Kan møllerne fortsat snurre uden Vestas og Siemens?
Den danske vindmøllesektor står foran en diger omstillingsproces, hvis Danmark skal fastholde sin nuværende position som førende vindenergination. Nye konkurrenter – især fra Kina – pres fra energiselskaber og overkapacitet i branchen presser priserne hos mølleproducenterne. De er ikke længere automatisk de lokomotiver for innovation, der ellers har gjort danske underleverandører og universiteter sublime på området. Det handler om 37.000 danske
job og et bidrag til BNP på 26 mia. kr.
Anders Rostgaard Birkmann
ErhvervsredaktørThyborøns indbyggere er i øjeblikket vidner til et eksperiment af de større. På kanten af Vesterhavet rejser den kinesiske vindmølleproducent Envision Energy en testvindmølle, der er uden historisk sidestykke. For det første har den kun to vinger frem for de normale tre. For det andet justeres de to vingers position i forhold til vinden halvvejs ude på møllevingen og ikke som traditionelt på vingenavet. For det tredje er møllen modulopbygget, så dens transformatorer og andre dele er pakket i separate containere, der kan udskiftes og leveres af forskellige leverandører. Fordelen? Den vil være nemmere og billigere at transportere og opstille som havvindmølle, hvor selve installationen i dag er en fordyrende faktor.
Alt dette naturligvis med forbehold. Der er tale om et eksperiment, og ingen siger, at møllen opfører sig, som den skal, i første forsøg. Til gengæld er den et meget konkret eksempel på en af de fortællinger, som danske politikere endnu har grund til at bryste sig af: At Danmark har en international førerposition inden for vindenergi.
CEO for Envision Energy Global Innovation Center i Silkeborg, Anders Rebsdorf, beskriver meget konkret Danmarks førerposition på denne måde:
"For kineserne kan det stadig være en udfordring at udvikle videre på den trevingede vindmølle, mens danske ingeniører gerne vil udfordres noget mere. Her har man lyst og overblik til mere radikal innovation," siger han.
Fra højteknologi til standardvare
Men sådan bliver det ikke nødvendigvis ved at være. Den velpolerede historie om den danske vindmølleindustris verdensklassekompetencer og knowhow er begyndt at få rustpletter. Forklaringen er, at den traditionelle vindmølle til landjorden, der tidligere var en udviklingsteknologi, er blevet en metervare, og det har gjort prisen på møllerne afgørende.
Blandt de store mølleproducenter er der således risiko for, at der bliver længere og længere imellem de store innovationer, der tidligere har holdt Danmark i front – og som også var med til at hive de danske underleverandører med i front og gøre dem bedre end deres udenlandske konkurrenter. Det store lokomotiv, Vestas Wind Systems, taber eksempelvis ordrer, skærer i omkostningerne og har senest meldt ud, at koncernen sænker sine investeringer i forskning og udvikling fra 450 til 350 mio. euro.
Samtidig pibler nytænkning frem fra andre afkroge af verden, og sammen med den øgede konkurrence på prisen betyder det, at der skal kigges helt andre steder hen, hvis industrien i Danmark skal bevare sin førerposition i verden – endsige overleve.
"De danske underleverandører skal koble sig op på flere producenter, hvis de skal være med i fremtiden," vurderer professor Poul Houman Andersen fra Institut for Marketing og Organisation på Aarhus Universitet.
Men, som vi kommer tilbage til, kniber det indtil videre gevaldigt.
Vestas lider
De færreste er i tvivl om, at det går skidt i den danske vindmølle-sektor. En kortlægning af udfordringerne giver det fulde billede af problemernes omfang og den hastighed, hvormed de er tiltaget. Men man får også et godt billede af situationens alvor, når man bare kigger på Vestas.
Prisen falder" caption="Figur 1
Kilde: GWEC, Global Wind Energy Council.
Vestas har ikke ønsket at bidrage til denne artikel, fordi man i øjeblikket er i færd med at "retænke udviklingsaktiviteterne", men flere analytikere venter, at Vestas skærer på de mere langsigtede og radikale innovationer. Investor relationschef Lars Villadsen har bekræftet over for dagbladet Børsen, at det går i den retning. Det skete efter meddelelsen om, at man skærer i udviklingsbudgetterne:
"Skal vi præcisere, hvad der er skåret i, så er det nok noget af det, der rækker længere ud."
I august afslørede Berlingske Business, at Vestas er i dialog med japanske Mitsubishi. I kølvandet på problemerne i Vestas åbnede dette for nye spørgsmål: Hvor tæt bliver samarbejdet? Handler det om mere end en mølletype? Og hvis der reelt er tale om en overtagelse, vil Vestas så overhovedet bevare sin organisatoriske tyngde i Danmark?
Priserne falder
Ifølge en bred skare af danske og internationale aktieanalytikere burde Vestas have læst signalerne om et marked i total forandring langt tidligere, end det skete, og kunne dermed have stået stærkere i dag og haft mindre behov for at skære på eksempelvis udviklingsaktiviteter. Men med til historien hører imidlertid også, at den store omkalfatring af vindmølleindustrien er kommet bag på mange, og alle – især vestlige producenter – er presset hårdt på priserne for vindmøller på landjorden. Se figur 1.
1. Usikkert vækstpotentiale
Efter flere år med dobbeltcifrede vækstrater byder de kommende år kun på moderate vækstrater i Europa.
2. Konkurrence fra kinesiske aktører
Kinesiske vindmølleproducenter er ikke længere kun en stor udfordring i Kina, men en global udfordring på grund af aggressiv prissætning.
3. Kampen for at nå "grid parity"
I løbet af de næste 3-5 år vil vindmøller nå et prisniveau, der gør møllen til et relevant alternativ i energimixet.
4. Forsyningskæden ændrer karakter
De store vækstmarkeder vil være at finde på udviklingsmarkederne. Det betyder, at en yderligere globalisering er nødvendig.
5. Havvindmøller skyder op
Industrialisering og reduktion af omkostninger vil være helt afgørende. Nye forretningsmodeller og partnerskaber i hele forsyningskæden er nødvendige.
Kilde
- Roland Berger Strategy Consultants
Markederne er mere eller mindre kollapset. Frem til 2010 var tocifrede vækstrater dagens orden i vindmølleindustrien, men det er slut nu. De nyeste prognoser fra den globale vindorganisation GWEC (Global Wind Energy Council) tyder på vækst i installeret gigawatt-kapacitet, men slet ikke i de samme rater som i de gyldne dage i 2007-2009. Se figur 2. Gabet mellem dengang og nu har skabt en massiv overkapacitet i hele industrien.
Oven i den lavere vækst kommer også et ikke ubetydeligt pres fra energiselskaberne. Jagten på at gøre vindmøller til en rentabel del af elektricitetsnettet – at få dem til at nå det såkaldte "grid parity", hvor vindenergien er konkurrencedygtig med andre energiformer – medvirker også til at skabe et prispres. En analyse fra Tyskland begået af konsulenthuset Roland Berger viser, at først hvis vindmøllerne falder 20-25 procent i pris, vil de blive et reelt alternativ i det samlede energimix. Se figur 3.
Først når vindmøllerne når denne "grid parity", bliver branchen uafhængig af politikernes gunst. Og hvad sådan en uafhængighed betyder, kan det amerikanske marked tale med om. Det amerikanske vindmøllemarked blev ramt af en forhammer, efter at Washington har lagt op til at droppe støtten til grønne energiformer i 2013 og 2014. De politiske meldinger om at afskaffe ptc-ordningen faldt sammen med nye fund af skifergas dybt i den amerikanske undergrund. Fund, som vindindustrien frygter vil sætte vinddrømmene endnu mere på standby (se artiklen Billig skifergas truer markedet for vedvarende energi).
Kineserne kommer
Fremadrettet ser billedet heller ikke godt ud, og en af forklaringerne skal findes i Kina. Hidtil er de kinesiske vindmølleproducenter godt nok ikke blevet taget alvorligt i Europa og USA, fordi de kinesiske møller er af lavere kvalitet. Spørgsmålet er blot, om den bedre kvalitet i vestlige møller er nok til at forsvare, at de koster så meget mere end de billigere kinesiske vindmøller? Se figur 4. Noget tyder i hvert fald på, at de vestlige producenter ikke længere skal vide sig sikre. Ifølge Manfred Hader fra det tyske konsulenthus Roland Berger kan de kinesiske vindmøller komme til Europa tidligere end ventet.
Rentabel vindenergi kræver billigere møller" caption="Figur 3
Kilde: Roland Berger, 2012.
Dertil kommer endnu en ubekendt faktor: De store vindmølleproducenters fremtid i Danmark.
Siemens har ganske vist hidtil holdt fast i Brande som base for sine vindmølleaktiviteter – en forretning, der bygger på Bonus Energy – og det er stadig meldingen, når man spørger i dag. Heller ikke Vestas har indtil videre ytret ønsker om at forlade Danmark.
Men vi skal næppe forvente status quo, vurderer professor Poul Houman Andersen, der for nylig præsenterede en omfattende analyse af branchen og dens underleverandører med titlen "Udvikling og omstilling i vindmølleindustrien".
"Vi må forvente, at et salg af Vestas er realistisk, og i så fald vil der ske en rekonfigurering. Siemens har også et internationalt ejerskab, og et sådant ejerskab giver en anden logik. De beslutningscentre, som underleverandører skal påvirke, ligger formentlig ikke i Danmark om få år. Underleverandørerne kan altså ikke længere forvente, at de har den samme adgang til selskaberne," siger Poul Houman Andersen.
37.000 job på spil
Historien om turbulensen i vindmøllebranchen – som i øjeblikket får størst mediebevågenhed på grund af Vestas’ problemer – handler dog i sidste ende om meget mere end vindmølleproducenters fremtid i Danmark. Hele underindustrien er truet, og den er ikke uden betydning for Danmark. En kortlægning fra revisionshuset Deloitte viser, at vindenergisektoren i 2010 bidrog direkte til Danmarks samlede bruttonationalprodukt med 17,68 mia. kroner. Derudover var der et indirekte bidrag på 7,64 mia. kroner i form af industrier, der leverer ydelser til sektoren. Samlet betyder tallene, at vindmøllesektoren bidrog med 1 procent af Danmarks BNP.
"Jeg håber meget, at det næste lag af internationale fyrtårne er på vej. Mit håb er, at Siemens og Vestas var første bølge, og at en ny type højtspecialiserede underleverandører kan være næste bølge," siger han.
For nylig investerede Seed Capital 7 mio. kr. i en virksomhed, der med højteknologi forbedrer møllers ydeevne. Virksomheden Windar Photonics udvikler avanceret laserudstyr, der måler vindhastigheden foran vindmøllen, så møllerne altid kan vende vingerne optimalt i forhold til vinden. Windar Photonics er et spinoff fra udviklingsmiljøet på DTU Risø.
Af andre potentielle lokomotiver nævnes Mita-Teknik i Rødkærsbro. Virksomheden arbejder med at optimere kontrolsystemer til møller og udvikle løsninger til fremtidens møller, og blev for nylig overtaget af kapitalfonden Axcel, hvis ambition er at øge selskabets globale markedstilstedeværelse.
De forjættede havvindmøller
Mens de traditionelle møller på landjorden lige nu befinder sig på et presset marked, er drømmene anderledes sødmefyldte, når det handler om havvindmøller. Offshore-møller vil være det helt store vækstmarked i de kommende år, og det endda selv om de stadig er langt mindre rentable end vindmøller på landjorden. Se figur 7. Men flere parametre trækker i retning af, at havvindmøller på trods af prisforskellen er attraktive. På havet er det muligt at opstille større møller med større kapacitet, de gode lokaliteter på landjorden er efterhånden taget, og energiselskaberne kan få havvindmølleparkerne til i højere grad at opføre sig som et traditionelt kraftværk, fordi de ikke skal til at udbygge elnettet i nærheden af nye vindmøller på landjorden.
[graph title="Kraftig europæisk vækst i havvindmøller" caption="Figur 7 " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/f3a27-arb_07_kraftigeuropaeiskvaekstihavvindmoeller.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/4fa65-arb_07_kraftigeuropaeiskvaekstihavvindmoeller.png" text="Selv om det er dyrt, vil antallet af gigawatt, som er produceret af havvindmøller vokse på verdensplan."]Kilde: Roland Berger, 2012. [/graph]Indtil videre sidder danske og europæiske producenter på offshore-markedet. Ifølge tal fra den europæiske vindorganisation EWEA stod Siemens for 74 procent af den samlede kapacitet af havvindmøler, der blev sluttet til elnettet i første halvår af 2012. Den største indkøber i halvåret var Dong Energi.
Men det er ikke en garanti for, at det bliver ved med at være sådan. Envision Energy, der eksperimenterer med den tovingede mølle, håber i hvert fald på sigt at blive en leverandør på linje med de store danske. En af udfordringerne er at nedbringe omkostningerne. Det skal den tovingede vindmølle hjælpe med til, fortæller direktør hos Envision Energy, Anders Rebsdorf:
"At vi kun har to vinger, giver os mulighed for at lave det meste monteringsarbejde på land. Jo kortere tid det tager at rejse og idriftsætte vindmøllen, desto mindre risikoeksponering har man i forhold til vind og vejr, og jo færre typisk specialuddannede folk skal bruges til at opsætte møllerne på havet," siger han.
Det kan med andre ord godt være, at Danmark er i front i dag, men Manfred Hader fra Roland Berger tør ikke satse alle sine sparepenge på, at det bliver ved.
"Flere lande eksperimenterer, og det er sikkert, at de europæiske producenter ikke vil være alene derude," konstaterer han.
Viden forsvinder ikke bare
Det er alt for tidligt at erklære vindmølleeventyret for dødt, selv om udfordringerne hober sig op. Flere vindmølleproducenter – også ud over Vestas, Siemens og Envision Energy – har udviklingsaktiviteter i Danmark. Kinesiske Ming Yang Wind Power har et mindre udviklingscenter lokaliseret på DTU Risø Campus. Indiske Suzlon Energy har en udviklingsafdeling i Aarhus. Dertil kommer nogle af verdens bedste og mest avancerede testfaciliteter: det store testcenter ved Østerild i Thy, testcentret Høvsøre og udviklingscentret Lindø Offshore Renewable Center. Og der er også behov for en vis andel af produktion i Europa for at servicere det europæiske marked. Det er ganske enkelt for dyrt at fragte de store stålelementer på tværs af kloden.
Institutdirektør for DTU Vindenergi, Peter Hauge Madsen, frygter heller ikke, at det høje niveau af viden forsvinder fra den ene dag til den anden.
"Selv om Vestas og Siemens skulle vælge at etablere udviklingsafdelinger i andre lande, så er det vanskeligt at overføre viden. Der vil gå mange år, før udviklingsafdelingerne forsvinder – hvis nogensinde," siger han.
Det kræver vilje
I en bygning på Torvet i Silkeborg sidder Anders Rebsdorf på sit kontor med en fornemmelse af, at det danske fundament for et fortsat vindeventyr er til stede, men at gnisten skal tændes. Han kalder på en ny vilje – fra branchen og fra samfundet.
Modtag en automatisk e-mail, hver gang Mandag Morgen publicerer nye analyser og artikler om lederskab.
Log på mm.dk med din mail og adgangskode, og klik på Rediger profil for at vælge, hvilke dagsordener du ønsker at følge. Du kan også abonnere på bloggere.
Har du ikke allerede en profil til mm.dk, kan du oprette den gratis.
"Vi skal ud af comfortzonen. Du er nødt til at blive udfordret som ingeniør, så vi skal have nogle virksomheder, der vil og tør. Vi kigger fremad og søger efter mere end blot stabile løsninger fra underleverandørerne," siger han. Han peger selv på sin 40 mand store udviklingsafdeling og prototypen på den tovingede mølle.
"Vi er 20 mennesker og har brugt mellem 100 og 200 mio. kr. på at lave en ny mølle. Det er en brøkdel af, hvad de andre bruger på at udvikle i dag. Vi har villet, vi gør det, og det kan lade sig gøre. Vi skal selvfølgelig passe på, at vi ikke lyder for hovne, men der skal noget vilje til," siger han. Og det skal være en vilje, som også afspejler sig fra samfundets side, mener han:
"Testcentret i Østerild er et super værktøj, der viser viljen fra samfundets side, og det kommer til at hjælpe os 10-15 år frem. Energiforliget rummer også teknologifremmende elementer. Men der er desværre også ting, der peger i andre retninger. Tag Højteknologifonden. Det er da trist at læse om, at man barberer dens midler ned. Det matcher ikke ønsket om at styrke højteknologisk innovation," siger han.
Kilder
- “Global Wind Statistics 2011”, Global Wind Energy Council, 2012.
- “Global Wind Energy Outlook 2010”, Global Wind Energy Council, 2011.
- “Global Wind Report 2009”, Global Wind Energy Council, 2010.
- “Aarhus – Capital of Wind Energy”, Mandag Morgen, 2010.
- “Analyse af leverandører til vindmølleindustrien”, Deloitte, 2011.
- Poul Houman Andersen og Ina Drejer: “Danmark som Wind Power Hub – mellem virkelighed og mulighed”, 2006
- Poul Houman Andersen og Ina Drejer: “Udvikling og omstilling i vindmølleindustrien”, 2012.
- “Branchestatistik 2012”, Vindmølleindustrien, 2012.
- “Wind Turbine Manufacturing – a case for consolidation”, Roland Berger Strategy Consultants, 2011.
- “Macro-economic impact of the Wind Energy Sector in Denmark”, Deloitte, 2012.