Regeringen sparer på uddannelse og forskning, fordi den ikke vil ”efterlade regninger i børneværelset”, men erhvervslivet og fagbevægelsen frygter, at besparelserne i stedet efterlader børnene uden meget at leve af i fremtiden.

Problemet med udsigten er, at nogle af Danmarks største erhvervssucceser er grundlagt på forskning, der nåede at være undervejs i årtier, før resultaterne blev omsat til produkter. Det gælder f.eks. Novo Nordisks diabetesmedicin, som er baseret på tarmprotein, en gruppe forskere på Københavns Universitet fandt uden at vide, hvad det kunne bruges til. Og måske netop derfor har Novo Nordisk været særligt kritiske over for besparelserne.

”Det er simpelten ikke i orden,” sagde forskningsdirektør Mads Krogsgaard Thomsen, før han fremsatte en slet skjult trussel om at trække sine forskningsaktiviteter ud af landet:

”Hvis værdikæden med offentlig forskning og uddannelse af høj kvalitet ikke er intakt, bliver det fremover svært for mig at retfærdiggøre over for min ledelse og bestyrelse, at Danmark er det rigtige sted at placere hovedparten af vores forskning,” sagde han til Berlingske i forrige uge.

Truslen sætter fingeren på et ømt punkt, mener Mette Fjord Sørensen fra Dansk Erhverv. En del af ambitionerne i regeringens forskningspolitik er at tiltrække flere penge fra det private erhvervsliv. Det fremgår både af regeringsgrundlaget og forordet til uddannelses- og forskningsministeriets seneste rapport om ”erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling”:

”Selvom Danmark investerer meget i forskning og udvikling, så er det nødvendigt, at det private erhvervsliv investerer mere, end de gør i dag,” skriver uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V).

Planerne om at spare på de offentlige bevillinger trækker den stik modsatte vej, forklarer Mette Fjord Sørensen:

”Vi vil ikke kommentere det enkelte lands politiske forslag, men det er klart, at det ikke er anbefalelsesværdigt at spare på forskning i en tid, hvor forskning og udvikling kun bliver en vigtigere forudsætning i den internationale konkurrence,” siger han til Mandag Morgen.

OECD-underdirektøren forklarer, at det er særligt vigtigt for små, åbne økonomier som den danske at investere i forskning og udvikling.

”Mindre lande som Danmark og Holland skal leve af forskning, ny teknologi og højproduktive arbejdspladser i fremtiden. Det tyder alting på, og i den forbindelse er investeringer – offentlige såvel som private – et afgørende konkurrenceparameter,” siger Dirk Pilat.

Historien gentager sig

Man kan beskylde regeringen for at spare fremtiden væk, men det betyder ikke, at regeringen ikke også er forankret i fortiden. Det er i hvert fald ikke første gang, en Venstreledet regering foreslår at spare på forskning for at få styr på landets økonomi.

I finanslovsudspillet for 2011 foreslog den første Lars Løkke Rasmussen-regering at spare i omegnen af 748 millioner kr., og daværende videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) forklarede det på samme måde, som den nuværende forskningsminister, Esben Lunde Larsen, gør i dag:

”Det er en genopretning af dansk økonomi, at vi sørger for, at der er sammenhæng mellem, hvor meget vi bruger, og hvor meget vi får ind. Alt andet vil være uansvarligt,” sagde Charlotte Sahl Madsen til Børsen.

Dengang førte Arbejderbevægelsens Erhvervsråd an i kritikken. Chefanalytiker Martin Madsen revsede forslaget, fordi han mente, det stred direkte mod samme regerings vækstdagsorden:

”Det er uambitiøst at spare på forskningen, mens man bryster sig af at have en vækststrategi. Netop vækstøkonomer lægger vægt på forskning og uddannelse som en vækstmotorer, og derfor er det omvendt logik at spare på forskningen, fordi vi har haft et velstandstab,” sagde han til samme avis.

Og ligesom regeringen bruger samme argumenter, bliver de forsøgt onduleret på samme vis:

”Hvis vi vil have råd til at finansiere og udvikle velfærdssamfundet i fremtiden, skal vi øge velstanden. Besparelser på forskning og uddannelse har den modsatte effekt,” siger Arbejderbevægelsens Erhvervsråds nuværende chefanalytiker, Erik Bjørsted.

Han har svært ved at se sammenhængen i regeringens politik, når man på den ene side sparer på forskning, som regeringen i regeringsgrundlaget fremhæver, er afgørende for væksten, for at få råd til at lette afgifter og skatter for at skabe fremgang i økonomien:

”Regeringen hæmmer væksten ved at spare på forskning til fordel for usikre skattelettelser,” siger Erik Bjørsted.

Han undrer sig især over, at regeringen sparer, fordi det virker direkte kontraproduktivt i henseende til et af landets største økonomiske problemer: sløj produktivitet. Især den private servicesektor halter bagefter, konkluderede Produktivitetskommissionen sidste år, men siden midten af 90’erne har landet i det hele taget ligget lavt i forhold til det øvrige OECD, viser de seneste opgørelser. Se figur 5.

[graph title="Produktiviteten halter" caption="Figur 5  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/81106-skaermbillede-2015-11-08-kl-17-07-28.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/f7ab2-skaermbillede-2015-11-08-kl-17-07-28.png" text="Danmark er et af de lande i OECD, der har forbedret sin produktivitet mindst. Det afstedkommer to argumenter i debatten. 1) Vi skal ikke spare pa° forskning, da forskning er med til at øge produktiviteten. 2) Vi fa°r ikke nok ud af vores forskningsinvesteringer, da de alligevel ikke kan ses pa° produktiviteten."]Kilde: OECD [/graph]

Højere produktivitet hænger sammen med ny teknologi, metoder og højtuddannet arbejdskraft, og det fordrer alt sammen, at der investeres flere penge i forskning og uddannelse.

”Vi har brug for reformer, der øger produktivitetsvæksten i dansk økonomi, ikke spareplaner, der svækker den,” siger Erik Bjørsted

Fondsformand: Spar mig for spareklynk

Men der er to historier i den miserable placering på produktivitetslisten, mener formanden for Carlsbergfondet, professor Flemming Besenbacher.

Han er enig med erhvervslivet og fagbevægelsen i, at man skal være kritisk over for regeringens spareplaner, især fordi, de går ud over de unge forskere, frygter han.

”Når der kommer færre penge at dele ud af, kan man med god grund frygte, at bevillingerne kommer til at gå til den gamle garde. Men det er vigtigt at prioritere de unge forskere, så vi fortsat prioriterer fødekæden i dansk forskning,” siger Flemming Besenbacher.

Men han maner også til besindelse:

”Jeg begræder besparelserne, hejser advarselsflaget, men jeg vil samtidig advare systemet mod at klynke. Det hjælper ikke. Vi skal være kritiske over for besparelserne, men det fritager os ikke fra at kigge indad i systemet: Er der noget, vi kan gøre anderledes og bedre? Men en enkelt besparelse et enkelt år smadrer ikke dansk forskning. Det overlever vi nok. Lad os i stedet diskutere, om vi bruger pengene rigtigt,” siger han.

Den lave fremgang i produktiviteten herhjemme tyder på, at vi ikke gør, mener han. Vi har skruet op for bevillingerne til forskning de seneste 25 år, og målt på f.eks. citationer i videnskabelige tidsskrifter ligger dansk forskning i top internationalt. Men vi er ikke gode nok til at omsætte det til værdi for samfundet. Tal fra OECD viser, at Danmark ligger i den nederste fjerdedel blandt medlemslandene, når man måler på, hvor stor en andel af danske virksomheders omsætning, der stammer fra nye produkter.

”Der er ikke noget simpelt mål for, hvordan forskning bedst bliver omsat til vækst og beskæftigelse, men de indikatorer vi har, viser, at netop samspillet mellem offentlige forskningsinstitutioner og private virksomheder, hvor partnerne arbejder med fælles ideer og stratgier, er vejen frem. Og noget tyder at vi får mindre ud af vores forskning end de lande, vi normalt sammenligner os med. Vi bliver nødt til at spørge os selv hvorfor,” forklarer Flemming Besenbacher.

I regeringsgrundlaget skriver regeringen da også, at den vil have foretaget en analyse af forskningsindsatsen for at finde ud af, hvad vi får ud af investeringerne. Og netop en gennemgang så Dansk Erhverv gerne, at regeringen havde fået lavet, før den besluttede sig for at spare.

[quote align="left" author="Mette Fjord Sørensen, uddannelses- og forskningschef hos Dansk Erhverv"]Vi er imod at spare så meget, som der bliver lagt op til, og vi er imod, at besparelserne sker uden et analytisk grundlag.[/quote]

”Vi har ikke nødvendigvis noget imod at finde nogle besparelser på forskning, men vi er imod at spare så meget, som der bliver lagt op til, og vi er imod, at besparelserne sker uden et analytisk grundlag,” siger uddannelses- og forskningschef hos Dansk Erhverv Mette Fjord Sørensen.

Uddannelses- og forskningsminister, Esben Lunde Larsen (V), har ikke haft mulighed for at stille op til et interview, men i en e-mail til Mandag Morgen skriver han:

”Regeringen har haft et solidt grundlag for at foretage prioriteringerne i finanslovsforslaget, men regeringen ser et klart potentiale i at få en endnu bedre viden om effekterne af investeringerne. Der vil regeringen de kommende år udarbejde analyser af effekterne. På det grundlag vil vi prioritere indsatsen med henblik på at øge effekterne af investeringer.”

For erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) handler det heller ikke om, hvor mange penge Danmark bruger, men om hvad vi får ud af dem:

”Erhvervslivet burde være optaget af, hvordan vi får mere ud af pengene, end vi gør i dag. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi kan få lige så meget ud af de penge, som vi stadig har til rådighed, som de penge, vi har haft før, hvis vi gør det intelligent,” siger han.

Ville vi så ikke få endnu mere ud af at effektivisere og investere det samme, som vi gør i dag?

”Jeg er optaget af at finde ud af, hvordan man kan effektivisere og styrke vores forskning, så den skaber arbejdspladser i erhvervslivet, og der er stadigvæk et stort skridt at tage, før vi får omsat forskning til faktura.”

Men det var ikke et svar på spørgsmålet: Ville du ikke få mere ud af at bruge de samme penge som i dag, og så bruge dem bedre, som du gerne vil?

”Det kommer an på, hvordan man bruger pengene, og uanset hvordan du spørger, har jeg ikke andet at sige end det, jeg har sagt,” siger Troels Lund Poulsen.