Kapitalfond angriber nøglepersoner i OW Bunker

I et omfattende svarskrift peger kapitalfonden Altor på, at den skandaløse konkurs i OW Bunker skyldes grove fejl samt flere af selskabets nøglefigurers mangelfulde styring og ledelse.
Morten Johnsen

Det opsigtsvækkende krak i olieselskabets OW Bunker kan ikke tilskrives et misvisende prospekt, men derimod mangelfuld ledelse og svigt blandt nøglepersoner.

Sådan lyder konklusionen i det 39 sider lange svarskrift, som den svenske kapitalfond Altors danske chef Søren Johansen og hans kollega Petter Samlin netop har afleveret. Skrivelsen er et direkte modsvar til den stævning og det krav om erstatning på 769 millioner kroner, som de tidligere på året modtog fra en række danske investorer med PFA og ATP i spidsen.

Her redegør de to topfigurer i det krakkede OW Bunker for, at selskabets overraskende konkurs i november 2014 skyldtes menneskelige fejl og forseelser frem for et mangelfuldt børsprospekt.

De store danske investorer og en række private aktionærer med Dansk Aktionærforening i spidsen har ellers stævnet flere personer i OW Bunkers ledelse, herunder de to Altor-folk, fordi de mener, at selskabets krak i høj grad kan tilskrives grove mangler i det prospekt, OW Bunker sendte på gaden forud for sin børsnotering i foråret 2014.

De to Altor-profiler peger således sammen med deres advokater fra firmaet Jon Palle Buhl på, at krakket i OW Bunker udelukkende skete på baggrund af to faktorer, som bestyrelsen ikke kendte til, nemlig et voldsomt udlån til den tvivlsomme kunde Tankoil samt mangelfuld risikostyring i efteråret 2014, hvor olieprisen styrtdykkede og satte OW Bunkers forretning under pres.

[quote align="right" author="Søren Friis Hansen, ekspert i selskabsret, professor ved CBS"]I et selskab bør der være mekanismer, hvor en bestyrelse dagligt kan følge med i, hvilke kreditter man giver, og hvilke positioner man tager. Her er det så op til bestyrelsen at følge op og undersøge tingene grundigt.[/quote]

”Tabet på 125 millioner USD i singaporeselskabet Dynamic Oil Trading Pte. Ltd. (DOT) var ubestrideligt oparbejdet i strid med den af bestyrelsen fastlagte credit policy, hvor DOT alene havde selvstændig bemyndigelse til kreditgivning op til USD 500.000, og hvor en kredit på over USD 10 millioner krævede godkendelse af koncernbestyrelsen. Det ligger fast, at bestyrelsen aldrig har fået forelagt DOT’s stadig stigende kreditgivning til Tankoil til godkendelse,” skriver advokaterne Søren Juul og Morten Boe Jakobsen i deres svarskrift og peger samtidig direkte på danske Lars Møller, der var øverste ansvarlig for OW Bunkers datterselskab DOT.

”Det er centralt at understrege, at dette brud på koncernens kreditpolitik ikke har noget at gøre med, om DOT var nævnt i børsprospektet eller ej. En sådan overtrædelse kunne være opstået hvor som helst i koncernen, hvor ledende medarbejdere har valgt at sidde selskabets regler overhørig,” skriver advokaterne desuden i svarskriftet fra Altor-cheferne.

Samtidig peger Altor-folkene i deres svarskrift også på, at OW Bunkers mangeårige chef for risikostyring, Jane Dahl Christensen, ikke havde levet op til sit ansvar.

”Tabet på USD 150 millioner i risk management var – ifølge kuratorindlægget – en konsekvens af, at en person/personer i selskabet i strid med selskabets oil price risk management policy og i klar modstrid med, hvad der blev oplyst over for bestyrelsen, havde etableret positioner, der i helt ekstrem grad fraveg det af bestyrelsen fastsatte maksimum,” skriver advokaterne i deres svarskrift, der er ledsaget af flere hundrede sider bilag, der blandt andet i detaljer redegør for OW Bunkers økonomiske situation flere år tilbage i tiden.

Tilsynet skrottede sagen

Det omfattende svarskrift fra de to centrale Altor-figurer tager udgangspunkt i samme materiale, som kapitalfonden for en måned siden præsenterede Finanstilsynet for. Her valgte tilsynet at droppe en ellers udførlig politianmeldelse mod fondens to topfigurer samt en række tidligere medlemmer af OW Bunkers ledelse.

Men hvor eksempelvis Jane Dahl Christensen i sit svarskrift indikerer, at Altors jagt på profit og en hurtig børsnotering var til skade for virksomheden, peger fonden selv på, at netop Jane Dahls manglende evne til at styre OW Bunkers risikoafdelingen var en af hovedårsagerne til, at olieselskabet måtte dreje nøglen om i begyndelsen af november 2014.

Af de fortrolige dokumenter, som InsideBusiness har fået adgang til, fremgår det blandt andet, at bestyrelsen i OW Bunker anført af daværende formand i Finansiel Stabilitet, Jakob Brogaard, forud for virksomhedens opsigtsvækkende krak flere gange havde fået Jane Dahl Christensen forsikring om, at man havde styr på situationen.

Det skete i forbindelse med et højspændt bestyrelsesmøde i det konkursramte selskab i slutningen af oktober, hvor OW Bunker efter få måneder på Fondsbørsen gjorde klar til at fortælle aktiemarkedet, at man for anden gang på få uger måtte nedjustere forventningerne efter et tab på omkring 150 millioner kroner på selskabets risikostyring. Her krævede Brogaard igen og igen, at en synligt irriteret Jane Dahl forsikrede OW-bestyrelsen om, at man nu havde fået alt med, og at der dermed ikke gemte sig flere overraskelser i skufferne.

Aktiemarkedet tillid til det kapitalfondsejede olieselskab hang i forvejen i en tynd tråd, og i bestyrelsen sammenlignede man blandt andet situationen med smykkeselskabet Pandora, der måtte bruge årevis på at genvinde markedets tillid efter en massiv nedjustering i sommeren 2011.

Fra Jane Dahl Christensens side var meldingen til bestyrelsen dog klar: Alle tab er kommet frem, og vi har nu købt en såkaldt putoption for at gardere os mod yderligere tab. Samtidig har vi mulighed for at hente noget af det tabte senere hen, såfremt olieprisen stiger.

Den udlægning blev gentaget kort efter, da OW Bunker-ledelsen med direktør Jim Pedersen flankeret af Jane Dahl og finansdirektør Kent Larsen afholdt en større telekonference den 23. oktober. Her var det tydeligt for enhver, at OW Bunkers topfolk forsøgte at berolige investorerne, der i løbet af oktober måned havde solgt kraftigt ud af selskabet. En af dem var SEB’s porteføljemanager Carsten Dehn, der i forbindelse med selskabets forrige nedjustering højst overraskende havde udtrykt sin store skuffelse over selskabet og sluttede sit spørgsmål af med at konstatere, at OW Bunker i virkeligheden var et helt andet selskab end det, han havde investeret i.

Sagen kort

I marts 2014 bliver olieselskabet OW Bunker noteret på børsen i København med en markedsværdi på lidt over 5 mia. kr.

OW Bunkers ejer, kapitalfonden Altor, tjener i forbindelse med noteringen et milliardbeløb.

I løbet af de kommende måneder må den nordjyske virksomhed og topchef Jim Pedersen flere gange nedjustere sine forventninger til stor frustration for selskabets mange investorer.

I begyndelsen af november må OW Bunkers direktion og bestyrelse konstatere, at man ikke længere kan fortsætte driften. Stor spekulation i olie og tvivlsomme udlån har knækket virksomheden blot få måneder efter børsdebuten.

I kølvandet på den opsigtsvækkende konkurs sætter en række store professionelle investorer med ATP og PFA i spidsen sig sammen med henblik på at kræve erstatning af de ansvarlige for konkursen herunder kapitalfonden Altor og den tidligere ledelse i OW Bunker.

Også Finanstilsynet går ind i sagen og lægger i foråret 2016 sidste hånd på et udkast til en omfattende politianmeldelse, som herefter sendes til høring blandt andet hos den anklage parter.

I slutningen af august vælger ledelsen i Finanstilsynet at droppe sagen mod de anklagede OW Bunker-folk herunder topchef Jim Pedersen, finansdirektør Morten Skou samt bestyrelsesmedlemmerne Søren Johansen og Jakob Brogaard samt Altor-partneren Petter Samlin.

Har stadig et ansvar

At netop olieselskabets daglige ledelse nu bliver beskyldt for at have sovet i timen af Altor og fondens advokat, er ifølge professor ved CBS og ekspert i selskabsret Søren Friis Hansen ikke overraskende. Men han hæfter sig ved, at fondens to partnere også har et stort ansvar, idet de begge var en del af bestyrelsen i OW Bunker.

”Det er klart, at man som bestyrelse i et selskab ikke kan gøre så meget, hvis en ansat går bag om ryggen på virksomheden og pludselig overtræder retningslinjerne. Men i enhver bestyrelse har man et ansvar for løbende at føre kontrol med virksomheden og dens medarbejdere,” siger Søren Friis Hansen.

Han peger på, at det dermed ikke er nok, at man som bestyrelse også har et ansvar for løbende at afprøve og teste ledelsens og nøglepersoners ageren blandt andet inden for et følsomt område som risikostyring.

”I et selskab bør der være mekanismer, hvor en bestyrelse dagligt kan følge med i, hvilke kreditter man giver, og hvilke positioner man tager. Her er det så op til bestyrelsen at følge op og undersøge tingene grundigt,” siger han.

Afviser ansvar for krak

OW Bunkers tidligere chef for risikostyring Jane Dahl ønsker ikke selv at udtale sig i sagen, men hendes advokat, Leo Jantzen fra Tommy V. Christiansen, oplyser, at han ikke mener, at den tidligere OW Bunker-direktør har gjort noget forkert.

”Min opfattelse er, at Altor skyder på alle andre end dem selv i den her sag. Ud fra hvad jeg har set indtil videre, er jeg dog af den opfattelse, at min klient ikke har overtrådt sit mandat eller har gjort noget forkert i sagen,” siger advokaten. Han understreger samtidig, at der i værste fald kan gå 2-3 år, før erstatningssagen i OW Bunker reelt går i gang.

”Der er så mange parter med hver deres advokater, så det er en stor opgave at koordinere det hele. For alles skyld håber jeg, at vi kan komme i gang med sagen så hurtigt som muligt,” siger han.

Ud over Jane Dahl Christensen er det ikke lykkedes at få en kommentar fra Lars Møller, der var chef for det omdiskuterede Dynamic Oil Trading i Singapore, som Altor ligeledes peger på som en afgørende faktor i OW Bunkers kollaps. Det har heller ikke været muligt at træffe Lars Møllers advokat, Arvid Andersen fra SJ Law.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu