Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

De er berygtet for at pleje interesser i fossile brændstoffer benhårdt i hele verden. Men nu satser Blackrock stort på grønne investeringer. Og eftersom det lige nu er EU, der sætter standarder for de grønne investeringer, er der skruet kraftigt op for lobbyindsatsen i Bruxelles. Senest lykkedes det Blackrock at vinde en kritisk opgave for Kommissionen, som har fået politikere og ngo’er op i det røde felt. De forsøger nu at vriste opgaven ud af kapitalkæmpens hænder.  

Blackrock er klodens største kapitalforvalter med aktiver for tocifrede billionbeløb.

De er også blandt de mest kendte og kontroversielle investeringsselskaber, som siden begyndelsen i 1980’erne har været under hård kritik som en af forretningsverdenens store klimasyndere.

Kritikerne ser i Blackrock billedet på den rå og nådesløse kapitalisme, der har profiteret på en udmagring af klodens ressourcer. De mere pragmatisk anlagte ser en uundværlig partner i den grønne omstilling. 

Men nu har Blackrock vundet sit første EU-udbud og skal rådgive Kommissionen om, hvordan europæiske banker bliver mere bæredygtige, samfundsbevidste og ansvarlige. 

Kommissionens beslutning om at udpege Blackrock som vinder af udbuddet vækker kritik fra både Europa-Parlamentets højre- og venstrefløje. At en aktør med Blackrocks cv skal foretage et studie om, hvordan man integrerer grønne, sociale og selskabsledelses-kriterier, de såkaldte ESG-faktorer, ind i den europæiske banksektor, har mødt modstand, blandt andet fra en alliance på 52 europaparlamentsmedlemmer fra den liberale Renew Europe-gruppe, de rød-grønne samt et enkelt medlem af det tyske Familieparti, der hører til i den euroskeptiske gruppe af konservative og reformister (ECR-gruppen).  

I et fælles spørgsmål til Kommissionen advarer de mod Blackrock og opfordrer Kommissionen til at omstøde afgørelsen, som ifølge parlamentarikerne udgør en decideret trussel mod Den europæiske grønne pagt. 

Også flere danske europaparlamentsmedlemmer er gået ind i sagen, og blandt dem er Socialdemokratiets Niels Fuglsang. 

”Jeg synes, det er noget skidt. Jeg kan ikke forstå, at man har valgt en aktør som Blackrock,” siger han. 

“Man skal ikke vælge en kapitalforvalter, som er en af verdens største investorer i fossil energi. Det synes jeg er langt ude.”  

Enhedslistens europaparlamentsmedlem, Nikolaj Villumsen, tilslutter sig kritikerne. ”Jeg synes, det er fuldstændig grotesk, at Kommissionen har valgt at betale Blackrock for at rådgive dem om klimahandling. Det er indlysende, at Blackrock er inhabil,” siger han.  

Blackrock selv mener ikke, der er nogen habilitetsproblemer, fordi det er koncernens konsulentgren – Blackrock Financial Markets Advisory (FMA) – der skal løse opgaven for Kommissionen, mens indtjeningen på de fossile investeringer ligger andre steder i den store koncern.   

“Blackrock FMA er en særskilt forretning i Blackrock med etablerede politikker og procedurer, som skal beskytte vores klienters følsomme oplysninger, og som opererer bag en stringent informationsbarriere,” har Blackrock forklaret i internationale medier. 

Blackrocks opgave for EU-Kommissionen

Det beroliger dog ikke Nikolaj Villumsen. ”Kommissionen har jokket i spinaten, og det er på tide, de indser det og sadler om. Hvis vi vil i mål med den grønne omstilling, skal vi ikke hyre et firma, hvis ene afdeling sidder og rådgiver om investeringer i kulsorte fossile brændstoffer, samtidig med at en anden afdeling rådgiver Kommissionen om, hvordan man gør investeringer mere grønne. Det hænger ganske enkelt ikke sammen,” siger han. 

Kommissionen udbød opgaven til en pris på 550.000 euro, men Blackrock tilbød at løse opgaven for omtrent det halve, 280.000 euro. Det kan på overfladen ligne et underbud designet til at sikre Blackrock en opgave, som måske giver økonomisk underskud, men kan sikre kapitalforvalteren en betydelig mængde politisk kapital.  

Det mener i hvert fald SF-parlamentarikeren Kira Marie Peter-Hansen, der sammen med flere kolleger fra den grønne gruppe i Europa-Parlamentet har skrevet to breve: et til kommissionsformand Ursula von der Leyen og kommissær Valdis Dombrovskis med ansvar for Unionens finansielle anliggender og et til EU’s ombudsmand, Emily O’Reilly. Her stiller de spørgsmål til udnævnelsen af Blackrock, den mistænkeligt lave pris og den mulige interessekonflikt. 

Til Mandag Morgen stiller Kira Marie Peter-Hansen sig principielt åben over for, at Blackrock kan have tilbudt det bedste produkt, men kalder det alligevel “suspekt”, at prisen er så lav. 

”Når de samtidig har nogle klare interesser i, at reglerne ikke bliver særlig stramme, fordi de har store interesser i olie- og gassektoren og i Europas kernebanker, så vil vi gerne have vished om, hvad der er sket. Både om udbuddets regler er fulgt, og om man har kigget på bekymringerne om interessekonflikter,” siger den danske europaparlamentariker.  

50 shades of green 

EU-Kommissionen har arbejdet hen imod en mere bæredygtig finanssektor, siden Valdis Dombrovskis i 2016 iværksatte sin handlingsplan for bæredygtig finans. 
En foreløbig milepæl i det arbejde er vedtagelsen af en såkaldt taksonomi for bæredygtige investeringer. Med den får europæerne et fælles grønt klassifikationsværktøj til økonomiske aktiviteter. Håbefulde aktører og observatører ser det som en mindre regnskabsrevolution, der giver virksomheders aktiviteter en reelt målbar og fælles grøn standard. Skeptikerne ser dog en række smuthuller og en risiko for grønvaskning af fossile aktiviteter, som Mandag Morgen fortalte i april.  

Også Blackrock har blandet sig i debatten om taksonomien, da koncernen i januar udgav et notat med titlen ”Towards a Common Language for Sustainable Investing”.  Mens EU-taksonomien af klimaforskere og ngo’er er blevet kritiseret for at inkludere fossile brændsler, så er Blackrock kritisk over for, at den ikke er inkluderende nok. Med et snævert fokus på ”de grønneste af de grønne investeringer vil den muligvis have brug for at blive udvidet eller komplementeret af yderligere taksonomier, som kan adressere overgangsinvesteringer”, lyder vurderingen. Med henvisning til Bank of Englands for nyligt afgåede chef Mark Carneys ord, efterspørger Blackrock en ”rigere taksonomi – 50 shades of green”.  

Netop det, at Blackrock har udtalt sig negativt om taksonomien, er ifølge Niels Fuglsang endnu en plet på et omdømme, han i forvejen er meget lidt imponeret af.  

”Det er ikke et særlig godt udgangspunkt, at en af de mest udtalte modstandere af EU-Kommissionens arbejde er blevet rådgiver om, hvordan man implementerer bæredygtighedsprincipper i lovgivningen,” siger han. 

Et spørgsmål om ytringsfrihed 

Konservatives danske europaparlamentsmedlem, Pernille Weiss, ser dog ingen grund til at råbe vagt i gevær. ”Det ligner et udbud, som sådan nogle normalt ser ud, hvor de formentlig bedste til prisen har vundet. Og så er der nogle reaktioner fra omgivelserne, som spekulerer i, at det ikke er de rigtige, der har vundet, men jeg synes, de overspekulerer,” siger hun.  

Ifølge Weiss ville det være i strid med udbudsreglerne, hvis man ekskluderer virksomheder fra at byde på opgaver, fordi de har ytret sig i en faglig diskussion om eksempelvis fremtidens bæredygtige finansieringer.  

Linea Søgaard-Lidell, der tidligere på foråret overtog Venstres fjerde mandat i Europa-Parlamentet efter briternes udtræden, forstår godt den kritik, som kollegerne rejser.  

”Blackrock har været kritisk over for EU’s taksonomi, og så kan jeg godt se, at det lyder mærkeligt, at de skal ind og rådgive om udmøntningen af den. Men jeg må også sige, at som det står nu, må jeg have tillid til Kommissionens måde at føre udbud på,” siger hun. 

Den tillid er EU-Kommissionen meget opmærksom på at leve op til, fortæller Daniel Ferrie, Kommissionens talsperson på finansområdet. Til Mandag Morgen forklarer han, at EU-Kommissionen har en række detaljerede og transparente regler for, hvordan et udbud af denne karakter er skruet sammen.  

“Den procedure, som har ført til tildelingen af denne kontrakt, er sket i fuld overensstemmelse med vores EU-udbudsregler. Vi vurderer både ansøgerens kvalifikationer og sikrer, at der ikke er nogen interessekonflikt. I sidste ende gav Blackrock det bedste tilbud blandt alle ansøgerne, både teknisk og økonomisk.” 

Blackrocks tilbud på 280.000 euro er markant lavere end Kommissionens eget estimat. Har de vundet udbuddet ved at underbyde konkurrenterne? 

“Det spørgsmål kan jeg give et kort svar på. Når du ser på EU-udbudsreglerne, er der ikke et afsnit, hvor der står, at vi skal gå efter det billigste tilbud. Sådan fungerer det ikke. Vi har regler, som forhindrer os i at acceptere kunstigt lave tilbud. Disse regler er der for at sikre, at vi ikke bliver underbudt,” understreger Daniel Ferrie.   

Ikke forbudt at have en fordel 

På Kommissionens udbudsportal kan man finde skabelonen for den kontrakt, udbudsvinderen skal arbejde under, herunder den definition på interessekonflikt, som byderen skriver under på ikke at have. Og det er ifølge lektor i udbudsret ved Københavns Universitet Carina Risvig Hamer en meget genkendelig definition, som indeholder de betingelser, man normalt ville forvente. 

Når Kommissionen udbyder studier af denne karakter, er det ifølge lektoren normalt, at private virksomheder eller konsulenthuse afgiver tilbud. Her er det ikke nødvendigvis diskvalificerende, at en byder har en interesse i et emne.  

”Spørgsmålet er, om en byder både har interesse i, at udfaldet bliver på en bestemt måde, og har en reel mulighed for at påvirke det,” forklarer hun. Derfor skal interessekonflikten blandt andet også vejes op mod, hvilken metode tilbudsgiveren vælger at følge.  

Både kritikerne og Kommissionen kan i princippet have konkluderet, at Blackrock har interesser i Europas banker og den fossile industri. Men ofte går interesse hånd i hånd med ekspertise. Som Carina Risvig Hamer forklarer, er det svært at forestille sig en privat virksomhed med specialiseret viden på et område, som de ikke selv er aktører i.

Derfor handler det om at håndtere potentielle interessekonflikter på forhånd og indhegne opgaven, så Blackrock ikke har mulighed for at styre studiets resultater i en bestemt retning, og det bør Kommissionens embedsværk have rigelig træning i. 

“Når man tænker på, hvor mange penge Kommissionen bruger på konsulentopgaver årligt, så er den her situation ikke uvant for dem.” 

Carina Risvig Hamer vil ikke vurdere den konkrete sag ud fra de sparsomme informationer, der indtil videre ligger offentligt tilgængelige. For at afgøre om der er problematiske interessekonflikter, kan man kontakte enten EU’s Ombudsmand, som Europa-Parlamentets grønne gruppe har gjort, eller i sidste ende rette henvendelse til EU-domstolene.  

En kontinentaleuropæisk charmeoffensiv 

Internationale medier har tidligere beskrevet, hvordan Blackrock i en generel forstand har øget interessevaretagelsen i Bruxelles. Ifølge et memo, som mediet Reuters kom i besiddelse af i februar, udpegede Blackrock dengang franske Stephanie Lapiquonne og danske Christian Hyldahl som selskabets europæiske spydspidser. Her skal de udvide selskabets platform og etablere den vækststrategi, som skal drive Blackrocks øgede engagement på kontinentet. 

Med en flerårig satsning og en portefølje på over 9.000 milliarder danske kroner er Blackrock blevet Europas største uafhængige kapitalforvalter.  

Både i Frankrig, Italien, Tyskland og Schweiz har investeringsselskabet ekspanderet betydeligt i de seneste år til et niveau, hvor de med undtagelse af Frankrig konkurrerer på højde med landenes største kapitalforvaltere. Ifølge Rachel Lord, der leder Blackrocks afdelinger over hele Europa og Mellemøsten, er “lokalisering” nøgleordet. “Man kan ikke bare flyve folk ind fra New York eller London. Vi har rekrutteret landeledere for at være sikre på, at vi har folk, som er integrerede i de lokale markeder,” sagde hun til Financial Times i 2018. 

Blackrock har foruden satsninger i de store EU-lande oprettet et innovations- og teknologicenter i Budapest, som huser 450 ansatte og dermed bliver investeringsgigantens næststørste kontor på kontinentet. Seneste eksempel på den europæiske offensiv kommer fra Sverige, hvor Riksbanken har hyret Blackrock til at rådgive om politisk kontroversielle indkøb af erhvervsobligationer.  

I skrivende stund har Blackrock godt 3.000 ansatte, der arbejder med base i Storbritannien, og 2000 i resten af Europa. Alt tyder dog på, at de udvider aktiviteterne til kontinentet i de kommende år. 

Ifølge den britiske tænketank New Financial har 291 store finansselskaber rykket både aktiviteter og folk over til nogle af de 27 tilbageværende EU-lande i løbet af de seneste år. Det giver mening for en aktør som Blackrock at opruste strategisk i EU’s hovedstad, og deres undersøgelse af grønne finanser for Kommissionen kan derfor vise sig at være en god investering. 

Blackrock vil givetvis også blive hilst velkommen i finanscentre som Paris, Frankfurt og Dublin. Men der er en selvstændig pointe i at satse på Bruxelles og rykke tættere på Unionens udøvende politikere, og det har Blackrock længe kunnet se. 

Siden 2010 har selskabet været placeret centralt i den belgiske hovedstad, tæt ved politiske beslutningstagere og embedsapparat. I den periode er der også skruet kraftigt op for charmen: EU’s Transparency Register viser en tidobling af Blackrocks lobbybudgetter siden dengang – fra 1 million i 2011 til cirka 10 millioner kroner i 2019. Af samme register fremgår det, at Blackrock aldrig tidligere har vundet et EU-udbud om at løse en opgave for Kommissionen.  

En krise uden fortilfælde 

Verdens største kapitalforvalter har med andre ord øget engagementet på det europæiske kontinent betydeligt. Og ser på man på den konkrete opgave, Blackrock nu har involveret sig i, så er det langtfra noget tilfældigt valg: Den grønne omstilling har ramt finanssektoren, og Blackrock har ikke råd til at blive sat af. 

Knap to uger inde i det nye år skrev koncernens grundlægger og direktør Larry Fink sit årlige brev om god selskabsledelse. Allerede i de indledende gloser står budskabet klart. Igennem sin 40-årige karriere, skriver Fink, har han været vidne til en række finanskriser, men “klimaforandringerne er anderledes”. Den vil medføre en “større, strukturel og langvarig krise”, og derfor er både regeringer, virksomheder og investorer nødt til at dreje pengene i en ny, grønnere retning. Blackrock bekendtgjorde dengang, at de vil betragte klimamæssige, sociale og selskabsledelsesmæssige kriterier på linje med traditionelle kredit- og likviditetsrisikovurderinger.  

Ugen før Finks brev meldte Blackrock sig ind i Climate Action100+, en global sammenslutning af investorer, der tilsammen forvalter 273.000 milliarder danske kroner og arbejder for at presse virksomheder til at handle på klimaforandringerne. Blackrock har også besluttet at trække sine investeringer fra kul og vil i løbet af 2020 afinvestere i ethvert firma, som genererer mere end 25 procent af deres omsætning fra denne energikilde.  

Senest offentliggjorde Blackrock 18. maj en rapport med en foreløbig analyse af selskabets bæredygtige investeringer og deres modstandsdygtighed i krisetider. For det første har selskabet observeret en “accelererende” interesse for bæredygtige investeringer under coronakrisen. Et andet og potentielt endnu mere opløftende fund er, at de bæredygtige investeringer tilsyneladende overpræsterer i forhold til de såkaldte markeds-benchmarks i et omskifteligt og kaotisk marked, som vi har oplevet i første kvartal af 2020. 

En temmelig klimadefensiv aktionær 

Viljen til at hejse flaget for bæredygtige investeringer i den offentlige debat kan man næppe beskylde Blackrock for at mangle. Den grønne omvendelsesproces i Blackrock bliver dog mødt af udtalt skepsis blandt de politikere og ngo’er, der gennem årene har fulgt kapitalforvalteren og fremhævet den som et af de selskaber, der har kastet flest penge i fossile industrier.  

10 ESG-nedslag i EU-Kommissionens arbejde med bæredygtig finans

De investeringer kan ikke flyttes fra den ene dag til den anden uden at skabe store tab for Blackrock. Og derfor har selskabet stadig fossile brændsler i sin portefølje for 87,3 milliarder dollar, ifølge en undersøgelse foretaget af InfluenceMap.  

I august viste et andet studie offentliggjort af Institute for Energy Economics and Financial Analysis, at Blackrock kun har investeret 0,8 procent af sin portefølje i ESG-orienterede fonde. Samme undersøgelse konkluderede, at en manglende vilje til at erkende de finansielle risici ved at investere i fossile aktiviteter, har kostet Blackrocks investorer 90 milliarder dollar i løbet af de seneste ti år.  

Undersøgelser har siden tegnet et billede af en kapitalforvalter, som i praksis forholder sig temmelig defensivt til klimadagsordenen og måske ligefrem modarbejder forslag til klimaforbedrende vedtægter.  

Senest i februar viste en Morningstar-analyse af fem års stemmeadfærd blandt de største aktionærer i amerikanske virksomheder, at Blackrock kun stemte for ved tre procent af de ESG-relaterede aktionærafstemninger. Det rakte til en placering blandt de nederste i undersøgelsen, kun undergået af investeringsselskabet Dimensional Fund Advisor, der stemte for ved én procent. Til sammenligning stemte Deutsche Banks investeringsafdeling, DWS (87 procent), Allianz Global Investors (78 procent) og ejendomsgiganten Blackstone (73 procent) for i størstedelen af afstemningerne. 

I sit grønne brev fra januar fremhæver Larry Fink, at Blackrock fremover vil stemme med fødderne og holde bestyrelsesmedlemmer ansvarlige, hvis de føler, at virksomheder ikke i tilstrækkelig grad håndterer bæredygtighedsdagsordenen. Kapitalforvalterens kritikere vil dog påpege, at Blackrock måske taler om grøn erkendelse, men ikke er villig til at gøre en konkret positiv forskel for klimaet. Også SF’s Kira Marie Peter-Hansen venter med at få armene op i vejret. 

“Blackrock er en del af problemet. De er medansvarlige for, at vi står i den her situation. Jeg er glad for, at de siger, de vil tage ansvar nu, men det vil jeg se, før jeg tror det. Før det sker, og de har udskiftet deres portefølje, synes jeg ikke, man skal engagere sig med dem,” siger hun. 

Den holdning deler Kenneth Haar, rådgiver hos Corporate Europe Observatory, en lobby-kritisk ngo med base i Bruxelles. Han er blandt hovedforfatterne bag et brev sendt på vegne af en række ngo’er under paraplyorganisationen Change Finance, som opfordrer Kommissionen til at droppe kontrakten med Blackrock. Ifølge Kenneth Haar er der ingen tvivl om, at Blackrock først og fremmest kommer til at fremme egne økonomiske interesser i arbejdet. 

“Det er jo ikke input, som man ville få af en akademiker eller en uafhængig tænketank. Det er rådgivning, der skal ses i lyset af, at der er penge på spil. Og der har Kommissionen altid været umådelig uforsigtig,” siger han. 

Ikke EU’s nye særlige rådgiver 

Når Blackrock undersøger, hvordan ESG-faktorer kan integreres i det europæiske bankvæsen, vil de skulle bygge videre på EU-taksonomiens principper. Men i praksis kommer kapitalforvalteren også til at bidrage til en udvidelse af begrebet bæredygtighed. 

Mens taksonomien fortrinsvist fokuserer på miljø- og klimamæssig bæredygtighed, skal Blackrock udvikle værktøjer til at integrere både god selskabsledelse og samfundsmæssige faktorer, der indgår i ESG-begrebet (environmental, social and corporate governance, red.) 

Spørger man Carina Ohm, der er sustainability-chef i Ernst and Young, sker der lige nu en rivende faglig udvikling inden for dette fagområde. Samtidig er der et betydeligt informationsunderskud, og hvis hun skal gætte på, hvor Blackrock skal starte arbejdet, der på nogle måder har karakter af grundforskning, så er det der.  

”På dette område står vi lige nu og skriger på data. Hele formålet med planen er jo at rykke pengestrømme over mod mere bæredygtige investeringer. Taksonomien fastlægger, hvilke økonomiske aktiviteter som kan anses for bæredygtige, fordi de bidrager positivt til miljø og klima. Men det kræver data at kunne fastlægge, hvilke økonomiske aktiviteter og virksomheder der ligger under taksonomiens minimumskrav. Data, som i dag ikke er til rådighed.” 

Carina Ohm fortæller også, at der i vurderingen af virksomheders bæredygtighed er stor forskel på, hvilke parametre der er mest væsentlige at vurdere på. Det giver for eksempel god mening at holde en produktionsvirksomhed med en stor CO2-udledning stramt op på klima- og miljømæssige krav. Hvis man skal vurdere en frisørforretning, giver det måske bedre mening at presse på i forhold til andre bæredygtighedskriterier som for eksempel arbejdsmiljø. Og den udvidelse hilser Carina Ohm velkommen. 

”Taksonomien er et godt første skridt,” vurderer hun og forklarer, at de sociale og ledelsesmæssige standarder i EU’s taksonomi kun er med som minimumsstandarder. Taksonomien har kriterier for, at økonomiske aktiviteter ikke må overskride OECD’s arbejdstagerrettigheder eller FN’s menneskerettigheder.

”Men der er enormt meget mere. Og man må jo sige, at E’et i ESG (environment, red.) er det nemme at måle på. Hvis vi skal blive enige om indikatorer på det sociale eller governance-området, der er det virkelig svært at have sammenlignelige data, som man kan holde op mod hinanden,” siger hun. 

Selv om det kan lyde, som om Blackrock får en særdeles vigtig rolle i at videreudvikle EU-Kommissionens bæredygtighedskriterier, så skal man ikke overdrive deres betydning, understreger Kommissionens talsperson, Daniel Ferrie. Blackrock er ikke EU’s nye særlige rådgiver. De skal foretage et studie, og den opgave har de vundet på både pris og kvalitet.  

“Det studie, som Blackrock skal foretage, bliver en af mange rapporter og høringer, som vil informere Kommissionens politik på det bæredygtige finansområde. Kommissionen vil træffe politiske beslutninger uafhængigt, men baseret på udvekslinger og input fra alle relevante interessenter på området.” 

Men det lyder som en relativt specifik opgave – får de ikke en stor rolle i at forme Kommissionens politik på dette område? 

“Kommissionen træffer enhver politisk beslutning uafhængigt, men den er selvfølgelig baseret på de vurderinger og høringer, vi har med alle involverede.” 

Blackrock har ikke ønsket at udtale sig til artiklen, hverken om den konkrete udbudssag eller mere generelt om balancen mellem virksomhedens fossile og bæredygtige investeringer. 



Simon Friis Date

Journalist på Mandag Morgen. Dækker den grønne omstilling med fokus på politik og økonomi.

LÆS MERE
Forrige artikel Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen? Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen? Næste artikel Jobcentre til minister: Ryd op i regler om uddannelse af ledige Jobcentre til minister: Ryd op i regler om uddannelse af ledige

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.