Kampen om Danmarks børneopsparing

Siden regeringen annoncerede sine planer om at spare milliarder på forskning, innovation og uddannelse, har stadig flere meldt sig ind i debatten om videnssamfundets fremtid – og det er ikke på regeringens side. Erhvervslivet har længe været kritisk, men nu får det følge af en samlet dansk fagbevægelse, der er bekymret for, at besparelserne vil medfører lavere dansk velstand i fremtiden. FTF og LO frygter, at besparelserne kommer til at koste arbejdspladser, ramme Danmarks konkurrenceevne og dermed gå udover betingelserne for velfærdsstaten. Det er en meget kortsigtet strategi at spare på forskning, siger formanden for FTF. Og LO anbefaler at hæve uddannelses- og forskningsinvesteringer til 1,5 pct. af BNP. Men erhvervs- og vækstministeren vil have erhvervslivet til at droppe regeringskritikken og i stedet tænke mere over, hvordan man får mere ud af mindre. ”Der er stadigvæk et stort skridt at tage, før vi får omsat forskning til faktura,” siger Troels Lund Poulsen (V).

Regeringen sparer på uddannelse og forskning, fordi den ikke vil ”efterlade regninger i børneværelset”, men erhvervslivet og fagbevægelsen frygter, at besparelserne i stedet efterlader børnene uden meget at leve af i fremtiden.

Siden regeringen annoncerede sine planer om at spare 1,4 milliarder på forskning næste år og 3,3 milliarder kroner på landets videregående uddannelser de næste fire, har stadig flere meldt sig ind i debatten – og det er ikke på regeringens side. Se figur 1.

Erhvervslivet frygter for virksomhedernes konkurrenceevne og Danmarks økonomi på længere sigt, forklarer Charlotte Rønhof, underdirektør i brancheorganisationen DI:

Login