Ny atomalder Energieksperter: Klimakampen kræver 1. 200 nye kernekraftværker Klimaforandringer og stigende energipriser er ved at bane vej for en ny atomalder. Forskere verden over udpeger kernekraft, der udleder langt mindre CO2 end konventionelle kulog gasfyrede kraftværker, som en nøgleteknologi i de kommende års energimiks. I en ny rapport anbefaler det internationale energiagentur IEA at bygge 32 nye kraftværker om året de næste 40 år, hvis den gennemsnitlige globale temperaturstigning skal holdes under 2, 4 grader. Men det bliver svært at indfri forskernes visioner: “På nuværende tidspunkt er der kun kapacitet til at opføre 5 kraftværker om året, måske lidt mere, ” vurderer Povl Ølgaard, ekspert i atomkraftteknik. Den største udfordring bliver dog den udbredte folkelig modstand mod kernekraft.