Kina skal lære at elske republikken

Forårssolen runder de rå og skarpe linjer på det stilrene, grå betonbyggeri, der udgør designvirksomheden Fritz Hansens hovedkontor. På en meget stille sidevej i Allerød nord for København byder virksomheden – eller republikken, som den kalder sig nu – Fritz Hansen velkommen, hvis man ellers kan finde firmanavnet. Det er diskret henvist til en sidebygning. Fritz Hansen er ikke et sted, der skilter med sine kronjuveler. Både lobby, mødelokaler og kantine bugner ellers med designdiamanter og udgør en historisk rejse gennem noget af det bedste af dansk møbeldesign, men på sin egen diskrete facon fortæller det grå hovedkontor, at dette er en virksomhed, hvis brand er langt større end dens faktiske størrelse, og hvor produkterne er for dem, der ikke har trang til at råbe højt om deres gode købekraft.

Det kan også tolkes som et billede på firmaets største problem. Rigtig mange mennesker verden over kender Fritz Hansens møbler, men få køber dem. For den administrerende direktør, Jacob Holm, udgør diskrepansen mellem brand og faktisk omsætning en af de største ledelsesudfordringer. Eller som han selv udtrykker det: ”Vi er et verdenskendt brand med en lille omsætning”. I Japan sælger Fritz Hansen eksempelvis i dag for mellem 60 og 70 mio. kr. om året.