Kan Mette Frederiksen skaffe flere tyske penge til EU?

Die Schwarze Null har i årtier været et centralt begreb i tysk politik – nærmest en national besættelse. Det sorte nul – eller gældsbremsen, som det også kaldes – handler om, at tyske politikere i henhold til forfatningen ikke må stifte ny gæld for at investere i fremtiden. De skal med andre ord undgå røde tal på bundlinjen.

I 2024, hvor Tyskland og alle andre EU-lande skal investere i egen nationale og i Europas kollektive sikkerhed og energiomstilling, er Die Schwarze Null blevet en politisk faktor, der ifølge mange er til skade for både Tyskland og Europa.

Die schwarze Null – kravet om balancerede budgetter – er det centrale omdiskuterede dogme i tysk økonomisk politik. Billedet her er fra 2017, hvor medarbejderne i det tyske finansministerium sagde farvel til den mangeårige finanspolitiske høg Wolfgang Schäuble. Foto: Udo Fenchel/EPA/
Ritzau Scanpix

Den konflikt får Mette Frederiksen en unik mulighed for at mægle i, når hun 1. juli på Danmarks vegne overtager formandsposten i EU.

Det står klart, efter at Tysklands SPD-kansler, Olaf Scholz, 5. november fyrede sin liberale finansminister i den treparti-regering, bestående af socialdemokrater, grønne og liberale, som Scholz har ledet siden 2021.

Scholz, der har ry for at være en utydelig leder, beskyldte i meget direkte vendinger det liberale parti FDP’s Christian Lindner for at optræde med ”en fuldstændig uforståelig egoisme” og for kun at tænke på sit partis overlevelse på den korte bane ved at insistere på, at investeringer i militær og energi skal finansieres via sociale besparelser.

”Aldrig, aldrig må vi spille vores indre, ydre og sociale sikkerhed ud mod hinanden. Det skader vores sammenhold. Og det skader sågar vores demokrati,” sagde Scholz, der direkte kædede sin beslutning sammen med valget i USA og Ruslands angrebskrig i Ukraine.

Vejen videre går via nyvalg i Tyskland 23. februar 2025. Det ender formentlig med en konservativ sejr til den 69-årige CDU-leder Friedrich Merz. Og han kommer efter alt at dømme i løbet af foråret til at danne en ny regering med enten SPD eller De Grønne eller med begge partier som juniorpartnere.

De tre partier har alle et mindre rigidt syn på Die Schwarze Null end FDP og det store fremstormende højrepopulistiske AfD. Og det er deri, Mette Frederiksens muligheder ligger.

Tysklands valg i 2025 får ikke kun betydning for Tyskland selv. Udfaldet af valget bliver helt afgørende for, at EU kan indfri de løfter, som EU’s 27 stats- og regeringschefer har givet hinanden og vælgerne.

EU skal ifølge EU’s topchef, Ursula von der Leyen, være en ’investeringsunion’, der investerer i EU’s kollektive sikkerhed, i dets konkurrenceevne og i et klimaneutralt og forsyningssikkert energisystem.

Problemet i den nu skibbrudne tyske regering var, at de liberale i FDP ikke ville være med til at finde de nødvendige midler til disse investeringer uden at gennemføre en offentlig hestekur, som ifølge SPD og De Grønne ville være socialt uacceptabel og politisk set farlig for den nationale sammenhængskraft.

Ny dansk kurs åbner muligheder

Ifølge Jacob Funk Kirkegaard, økonom og senior fellow ved Bruxelles-tænketanken Bruegel, giver det tyske valg i utide statsminister Mette Frederiksen en unik politisk mulighed, i forbindelse med at Danmark 1. juli overtager formandskabet i EU.

Danmark er gået fra at være et af sparelandene i EU til i dag at være største per capita bidragyder til Ukraine og til at være åbent over for at stifte mere fælles gæld i EU. Derfor står Mette Frederiksen med en stor mulighed for at påvirke den kommende tyske regering, når Danmark overtager formandskabet i EU til sommer.

Jacob Funk Kirkegaard
Senior Fellow, tænketanken Bruegel, Bruxelles.

”Danmark er gået fra at være et af sparelandene i EU til i dag at være største per capita bidragyder til Ukraine og til at være åbent over for at stifte mere fælles gæld i EU. Derfor står Mette Frederiksen med en stor mulighed for at påvirke den kommende tyske regering, når Danmark overtager formandskabet i EU til sommer,” siger Jacob Funk Kirkegaard.

Han forklarer, at Danmark i mange år har gemt sig bag Tyskland, når det har handlet om EU’s budget. Så længe Tyskland mente, at Den Europæiske Union ’kun’ skulle råde over cirka én procent af EU’s samlede BNP, var det let for Danmark, Holland, Sverige og Finland at mene det samme. Men nu er den danske position ifølge Kirkegaard helt forandret.

”Mette Frederiksen og regeringen mener, at der skal investeres i Europas kollektive sikkerhed og i den grønne omstilling. Og når Danmark samtidig går foran og leder ved eksemplets magt, så giver det Danmark en stærk position, når man under formandskabet skal arbejde med at skaffe opbakning til EU’s næste budget og med at skaffe penge til investering i militær og i omstilling af energisystemet,” siger han.

EU’s budget er i dag på rundt regnet 1.200 milliarder euro for perioden 2021 til 2027, hvortil man kan lægge de 800 milliarder euro, som EU-landene i 2020 besluttede at låne i fællesskab for at etablere den historiske corona-hjælpepakke Next Generation EU.

”Den pakke var helt sikkert en milepæl i EU’s historie. Og den har selvfølgelig dannet præcedens. Når Tyskland kunne gøre det i 2020 på grund af corona, kan man selvfølgelig også gøre det, når man står over for et aggressivt Rusland og en alvorlig klimakrise,” siger Jacob Funk Kirkegaard.

Det er i sagens natur ikke nogen given ting, at det kommende danske EU-formandskab kan overbevise den kommende tyske regering om, at man skal investere flere penge både i EU og hjemme i Tyskland.

Men omvendt er der ingen tvivl om, at både Olaf Scholz, Friedrich Merz fra CDU og De Grønnes leder, Robert Habeck, langt hen ad vejen er enige i den brede Bruxelles-konsensus om den såkaldte Draghi-rapport, der tilsiger, at EU skal investere massivt i forsvar og i et klimaeffektivt energisystem for at styrke både konkurrenceevnen og den kollektive sikkerhed. Det er det politiske mulighedsrum, Mette Frederiksen ifølge Kirkegaard vil kunne udnytte i de sidste seks måneder af 2025.

Konservativ leder under beskydning

Lykke Friis, direktør for tænketanken Europa, er enig med Jacob Funk Kirkegaard i, at den aktuelle situation har åbnet et vindue for resten af Europa i forhold til at påvirke Tysklands syn på finanspolitik og på Die Schwarze Null og gældsbremsen.

”Den hidtidige regering er faldet på det her. Og det er klart, at det bliver en central debat, når den næste regering skal dannes, hvordan man forholder sig til gældsbremsen. Hidtil har CDU’s leder, Friedrich Merz, stået fast på at overholde gældsbremsen. Men han er under stort pres for at ændre holdning,” forklarer Friis.

Uden at referere fra lukkede møder i CDU kan jeg godt afsløre, at gældsbremsen er et meget varmt tema.

Lykke Friis
Direktør, tænketanken Europa.

Den tidligere danske Venstre-minister og mangeårige europapolitiske analytiker blev tidligere på efteråret af CDU bedt om at stå i spidsen for et stort arbejde med at bringe partiets politikker i forhold til Europa og resten af verden up to date.

”Det projekt bliver selvfølgelig påvirket af, at partiet nu skal til at føre valgkamp. Man kan jo ikke sidde og have stort gruppearbejde om den fremtidige politik, samtidig med at man er ude og føre kampagne. Men der har været en række forberedelsesmøder til dette arbejde, og uden at referere fra lukkede møder kan jeg godt afsløre, at gældsbremsen er et meget varmt tema,” siger Lykke Friis.

Hun forklarer, at den britiske historiker Niall Ferguson i sommer var inviteret til at tale til Friedrich Merz og andre ledende skikkelser i CDU og søsterpartiet CSU om Tysklands og Europas forsvarspolitik. Og at Ferguson ved den lejlighed nærmest monomant gentog sine angreb på gældsbremsen og Die Schwarze Null, der efter hans opfattelse svækker Tyskland og i sidste ende kan være medvirkende til at give Rusland sejren i Ukraine.

Det faktum, at Tyskland to gange i det 20. århundrede brugte for mange penge på sit militær, retfærdiggør ikke, at man i dag bruger for få penge, når den frie verden er truet af en ny akse bestående af Kina, Rusland, Iran og Nordkorea.

Niall Ferguson
Britisk historiker ved CDU-møde

”Det faktum, at Tyskland to gange i det 20. århundrede brugte for mange penge på sit militær, retfærdiggør ikke, at man i dag bruger for få penge, når den frie verden er truet af en ny akse bestående af Kina, Rusland, Iran og Nordkorea,” lyder det i en del af Fergusons argumentation fra mødet, som siden er offentliggjort af Institut für Weltwirtschaft i Kiel.

Ifølge Lykke Friis er CDU’s officielle politik fortsat, at man står ved gældsbremsen, men hun noterer samtidig, at Merz forleden ved et debatmøde i Berlin åbnede for en lempelig fortolkning af den så forkætrede grundregel i tysk politik.

”Under alle omstændigheder er gældsbremsen udtryk for, at der i den tyske befolkning er en meget udbredt aversion mod gæld. Derfor er det farligt for politikerne at forsøge at pille ved den. For der er ingen tvivl om, at både FDP og AfD kommer til at føre valgkamp på, at politikerne ikke skal have mulighed for at stifte mere gæld ved at omgå reglerne i forfatningen,” siger Friis.

Ifølge Lykke Friis er det også klart, at det har en betydning, at det både i 2020 og i 2022 er lykkedes tyske politikere at komme udenom gældsbremselovgivning gennem først corona-pakken NGEU i EU og siden den massive forøgelse af det tyske forsvarsbudget i 2022 efter Ruslands invasion af Ukraine.

”Det kan godt være, at det kan lykkes Danmark at få Tyskland med på at betale mere til EU. Særligt hvis der bliver en situation i EU, hvor det er alle mod Tyskland. Men der er vi jo ikke. Hverken Holland eller Østrig er der, hvor Danmark er,” siger Friis.

Forrykt forfatningsregel

Rune Møller Stahl, adjunkt og forsker i politisk økonomi ved Copenhagen Business School, konstaterer på sin side, at der i disse år sker historiske forandringer i forhold til Danmarks og andre EU-landes syn på både den økonomiske politik i almindelighed og på EU’s budget mere specifikt.

Stahl har sammen med en finsk og en svensk kollega publiceret en længere akademisk artikel, der nøje undersøger, hvad det var, der skete, da de nordiske lande i 2020 fraveg mange års sparekurs i EU og tilsluttede den tysk-franske plan om at stifte fælles EU-gæld for at hjælpe EU-landene ud af coronakrisen.

”Den primære årsag til det var, at man fulgte Tyskland, der var nået til enighed med Frankrig. Og siden 2020 har krigen i Ukraine og de øgede globale spændinger gjort, at der nu sker en række grundlæggende forandringer i den politisk økonomiske tænkning,” siger Stahl og forklarer:

”Tyskland – og Danmark – har indset, at den meget globaliserede og merkantilistiske politik baseret på eksport til hele verden og på globale forsyningskæder er under pres. Nu bliver man nødt til at tænke mere i geoøkonomiske termer og i at investere i sine hjemmemarkeder.”

Jacob Funk Kirkegaard fra tænketanken Bruegel mener, at den tyske gældsbremse er forrykt, og at den har skadet det tyske samfund.

”Tyskerne har aldrig brudt sig om at stifte gæld, men det var helt galt, at man i 2009 indskrev reglen i forfatningen. Man kan jo ikke ved lov forhindre politikere i at bruge penge, hvis der vitterligt er brug for penge. Gældsbremsen har gjort, at man ikke har investeret nok i digital, trafikal og energimæssig infrastruktur. Og det er derfor, at Tysklands økonomi i dag står med store svagheder,” siger Kirkegaard.

Han siger samtidig, at den ringe vækst i Tyskland i sagens natur er en udfordring for dansk eksport. Men han peger omvendt på, at både den danske nationaløkonomi, danske virksomheder og arbejdsmarkedet står helt anderledes stærkt, end det er tilfældet i Tyskland.

”Det afgørende spørgsmål er, om hele EU – inklusive Tyskland – kan enes om at investere nok i at ruste sig til at stå sammen mod Rusland. Der har Mette Frederiksen en vigtig rolle at spille,” siger han.