I slutningen af denne måned fremsætter erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen et lovforslag, der umiddelbart emmer meget lidt af banebrydende lovgivning, fremsynethed og intelligent brug af eftertragtede ressourcer. Men bag ’Lov om maritim planlægning’ gemmer sig netop et potentiale for at skabe ny og mere vækst i alle de danske virksomheder, der tjener penge på havets guld. Og dette på bæredygtig vis, så alle brugere af havet tilgodeses.

”Formålet med havplanloven er, at man gennem planlægning kan fremme vækst, udvikling af havarealer og udnyttelse af havressourcer på et bæredygtigt grundlag samt beskytte miljøet. Havplanlægningen vil skabe bedre rammer for virksomhedernes vækstmuligheder. Vi vil lave havplaner for 10 år ad gangen, så virksomheder, der overvejer at investere, ved, hvad de har at forholde sig til nogle år ud i fremtiden,” siger Troels Lund Poulsen.

Det nye udspil understøtter en af hovedkonklusionerne i årets Global Opportunity Report (GOR), som Mandag Morgen offentliggjorde i sidste uge. Her peger flere end 5.500 globale ledere på, at netop løsninger, der kan forbedre havmiljøet, udgør et af de fem vigtigste potentialer for at skabe ny forretning og vækst. Se tekstboks. Hvor forslagene i årets rapport sigter mere mod de forretningsmuligheder, der ligger i at skabe nye og innovative miljøforbedrende løsninger, har udspillet fra erhvervs- og vækstministeren umiddelbart mest fokus på, at den eksisterende forretning på havet skal vokse på bæredygtig vis. I den foreløbige lovtekst står der konkret, at loven også skal fremme bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet.

Danmarks kommende lov om bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer er med andre ord et åbent vindue for også at skabe ny miljøforbedrende forretning. ”Bæredygtighed og forretning i den blå økonomi kan gå hånd i hånd. Der er ikke nødvendigvis tale om modsatrettede formål. Vi kan se, at nogle konstruktioner på havet har positiv effekt på biodiversiteten. De eksempler skal vi lære af for fremadrettet at sikre, at forretning og bæredygtighed gensidigt forstærker hinanden i den blå økonomi,” siger Marianne Haahr, der er projektchef for Global Opportunity Project, der står bag GOR.

Tænk havet i 3D

Umiddelbart lyder det som en utopisk opgave at forene så modsatrettede interesser som økonomisk vækst og bedre klima og miljø i havet. Ikke desto mindre lyder der fra alle interessenter, lige fra søfartens brancheforeninger, over vindmølle- og olie- og gasindustrien, til ngo’er og fritidsbrugere af havet, samme positive respons på lovforslaget. Se tekstboks.

”Vi håber, at arbejdet med en kommende planlov kan være med til at tvinge os til at tænke havet som en 3D-ressource – så vi kan forløse det fulde potentiale frem for kun at tænke i at sektoropdele havet,” siger Morten Løber, der er chefkonsulent i Dansk Industri.

Konkret peger han på, at havet kan udnyttes i tre lag, så en færgerute på havoverfladen ikke nødvendigvis udelukker, at man samtidig kan bruge vandet under og havbunden til andre kommercielle aktiviteter. Og så skal planloven sikre, at man planlægger, hvilke aktiviteter der med fordel kan følge efter hinanden. Eksempelvis kan et firma, der udvinder sand og ral fra havbunden, efterfølges af virksomheder, der bagefter bruger området til muslingefarm eller havbrug.

Selv miljøeksperter og ngo’er udtrykker sig positivt over for lovforslaget.

”Jeg er forsigtigt optimistisk. Det er positivt, at man er nået så langt, at man kan se, at det er nødvendigt at planlægge også på havområdet. Den nye rammelov udelukker i hvert fald ikke, at der kan komme noget godt ud af det,” siger professor i biologisk oceanografi, Katherine Richardson fra Københavns Universitet, der er en af landets førende kapaciteter inden for havbiologi og klima.

Enighed om ramme

Uanset om man er fra olieindustrien, Partnerskabet for Bølgekraft eller fritidssejler, så er parterne enige om, at en planlov for havene omkring Danmark er et tiltrængt opgør med hidtidige procedurer med ad hoc-tilladelser til forskellige havaktiviteter. For interessen for havets ressourcer er i vækst.

Derfor er der et stort behov for at samtænke planlægningen af, hvad der skal ske på havet. Og med rammeloven er der netop taget første skridt til, at havet får sin egen planlov på samme måde som på land.

”Både skibsfarten, akvakulturen og energiproduktionen på havet vokser, og hvis ikke vi planlægger aktiviteterne og udnyttelsen af havets ressourcer klogt, så vil det få negative konsekvenser for miljøet. Vi er som udgangspunkt positive over for en plan for havet, hvor der selvfølgelig tages hensyn til natur og miljø,” siger Mette Blæsbjerg, der er hav- og fiskeripolitisk medarbejder i Verdensnaturfonden, WWF.

Men på den anden side af rammeloven venter arbejdet med at konkretisere den. Og her er der lagt op til skarpere uenighed mellem interessenterne. Rammelovens tekst bruger gennemgående begrebet ’bæredygtig vækst’ og uddyber det med, at den vækst, der skal ske, vil foregå under hensyn til miljøet. Men alene det, at lovforslaget kommer fra Erhvervs- og Vækstministeriet, og at eventuelle klager også skal behandles her, får flere ngo’er til at frygte, at vækst vil veje tungere end bæredygtighed, når det kommer til stykket.

”Der er sektorer, hvis planer for vækst er på mere end 100 pct. frem mod 2030. Derfor skal planlægningen ske mere smart end i dag. Men vi er bekymrede for det bæredygtige og naturskånsomme element i lovforslaget, fordi der er et meget ensidigt fokus på at skabe vækst,” siger Mette Blæsbjerg fra WWF.

Erhvervsminister Troels Lund Poulsen lægger da heller ikke skjul på, at vækst er målet med den nye lov.

”Vi forventer, at der bliver mere rift om pladsen på havet i fremtiden. Vi laver en åben proces, hvor dem, der har interesser i og på havet, kan komme med deres bud på, hvor de ønsker nye aktiviteter placeret. På den baggrund laver vi Danmarks første havplan, hvor vi vil balancere de forskellige ønsker ud fra en konkret vurdering. Og så skal man også huske på, at vi har rigtig meget hav i Danmark, så jeg forventer da, at de fleste aktiviteter og formål vil kunne tilgodeses,” siger Troels Lund Poulsen.

Mulighed for mere vækst

Det danske lovforslag udspringer af et EU-direktiv og af Europa 2020-strategien for intelligent, inkluderende og bæredygtig vækst. Under overskriften ’Blå vækst’ lægger EU-udspillet op til, at hvert medlemsland skal skabe bedre rammer for vækst på havet. Ifølge EU-Kommissionen består EU’s samlede blå økonomi af 5,4 millioner arbejdspladser og erhvervsaktiviteter til havs for en bruttoværditilvækst på næsten 500 mia. euro om året. De tal kan blive endnu større, lyder det fra EU, der peger på tre drivere for blå vækst:

Ny teknologi vil gøre det muligt at nå stadig dybere ned i havet og løse opgaver, der for ti år siden ikke var mulige.

Miljømål for bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer kan booste innovation og vækst. Intelligent regulering kan således bane vej for innovation og vækst, sådan som det er set på en række andre miljøområder, hvor Danmark i dag er i front.

Reduceret udledning. Behov for mindre udledning af drivhusgasser driver opsætning af flere anlæg, der producerer vind- og bølgeenergi, og øger samtidig incitamentet til at fragte flere varer ad vandvejen end ad landevejen, da udledningen er lavere ved søtransport.[graph title="EU’s blå økonomis værdikæde" caption="Figur 1" align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/protected-files/2016/03/MAK_Fig03.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/protected-files/2016/03/MAK_Fig03.png" text="Mens kystturismeerhvervet beskæftiger absolut flest personer i EU’s blå økonomi, står offshore-olie- og gassektoren for den største årlige værditilvækst."]Note 1: Figuren anvender en logaritmisk skala., Kilde: “Blå vækst – mulighederne for bæredygtig vækst i den maritime økonomi”, EU- Kommissionen, 2012. [/graph]

Forventer tæt dialog

Erhvervslivet er ikke i tvivl om, at en havplanlov vil gavne virksomhederne.

”En strømlinet, gennemtænkt og gennemarbejdet maritim planlægning vil helt sikkert være positiv for erhvervslivet. En langsigtet planlægning vil også bidrage til langsigtet vækst,” siger Thomas Sylvest, der er erhvervspolitisk konsulent i Danmarks Rederiforening.

Men det kræver, at alle havets interessenter inddrages tæt i det videre arbejde frem mod den færdige planlov, lyder det. Og netop ønsket om at blive tæt involveret i den videre proces går igen i høringssvarene til den nye rammelov.

”Vi vil ikke afvise, at der kan være vækstpotentialer i at lave en mere proaktiv og holistisk planlægning af havets anvendelse. Men det forudsætter en bred interessentdialog, hvor alle interesser er repræsenteret og drøfter, hvordan linjerne bør trækkes,” siger Camilla Holbech, chefkonsulent i Vindmølleindustrien.

Også ngo’erne forventer at blive inddraget tæt i den videre proces. Hos Verdensnaturfonden er Mette Blæsbjerg bekymret for, at tolkningen af, hvad der er bæredygtigt vækst, tipper mere mod vækst end mod miljømæssig bæredygtighed.

”EU-direktivet havde meget fokus på vækst. Men det danske lovforslag er endnu mere fokuseret på vækst, og henvisningen til miljøbeskyttelsen er desværre blevet nedtonet,” konstaterer hun.