Kina gør sin valuta mere fleksibel

Efter måneders pres fra den vestlige verden meddelte den kinesiske nationalbank i forrige weekend, at landets valuta, yuan, ikke mere skal være fastlåst til den amerikanske dollar. Centralbanken vil lade den flyde mere frit i forhold til en kurv af valutaer, der bl.a. omfatter euroen. Meddelelsen, der vakte stor international opsigt, blev hilst forsigtigt velkommen af den amerikanske finansminister Tim Geithner. Den amerikanske regering er under et stærkt pres fra Kongressen for at iværksætte handelsrestriktioner over for Kina med henvisning til, at den lavt værdisatte yuan giver kinesiske varer en urimelig konkurrencefordel i forhold til amerikanske.

Den forsigtige modtagelse har foreløbig vist sig at være på sin plads. I den første uge med en mere flydende valutakurs er yuan kun steget med 0,39 pct. i forhold til dollaren. Se figur. I meddelelsen fra den kinesiske nationalbank er det centrale budskab da også, at yuan skal være “mere fleksibel”. Man kan ikke konkludere, at der bliver tale om en opskrivning.

Ifølge velinformerede iagttagere dækker ordvalget over forskellige holdninger til den fremtidige valutapolitik internt i Kina.

Stiger yuan voldsomt, som det f.eks. var tilfældet, da man sidst lod den flyde i forhold til dollaren, kan det ramme den kinesiske eksportindustri med øget arbejdsløshed til følge. På den anden side kan det dæmpe den voldsomme tilførsel af udenlandsk kapital, der har medvirket til at skrue ejendomspriser og aktiekurser meget højt i vejret – og give den menige kineser større købekraft.

Meget taler imod, at den opsigtsvækkende nyhed får den helt store betydning på kort sigt. Det indebærer også, at en handelskrig mellem Kina og USA stadig er en risiko. Den nuværende nedtur for euroen øger den oven i købet. Bliver euroen ved med at falde i forhold til dollar, vil de kinesiske eksportvirksomheder formentlig kræve, at yuan nedskrives.

En anden risiko er, at det kinesiske handelsoverskud igen begynder at boome. Det er muligt, hvis landets eksport genvinder sin styrke fra før krisen, og importen bremses, i takt med at landets krisepakke til bl.a. offentlige investeringer fades ud.