Karaktermordet på dannelsen

Der foregår et hidsigt karakterræs i det danske uddannelsessystem. De studerende på universiteterne betaler sig til bedre karakterer og køber ritalin, betablokkere og andre opkvikkere for at kunne præstere, mens historisk mange gymnasieelever er optaget af at få den stribe 12-taller, som stadig flere studier kræver for at komme ind. I forrige uge gjorde regeringen det lettere at sammenligne karakterniveauerne på landets folkeskoler, og i foråret planlægger regeringen en gymnasiereform, der indfører faste karakterkrav for at komme ind på gymnasiet. Karakterbladene fylder nu så meget, at de radikale erklærer, de har tabt værdikampen om uddannelsessystemet, mens uddannelsesforsker og professor på Københavns Universitet Jens Dolin kun ser tegn på, at de kommer til at fylde mere. Og det er et problem: ”Det eneste, der tæller i et karaktersystem, er karakteren. Alt andet bliver underordnet,” siger han. Uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V) ser intet problem i, at unge stræber efter gode karakterer. Men han planlægger et udspil, der skal sende et klart signal om, at der er et andet problem i uddannelsessystemet.

12, 10, 7, 4, 02, 00, -03. Det er ikke en forkvaklet nedtælling, men syv tal, der ifølge kritikere er med til skabe et forkvaklet uddannelsessystem. Karakterer fylder stadig mere for landets børn og unge, og intet tyder på, at de kommer til at fylde mindre de kommende år.

For et par uger siden meddelte undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V), at hun vil gøre det lettere at sammenligne, hvor gode eksamenspapirer eleverne kommer ud med fra forskellige folkeskoler, og i foråret genoptager hun forhandlingerne om en gymnasiereform, der højst sandsynlig kommer til at indeholde karakteradgangskrav som et hovedelement.

To skub mere i et karakterræs, som allerede drøner derudad. Flere og flere uddannelser kræver topkarakterer for at komme ind, og Københavns Universitet vil gerne have lov til at lave en karaktermur, så man minimum skal have 6 i gennemsnit for at komme ind. Gymnasieeleverne er mere optaget af karakterer end nogensinde, og på universiteterne køber de studerende sig til eksamenshjælp for at få højere karakterer, mens forbruget af ritalin, betablokkere og andre præstationsfremmende midler er steget voldsomt. Se figur 1.

”Karakterer fremmer en præstationslogik i vores uddannelsessystem,” siger Jens Dolin, der er professor ved Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet og forsker i undervisning og læring.

”Jo flere steder der er karakterkrav, jo mere kommer karakterer til fylde skridtet før. Når du laver adgangskrav til gymnasier eller erhvervsskoler, som det skete sidste år, så får du en tiltagende karakterstræben i grundskolen,” siger han.[graph title="Karakterræset" caption="Figur 1 " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/795d7-van_karakterraeset_web.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/90ade-van_karakterraeset_web.png" text=""]Kilde: Hovedtal for Den Koordinerede Tilmelding; Ungdomsprofilen 2014, Statens Serum Institut; Djøfs Studielivsundersøgelse 2014; Dansk Magisterforenings studiestartsundersøgelsen 2015; Aspiri.dk. [/graph]

Det er ikke omkostningsfrit. Alle orienterer sig mod et mål, og hvis du skal bruge et bestemt karaktersnit for at komme videre i systemet, kommer din skolegang til at handle om at få det. I stedet for at arbejde med at tilegne sig stoffet bruger eleverne krudtet på at regne ud, hvad de skal sige for at få gode karakter, forklarer Jens Dolin. Det giver en overfladisk læring, der ikke sætter sig fast.

Dannelsesminister afsporet af karakterkrav

Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) mener ikke, karakterer er et problem, men han mener det er problem, hvis de står alene.

”Det er selvfølgelig ikke nok at kunne det, du bliver målt på i f.eks. en eksamenssituation. Det er nødvendigt at kunne mere. Men karakterer er et godt udtryk for ens standpunkt, og for langt de flestes vedkommende er karakterer incitamenter for at stræbe efter at blive dygtigere,” siger Esben Lunde Larsen.

Til foråret præsenterer han et dannelsesudspil. Han vil ikke løfte sløret for det konkrete indhold, men forklarer, at det kommer til handle om forskellige typer dannelser: digital dannelse, naturvidenskabelig dannelse, kulturel dannelse.

”Fagindholdet skal have en mere almendannede karakter end i dag,” siger han.

Det skal hjælpe de studerende med forstå den komplekse virkelighed, de befinder sig i.

”Der mangler dannelse i det nuværende system. Vi er optaget af, at den videregående uddannelse giver dig evnen til at sætte din viden ind i en større sammenhæng. Vi er optaget af, at du ikke kun har en snæver grundfaglighed, men også evner at sætte den i relation til andre fagligheder,” forklarer Esben Lunde Larsen.

Men der en klar modsætning mellem ministerens dannelsesplaner og det nuværende karakterfokus, mener professor Jens Dolin.

”Det eneste, der tæller i et karaktersystem, er karakteren. Det påvirker eleven, der stræber efter at få den høje karakter. Det påvirker læreren, som tilrettelægger undervisning sådan, at eleven kan få sin høje karakter. Alt andet bliver underordnet,” siger Jens Dolin

Det er ministeren ikke enig i:

”Det er vigtigt for de studerende, at de ved, hvor de ligger. Er det så i modsætning til at kunne noget mere end det, karakteren afspejler? Nej, det er det ikke. Grundessensen af universitetet er læring. At man arbejder med fagene, at man tager stilling til traditionerne, at man forholder sig kritisk til teorier på baggrund af data, og at man danner sin egen holdning ud fra det. Karaktererne bruger vi til at vurdere standpunktet, men der er mere end eksamener i at gå på universitet,” siger Esben Lunde Larsen.

Valg mellem feedback eller karakterer

Jens Dolin henviser til et forskningsprojekt om, hvad karakterer betyder for elevernes faglige udbytte. En gruppe elever blev delt op i tre: Den første gruppe fik kun karakterer for deres opgaver, den anden gruppe fik både karakterer og skriftlig feedback, mens den tredje kun fik feedback. Gruppe tre klarede sig bedst, mens de to andre klarede sig lige godt. Ifølge Jens Dolin viser det, at karakteren skygger for den feedback, læreren giver sine elever.

”Vi ved alle sammen, at eleverne ikke ved, hvordan de bliver bedre, hvis de kun får en karakter. Derfor giver vi dem typisk en feedback, der begrunder karakteren og peger på, hvad de kan gøre bedre. Det er vældig velmenende, men forskning viser, at hvis man giver eleverne begge dele, så ser de primært karakteren,” siger han.

Det bider ikke på ministeren:

”Jeg kan jo ikke bestemme, hvad de studerende lægger vægt på. Jeg kan fortælle, hvad jeg mener, er vigtigt. Med dannelsesudspillet siger jeg tydeligt, at dannelsen er blevet forsømt, og at den skal styrkes fremadrettet. Det er det signal, jeg kommer til at sende. Men du får mig ikke til at afskaffe karakterer. Vi skal have begge dele.”

Så karaktererne fylder ikke for meget?

”Nej, det mener jeg ikke, de gør. Men det er svært at sige for den enkelte studerende og den enkelte uddannelsesinstitution. Hvis de mener, karaktererne fylder for meget, så har de en opgave i at få ændret fokus. Men det er deres ansvar. Jeg mener ikke, karakterer fylder for meget, men jeg har et ønske om, at almendannelse skal fylde noget mere.”

R: Vi har tabt værdikampen

Uddannelses- og undervisningsordfører for de radikale Lotte Rod er enig med Esben Lunde Larsen i, at almendannelsen skal have en mere fremtræden rolle i uddannelsessystemet. Men selvom hun ikke er imod karakterer, mener hun, de fylder for meget.

”Når jeg kommer rundt på skolerne, især gymnasierne, så er eleverne helt vildt optaget af karakterer. Der er en kultur, hvor det næsten kun handler om, hvilke karakterer man får, så man kan komme ind på det studie, man gerne vil. I stedet for at sætte sig ind i stoffet og fordybe sig fagligt handler det om at regne ud, hvad man skal sige eller skrive for få sit 12-tal,” siger hun.

Sidste år gennemførte Statens Institut for Folkesundhed en undersøgelse blandt 100.000 elever fra ungdomsuddannelser, og den tyder på, hun har ret i, at karaktererne har fået en mere fremtrædende rolle. Næsten hver tredje elev svarede, at karakterer er meget vigtige for dem. Det er en fordobling siden 1996, hvor en lignende undersøgelse blev gennemført. Karakterkravene for at komme ind på de mest eftertragtede videregående uddannelserne er også steget markant de senere år. Siden 2009 er antallet af uddannelser, der kræver mere end 10 i gennemsnit, steget fra 10 til 37 i år.

Lotte Rod mener, at karakterræset er et udtryk for, at det gamle skolelærerparti har tabt værdikampen om uddannelsessystemet.

”Op gennem 00’erne har der været en værdikamp om, hvorfor vi holder skole. Dem, der har talt for, at det skulle måles i karakterer og test, har vundet. Det kan vi se. Der er et stærkt og indgroet fokus på at klare sig godt i test og få gode karakterer. Det er blevet den målestok, vi bruger. Både som elever, forældre, institutioner, offentlighed og politikere. Vi har tabt værdikampen,” siger hun.

Lotte Rod vil derfor trække systemet i den anden retning. Uddannelse har værdi i sig selv, mener hun, den er ikke kun et middel til noget andet: til at komme ind på en videregående uddannelse eller få et arbejde.

”Uddannelse skal danne os som demokratiske medborgere og frigøre os som medborgere. Vi lærer også noget for læringens skyld, og fordi vi er nysgerrige. Ikke kun fordi vi vil have en god karakter. Men det er kulturkamp, vi skal vinde. Vi skal fortælle og vise, at karakterer ikke er det vigtigste i verden,” siger hun.

Karakterer fortæller, hvem du er

Hvis de studerende på universiteterne jagter 12-taller, skal de ikke nødvendigvis gøre det for deres kommende arbejdsgiveres skyld. På to af landets mest attraktive arbejdspladser er budskabet, at pæne karakterer er vigtige, mens topkarakterer kun i sjældne tilfælde gør udslaget.

I Finansministeriet fortæller afdelingschef Peder Lundquist, at karakterbladet ”indgår med en klar vægt”, når der er tale om en nyuddannet kandidat.

”Karakterernes betydning aftager med graden af erfaringer, men hos nyuddannede kigger vi på karaktererne. Typisk fordi de ikke har så meget erfaring endnu, men også fordi de har brugt fem år af deres liv på at studere, så selvfølgelig tæller resultaterne,” siger han.

Samme melding kommer fra Anne Bisbjerg Lee, der er Global Head of Talent Management hos Grundfos:

”Hvis man har erfaring, så tæller karakterer ikke, men hos nyuddannede eller ansøgere, der er næsten nyuddannede, er det anderledes. Ofte er uddannelsen deres største bedrift. Det er den, de har brugt mest tid på og investeret mest i,” siger hun.

Men det betyder ikke, at der skal være topkarakterer over hele linjen. Hvis man skal bruge en ansat til et meget specialiseret område, er det naturligvis vigtigt, at ansøgeren har høje karakterer i de fag, der passer til området. Når Grundfos skal bruge en ingeniør til afdelingen for nanoteknologi, ansætter de ikke en med lave karakterer i nanoteknologi. Hvis Finansministeriet skal bruge en økonom til at hjælpe med at udvikle ministeriets makroøkonomiske modeller, skal han eller hun have gode karakterer i makroøkonomi. Og så kan kontorchefen godt leve med, at karakteren i videnskabsteori gør mindre væsen af sig.

”Man kan ikke sige, at karakterbladet skal se ud på en bestemt måde. Man kan bare sige, at det skal være passende. Solide karakterer hele vejen rundt giver mening, når vi ansætter en generalist, mens det er mindre vigtigt, hvis vi skal bruge en specialist,” siger Peder Lundquist.

Karaktererne giver ikke kun et billede af det rent faglige. De giver også et praj om arbejdsdisciplinen, mens valgfag viser, hvilke interesser ansøgeren har, og spredningen i karaktererne typisk gør det samme.

Derfor er andre meritter også lige så vigtige for Peder Lundquist og Anne Bisbjerg Lee: frivilligt arbejde, erfaring fra studiejob, udtalelser fra tidligere arbejdsgivere, udlandsophold og sågar sport.

”Deres personlighed, udsyn, ambitioner tæller også med. Vi kan ikke læse det hele ud fra et eksamensbevis, og karakteren betyder alt andet lige mindre end relevant studiearbejde, frivilligt arbejde og international erfaringer,” siger Anne Bisbjerg Lee fra Grundfos.

Peder Lundquist gør også opmærksom på, at gode karakterer eller middelgode karakterer kan dække over mange forskellige ting. Nogle har høje karakterer, fordi de har pisket sig selv gennem alle årene, mens andre har mere jævne karakterer og enkelte svipsere, fordi de har haft travlt med alt muligt andet end at studere i nogle perioder. Men det betyder ikke nødvendigvis, at den første kandidat er bedre end den anden, siger Peder Lundquist:

”Karaktererne skal selvfølgelig helst være ordentlige, så vi ved, kandidaten har et ordentligt fagligt niveau, men der er tale om en helhedsvurdering, hvor vi også forsøger at forstå, hvorfor der f.eks. har været nogle svipsere, eller tager højde for, at ansøgeren er et andet sted i sit liv nu, end da hun eller han begyndte på studiet som 21-årig.”

Læs også: "Her er der karakterfrie zoner"


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu