Kina rykker i global forskning
26. september 2011 kl. 17.31
Forskningen er på vej mod en ny verdensorden. USA er stadig størst med 400 mia. dollar om året til forskning og udvikling, men Kina haler ind på amerikanerne og er nu verdens anden største forskningsnation. Cirklernes størrelse i figuren fortæller historien om, hvor meget nationerne bruger i forhold til hinanden målt i absolutte tal. Kina har også overhalet Japan i kapløbet. Finland er dog det land i verden, der har den største forskningsintensitet med over 16 forskere pr. 1000 job. Og finnerne, der bruger 4 pct. af bruttonationalproduktet på forskning, er også frontløber i relative tal.





