Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Foto: Tingshu Wang/Reuters/Ritzau Scanpix
Peter Hesseldahl

Kinesiske Alice Wang, der arbejder i en miljøorganisation i Beijing, har holdt sig hjemme i sin lejlighed og inden for det afgrænsede beboelsesområde, hun og hendes familie bor i, gennem seks uger. Men i sidste uge var hun for første gang i byen med tre veninder, og de kunne fejre, at de igen kunne mødes og give hinanden en krammer.

”Hvordan er det at komme ud igen? Luften er så frisk, og jeg tager billeder af træerne, og hvordan de skifter farve. Jeg er mere opmærksom på naturens skønhed,” fortæller hun over en upåklagelig WeChat-forbindelse.

Europa er som en genudsendelse

Hverdagen ændrede sig særdeles hurtigt i Kina i slutningen af januar, og situationen blev yderligere tilspidset, fordi accelerationen af epidemien faldt sammen med det kinesiske nytår, årets vigtigste ferie, hvor hundreder af millioner kinesere rejser hjem til familien.

Nytårsferien blev forlænget med to uger, og derefter blev alle opfordret til at arbejde hjemme og holde sig inden døre. Et bastant og fintmasket kontrolsystem blev etableret, og de travle gader blev tømt. 

Men for et par uger siden meldte myndighederne, at der stort set ikke kommer nye tilfælde. Som internationale medier har påpeget, er det vanskeligt at vurdere, om de kinesiske myndigheder sminker coronatallene for at fremstå mere succesfulde. For kineserne betyder det under alle omstændigheder, at der nu gradvist bliver slækket på restriktionerne.

Nu begynder den næste fase for Kina: Hvordan vender tilbage til det normale og genstarter samfundet, men uden at miste kontrollen?

Formentlig kan man til en vis grad ved at se på Kina nu spole frem i tiden og få en ide om de dilemmaer, som vi her i Danmark vil møde – på den anden side.

Alice Wang siger, at det er som at se en film igen, når man læser om udviklingen i Europa og USA i løbet af de seneste uger.

”Det er, som om der er et parallelt univers, hvor det samme sker en gang til; vi er bare halvanden måned længere fremme,” siger Alice Wang. 

Forsigtigheden er blevet en vane

I Kina er samfundet begyndt at virke igen – men livet er stadig meget anderledes.

”Næsten alle går stadig med masker, og folk er meget forsigtige og holder afstand. Det er blevet en vane, for vi har trænet det i to måneder,” fortæller Alice Wang.

Butikkerne er begyndt at åbne, flere restauranter byder gæster velkommen igen, og busserne og metroen bliver så småt fyldt.

De notoriske trafikpropper er også tilbage, og indbyggerne i landets millionbyer kan nu mærke forbedringerne, når de igen kan opleve at sidde i en taxa, der snegler sig gennem trafikken i over en time.

Alice Wang er ikke selv begyndt at gå til møder i forbindelse med sit arbejde:

”Jeg holder mig online, men jeg har heller ikke længere behov for at mødes. Vi har vænnet os til at mødes online, og jeg tror, at det vil fortsætte. Vi plejede at spilde så meget tid og penge og energi på at mødes.”

Forsigtigheden er måske også kommet for at blive.

”Der er selvfølgelig mange, der er gået tilbage til kontoret, og der er man nødt til at mødes. Reglen er, at alle skal have masker på, der må ikke være flere end ti personer i et mødelokale, og hvis mødet varer mere end en time, skal man tage nogle minutters pause, hvor man åbner vinduerne og lufter ud, hvis man kan.”

Skolerne er fortsat lukket, men der er snak om, at de i nogle provinser vil åbne i begyndelsen af april. Store offentlige begivenheder og koncerter er stadig ikke tilladt.

Forleden åbnede man igen adgang for turister på en af de mest populære strækninger af Den Kinesiske Mur, men antallet af besøgende er begrænset til 30 procent af det normale.

Man kan også begynde at gå til frisør igen, men det er en omstændelig procedure. Alice Wang fortæller, at man starter med at skulle vaske sig, så får man taget temperatur, og endelig får man tjekket den app, der bruges mange steder i Kina, og som viser, hvor man har været de seneste to uger.

Hvis man ikke har været ude af byen, kan man tage plads i stolen – men man har maske på hele tiden.

Til gengæld føles det fuldstændigt trygt og sikkert, siger Alice Wang.

Kontrol giver sikkerhed

Det er blevet en del af hverdagen, at man bliver tjekket, når man bevæger sig rundt eller skal ind i bygninger, og Alice Wang forventer, at der vil gå længe, før der for alvor bliver slækket på foranstaltningerne. Hun er ikke bekymret over den omfattende registrering af alles bevægelser:

”Jeg ved godt, at europæerne går meget op i beskyttelsen af privatlivet. Det fylder ikke så meget i det kinesiske samfund. Vi tænker på, at familien eller det kollektive er vigtigere – selv for de unge, der måske har oplevet den vestlige kultur. Folk føler sig sikrere, fordi man kan spores, og fordi der er gennemsigtighed.”

”I 5.000 år har vi haft en orden, hvor vi følger kejseren, læreren og forældrene. Så føler vi os trygge. Hvis den orden bliver brudt, føler vi os Iost,” forklarer Alice Wang, der vurderer, at coronavirussen har givet kineserne en ny indsigt:

”Jeg kan selvfølgelig ikke tale for 1,4 milliarder kinesere, men min fornemmelse er, at krisen har skabt en større forståelse for vores ansvar i forhold til hinanden, og den viser os, at man kan påvirke hinanden meget negativt, hvis man ikke tænker på hinanden.”

Tid til at tænke

Det har været en hård tid med meget sorg og bekymring, men Alice Wang føler også, at der har været mange gode oplevelser ved karantænen.

”Vi har haft tid til at tænke. Jeg håber, at den del af det kan vare ved. Det har været godt for familien. Kineserne har normalt meget travlt med at jage karriere og penge. Nu har vi haft tid til at snakke og tage os af hinanden. Før var det svært at arrangere at ses med venner, men nu er det, som om alle har tid. Vi har haft onlinefester – man kan endda godt lave alle ritualerne, når vi drikker sammen, online. Vi plejer at surfe rundt for at finde takeaway-mad og få det leveret, men nu har vi haft tid til selv at lave mad. Vi har lavet enormt meget mad …” fortæller Alice Wang.

Det er dog ikke alle, der har klaret sig lige harmonisk gennem den megen tid med de nærmeste. Avisen China Daily rapporterer, at der er opstået pukler af ansøgninger om skilsmisse, siden de offentlige kontorer åbnede igen i begyndelsen af marts.

Selv om krisen er lettet lidt, forventer Alice Wang, at der vil gå lang tid, før epidemien er overstået. Hendes største bekymring nu er alle de afledte problemer. Økonomien er gået i stå, mange fabrikker er lukket, og mange, især unge, er blevet advaret af deres arbejdsgiver om, at der kan være fyringsrunder på vej.

Det er tilsyneladende lykkedes de kinesiske myndigheder at bremse epidemien i første omgang. Men nu kommer den økonomiske regning. Kineserne kan igen kigge ud af karantænen, men selv i den friske forårsluft er der stadig mørke skyer i horisonten.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu