Jordskælv, forurenede vandløb og drikkevand, der indeholder så mange brændbare kemikalier, at man kan sætte ild til det, når man åbner for sin vandhane.

Det skorter ikke på dramatisk retorik og skræmmebilleder i diskussionen om, hvorvidt skifergasindvinding er en god ide eller ej, men at det skulle være meget farligere at indvinde end andre typer gas og olie, er der indtil videre intet, der tyder på. Se tekstboks.

”Der vil altid være en risiko for udslip, når man indvinder råstoffer fra undergrunden. Men i Nordsøen er der lavet omkring 130 boringer, der involverer hydraulisk frakturering, så vi er vant til at sikre, at boringerne er tætte. Konsekvensen af et udslip er en anden, når du kommer på land, men teknologien med at lave boringerne er den samme,” siger Søren Frederiksen, der er ingeniør i Energistyrelsen.

Også tænketanken Concito maner de miljømæssige skrækscenarier i jorden. Det skete i en rapport, som tænketanken offentliggjorde for et par måneder siden, og som skabte debat blandt de grønne organisationer:

”Vi tror egentlig godt på, at man godt kan finde ud af at bore og udvinde skifergas på en miljømæssig forsvarlig måde, så spørgsmålet går i højere grad på, om det kan give os en klimagevinst set i forhold til, at gas jo udleder betydelig mindre CO2 pr. energienhed end kul,” siger direktør i Concito Thomas Færgeman.

Professor i miljøret ved Københavns Universitet, Peter Pagh, mener, at miljøorganisationernes hårde modstand mod skifergassen er et skinargument, fordi modstanden i virkeligheden handler om, at organisationerne er bange for, at introduktionen af skifergassen vil skade omstillingen til vedvarende energikilder:

”Den debat er åbenbart sværere at tage, for der er rigtig mange strategiske og ubekendte interesser i spil, og så er det lettere bare at samle modstanderne om den påstand, at skifergasudvinding altså vil forurene vores drikkevand. Men det er altså en falsk påstand,” vurderer Peter Pagh.

Det er klima- og energiekspert i Greenpeace Danmark, Tarjei Haaland, ikke enig i. Men han erkender, at organisationens modstand mod skifergas grundlæggende er af en langt mere moralsk og principiel karakter end frygten for, at der sker skader på miljøet:

”Selv hvis vi antager, at skifergas hypotetisk set kan udvindes miljømæssigt forsvarligt, og det kan fungere som et bedre alternativ til kul i en overgangsperiode, mener vi ikke, at vi som et af verdens rigeste lande kan forsvare, at vi selv går efter at udfase forbruget af de fossile brændsler, når vi så samtidig tjener penge på at producere og eksportere fossile brændsler til andre lande,” siger han.

Protester mod skifergas

Siden USA for omtrent ti år siden kickstartede det globale skifergaseventyr, er Greenpeace og en lang række andre grønne ngo’er og lokale bevægelser kommet på banen med skarp kritik af udviklingen, fordi de mener, at den vil skabe uoprettelig skade på natur og vandmiljø.

I Frankrig, Holland og Bulgarien har befolkningen været på barrikaderne for at protestere mod jagten på skifergas.

Også i Danmark er modstanden blusset op, efter at det franske energiselskab Total sammen med det statsejede Nordsøfonden har søgt om lov til at prøvebore efter skifergas på Sjælland og i Nordjylland. I Frederikshavn fik underskrifterne fra 6.000 bekymrede borgere – indsamlet af bevægelsen Skifergas Nej Tak – for nylig overbevist et flertal af kommunens politikere om at sætte en midlertidig stopper for projektet.

På Christiansborg vil regeringen ikke forholde sig til skifergas, før man kender resultaterne fra prøveboringerne i Frederikshavn. Når regeringen forholder sig så passivt, skyldes det ifølge Mandag Morgens kilder, at skifergas er italesat som en tabersag, som ingen af regeringspartierne ønsker at gå ind i.

Men debatten styres for meget af bekymringsindustrien, mener professor Peter Pagh. Beviserne for, at skifergasudvinding kan skade miljøet, er nemlig få:

”Selvfølgelig skal de nødvendige miljøvurderinger gennemføres. Men når det er sagt, skal man heller ikke overvurdere risikoen, og det er uheldigt, at utryghed om risiciene ved skifergasudvinding bruges som dække for at fremme vindmølleindustrien og begrænse udledning af drivhusgasser. Det sidste er et legitimt hensyn, men det gavner ikke debatten at pakke det ind i frygt for sundhedsrisici,” siger han.

Jordrystelse blev til jordskælv

Bekymringen over skifergasudvinding går især på den metode, der bruges til at indvinde gassen fra de underjordiske skiferlag, såkaldt hydraulisk frakturering. Her pumpes en blanding af vand, sand og kemikalier et par kilometer ned i undergrunden og skaber et tryk, der laver sprækker i skiferlagene, hvilket frigør gassen til indvinding. Se figur 1, nederst i artiklen.

Metoden beskyldes for at udløse jordskælv, som i 2011, da en prøveboring efter skifergas udløste to mindre skælv nær Blackpool i England. Hændelsen førte til, at den britiske regering – under hårdt pres fra flere protestgrupper – suspenderede efterforskningsaktiviteterne i en periode.

Ifølge Søren Frederiksen fra Energistyrelsen kan man ikke udelukke, at skifergasudvinding kan udløse jordrystelser. Men risikoen er ikke anderledes end ved andre typer gas- og olieindvinding:

”Når der indvindes olie og gas, fjernes der materiale fra undergrunden, og derfor er der mange eksempler på, at denne type indvinding medfører jordrystelser,” siger Søren Frederiksen.

Men ligesom i Blackpool, hvor rystelserne blev målt til henholdsvis 2,3 og 1,5 på Richterskalaen, er der tale om mindre rystelser, der typisk kun kan registreres af særlige måleinstrumenter:

”Når der er bekymring for jordskælv i forbindelse med frakturering, skal man være opmærksom på, at der ikke er tale om skælv, der udretter skade på noget som helst og får huse og veje til at styrte sammen. I yderste tilfælde kan det føles, som når en lastbil kører forbi på vejen. Men det vil afhænge af geologien i det område, hvor der bores,” siger Søren Frederiksen.

I USA har den statslige organisation US Geological Survey for nylig offentliggjort en rapport, der dokumenterer, at skifergasindvinding har seksdoblet antallet af jordskælv i bestemte områder. Men, som rapporten også beskriver, skyldes de mange ekstra skælv ikke selve boringerne, men den metode, som man har valgt til at komme af med affaldet fra boringerne. Det pumpes ned i store underjordiske depoter, hvilket forårsager de mange ekstra rystelser.

Ifølge Søren Frederiksen vil man herhjemme, hvis man kommer så langt, vælge at deponere affald i anlæg på landjorden, og derfor skal man i den danske debat være varsom med at drage paralleller til amerikanske forhold.

Samtidig kan man iværksætte forskellige forholdsregler til at begrænse jordrystelserne, f.eks. lave løbende målinger af de seismiske aktiviteter og undgå at bore ned i forkastninger. Dette kan stilles som krav i den VVM-redegørelse, som myndighederne skal godkende, inden der gives lov til at indvinde gassen.

Samme risici som ved olieindvinding

Skader på miljø og forurening af drikkevandet i forbindelse med indvindingen udgør en anden stor bekymring.

I en film på organisationen Skifergas Nej Taks hjemmeside udtrykker åmand Leif Hansen sin bekymring over, at skifergasindvinding kan forurene vandløb. Og da P1 Dokumentar den 23. august 2012 gik tæt på skifergas i en radioudsendelse, var det under overskriften ”Jysk gaseventyr truer drikkevandet”.

Frygten for, at der kan trænge kemikalier ned i grundvandet både fra selve boringerne og i forbindelse med de aktiviteter, der foregår på borepladsen, er reel. For der kan naturligvis ske tekniske fejl og svigt, som fører til udledning af farlige kemikalier i grundvandet.

Som nævnt er der dog ikke tale om ny og uprøvet teknologi, så der er i Danmark allerede betydelig erfaring med at håndtere den type boringer, som der er foretaget over 130 af i Nordsøen.

Der vil blive gjort mange foranstaltninger for at sikre, at en eventuel læk ikke fører til forurening af undergrunden. F.eks. vil man sikre boringerne med tre foringsrør og isolere rørene med en særlig cement, der er stærkere end den cement, der benyttes ved boringerne i Nordsøen.

Samtidig vil man – som på andre borepladser – beklæde jordoverfladen med en gummimembran eller et opsamlingsanlæg, så et eventuelt spild ikke kan trænge ned i grundvandet. Og med jævne mellemrum vil grundvandet nær boringerne blive testet for forurening.

Ser skifergas som en mulighed

Hos den grønne tænketank Concito afviser man også, at skifergasudvinding skal sættes i direkte sammenhæng med store miljømæssige risici:

”Der er nogle udfordringer, når man borer 4 kilometer ned i jorden, men da vores grundvandsmagasin ligger i få hundrede meters dybde og man samtidig tager mange forholdsregler, vil vi ikke afvise, at risikoen for vores drikkevand kan håndteres forsvarligt,” siger direktør Thomas Færgeman.

Tænketanken udkom i februar med en rapport, der så den nye energiform som en mulighed for at nedbringe CO2-udledningen og styrke udviklingen mod et fossilfrit samfund:

”Vi kan se, at man i USA har opnået ret store CO2-reduktioner ved at erstatte kul med skifergas og naturgas. Derfor mener vi også, at det er værd at overveje, om vi kan opnå samme gevinst ved at gøre det samme i Danmark og resten af Europa,” siger Thomas Færgeman.

Rent energipolitisk er sagen svær at rejse. Modsat i USA, hvor priserne på kul og gas har ligget tæt de senere år, kan gaspriserne i EU ikke konkurrere med priserne på kul. Hvis gas skal blive et konkurrencedygtigt alternativ til kul, kræver det en markant styrkelse af det europæiske CO2-kvotesystem. Men efter at Europa-Parlamentet i sidste uge nedstemte et forslag fra EU-Kommissionen, der netop havde det formål, har det formentlig lange udsigter.

Dermed bør skifergassens muligheder for at styrke den grønne udvikling dog ikke helt afskrives, mener Thomas Færgeman:

”Det centrale spørgsmål er, om man markedsmæssigt eller politisk kan sikre, at skifergas ikke blot øger den samlede mængde fossile brændsler på verdensmarkedet. Det kan f.eks. ske ved, at man i EU træffer en fælles beslutning om at mindske udvindingen af kul og olie, i takt med at der findes skifergas,” siger han.

Findes gassen i Danmark i de enorme mængder, som det amerikanske energiministerium tidligere har vurderet, burde man i så fald ifølge Concito anbringe den statslige del af milliardgevinsten i en fond, der udelukkende skal anvendes til at sætte turbo på den grønne omstilling:

”Skifergas kunne være en god overgangsløsning, hvis det betyder, at vi dermed tjener nogle penge, der så kan investeres i f.eks. nationale vindmølleparker. Men aktiviteterne skal ske under hensyn til det samlede CO2-regnskab,” siger Thomas Færgeman.

Greenpeace: Det handler om moral

Greenpeace er blandt de grønne organisationer, der er gået aktivt til modstand mod skifergas. Organisationen spiller i sine kampagner især på risikoen for, at der sker skader på natur og miljø. På den måde er det blandt andet lykkedes at få befolkningerne i bl.a. Bulgarien, Frankrig og Tyskland på gaden for at protestere mod et muligt europæisk skifergaseventyr.

Ifølge Tarjei Haaland, der er klima- og energiekspert i Greenpeace Danmark, er man bekymret for de tekniske fejl, der kan opstå, når der bores flere kilometer ned i jorden og bruges hydraulisk frakturering. Et andet muligt problem, der endnu ikke er blevet en del af den danske debat, går på det radioaktive materiale, der muligvis kommer med op, når man bryder skifergas. Der er også de store mængder slam, der kommer med op fra boringen, og som skal deponeres på en forsvarlig måde. Og endelig er der risikoen for metanudslip, der kan udligne de klimamæssige fordele ved skifergas i forhold til olie og kul. Se tekstboks.

”Jeg siger ikke, at det nødvendigvis er farligt, men der er i alt fald nogle problemer, som man skal tage stilling til,” siger Tarjei Haaland.

Han indrømmer dog samtidig, at organisationens modstand mod skifergas er af en langt mere moralsk og principiel karakter end frygten for, at der sker et udslip. Han mener – som nævnt – ikke, at vi kan tillade os at sælge fossile brændsler til andre lande, samtidig med at vi selv forsøger at blive fossilfrie:

”Det svarer til, at en narkoman finansierer sin egen nedtrapning ved at sælge narkotika til andre. For at bremse den globale opvarmning skal op imod 80 pct. af de påviste reserver af fossile brændsler forblive i undergrunden – og det bør også gælde for Danmark.”

Ligesom bl.a. Verdensnaturfonden og Danmarks Naturfredningsforening er Greenpeace ikke begejstret for Concito-rapportens konklusioner. De tre organisationer er selv medlemmer af tænketanken og har derfor haft rapporten til gennemsyn, inden den blev offentliggjort. Deres kritik førte ifølge Tarjei Haaland til, at én af rapportens oprindelige konklusioner om, at skifergas kan give en klimagevinst i Europa, blev ændret til det modsatte.

Nu satser Greenpeace på at gøre livet så besværligt for franske Total, at de dropper deres planer om at indvinde skifergas i Danmark:

”Vi har set, hvordan et selskab i Østrig har trukket stikket, fordi myndighederne begyndte at kræve en VVM, inden der blev prøveboret. Vi håber, at Total vil indse, at de får mindst lige så meget bøvl her i Danmark, så de til sidst giver op og trækker sig ud,” siger han.

[graph title="Sådan indvindes skifergas" caption="Figur 1  " align="center" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/9e319-is_fig01_saadan_udvindes_skifergas_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/f8922-is_fig01_saadan_udvindes_skifergas_0.png" text="Skifergas indvindes ved hydraulisk frakturering, hvor en blanding af vand, sand og kemikalier pumpes ned i boringen og sprækker skiferlagene, så skifergassen frigives."]Kilde: www.skifergas.dk. [/graph]