Kan en alderdomspakke sikre Danmarks fremtid?

Det kommende slag om vælgerne kommer ikke til at handle om fremtidens Danmark, men om det gamle Danmark. Om efterløn, pensionsalder og tilbagetrækning. Når danskerne på et tidspunkt går til urnerne, vil al opmærksomhed være rettet mod vilkårene for landets aldrende befolkning. Det bliver et valg for eller imod regeringens “alderdomspakke”, som der blev indgået forlig om fredag aften på Christiansborg.

Meget afhænger selvfølgelig af, hvornår valget udskrives – og dermed på hvilket grundlag. Den seneste tid har klart demonstreret, hvor meget der kan ske på en uge i dansk politik – hvor mange gange der kan vendes op og ned på virkeligheden. Men en ting har hele vejen gennem forhandlingerne ligget fast: Partiernes næsten maniske fokus på danskernes alderdom. Det er tilsyneladende her, at dansk økonomis fremtid og det endelige opgør om den politiske magt afgøres.

[quote align="right" author=""]Forhandlingerne og forliget vender ikke kun ryggen til de unge, men også til fremtiden. Forliget er et udtryk for den virkelighedskløft, der i stigende grad præger dansk[/quote]

Man forstår godt de unge, der føler, at valgslaget er ligegyldigt. Perspektiverne for 60+-generationen er ikke det mest relevante tema, når man står ved starten af en karriere, skal vælge livsbane og vurdere udfoldelsesmulighederne i det danske samfund. Som formand for
Yngresagen Sofie Rye udtrykker det, er politikernes prioriteringer i såvel rød som blå blok nærmest en hån mod næste generation – og dermed mod en vælgergruppe, der tæller omkring 230.000 førstegangsvælgere, der nemt kan blive tungen på valgets vægtskål. Se også artiklen "Politikerne overser 230.000 nye vælgere".

Frustrationen er de ikke alene om. Den kom i sidste uge stærkt til udtryk i den opinionsundersøgelse, Mandag Morgen gennemførte blandt “medlemmerne” af parti-initiativet Fremtidens Danmark. De repræsenterer en gruppe af samfundets mest politisk interesserede og bevidste borgere. Deres reaktion på den politiske debat var ikke til at tage fejl af. De var helt på linje med de unge og finder den politiske debat både postulerende og visionsforladt, domineret af uendelige opgør og personligt fnidder. Reaktionen var så skarp, at den næsten udtrykker en form for “oprør fra oven”. Hverken de unge eller de udpræget politisk bevidste borgere er repræsentative for befolkningen, men de rejser alligevel spørgsmålet om, hvem valget egentlig afholdes for, hvem det skal gavne.

Forhandlingerne og forliget vender ikke kun ryggen til de unge, men også til fremtiden. Forliget er et udtryk for den virkelighedskløft, der i stigende grad præger dansk politik. Debatten, dramaet og hele iscenesættelsen af “alderdomspakken” er ude af proportioner med den samlede effekt på Danmarks udviklings- og konkurrenceevne. En tilbagetrækningsreform er nok et vigtigt element i at skabe balance i dansk økonomi de kommende årtier, men det er ikke en reform, der i sig selv løser den danske vækstkrise, stimulerer til nye banebrydende initiativer eller lægger op til en dialog om, hvad vi skal med fremtidens Danmark.

[quote align="left" author=""]Vi ønsker at sætte en ny dagsorden, der er mere i overensstemmelse med de udfordringer og muligheder, som nationen står over for. Valgåret 2011 er endt i skingre opgør om snævre politiske dagsordener med tvivlsom holdbarhed.[/quote]

I betragtning af, hvor komplekse og næsten eksistentielle udfordringer, Danmark som nation skal forholde sig til de kommende år, forekommer den politiske debat nærmest absurd – som om den foregår i et hermetisk lukket rum uden skelen til virkelighedens verden. Symptomatisk for lukketheden blev en øget grænsekontrol for 270 millioner kr. det gennembrud, der sikrede alderdomspakkens fremtid. Banen er kridtet op til, hvad der tegner til at blive en af de mest visionsløse valgkampe i nyere tid – men desværre på et af de mest afgørende tidspunkter for Danmark.

Netop den situation har parti-initiativet Fremtidens Danmark forudset og frygtet. Vi ønsker at sætte en ny dagsorden, der er mere i overensstemmelse med de udfordringer og muligheder, som nationen står over for. Valgåret 2011 er endt i skingre opgør om snævre politiske dagsordener med tvivlsom holdbarhed. Politiske mærkesager opgives løbende til fordel for magtpolitiske hensyn som f.eks. når rød blok begynder at kopiere blå bloks udspil i et tilsyneladende naivt håb om at kunne neutralisere deres øjeblikkelige momentum. Eller når blå blok hovedkulds indfører en udvidet grænsekontrol. Dermed trækkes al seriøsitet ud af den politiske debat og bekræfter, at Danmarks primære problem hverken er økonomien eller den langsigtede finansielle holdbarhed men politisk lederskab.

Uanset om valget kommer før eller efter sommerferien, skal man næppe gøre sig håb om, at situationen bliver bedre. Vi vil opleve en valgkamp, der udspilles hen over hovedet på vælgerne og deres behov og interesser. Og uanset hvem der måtte ende med at overtage regeringsmagten, har de ikke fremlagt beviser på, at de er i stand til at løse hverken de kort- eller langsigtede udfordringer. Det er ikke alene deprimerende, men uansvarligt – ikke mindst over for de kommende generationer.

Det er også en af grundene til, at Mandag Morgen er gået ind i hjemmeside-initiativet Samfung for sammen med en gruppe unge og Yngresagen at sikre næste generation en stemme i samfundsdebatten. De unge er langt mere politisk interesserede og aktive, end man normalt hører. De 230.000 førstegangsvælgere repræsenterer en uforløst, men meget stærk politisk ressource. Men den savner platforme, hvor den kan komme af med sine budskaber uden at skulle indrulleres i snævre politiske doktriner. Den igangværende valgkamp er desværre deres bedste argument for at holde sig ude af partipolitikken og måske endda overveje at stemme blankt på valgdagen. Men ikke desto mindre er det måske netop herfra noget af fornyelsen skal komme. Derfor vil vi gerne bidrage til at give dem en stemme på deres egne præmisser.

Det eneste, man kan håbe, er at absurditeten i det politiske teater bliver åbenbar for alle – selv for de indforståede medier og kommentatorer – at det udløser en bondeanger og en selvransagelse, der bringer debatten ind på et nyt spor – et spor, der ikke kun handler om det gamle Danmark, eller om hvordan man med de mest snedige politiske kneb kan bevare magten, men om fremtidens Danmark. Men det haster, hvis ikke 2011 skal blive husket som året, hvor Danmark forspildte sin fremtid.