Kinas økonomiske turnaround

Verdens aktiemarkeder jublede i fredags, da der kom positive beskæftigelsestal i USA, selvom de endnu er meget spinkle. Den vigtigste årsag var derfor måske i virkeligheden den lange “State of the Union”-tale, som Kinas ministerpræsident Wen Jiabao holdt i fredags til det regerende kommunistparti.

Den gode nyhed er, at Kina satser på at få en økonomisk vækst på 8 pct. i 2010 ved at øge de sociale udgifter og lave målrettede investeringer i landets strategiske vækstindustrier. Kina er i dag verdens industrielle fabrik og førende vækstmotor, og landets virksomheder ekspanderer hurtigt. Derfor er det i hele verdens interesse, at det kinesiske vækstmirakel ikke stopper.

I år ventes Kina også at blive verdens største vindmølleproducent, som det allerede er blevet det i andre industrigrene, og i takt med at de får løftet kvaliteten og får sænket priserne, vil danske Vestas også få sit at se til. Kina kan tage pusten fra de fleste, og sidste år byggede de over 5.500 km jernbaner, 4.600 km motorveje og 35 lufthavne, og i år vil Kina øge investeringerne og statens udgifter med 11 pct.

For at sikre fremtidens fødevareforsyning har Kina opkøbt et landbrugsareal i Afrika, der menes at være større end hele Frankrig. Hele verden gør klogt i at holde øje med kinesernes strategiske beslutninger i ind- og udland.

I Kina befinder regeringen sig dog i en vanskelig balanceakt, for der er risiko for, at Kina under den ekspansive strategi har formet en kæmpe finans- og spekulationsboble. Harvard-professor Kenneth Rogoff har for nylig advaret om, at væksten i Kina kan falde brat til 2 pct. om året, hvis den gældsbaserede spekulationsboble kollapser. Det er en udfordring for Kina – og for så vidt også for resten af verden – at undgå det scenario. Den kinesiske regering vil i år øge de sociale udgifter betragteligt for at holde forbruget oppe og reducere de sociale spændinger. Men samtidig vil man reducere långivningen og de billige kreditter med en femtedel.

Det er endnu for tidligt at vurdere, om omstillingen lykkes. Kina er reelt gået i gang med at udvikle en exitstrategi, mens USA og Europa endnu famler efter svar på, hvordan man skal afbalancere krise- og gældsbekæmpelsen.