Kampen om taksterne

Ideen om en frit valg-ordning, hvor pengene følger patienten fra det offentlige til det private sygehusvæsen, var ikke noget, der pludselig sprang op som en trold af en æske, da VK erobrede regeringsmagten i november 2001. Gennem flere år havde Venstre lanceret forskellige forslag om frit valg. Forslaget var på fem år blevet ændret hele fem gange især på grund af ballade med baglandet. Bl.a. Venstres daværende formand for Amtsrådsforeningen, amtsborgmester Kresten Philipsen, frygtede, at forslaget ville blive dyrt for de offentlige pengekasser.

Da regeringen indførte det udvidede frie sygehusvalg i juli 2002, var det ændret for sjette gang. Nu hed det, at den såkaldte DRG-takst var “udgangspunktet” for betalingen til de private hospitaler og klinikker. Under valgkampen året før havde Venstre ellers foreslået, at privathospitalet skulle have 100 pct. af DRG-taksten. Det kan lyde som en detalje. Men det er netop disse takster, som nu er stridens kerne i den såkaldte mailgate-sag.