggefonden og Københavns Kommune, der sammen med bl.a. 7-Eleven og Kvickly har stor succes med at ansætte fritidsjobkonsulenter, der hjælper unge i udsatte boligområder med at finde et fritidsjob. Nogle af de unge er i fare for at ende på en kriminel løbebane, men disse første erfaringer på en arbejdsplads ender med at sende dem ind på arbejdsmarkedet i stedet.

På bare fem år har 436 unge fået et fritidsjob med hjælp fra projektet. Nogle har fået flere fritidsjob, så projektet i alt har skaffet 586 job.

”Et sådant eksempel viser, at man kan noget helt særligt, når man samarbejder på tværs af sektorer. Ingen af parterne kunne have gjort det alene, men sammen har de skabt ret flotte resultater. Og der er heldigvis flere gode eksempler på vellykkede projekter,” understreger Jesper Nygård.

Bøvlet samarbejde

En af de allervigtigste barrierer for at komme problemerne i de udsatte boligområder til livs er et styrket samarbejde mellem de mange aktører på området: Boligselskabet, kommunen, politiet, frivillige organisationer, sportsklubber og andre dele af civilsamfundet.

Læs mere på mm.dk

TYSK ØKONOMI BRYDER SAMMEN UDEN UDLÆNDINGE                       
6. oktober 2014
Hvis dansk erhvervsliv vil af med den følelsesladede modstand mod indvandrere, kan de lære af Tysklands svar på DI og DA, der arbejder aktivt med en “Willkommenskultur”, der skal skabe et positivt syn på indvandring.

BELASTDE SKOLER HAR SUCCES MED INTEGRATION                                 
29. september 2014
Mens politikere taler for at lukke skoler med særligt mange indvandrerbørn, har en række af landets mest belastede skoler med stor succes selv taget hånd om deres udfordringer med integration.

DANMARK MANGLER EN MØNSTERKOMMUNE                        
22. september 2014
15 år efter den første integrationslov kan ingen kommuner prale af at have knækket integrationskoden. Ofte bliver læren fra de succesrige integrationsprojekter ikke spredt. Det vil KL’s formand ændre.

UDGIFTER TIL INDVANDRERE ER EKSPLODERET                                          
15. september 2014
Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse er steget med 35 pct. siden 2008. Integrationseksperter opfordrer til politisk handling, og De Radikales leder Morten Østergaard vil styrke integrationen.

Erfaringerne viser, at når disse vidt forskellige parter formår at samarbejde på tværs af sektorerne, kan der skabes unikke resultater. Men når det ikke lykkes, kan det både blive dyrt, ineffektivt og få den stik modsatte effekt.

Regeringen lægger i sit udspil til en ny boligaftale netop op til at styrke samarbejdet mellem de forskellige parter. Der skal særligt fokus på kriminalitetsforebyggende projekter, som er målrettet en breds kreds af sårbare børn og unge i de udsatte boligområder. Der skal være et tæt samarbejde med politiet for at få styr på en lille hård kerne af uroskabende og ofte kriminelle unge. Og der skal oprettes et særligt udrykningshold, der kan træde til, hvis der opstår uro i et boligområde – med afbrænding af containere eller hærværk.

Når samarbejdet fortsat halter mange steder, skyldes det ifølge Birgitte Mazanti fra Center for Boligsocial Udvikling mange forskellige faktorer.

”Det er komplekse problemstillinger, som er samlet i de her boligområder, og som gør, at der er mange forskellige aktører, der skal samarbejde omkring løsningerne. Der er mange forskellige dagsordner, kulturer og systemer, som ofte clasher. Det udfordrer samarbejdet. Politiet er f.eks. en relativt ny og vigtig spiller på området," siger hun.

Birgitte Mazanti mener, at kommuner og boligselskaber med stor fordel kan styrke deres såkaldte styringsdialog for at skabe større sammenhæng i indsatsen og kunne gribe hurtigt ind, hvis f.eks. uroen ulmer i et boligområde.

”Det vil gavne boligområderne rigtig meget, hvis denne styringsdialog blev styrket. Nogle steder gør man det rigtig godt. Men andre steder hænger man mere i selen,” siger Birgitte Mazanti.

Manglende evidens

Seniorforsker Gunvor Christensen fra SFI er ved at evaluere den hidtidige boligsociale indsats via pengene fra Landsbyggefonden, og hun har derfor et stort indblik i området.

Hun er enig i, at der er behov for bedre samarbejde mellem kommuner og boligforeninger, og hun er heller ikke i tvivl om, at de boligsociale indsatser gør en enorm forskel.

Men hun ser et stort potentiale for, at indsatserne kan få en langt større effekt, hvis man i højere grad modnede og målrettede indsatserne. Der er stadig i høj grad brug for evidens, fremhæver hun.

”Det ville være et kvantespring, hvis der var nogle flere sociale eksperimenter inden for det område,” siger Gunvor Christensen.

Hvis man afsatte nogle af millionerne fra Landsbyggefonden til at lave evidensbaserede forsøg i områderne – altså indsatser, hvis resultater blev målt og evalueret – kunne man finde de bedste løsninger og sortere dem fra, der ikke virker. Den målrettede indsats mangler i dag, mener hun.

”Det er noget, der vidensmæssigt virkeligt ville rykke, som man jo netop gør på andre sociale områder. Men det har det boligsociale område ikke kastet sig over endnu,” siger hun.

Hun mener også, at finansieringen af de boligsociale initiativer giver problemer. Oftest er de finansieret med puljemidler for en 4-årig periode, og den korte finansiering bærer netop skylden for, at projekterne ikke bliver bedre forankret, og at mange ellers effektive projekter bliver skyllet ud med badevandet, når puljen slipper op.

”Fordi projekterne risikerer at falde mellem to puljer, så dør gode ting, eller de bliver ikke holdt fast. Og det er ærgerligt, hvis man først har fået fat i en målgruppe, som ellers kan være lidt svær at få fat i,” siger hun.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu