Kapløbet om de lave selskabsskatter

Trods nedsættelsen af selskabsskatten fra 28 til 25 pct. i 2007 har regeringen tabt momentum i den internationale kappestrid om at sænke beskatningen af virksomhederne.

Hvor det gennem flere nedsættelser lykkedes den socialdemokratiske regering at holde selskabsskatten under EUs og EFTAs gennemsnit op gennem 1990’erne, skiftede billedet i 2003. To år inde i Anders Fogh Rasmussens første regeringsperiode tippede den danske selskabsskat over den europæiske gennemsnitssats.

Det er derfor til at forstå, når erhvervsminister Brian Mikkelsen foreslår, at selskabsskatten sættes ned. Skal den igen ned på det europæiske gennemsnit, skal satsen sænkes til 23 pct. Da Skatteministeriet regner med at hente næsten 32 milliarder kr. hjem, vil en sådan nedsættelse koste statskassen mellem 2,5 og 3 milliarder kr.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen er klar til at lette selskabsskatten, hvis han finder en uforudset milliard i statskassen. I en tid med tocifrede underskud på de statslige budgetter lyder det ikke videre sandsynligt. Men måske bliver der noget tilovers, når regeringen i næste måned gør regnestykket op efter bankpakkerne. Her er forventningen, at staten kan se frem til et overskud på et tocifret milliardbeløb.

En anden mulighed er at fortsætte opgøret med skattestoppet. OECD har ved flere lejligheder konstateret, at boligbeskatningen i Danmark ligger på et lavt niveau sammenlignet med andre OECD-lande – og har anbefalet, at den sættes op. Det vil være et klokkeklart brud på VKs skattestop, sådan som det blev præsenteret tilbage i 2001.

Hvor den internationale beskatning af virksomheder viser en faldende tendens som følge af hvert enkelt lands ønske om hele tiden at kunne tiltrække virksomheder med så attraktive vilkår som muligt, er situationen lige modsat for boligskatterne. Her er der i praksis ingen nævneværdig international konkurrence, idet fast ejendom er notorisk svær at flytte over grænserne.