Kampen om tilliden

Uanset hvem der går sejrrigt ud af valgkampen, vil den nye regering stå over for en helt afgørende udfordring efter valget: Den skal vinde kampen om tilliden.

Tilliden mellem befolkning og politikere skal genetableres, hvis den nye regering skal være i stand til at lede landet ud af den største økonomiske krise i årtier, skabe ny velstand og reformere velfærdsmodellen.

Uden tillid er det hverken muligt at skabe bæredygtig vækst på kort eller langt sigt. Der er brug for fundamentale og langsigtede strukturreformer i de kommende år, og udfordringerne forstærkes af, at Danmark inden 2050 også skal omstilles til en fossilfri økonomi.

Den omstilling er nemlig så omfattende og krævende, at den også forudsætter høj tillid fra vælgerne.

Historisk set har Danmark gennem det meste af det 20. århundrede været dygtig til at omstille sig hurtigt og fleksibelt, når vi blev stillet over for internationale økonomiske kriser. Tilliden i det danske samfund har været høj, afstanden mellem regerende og regerede har været kort og samhørigheden stor. Der har eksisteret en stærk kompromisvilje baseret på hensynet til den overordnede fælles interesse om at øge velstanden og velfærden.

Denne tillidskæde er brudt, og det svækker også det danske samfunds omstillingsevne.

Ikke siden 1975 har vælgernes tillid til politikerne været lavere. Kun 31 pct. af vælgerne har tillid til, at politikerne træffer de rigtige beslutninger. Og tilliden til de økonomiske planer er endnu lavere.

[quote align="right" author=""]De næste 10 dage har politikerne vælgernes fulde opmærksomhed, og den bør udnyttes optimalt.[/quote]

Det er et jordskred, der i praksis underminerer det fundament, hvorpå demokratiet og den danske samfundsmodel hviler. Jordskreddet er accelereret i de sidste år under den globale økonomiske krise og den langvarige danske vækstkrise, som også har sat regeringen og statsminister Lars Løkke Rasmussen under et ekstraordinært stort pres. Men tendensen er international.

Kriser har altid en tendens til at øge mistilliden til politikernes handlekraft. Men forklaringerne på den aktuelle tillidskrise er mere sammensatte og komplekse end som så. Det fremgår af en ny stor analyse af opbrudssamfundet, som Mandag Morgen har udarbejdet i samarbejde med ordførerne i fripartiet Fremtidens Danmark, og som i dag udsendes som et særtillæg til ugebrevet.

Vi mener, det er vigtigt at sprede budskabet bredt i det politiske landskab. Ikke mindst her under valgkampen, hvor de politiske ledere arbejder for at vinde og genvinde borgernes tillid, er det af central betydning at skabe en dybere forståelse af årsagerne til tillidskrisen – og få bygget et bedre fundament for at løse den.

Den aktuelle valgkamp er et godt sted at starte. De næste 10 dage har politikerne vælgernes fulde opmærksomhed, og den bør udnyttes optimalt. Hvis de bruger den til at føre en seriøs, åben og fordomsfri diskussion om de store udfordringer for Danmark, kan de måske genskabe noget af vælgernes tillid.

Indtil nu har valgkampen faktisk været præget af en konstruktiv politisk debat om indholdet, hvor de ideologiske uenigheder er blevet linet op. Vi har hidtil været forskånet for de grimme personangreb, og frygten for skræmmekampagner har vist sig overdrevet. Man må håbe, at tendensen holder frem til valgdagen, uden at spindoktorerne og kampagnemagerne griber til mere desperate metoder. Danmark og demokratiet trænger til en seriøs og konstruktiv valgkamp med fokus på indholdet frem for beskidte tacklinger og grove angreb.

Hvis tilliden til politikerne skal genrejses på længere sigt, er det meget vigtigt, at der holdes fokus på indholdet og de konkrete reformforskelle partierne imellem. Den retoriske grundtone i valgkampen vil nemlig definere handlingerne og mulighederne efter valget. Ender valgkampen med at blive beskidt, forværres forhandlingsklimaet bagefter.

[quote align="left" author=""]Den næste regering bør åbent erkende, at den ikke har svaret på alle de sammensatte problemer og udfordringer, som det danske samfund står foran.[/quote]

Der er også brug for en ny måde at udvikle og føre politik på. Efter valgkampen må tilliden konsolideres og udbygges.

Ordførerne i Fremtidens Danmark har foreslået, at der efter valget indkaldes til et åbent konvent – en slags politisk eksperimentarium – der på 100 dage skal identificere og drøfte nye løsninger på Danmarks fundamentale udfordringer.

Målet med disse “100 dage for Danmark” er at skabe et udvidet regeringsgrundlag – et idekatalog – som den nye regering kan gøre til sit eget og gennemføre i de næste to valgperioder frem til 2020.

Ved at invitere og mobilisere en bred kreds af borgere og repræsentanter for forskellige toneangivende organisationer, institutioner, almennyttige fonde, virksomheder m.fl. vil det forhåbentlig være muligt at finde nye innovative løsninger, der kan bringe Danmark ud af de mange forbundne kriser.

Initiativet åbner for en anden type politisk proces, hvor borgere og centrale samfundsaktører bidrager til demokratisk co-creation og kvalificerer den politiske beslutningsproces.

Processen kan trække på international og lokal best practice – herunder erfaringerne med at udnytte nye kommunikationsteknologier, sociale medier og andre muligheder for videndeling.

Danmark kan blive foregangsland for en mere engagerende  politisk innovationsproces, der kan kvalificere de politiske beslutninger. I en turbulent global økonomi, hvor selv etablerede økonomiske eksperter og drevne embedsmænd mangler holdbare svar på samfundets største udfordringer, er der brug for at finde nye veje.

Vi har i de seneste år været ramt af et fremtidschok, og den globale økonomiske krise har forstærket det. Mange eksisterende institutioner og politiske processer har vist sig ude af stand til at håndtere de voldsomme forandringsprocesser, der er skyllet ind over nationalstaten.

Det har igen uddybet tillidskrisen, da det i stigende grad er blevet klart for vælgerne, at mange politiske aftaler, kortsigtede vækstpakker og snuptagsreformer har behandlet symptomerne snarere end sygdommen. 

Den næste regering bør åbent erkende, at den ikke har svaret på alle de sammensatte problemer og udfordringer, som det danske samfund står foran.

En ny regering vil lave en kortsigtet kriseløsning, gennemføre et kasseeftersyn osv. Den kan sikkert få de dygtige embedsmænd til at trække nogle reformer ud af skufferne, som kan give vælgerne et indtryk af handlekraft. Og nogle af de løse ideer og forslag fra valgkampen kan konkretiseres og pakkes ind i økonomiske beregninger og forvandles til love og bekendtgørelser.

Men det er ikke nok at foregive handlekraft og fornyelse. Der skal mere til. Den folkelige mistillid til de politiske beslutningstagere er så afgrundsdyb, at der også er brug for at udvikle nye tillidsskabende foranstaltninger og processer, hvor borgerne, eksperterne og gode erhvervsfolk tages med på råd.

100 dage for Danmark kunne være et godt sted at starte. Invitationen er hermed givet videre.