Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Engang var det briterne, der koloniserede Kenya. Nu, knap 60 år efter selvstændigheden, har Kina travlt med at rykke ind – og de gør det med en type produkter og med en strategisk beslutsomhed, som vestlige lande har svært ved at matche. Peter Hesseldahl har fulgt en gruppe kinesiske investorer og ngo’ers færden i det østafrikanske land.

Det er lørdag aften, og der er fest på universitetet i Kenyas tredjestørste by, Kisumu. Salen koger til de afrikanske rytmer. Mellem de sorte musikere på scenen står en kineser med dreadlocks og spiller på et større udvalg af eksotiske fløjter. Det fungerer perfekt, og alle oplever et forrygende og sveddryppende møde mellem vidt forskellige former for musik, der alligevel swinger sammen.

Man plejer at sige, at Kinas globale engagement er rent praktisk og økonomisk. Der er ikke mange varme følelser involveret – i modsætning til eksempelvis USA's globale indflydelse, der i hvert fald tidligere i høj grad var præget af soft power og kulturel inspiration og udveksling.

Jeg havde for nylig lejlighed til at følges rundt i Kenya med en gruppe kinesiske ngo’er og investorer med fokus på sociale investeringer. Kineserne var der som del af en konference med deltagere fra hele verden om bæredygtig udvikling.

Login